Vinderne af ZULU Awards billetter

Lissabon

LissabonLissabonLissabon Pictures from: Wikimedia Commons, Panoramio & Wikipedia DE

Flere af jer gættede rigtigt, da jeg i dette indlæg spurgte om hvor I troede jeg havde booket den næste rejse til – nemlig Lissabon! Vi (mig og Hr. Kæreste) skal afsted i slutningen af maj henover min fødselsdag, så det glæder jeg mig rigtig meget til! Vi har aldrig været i Lissabon – og heller ej i Portugal, så det er fedt at prøve endnu et nyt land i år!

Vi har booket flybilletter igennem EasyJet og vi gav ca. 1200 kr pr mand t/r, så det er helt okay. Eneste minus er, at flyturen hjem foregår klokken lort om morgenen, men så er vi til gengæld tilbage i DK omkring middag, så det er okay. Vi har dog ikke booket hotel endnu, da jeg har lidt svært ved at finde ud af hvilke områder der er de fede at bo i. Derfor vil jeg utrolig gerne høre fra jer, hvis I har gode tips til fede hoteller i Lissabon. Vi har få krav: hotel – IKKE hostels, skal have pool da der nok er ret varmt der i slutningen af maj, skal have internet (behøver ikke at være på værelserne – bare det er på hotellet… men på værelserne er extra bonus!), skal have eget bad+wc og så skal det ligge centralt, vi vil ikke bo udenfor byen. Jeg kunne også godt tænke mig et hotel som har en god udsigt udover byen – det er ikke et krav, men det ville bare være extra fedt. Og det behøver ikke at være fra selve værelserne, måske er en tag-terrasse man kan komme op på eller sådan noget.

Og hvis I bare har generelle tips om Lissabon er de også MEGET velkomne! Gerne gode spisesteder, shopping og generelle ting man bare MÅ se. Vi har 5 dage, så lidt burde vi godt kunne nå 😉

We just booked a trip to Lisbon, Portugal for the end of May. We have never been there before so if you guys ahve any tips about hotels, sight seeing, shopping or great restaurants then let me know!

bloglovin

36 kommentarer

  • Glæd jer, Lissabon er en rigtig dejlig by:)
    I skal helt sikkert se Sao Jorge Castle, hvorfra der er den flotteste udsigt ud over byen!! Lige i nærheden ligger et sted, som hedder Chapito, som er en slags teaterskole med en virkelig hyggelig og lækker lille restaurant, som klart er et besøg værd! Tag toget til Belem og Cascais (hvor der er en dejlig lille strand).. Havnefronten er hyggelig at sidde nede ved en aften med en flaske asti eller andet lækkert! En tur med sporvogn op ad byen stejle bakker.. Bairro Alto området har mange hyggelige restauranter og barer, men der kan I næsten ikke undgå at komme om aftenen. Museet for design og mode er også et besøg værd. Alt i alt er der rigtig mange ting at se i Lissabon, og byen i sig selv er virkelig hyggelig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak for de mange tips! Dem vil jeg bestemt kigge nærmere på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Phie

    Åh ja Lissabon Lissabon.. Har haft en kæreste i godt et år der boede dernede.. Eller i Almada som er på den anden side af broen.. Mine tre tips er helt klart:
    1. Tag op i Jesusfiguren.. Det koster omkring 8 euro pr. mand hvis jeg ikke tager fejl, men der er den flotteste udsigt deroppe.. Wauw siger jeg bare! Den findes på Almadasiden..
    2. Besøg Sintra! Det er et gammelt slot med have oppe i bjergene.. Der er også den vildeste udsigt fra og rigtig pænt..
    3. Tag toget ud mod Cascais.. Der er SÅ hyggeligt og er Portugals rigeste område! Der ligger nogle fede huse derude..! Og så er det lidt sjovt at se deres politibiler er smart biler.. Hehe..

    Men god tur.. Det er en dejlig by selvom jeg ikke er kæreste med ham mere.. Har dog fået Lissabon under huden og set det fra en lokal..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Phie

      Åh ja sporvognen var jeg også meget begejstret for.. Den kører inde i midtbyen..! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, dem vil vi også ud og køre med 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh ja slottet vil jeg også lige slå et slag for! Det er så romantisk især om aftenen! Såvidt jeg husker, kan man spise middag dér, det tror jeg i hvert fald, vi gjorde. Men det er mange år siden!

      Og så skal du bare hoppe på en sporvogn, det i sig selv er en oplevelse!

      Der er god shopping (husker primært highstreet).

      God tur!

      // C

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Phie

      Når I er i Belem, SKAL SKAL SKAL i købe deres kager.. Spørg enhver portugiser.. De ved hvad det er for en bager/cafe I skal købe dem henne.. Åååååh <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Uh fede, fede tips… tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så skide heldig! 😀
    Men ude af kontekst står jeg lige nu og mæsker Blue Velvet kopkager efter din opskrift 😉 Jeg havde bare intet rød farve, så det blev til en (½) flaske blå i stedet.
    De er rigtig gode, og nu skal jeg bare lige have lavet frosting! 😀

    xxCaroline
    http://thefashionfrog.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Haha blue velvet?! Hvor sjovt! Det må jeg prøve på et tidspunkt!

