H&M Inclusive

God mad i Barcelona?

God mad i Barcelona?

Igår fik vi endelig booket hotel til vores tur til Barcelona i marts. Valget faldt på et 3-stjernet hotel 10 mins gang fra La Sagrada familia og med gratis internet på værelserne. Dejlig centralt og med mulighed for at jeg kan blogge dernede fra. Nu er flybilletter og hotel på plads, så er det endelig tid til at kigge på alt det sjove – hvad vi skal se og hvad vi skal spise. Jeg er selv ved at få styr på seværdigheder og locations at besøge, men jeg kunne virkelig godt bruge nogle gode tips til lækre steder at spise i Barcelona. Vi er ikke kræsne, så det kan gælde tips omkring alt slags mad. Dog vil vi selvfølgelig gerne ud og spise spansk mad imens vi er der (fx tapas, god seafood og paella). Kom gerne med jeres mad-tips!

Billedet her er iøvrigt fra da vi var på Gran Canaria i januar 2009. Vi havde fået anbefalet en restaurant i Maspalomas af nogle venner af familien som bor på øen. Den hedder El Senador og deres specialitet er, at de laver en killer paella. Nok den bedste paella jeg nogensinde har fået. Og så sidder man lige ud til stranden og spiser. Fantastisk!

EDIT: Jeg har i alt været i Barcelona nu tre gange og kan især anbefale dette sted El Jabali.  Men også dette sted er lækkert!

40 kommentarer

  • Ida

    I skal helt klart besøge Silvestre i Gracia-kvarteret. Lille restaurent, der har bib-gourmant, men er vanvittig billig 😉 Deres tre-retters fixed menu var forrygende i sommers! Har desværre ikke den præcise addresse, men mon ikke du kan google dig til den?
    Vh Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine Lorensen

    Hej
    Hvor har du booked dit hotel

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • dea

    Jeg skal til Barcalona i efteråret, så skriv meget gerne en masse om hvad man kan se o.s.v.! 🙂

    -Dea
    http://impossibleisnothing-dea.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Ja det er den! Kan ikke huske det præcise prisleje – men billigt ift hjemme. Tror måske at os to mennesker fik den der menu ( som muligvis var større – husker noget om et par små foretter, hovedret og dessert) og en flaske vin for omkring / lidt under 100 euro. Det kan i det hele taget godt betale sig at spise på bib-gourmant i Barcelona… Ih, meget misundelig på jeres tur 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rie

    Uh Barcelona er så fantastisk – du skal glæde dig! Der er et pintxos-sted (baskiske tapas) lige ved kirken Santa Maria del Mar i området El Born der er super lækker (dog lidt dyr).
    På Plaza Real er der altid en kø hver aften – man undrer sig over hvorfor. Første gang troede jeg at der var nogle berømtheder eller noget haha. Det viser sig at være til en restaurant det hedder Les Quinze Nits der er super lækker og super billig – hence the queue:-) Besøget værd.
    Er man til store bøffer er El Paraguayo et besøg værd. http://www.e-paraguayo.com/
    Los Caracoles http://www.loscaracoles.es er også lækker. Meget spansk og rimelige priser.
    Hvis man skal ha sig en billig og lækker frokost så er The Bagel Shop på Carrer Canuda (sidegade til Ramblaen) et godt og billigt bud. Mums!
    Nuria som ligger lige i starten af Ramblaen op mod Plaza Catalunya er også god og selvom den ligger hvor den gør er det ikke sindssyge priser. De plejer også at være rigtig søde derinde.
    På Passeig de Gracia ligger der flere tapassteder. De fleste ret gode. Og det er hyggeligt at sidde og få lidt tapas og cava og se folk gå forbi.
    Apropos cava så prøv El Xampanyet, C/Montcada 22 tæt på Picassomuseet. Lille sted men super hyggeligt hvor man kan prøve tapas og cava.
    Endelig er det også en god ide at gå på markedet La Boquería på Ramblaen og prøve tapas i de små tapasbarer de har der.

    Lige lidt tips til barer hvis det kunne have interesse:
    El Bosc de les Fades som ligger i gården inde ved voksmuseet er super cool. Den er udsmykket som en fortryllet skov med træer og det hele. Så cool!
    Gaden Joaquin Costa i Raval har rigtig mange barer som er rigtig Barcelona-agtige og hvor turisterne ikke kommer så meget.
    Bar Marsella på Carrer San Pau er også legendarisk Bcn bar. Der ligger flere i det område – omkring Rambla de Raval. Området er en tand skummelt, men det skal I ikke tage jer af. Bare pas på tasken.

    Hmm så kan jeg ikke komme i tanker om mere sådan lige på stående fod:-) Jeg har læst et år dernede og været på besøg mange gange efter, så jeg kender efterhånden byen godt. Skal selv derned i juli og jeg glæder mig som et lille barn. Det er virkelig en fantastisk by. Rigtig god tur:-)

    Uh lige en ting – lad være med at spise/drikke på Ramblaen. Det er røvdyrt og de gør hvad de kan for at snyde turister. Hvis man nu virkelig gerne vil have en øl og kigge på folk så kan det betale sig at gå på Burger King at købe den hehe. De har også borde og stole ude, så man får samme udsigt men en øl til en fjerdedel af prisen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind, tusind tak Rie! Sikke nogle gode, brugbare og fede tips. MANGE tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • AK

