Badedragten

Picnic i Odense

Picnic i OdensePicnic i OdensePicnic i OdensePicnic i OdensePicnic i OdensePicnic i OdensePicnic i OdensePicnic i Odense

Forestil jer den smukkeste sommerdag, hvor solen skinner. Gode venner. Tasken fyldt med iskolde colaer, sushi, kage og alt godt. Picnic i Odense! Sådan var det for nogle dage siden. Altså, minus det gode vejr. Vi havde planlagt picnic i Odense med hende her (og hendes yndige arving), men allerede fra morgenstunden stod det ned i stænger. Der var dog ophold i vejret, da vi drog ned for at hente sushien hos Barsushi (mit favorit sushisted i Odense), så vi tænkte vi ville give Munkemose og de skønne omgivelser en chance. Men vi nåede knapt nok at tænke tanken før himlen åbnede sig for fuld skrue igen. Så står man der med lækker mad, to børn under 2 år og alt pakket og parat… og hvad gør man så? Heldigvis bor søde Fie nærmest op og ned af Barsushi, så vi lod Munkemose være Munkemose, og picnic i Odense blev til indendørs picnic. Vi flyttede møbler, åbnede vindue så vi kunne høre regnen tromme extra meget, spredte tæppet ud og gjorde alle lækkerierne klar. Og hvor var det hyggeligt! De to små piger nød hinandens selskab. Bøllebaby er naturligvis ikke “legeklar”, men hun observerede Beate med nysgerrige øjne imens Beate ofte, og nænsomt, lige skulle hen og “ae ae” baby (engang i mellem blev vi spurgt om baby siger miav? Haha). De to er så meget BFFs in spe. Når Beate ikke havde travlt med “ae ae”, så blev der fortærret masser af mayo. Ren mayo. Jeg er virkelig fan af hendes stil, haha! Til dessert havde vi både kager og makroner fra hhv. Wendorff og Odense Chokoladehus. Vi fik aldrig aftensmad den dag, da vi var så mætte!

Hvis vejret havde været med os, så ville vi ha’ smuttet i Munkemose (jeg har indsat 2 snydebilleder som er taget dernede i bedre vejr 😉 ). Eventyrhaven var måske et oplagt bud til picnic i Odense, men pt hvor 9. klasser og gymnasieklasser fejrer sidste skoledage osv, så forvandler det sig desværre til et sted, hvor jeg føler mig pænt gammel. Til gengæld har jeg været vild med Munkemose lige siden den fik det ansigtsløft for nogle år tilbage. Der er så smukt der ved åen! Og det er lidt mere chill og roligt, når man skulle ha’ 2 børn med.

(Cola, den seje retro kølertaske og mad er givet af Coca Cola)

bloglovin

16 kommentarer

  • Emma

    Det ser hyggeligt ud, indendørs picnic er heller ikke at kimse ad 😀 Hvor er B dog blevet stor, det ses tydeligt når du sidder med hende 🙂 Hun er simplethen så sød (ja, det er Beate bestemt også!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Nej jeg synes også der er noget hyggeligt over indendørs pinic! 😀 Tak 🙂 Ja, hun vokser virkelig hele tiden!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for den hyggeliste dag, alle tre! Alle billederne er omgående blevet gemt her på computeren. De fanger virkelig stemningen godt! Det må gentages snart <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      I lige måde aller sødeste Fie! Very very soon! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Elsker din blog, men er altså nødt til at rette dig, efter at have set det stavet forkert samtlige gange – piCnic 😉
    God dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Sorry – totalt ammehjerne 😉 Det er rettet nu!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den sushi ser godt nok lækker ud! Det må være på listen når jeg engang kommer til Odense 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Dit indlæg bliver diskuteret på journalist Sarah Skarums Facebook-side, hvis du vil læse med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tak, men synes det er lidt usagligt, så springer lige over. Min blog er et offentligt tilgængeligt medie, så folk må mene hvad de har lyst til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Ser enormt lækkert ud 🙂
    Må man spørge hvor du køber de franske makroner henne i Odense?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det gør man hos Odense Chokoladehus 🙂 De har butik både i Kongensgade og omme overfor Wendorff. De er de bedste jeg har smagt i DK!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lise

      Mange tak for svar. Godt jeg skal ind til Odense i morgen:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det hyggeligt ud og super lækker mad 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mads-Emil

    Hej sælger du kølertasken? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ikke umiddelbart, men måske hvis jeg fik et godt tilbud?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Badedragten