Agnes igen

Hotel Oasis Belorizonte

Hotel Oasis BelorizonteHotel Oasis BelorizonteHotel Oasis BelorizonteHotel Oasis BelorizonteHotel Oasis BelorizonteHotel Oasis Belorizonte

Rejsen til Kap Verde (byen Santa Maria på øen Sal) havde vi booket igennem Star Tour. Normalt sætter vi gerne selv vores rejser sammen, men vi havde kigget på det separat og det var faktisk dyrere at booke tingene selv, fordi der endnu ikke rigtig er nogen rutefly til Kap Verde. Så vi valgte Star Tour, da det var den billigste løsning for os.

Vi boede på Hotel Oasis Belorizonte, som ligger i byen Santa Maria på øen Sal. Vi havde hjemmefra bestilt, at vi gerne ville bo i en af deres bungalows (det kostede ikke ekstra) og det var vi rigtig glade for at vi gjorde. De var virkelig hyggelige og bungalows’ne lå langt tættere på stranden end selve hotelbygningen med de almindelige hotelværelser gjorde. Vi kunne faktisk se stranden fra vores bungalow. Selve værelserne var udstyret med dobbeltseng, lille tv, køleskab, vask – og så et separat badeværelse med wc og badekar/bruser. Desuden var der også et rum som var både et slags skab/walk-in/børnekøjesenge. Desuden har man sin egen lille terrasse med lidt havemøbler. Jeg synes det hele havde en fin størrelse og vi manglede ikke noget i løbet af ugen.

Med i prisen havde vi morgenmad hver dag. Man kan også godt bestille all-inclusive på hotellet, men det gjorde vi ikke, og vil nok også anbefale at man lader være og i stedet bruger pengene på nogen af de fantastiske restauranter der ligger meget tæt på hotellet. Fordi de “restauranter” der er på hotellet er ikke specielt fantastiske – især ikke til aftensmad. Men den morgenmad vi fik var helt fin. Det var en stor buffet, hvor der var noget for alle. Der var fx æg på 5 måder, pandekager som kokken stod og frisklavede til dig i mens man ser på (og husk at hælde noget af den fantastiske kanelsirup på bagefter! 😉 ), brød, mejeriprodukter, masser af frisk frugt og meget meget mere. Hvis jeg ikke husker forkert, så var der morgenmad hver dag fra kl 7-10.

Hotelområdet er rigtig stort og der er ikke mindre end 3 pools på nuværende tidspunkt. En af dem er med saltvand (den tætteste ved receptionen og med poolbar) og så 2 andre med klor. Vi brugte næsten ikke pools’ne, da de ikke er opvarmet og derfor er mega kolde. Vi holdt ikke til mere end en dukkert i den ene. Til gengæld er havet skønt, smukt og har en perfekt temperatur, så det kan anbefales hvis man er der om vinteren. Stranden ligger virkelig tæt på (få minutters gang – flere kan se stranden fra deres værelser/bungalows) og solsengene der står på stranden ud for hotellet er specielt til hotellets gæster, så de koster ingenting at bruge.

Vi gav ca. 13.500 kr for 2 personer med hotel+fly i en uge i januar (inkl morgenmad) i egen bungalow. Og vi rejste som nævnt med Star Tour. I kan finde hotellet hos dem HER, men I kan også bare booke selve hotellet separat HER (reklamelink).

Tip: Husk at gå med de armbånd I får udleveret. I skal ha’ dem på for at kunne komme ind på hotellet igen, når I fx har været ved stranden eller ude og spise. Der står vagter hele døgnet rundt.
Brug kun restauranten Selinas på hotellet til frokost. Om aftenen er maden ikke specielt god, men deres frokost menu er en del bedre.
Book en bungalow fremfor almindeligt hotelværelse, hvis I har mulighed for det!


+ Plusser:
Mulighed for egen bungalow, god morgenmad, hyggeligt hotelområde med masser af palmer og små stier, gratis vand i køleskabet som opfyldes hver dag, tæt på stranden
– Minusser: Det meste af personalet taler næsten ikke engelsk (til gengæld kan man komme langt, hvis man kan spansk), der er ikke noget trådløst internet (selvom det står på Star Tours hjemmeside) men kun en meget sløv computer med verdens mest langsomme internet (uden overdrivelse), kolde pools.

