Homesick

Jeg vågnede op med en ubehagelig følelse her til morgen. Jeg havde hjemve – til mit “andet” hjem, Cypern. Det var virkelig en underlig følelse af hjemve. Jeg nåede nemlig virkelig, at føle mig “hjemme” denne gang. Både fordi vi havde været der før, fordi vi var der i over 2 uger og fordi vores værelser egentlig var mere lejligheder med køkken osv end de var hotelværelser. Jeg savner vores “hverdag” dernede, menneskene og personalet på hotellet+samsteder. Jeg savner også den der carefree tilværelse, hvor vores største bekymringer var at beslutte, hvilken restaurant vi skulle spise på om aftenen. Billedet her nederst taler også for sig selv. Der er vist ingen tvivl om, at det der smil er et “Jeg-har-det-ret-godt-og-nyder-virkelig-livet”-smil. *suk* Tag mig tilbage!

I woke up this morning feeling homesick. Not homesick for my hometown, but for Cyprus. I really miss it a lot and this time I started to feel at “home” at the hotel appartments. And look at that smile! There’s no doubt that that’s a “I’m very happy”-smile.