Måned #3

Body fra Forkids / Stjerne – Bold fra Sebra – Legetæppe fra Fabelab
Hvor er det vildt at endnu en måned er gået med hende her. I den forgangende måned er der sket en del. Hun er blevet døbt, været til åndsvagt mange tests og så er der sket SÅ meget udviklingsmæssigt med hende. Hun er virkelig ved at blive en lille person. Og det er SÅ sjovt at følge. Hun pludrer hele tiden, har lange samtale med sit legetøj (og nogle gange os 😉 ) og efterligner lyde vi siger. Hun smiler non-stop (pånær når hun skælder os ud, fordi der ikke sker nok eller hun er sulten). Hun kan tydeligt kende forskel på sine forældre kontra andre mennesker nu. Hun har også fundet sin hænder som både bliver gumlet flittigt i, hevet i tøj (både eget og vores… hun gør det fx. her på nederste billede) og der bliver øvet i at begynde at tage fat i ting (det sidste har vi dog ikke heeeelt styr på endnu).
Den sidste måneds opdagelser og erfaringer:
– Borgerservice tager ikke billeder af så små børn (til pas), så tag ind i en fotobutik der er godkendt til pasbilleder inden og få det gjort der. Det gjorde vi og der var helt styr på det (til dem af jer der bor i Odense kan jeg anbefale “Chrisholm” i Kongensgade).
– Vores bølle er påvirket af varme på den måde, at hun er sværere at få til at sove i løbet af dagen (nogle gange springer hun ALLE lure over i dagtimerne = top-cranky baby sidst på dagen), men til gengæld sover hun upåvirket om natten (7-9-13).
– Vi har opdaget at vores baby kan kede sig! Hvis hende og jeg flere dage i streg ikke rigtig laver noget, så bliver hun lidt småbrokkende. Til gengæld sover hun som en drøm og er vild charme-baby, hvis vi har set lidt venner. Dog er store selskaber voldsomme… hun var ikke happy baby efter barnedåben og hun endte med at sove 11,5 time (!!!) den nat efter UDEN overhovedet at vågne. Behøver jeg at sige, at vi vågnede et par gange for at tjekke om baby nu var okay? Mht store selskaber, så er mit råd at lade være med at kaste ungen rundt til halvdelen af selskabet. Jeg er overbevist om at Bølle baby havde været 14 gange så sur om aftenen, hvis hun havde været rundt til alle.
– Bliv bedre til at sige nej og bed folk om at respektere personlige grænser. For mig har det været et problem (uden at gå i detaljer) og et kæmpe irritations moment, at folk fuldstændig glemmer alt om mig. Og her mener jeg ikke på den der ego-måde, men, at de glemmer at når de gerne vil se hende = jeg SKAL med. Fordi indtil hun er ca. 6-7 måneder hænger vi altså non-stop sammen, da hun skal ammes. Og det er altså tit at jeg virkelig, virkelig ikke gider. Visse typer spørger også kun “Hvordan går det med baby?”. Hun har det som blommen i et æg. Hun får 5-stjernet royal treatment hele tiden. Spørg istedet for til mor (og far). De savner at nogen spørg til dem (især mor der flere dage i streg ikke ser andet en babygylp, lortebleer og de samme vægge i lejligheden).
– Sørg for at holde en barnedåb/navngivning, hvor I skal stå med så lidt som muligt. Det kan godt være det er økonomisk fristende, at fx. lave maden selv, but DON’T. Alle jeg kender der har gjort det har sagt at det er det de ville gøre om igen, hvis de kunne.
– Efterlign babys pludre-lyde! Man kan ha’ en lille “samtale” sammen, hvor det nærmest virker som om man taler sammen. Og det er helt fantastisk! Desuden har jeg læst, at det skulle fremme babys lyst til at pludre endnu mere og føle sig “forstået” og på den måde give en tryg baby. Vi gør det ofte med Bøllebaby og det er vildt sjovt.
– Det er super cute og fristende at købe alt muligt sjovt og fint tøj til baby, men fact er at vi får brugt fx. kjoler rigtig, rigtig lidt. 99% af tiden har hun body og bukser/leggings på. Så vent med de cute (og ofte lidt dyrere) beklædningsgenstande til baby er ældre.
– Og så vil jeg varmt anbefale slå-om-bodyer! De er nemme at få af og på (især hvis baby er sur eller hvis baby har skidt det igennem… så slipper man for at få lortebodyer op over babys hovede). Og de helt små nyfødte bryder sig faktisk ikke om at få tøj over hovedet.
– Og igen mht tøj; det er fristende at købe tøj i mange forskellige farver, men det gør det besværligt når der skal vaskes tøj, fordi sådan nogle små bodyer fylder på ingen måder en hel maskine. Så begræns farve-festen de første måneder og køb meget indenfor samme farveskala.
-Savl. Hvor kom det lige fra? Pludselig kamp-savler hun (det er især efter hun har “opdaget” sine hænder og de blivet gumlet på). Og det bliver nødvendigt med hagesmæk. Vi er ret glade for dem her.
– Brystbetændelse er en bitch. I ved jeg har været igennem lidt af hvert med det. Søg læge og bliv ved med at amme. Brug IKKE varmepude, selvom det er et kendt husmoderråd. Det gør kun betændelsen værre, da bakterier elsker varme (lægens ord).
– Morsyghed indtræffer ca. nu. Bøllebaby kan være super hidsig og skrige helt vildt, men i dét hun kommet over til mig igen, så sidder ingen pludselig og smiler.
– Alle nyfødte får en hørescreening, når de er 2 døgn gamle. Den blev ved med ikke at gå igennem på Bølle B’s ene øre. Efter et par besøg på Patient Hotellet på OUH blev vi henvist til høreklinikken derude. Heller ikke ved første besøg gik det igennem på dét øre. Men så her i torsdag, ved besøg nr. 4, fik hun en udvidet screening… og guess what. Vores datter høre perfekt. Hvilket vi ikke var i tvivl om, da hun reagerer på høje lyde og nu efterligner lyde vi siger. Men lægen derude fortalte, at ca. 4% af alle nyfødte bliver henvist til extra undersøgelser af den ene eller anden grund. Dog er det kun 1,5 PROMILLE der faktisk har noget galt med hørelsen. Så blive ikke nervøse, hvis det er. Chancerne for der er noget i vejen er voldsomt små og oftest er det hvis der er hørelsesproblemer i familien eller hvis det, for barnet, har været en voldsom fødsel.
– Bøllebaby er klart mest til ting der er knald-røde. Hun går helt i koma over dem.
– “Skift scene!”. Det bruger vi, hvis bøllen er mega sur uden vi helt kan greje hvorfor. Dvs. at man gør noget andet… rejser sig op og begynder at gå rundt, hvis man sidder ned eller man bytter hvem der sidder med hende. Det gør nogle gange at baby får øje på et eller andet, og glemmer at hun var sur (at puste blidt i hovedet på hende kan også have samme effekt).
Affiliatelinks

Ej, men jeg bliver jo helt skruk! Hvor ser hun ud til at være en dejlig unge!