 

Hotel Oasis Belorizonte ligger i byen Santa Maria på øen Sal, som er kendt for at være rigtig godt til kite- og windsurfing. Desuden er Sal den kapeverdiske ø der indtil videre er mest gearet til turister. Vi kunne sagtens finde på at bo på dette hotel igen, hvis vi igen skulle til Kap Verde.

bloglovin

10 kommentarer

  • Kijo

    Uhh søde Jeanett… Hvor jeg dog bare længes tilbage!!
    Det har bare været SÅ skønt med alle dine indlæg.
    Så kunne man da drømme sig tilbage i denne kulde og mindes de skønne stunde på den dejlige ø 😉
    Håber du har det skønt..

    Kram K

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åhh tak Kijo… jeg længes virkelig også… rigtig meget!! Håber også at I har det dejligt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Åh det ser luksus ud, de billeder! Hvem der bare skulle på solskinsferie.

    Jeg syntes nu ellers det er en ret hyggelig ting at klappe af piloten, når man lige lander – men der er jeg for det meste også bare glad for at være på landjorden igen og et (varmt) sted langt fra Danmark. Jeg har på det seneste rejst meget frem og tilbage mellem Danmark og Canada, og syntes nu det er lidt skuffende at folk ikke klapper af en stakkels pilot, der har styret det samme fly nonstop i 10-12 timer, halvvejs rundt om jorden! … men okay, jeg er nok også 80 år indeni og finder den slags superhyggeligt (hvilket i øvrigt må være gennemsnitsalderen for charterferieturister) 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Haha jeg HADER det. Bla derfor foretrækker jeg tit rutefly. Charterturister har oftere også dårligere manér synes jeg… de råber, skriger, skider, bøvser, taler til flypersonalet med en horribel måde og er generelt mega brokkende. Hehe du kan nok godt høre, at jeg ikke er så vild med Hr. og Fru. Danmark (og deres skrigende yngel der sidder og sparker én i ryggen), når jeg er på ferie 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stella

    Jeg var selv på samme hotel sidste vinter! SKØNT sted, især de bungalows der ligger ned til vandet. Det var et par rigtig dejlige øer vi var på. Cap Verde kan helt sikkert anbefales.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, det var det virkeligt! Kunne sagtens finde på at tage derhen igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgit

    Hvir er jeg glad for jeg fandt din blog jeg har det sidste døgn siddet og kigget på en rejse til kap verde 2 uger på det samme hotel. Du har lige overbevist mig om at vi kun skal ha morgenmad ig bo i bungalow 🙂 vi hsr 2 børn med med for is 4 i 2 uger er prisen omkribg 20000 of det er faktisk ik vildt. Nøj maden lyder ig ser lækker ud uha nu er jeg næsten overbevist om at jeg bliver nød til at booke turen.
    Eneste tanke er om 2 uger er for lang tid…
    Tak for Rn fantastisk beskrivelse!
    Birgit

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nipeda

    Hej
    Mig og konen har planer om måske at rejse til Kap Verde i slutningen af November.
    Vi snakke om at være der 2 uger, hvad er der på øerne ud over at lige og sol. Og er 2 uger for lang tid.
    Er der nogle muligheder for shopping ?
    Du skriver at de spiser næsten kun fisk, det er ikke så godt fordi konen er ikke så glad for fisk. :sunglasses:
    Jeg har set på rejser fra Hamburg,der er masser af penge at spare 8-10000 kr, for 2 voksne i 2 uger :grinning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg ved ikke om Kap Verde er den rigtige destination for jer så. Det er fisken som er god – alt andet kød kommer fra frost fra andre steder i verden (det har de nemlig ikke selv), så det er ret kedeligt. Til gengæld er fisken outstanding!! Der er ikke noget shopping, nej. Hvis du er heldig, så er der et supermarked. Der er ingen butikker eller lignende. Det er stadig et meget fattigt land, så den slags eksisterer slet ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sophie

    Hej, og tak for dit indlæg. Jeg vil tag en tur til Kap Verde her i februar alene kvinde. Udfra det du læser skal jeg vælge Sal/Santa Maria hvis jeg rejser alene? Jeg kan få en ret billig flybillet, men er pdan i tivil om hvilket hotel jeg skal booke for at føle mig så tryg som muligt. (samtidig med at det skal være så billligt som muligt, men til gengæld har jeg ingen forventninger om luxus, skal bare chille) Bh Anne Sophie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Agnes igen