Fra Luxembourg til Lyon (inkl Beaune)

Marseille

Marseille
I Marseille gik vi forbi et marked med frugt, grønt, fisk og kød. Det var lidt kaotisk, men også sjovt!

Marseille
Her i Marseille er vi blevet genforenet med vores venner som vi skal tilbringe den næste uge sammen med. Her er det min skønne veninde Kat, baby Rosa i lyserød klapvogn (hun er 8 måneder) og Hr. Kæreste

Marseille
Fine detaljer i Marseille, hvis man bare husker at kigge op 😉

Marseille
Havnen i Marseille

Marseille
Baby Rosa tog os med på Planet Sushi nede ved havnen. Her er hun ved at vælge fra menuen (som dog mest blev klasket lidt til og grint af pga fine farver… hun fik ris og stegt laks haha).

Marseille
Til gengæld fik de voksne sushi! Og det var faktisk ret god sushi! Planet Sushi har running sushi, men man kan også bestille ting fra menuen, hvis man ikke kan finde noget på båndet som man vil ha’ (på samme måde som Yo!Sushi, hvis man kender det). Det kan sagtens anbefales og personligt synes jeg det er 100 gange bedre end Yo!Sushi (der skal så heller ikke så meget til).

Marseille
Hr. Kæreste, Baby Rosa og hendes Daddy på Planet Sushi

Så kom vi igår til Marseille og vi er nu sammen med de venner som vi skal tilbringe den næste uge med. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige om Marseille… den er vanvittig at køre i, så jeg anbefaler virkelig at man undgår Marseille på kør-selv ferier. Ca. 50% af vejene i byen er ensrettet, hvilket gør at hvis man kommer til at køre forkert eller for langt, så skal man en rigtig, rigtig lang vej for at komme tilbage til samme sted igen. Totalt crazy. Byen er stor og beskidt – og den lugter helt seriøst kronisk af prut hele tiden. Jeg ved ikke om det har noget med varmen+affaldsmængden at gøre, men her lugter virkelig dårligt (og normalt er jeg ikke særlig sart med sådan noget). Havnen er dog fin (hvis det ikke lige var fordi at der er renovationer og vejarbejde over det hele dernede) og vi har også set en rigtig fin kirke i byen. Men jeg glæder mig nu til at ankomme i vores lejlighed senere i dag – og til frisk havluft, solnedgang fra tagterrassen og hjemmelavet mad.

Jeg ved jo stadig ikke helt hvordan mulighederne for internet er i løbet af de 14 dage i lejligheden (ikke andet end jeg ved der IKKE er noget i lejligheden). Men om der ligger en internetcafé lige nede om hjørnet eller om der er 5 km til den nærmeste af slagsen ved jeg ikke. Hvis der er en i gåafstand (sådan at jeg ikke er afhængig af at skulle køres af de andre), så bliver jeg ved med at blogge ligesom jeg gør nu. Men er der langt, så kan der nok godt gå et par dage imellem og det håber jeg også at I forstår. Jeg skulle helst også gerne få lidt “ferie” ud af min ferie 😉 (Jeg vil uden tvivl savne at blogge helt vildt de dage hvor jeg evt ikke kan komme til… men jeg lader være med at tage sorgerne på forskud 😉 ). Jeg har dog planlagt flere indlæg til jer allerede, så de kommer også! Blandt andet har jeg en speciel ASOS-rabatkode til mine læsere fra d. 9. juli, så hold øje med bloggen der! 🙂

Jeg overvejer lidt, at købe noget trådløst fransk internet ala det man kan få hjemme hos 3, så lidt ligner en USB pind man bare skal sætte i computeren. Nogen der ved om sådan noget er til at få fat i hernede? Det ville gøre blogging en del nemmere fra lejligheden 😉

Pictures from yesterday where we arrived in Marseille and met up with our friend who we’re going to spent the next week together with.

bloglovin

13 kommentarer

  • Sikke nogle dejlige billeder som bliver til dejlige minder.. Det ser så hyggeligt ud:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Fine fine beretninger fra Jeres tur rundt, nyder bestemt at følge med.

    Mht. til internet, har selv boet i Frankrig, og desværre må jeg berette at der er ret svært (og meget langsommeligt) bare lige at få fx fransk sim-kort eller trådsløst internet. De fleste steder kræver de at du er bosiddende i Frankrig, og kan fremvise en el-regning (det er deres form for dokumentation for at du bor der). Den eneste udbyder som jeg med garanti ved udbyder internet (også trådsløst) uden at man er bosiddende er vist Orange – til gengæld er de også rigtig rigtig dyre! :/ Men prøv at forhør dig, evt. posthusene, de har altid de billigste abonnementer, så må vi håbe du hitter et sted hvor man IKKE skal være bosiddende i landet.

    Hav en skøn skøn tur!! 🙂

    PS. I Frankrig er der stort set altid WIFI på caferne – bare forhør dig efter koden hos tjeneren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uha, jeg ved at trådløst internet via USB-stik eksisterer i Frankrig, men jeg aner ikke, om det er noget, man skal have abonnement for fx? Ved slet ikke, hvordan det fungerer. Men det er da værd at undersøge? I kan helt sikkert finde det hos SFR, Orange og Bouygues, der er de tre store mobil-selskaber. De har butikker rundt omkring 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh Frankrig er bare sååå lækkert! Håber virkelig at du nyder ferie, det ser jo i hvert fald sådan ud 😉 Har helt lyst til sushi og solskin lige nu 😀

    /G

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da jeg var i Miami for to år siden, boede vi nærmeste på Planet Sushi. Det er den bedste sushi jeg nogensinde har fået – så forhåbentlig var det ligeså godt i Marseille 🙂

    Mvh Anne
    http://www.basicfixt.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, det var virkelig god sushi! Dog ikke det bedste jeg har fået, men det var helt i orden! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Skønne billeder! Baby Rosa er så sød 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hej Jeanett! Dejlige billeder fra Marseille. Jeg kan godt forstå dit indtryk af byen. Jeg har selv boet i forstadsbyen Aix-en-Provence i et halvt år, da jeg læste på Université de Provence. Og vi sørgede også altid for at tage hjem fra Marseille inden det blev aften, hvis ikke vi havde franskmænd med. Men jeg håber, I tog op og fik verdens flotteste udsigt fra kirken Notre Dame de la Garde – det er så smukt et syn udover havet og de små øer ud for Marseilles kyst. Ellers kan jeg anbefale, at I tager et smut til Aix-en-Provence – det er en rigtig hyggelig by, hvor både velhavende franske damer huserer, men som også er fuld af studerende, fordi en del af Provences uni ligger der. Rigtig god ferie i det franske – jeg er super misundelig. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hos SFR kan man købe en “clés Internet” hvor de første 48 timer er gratis og derefter købe man mere tid, jeg mener den koster 60 euro. 🙂 Ellers prøv hos Orange eller i indkøbscentret Auchan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak, men vi har fundet internet – wuhu! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra Luxembourg til Lyon (inkl Beaune)