Gina Tricot Exclusive May 2012

Snorkling på Cypern

Snorkling på CypernSnorkling på CypernSnorkling på CypernSnorkling på Cypern

En af de ting man kan lave er snorkling på Cypern. Fra Ayia Napa kan man tage på en af de mange bådture der afgår fra havnen. Vi har prøvet både en alm tur, hvor man bare blev sejlet lidt rundt og badede på et tidspunkt fra båden (den kan I læse om HER). Og så prøvede vi denne, hvor det primære “mål” var at snorkle tæt på nogle grotter.

Båden/ubåden afgår fra havnen og man sejler så ca. 20 min hen til nogle grotter. På turen derhen kan man enten sidde ovenpå dækket og nyde solen eller sidde nedeunder i “ubåds”-delen og kigge med under det klare vand. Ved destinationen hopper en af de ansatte i vandet med noget mad til fiskene som de tiltrækkes af, så der er noget af kigge på til os, når vi selv skal ned og snorkle 😉 Derefter er man selv velkommen til at hoppe i vandet og snorkle rundt. De har udstyr (snorkel og briller) ombord som man kan låne. En af de ansatte guider lidt rundt inde i en af de nærliggende grotter, hvis man har lyst til det. Vandet er ret klart på Cypern, så man kan sagtens se en masse! Til slut kan man også kravle op på toppen af båden, til en afsats, hvor man kan hoppe fra båden ned i vandet (det var ret sjovt). Jeg kan virkelig anbefale snorkling på Cypern. Vandet er krystalklart og der er masser af spændende fisk at kigge på. Snorkling på Cypern er generelt også rigtig populært.

Info: Båden/ubåden hedder “The Yellow Submarine” og ligger nede i havnen i Ayia Napa by.
Turen tog ca. 1,5 time og om sommeren er der 2-3 afgange om dagen. Billetten kostede ca. 10 euro pr mand og de kan enten købes direkte båden når man stiger ombord (dog med risiko for at der allerede er fyldt så) eller man kan tage ned til havnen dagen før og købe sin billet ved deres egen stand lige ved båden (hvilket var det vi gjorde). Udstyr kan lånes ombord.

HUSK: solcreme, håndklæde, ifør jer badetøj hjemmefra (der er ikke omklædningsmuligheder ombord) og enten drikkelse eller kontanter til at købe det ombord  (der er en lille mini-kiosk ombord med drikkelse og chips).

Find gode hoteller i Ayia Napa HER (reklamelink)

bloglovin

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gina Tricot Exclusive May 2012