      Heldig? Tja… jeg er da super glad for alt det jeg oplever, men jeg betaler jo det hele selv, så jeg ser det mere som om jeg arbejder hårdt for det 😉 Det handler om at prioritere! Jeg ejer fx ikke mange dyre tasker, går til koncerter hele tiden eller køber meget dyrt tøj. Jeg vil hellere rejse mine penge op, fordi oplevelser de varer resten af livet! Og så har jeg SU + job + bloggen, så der kommer penge ind fra mange sider 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej

    Uhhh jeg elsker Lisboa. Og ja vejret er SÅ lækker i maj, jeg var der sidst i april 2011 og der havde vi 28 g…
    Men jeg vil anbefale en lækker tapas bar/ restaurant i den gamle bydel. Den hedder Resto do Chapito (http://chapito.org/?s=page&p=38)
    Jeg har været der 2 gange med 3 års mellemrum. I skal sørge for at sidde med udsigt udover byen, det er fantastisk smukt når solen går ned. Maden er rigtig lækker og det er ikke vildt dyrt.
    Man bliver snydt ved indgangen, da man skal igennem en lille dør og ned af nogle trapper, så det ser virkelig ikke ud af noget når man ankommer.
    Adressen er: Costa do castelo 7, 1100-176 Lisboa

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind, tusind tak…. mega fedt tip! Og vi ELSKER tapas. Den må vi på! Er der nogen bestemte af tapas retterne vi skal prøve der?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Altså man kan sidde nedenunder og få tapas, det har jeg faktisk ikke prøvet! Har kun prøvet restauranten (ovenpå) Men jeg kan huske at vi fik noget tun med jordbær til forret, blæksprutte med risotto, som var utrolig lækkert, til hovedret og ost til dessert. Plus rose og rødvin og drinks.. Så det var en festlig aften.
      Men tjek hjemmesiden og google for billeder med udsigten:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Uh det lyder virkelig lækkert… mange tak for tips!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Sjovt jeg ville lige til at spørge, hvordan du fik råd til at rejse så meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Kan godt forstå du spørger, fordi jeg rejser godt nok en del i øjeblikket… men håber du fik svar på spørgsmålet i den anden kommentar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    CHAPITO – helt klart!

    Det er en restaurant, der ligger godt gemt, men er et skatkammer uden sammeligning!

    Det er restaurant, cafe, spillested og klovneskole i et – helt fantastisk!
    Det hele ligger gemt i en baggård og har indgang gennem en lille dør, men sikke en dør – den åbner for al denne herlighed i en helt speciel atmosfære – OG med udsigt over hele byen!

    GØR DET!

    Kh Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Uh den bliver vi vist nødt til at besøge… mange tak for tip1 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bogdan

    Hi! I know a nice place in Lisbon! it’s really nice in the evening (my opinion). it has a great panoramic view over the city. I will get back with exact details 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aah, Lissabon er en fuldstaendig fantastisk by!

    Sol e Pesca er en virkelig god seafood restaurant i et af de sjove kvarterer, det er virkelig sublimt. I skal ogsaa paa Mude, et modemuseum.

    Bairro Alto er et fantastisk kvarter med bugtede brostensgader, smaa barer og restauranter med fortovsservering, smukke, sjove, unge mennesker, og finurlige butikker med modetoej. Det perfekte kvarter at tilbringe de lune sommernaetter i!

    Det er vaerd at klatre op til Castelo de Sao Jorge (men noej, der er mange) for at faa en fuldstaendig fantastisk udsigt over byen. Der ligger flere fine vinbarer deroppe, hvor folk sidder og sipper hvidvin til solnedgangen. Meget romantisk (og man kan tage en sporvogn/taxa til taet paa toppen).

    Ps. Hvis jeg var jer ville jeg tage til Porto for en enkelt overnatning. Byen er smuk og om muligt endnu hippere end Lissabon, der er intet andet end gode vinbarer, den ligger en kort koeretur fra Lissabon (og togturen er saa smuk og billig!) og saa kan I bo paa The Yeatman, et luksushotel med fantastisk udsigt, gigantiske luksusvaerelser, vinkaelder og en af de bedste restauranter i hele Portugal (og det siger ikke saa lidt).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna+Bak