      Vi var både på Los Caracoles og tapasstedet ved Santa Maria del Mar (vi var nemlig naboer til kirken) og det var bare så fantastisk. Kan anbefale begge steder, særligt Los Caracoles, som nok var det mest autentistiske spanske mad vi fik på hele turen, det eneste vi var lidt irriteret over, var at vi blev kvitteret for nogle stenhårde møllehjulsflute til maden – det var lidt irriterende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er en masse her: http://www.emilysalomon.dk/?page_id=1592

    Ih hvor bliver det bare lækkert for jer. Håber I får en fantastisk tur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Vil du ikke skrive lidt om hvad I skal ud og se? Jeg skal nemlig også til Barcelona i marts 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Måske kommer der lidt inden, men der kommer nok mest imens vi er dernede og efterfølgende. Vil jo helst heller ikke drukne alle herinde i Barcelona. Hvornår skal du afsted?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Den 15. marts 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • du har lige gjort mig alvorligt sulten haha.
    har desværre aldrig været i barcelona, så ved kender ikke nogen spisesteder dernede 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hvor købte I flybilletter, og hvad hedder hotellet?
    Vh. Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vi har købt flybilletter hos Spanair til 790 kr pr mand t/r. Uh kan ikke huske hvad hotellet hedder – der må jeg lige hen i mine mails og lede 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan varmt anbefale en god tapasrestaurant ved navn Celler de la Ribera. Det er et virkelig hyggeligt sted og til fair priser. Og så er der den lækreste tapas, man kan forestille sig.

    Info her:
    http://www.lonjadetapas.com/english/index_archivos/directions.htm
    Adresse her:
    http://maps.google.es/maps?f=q&hl=es&geocode=&q=pla%C3%A7a+de+les+olles+6+barcelona&sll=41.383539,2.182921&sspn=0.003928,0.009356&ie=UTF8&ll=41.391749,2.187395&spn=0.007857,0.018711&z=14&iwloc=addr&source=embed

    Pernille / http://www.fashflash.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • På Calle de Ferran (sidegade til ramblaen) ligger der en pinxtos bar som er mega lækker. Mig og min kæreste spiste der næsten hverdag. Der er ikke noget bedre ind et glad cava og et par pinxtos når man har gået barcelona tynd hele dagen. Kan ikke huske navnet på den, men den ligger lige ved siden af Hotel Rialto. Ellers er der masser af steder i El Born kvarteret, som også er et utrolig hyggeligt kvarter, med masser af middelalder stemning.

    Prisniveauet er generelt højt i barcelona, vinen er faktisk ikke det der vælter budget (spansk vin fås ret billigt), men det er mere maden som koster kassen. Et frokost måltid med 4 tapas og et glas sangria til hver løber hurtigt op i 35 – 40 euro. Hvilket er lidt dyrt når man ser på hvad man får. Har altid undret mig over hvordan spanierne har råd til at gå ud og spise hele tiden, de tjener jo ikke engang halvt så meget som os. Måske er der turist priser og priser for de indfødte :-). Om aftenen skal i nok regne med 70 euro incl en flaske vin til omkring 10 euro.

    Men udover det er Barcelona en fantastisk by.

    hilsen camilla som har været 3 x i Barcelona

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har desværre aldrig været i Barcelona, men jeg skal måske afsted med nogle veninder i maj. Så jeg ser frem til at høre om hotel, tur mm. 🙂 Det ser også super lækkert ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Håber virkelig på en rejse guide på et tidspunkt, da jeg også skal afsted til Barcelona til sommer med min kæreste. Så følger spændt med på både kommentarer og en evt. rejseguide på et tidspunkt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Kan anbefale den lækreste vegetar restaurant!! 🙂 Den hedder organic og har spist der begge gange jeg har været i barcelona. Princippet er at man betaler ca. 13 euro også får man suppe og salat buffet til forret og vælger en ret til hovedret (deres tapas var fantastisk) og til slut kan man vælge mellem nogle desserter. Udover det har de en lækker anderledes sangria. Simpelthen kanon lækkert og ekstremt mættende! hjemmesiden: http://www.antoniaorganickitchen.com/home.html – den ligger ret tæt på ramblaen. Kan jeg virkelig anbefale 🙂 god tur! er meget misundelig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for tippet Cecilie! Så må jeg se om jeg kan lokke Hr. Kæreste med på vegetar restaurant 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Jeanett,
    Hvordan har du fundet så billige flybilletter? Det billigste jeg kan finde er mindst 1600 retur. Er spanske direkte til Barcelona eller skal i mellemlande?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sofie rimestad

    Jeg har været i Barcelona riogtig mange gange, men det var først her i foråret sidste år at jeg fandt mit nye yndlingsspise sted.
    Stedet hedder Carpe Diem Lounge Club og er ejet af en eller anden kendt fodboldspillers kone 😉
    Carpe Diem ligger i den gamle OL by ved stranden lige ned til vandet. det er den hyggeligste atmosfære at spise i, og du kan vælge mellem at sidde i en chaiselong og spise eller ved et normalt bord. Mad mæssigt har de meget forskelligt på mennuen lige fra traditinelt spansk mad til sandwich og til risretter. om aftenen forvandler stedet sigt til en af byen “hippeste” cocktailbare, med fantastiske drinks.

    Er virkelig værd at opleve 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • har en lille barcelona-guide på min blog under rejserygsæk. kan kun anbefale stedet ‘made in italy’ – det bedste jeg har fået dernede.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

H&M Inclusive