    Årh jeg har næsten bestilt sommerferien dertil! 🙂
    Har i undersøgt/tænkt på hvordan i kommer til lufthavnen SÅ tidligt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Nej ikke endnu, men jeg tænker at vi bare tager en taxa, da den vist ikke ligger så langt væk 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Lissabon er klart min favoritby! Var af sted i en uge med mine forældre sidste år. Vi travede byen tynd og det er virkelig en af de få byer der virkelig er kommet ind under huden på mig. Der ligger et lille cafe-agtigt sted, som virkelig har verdens bedste chokoladekage. Vi spurgte efter opskriften, men fik at vide at ejeren gemte den et aflåst sted i kirken ved siden af. Det skal lige siges at da vi opdagede den kage kom vi derind hver evig eneste dag! Så god var den altså. Se deres Facebookside her: http://www.facebook.com/cruzescredo

    Hav en rigtig god ferie!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind, tusind tak… feeedt tip 😀 Det må vi prøve!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hej Jeanett
    Jeg boede på et elendigt hotel, da jeg var i Lissabon, da det var en gymnasiestudietur, så det bliver ikke lige på hotelfronten, at jeg kan hjælpe, men.. Hvis I kan finde tid, så bør I tage til Cascais (ved ikke helt, hvordan det staves?), der er meget smukt, men mest af alt, fordi der ligger den BEDSTE OG BILLIGSTE sushi-restaurant, fandt lige deres facebook-link : http://www.facebook.com/pages/Shabu-Shabu-Sushi-Cascais/220211308007692.. Det ser ikke ud af meget, men maden smager fantastisk… En anden ting i forhold til maden, så lyder det måske selvfølgeligt, men nu skriver jeg det lige alligevel, men gå generelt efter at spise fisk – de er rigtig dygtige til at tilberede fisk, men mindre gode til andet kød, det erfarede jeg i hvert fald 🙂
    Og så kunne jeg lige se, at du skrev med en anden med hensyn til taxaer og lufthavnsafstand, der er meget kort til lufthavnen, og der er ingen grund til at bruge kræfter på offentlig transport, da taxaerne er helt ekstremt billige, min veninde og jeg kørte byen tynd i taxa, og det højest vi betalte for en tur var omkring 7 euro, og der kørte vi langt 🙂

    – God tur 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak for tips Sara! Super brugbare! Og ja, da jeg kiggede på et kort der lignede det nærmest at lufthavnen ligger midt inde i byen?! Så jeg tænkte bare at vi hoppede på en taxa 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Som det allerede er skrevet er Sintra er rigtig smuk
    Prøv Pasteis de Belém (mere almindeligt kendt som Pasteis de nata), virkelig lækre og friske, hos de originelle bageri af samme navn i Belem (Kun omkring 10 min fra Cais de Sodré).
    Barrios altos er et rigtig fedt kvarter, hvor de unge kommer for en drink om aftenen.
    Hvis i har lyst ligger der et stort Casino i Estoril
    Hvis i lejer bil, så kør til stranden Guincho og surfe eller sole. Stor lækker strand hvor de lokale kommer.
    Det tager ca.45 minutter mellem Cais de Sodre og Cascais – men vær opmærksom på at nogle tog stopper ved alle stoppene imellem de to, og andre stopper kun ved få.
    Gem jeres tog kort når i har købt dem, for i fylde på igen og bruge dem i busser, metro og tog.
    Tag tog til Cascais og så taxi til Restaurante Entreaguas, eller Os Prazeres Da Carne – Begge er to VIRKELIG gode restauranter! Men også lidt dyre. På Os Prazeres kom vi af med over 70 eur for forret, hovedret og dessert – 2 personer (Men vi sad til gengæld på en terrasse lige ved kysten med lækker udsigt over havet og solnedgangen).
    Vær også opmærkson på at det er meget normalt at når man går på restaurant at de serverer forskellige snacks inden man bestiller, og normalt putter de det automatisk på regningen hvis man spiser det (det gælder også nogle gange brød (i hvert fald i Cascais/casa de guia området efter min erfaring).
    Til morgenmad, tag på et bageri og bestil en masse forskellige små brød og kager – de har virkelig gode bagerier i portugal.
    Cabo de Roca er Europa’s spids (vest), og selvom det er smukt er det lidt svært at komme til.
    Der ligger mange lækre strande mellem Cais de Sodré og Cascais, men jeg vil fraråde at bade i Cascais – vandet er ikke så lækkert tæt ved havnen, og der kommer tit turist busser.
    Håber det var til lidt hjælp

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind, tusind tak! Super mange brugbare ting du skriver 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, det er også bare sådan en smuk by! Det skal du glæde dig til! 🙂

    Knus Nanna fra endlesscolours

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det gør jeg virkelig også! Vil bare afsted NU 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Bak

    Jeg ville bare høre af ren nysgerrighed om i har fået bestilt hotel, og i så fald hvilket? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Nej, det har vi ikke gjort endnu 🙂 Det gør vi nok nu her når vi rammer d. 1 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna Bak

      Så må du jo lige smide et link 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det skal jeg gøre! Jeg tror at jeg laver et helt indlæg om det, når det er 🙂 Men jeg har et i kikkerten 😉 Nu håber jeg bare det stadig er ledigt, når der går penge ind.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinderne af ZULU Awards billetter