Miniferie i Nyborg

Du SKAL elske at være mor

Du SKAL elske at være mor

Jeg elsker bøllebaby. Det gør jeg virkelig. Jeg kan finde på at stå op om natten for at kysse så meget at hun næsten vågner (og Hr. Kæreste beder mig om at stoppe, så vi ikke har en vågen baby klokken sent). Eller bare sidde og glo på hende imens jeg sukker, og for 17. gang på samme dag gør Hr. Kæreste opmærksom på at vi altså har scoret os verdens dejligste baby. Og at det må være nederen for alle andre at vi nappede hende.

Men S H I T hvor er det også hårdt. Følelsesmæssigt. Og det gør det virkelig ikke nemmere at det åbenbart virker som om at alle andre i verden bare æææælsker det der motherhood. Og at de da på ingen måder forstår at man ikke gør. Når jeg har prøvet at raise emnet, så bliver jeg mødt med kommentarer som “Er du sikker på du ikke har en fødselsdepression?” (Ja, den slags bliver man screenet for idag) eller “I har da ellers en nem baby?”. Ja tak, men for mig har det hårde aldrig ligget det fysiske arbejde, den manglende søvn osv. Man SKAL elske at være mor – åbenbart. Og jeg tror efterhånden jeg har fundet ud af hvorfor jeg ikke har hoppet op og ned af glæde (som det åbenbart virker som om andre gør). Jeg har ikke været klar. Følelsesmæssigt. Jeg ved godt at man aldrig bliver HELT klar før man står i det, men jeg har slet ikke været klar. At der i kulissen så også har været en masse familiebøvl har ikke gjort den store følelsesmæssige rutsjebane nemmere. Jeg vil ikke komme ind på det i detaljer, da det involverer andre mennesker som ikke nødvendigvis har bedt om at være en del af min verden herinde. Desuden vil det jo altid kun være min version af tingene. Men at dem man troede ville støtte allermest ender med at være dem der har ZERO forståelse, har selvfølgelig ikke gjort tingene nemmere. Jeg føler mig misforstået og følelsesmæssigt kørt over af en damptromle.

Man skal sgu være klar. Og det har jeg ikke været. Hr. Kæreste var, men jeg var ikke. Min første reaktion på den positive test var “Fuck… allerede?”. Det burde måske allerede der ha’ været et hint til mig selv om at jeg ikke var klar, men det er først ved at gå op for mig nu, at det var jeg ikke. Langt fra. Desuden kommer det til at være det hårdeste man nogensinde kan gøre “imod” ens parforhold. Hvis man kan overleve en baby, så kommer man overleve ALT (jeg vil dog godt lige pointere, at vi IKKE er ved at gå fra hinanden (så havde vi nok ikke købt hus 😉 ), men det er fandme hårdt. Og jeg kan godt forstå hvorfor 40% af alle par vælger at kaste håndklædet i ringen indenfor barnets første leveår). Et forhold skal være sundt og stærkt før man begiver sig ud i babyeventyret.

Jeg har fået et par mails og beskeder fra kvinder, når jeg har skrabet i overfladen omkring emnet. Mails om at I har siddet med samme følelser. Samme “kamp”. Tak. Tusind tak, hvor er det fedt at vide at man ikke er alene og “forkert”. Og jeg skriver dette indlæg nu for både at lufte for mine følelser, men også for at sige til jer der sidder derude at det er okay. Det er okay ikke at elske det. Det her emne er SÅ tabubelagt og jeg synes der – især blandt os kvinder imellem – hersker et mantra om at man SKAL elske at være mor.
Men du er ikke en dårligere mor af den grund og du skal nok føle dig til rette i rollen en dag. Den sidste sætning ville jeg ønske nogen havde sagt til mig. Og havde givet mig en krammer. Så nu siger jeg det til jer derude. Det er okay. Og du er ikke alene.

Vi startede med kærlighed og jeg vil derfor slutte af med kærlighed; Lille smukkeste B. Mor elsker dig overalt på denne runde jord. Og det er det vigtigste i alt det
her.

bloglovin
   

183 kommentarer

  • <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Nielsen

    Elsker det… Altså ikke hvordan du har haft det, men at du har taget det op. Synes at det at blive m

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har det meget på samme måde som dig… Jeg råbte faktisk FUCK og slog hænderne ned i bordet da jeg sad med testen… men vendte mig efterhånden til tanken i løbet af graviditeten, men var jo slet ikke klar da jeg skulle føde eller han rent faktisk var kommet til verden. Men hver eneste gang jeg har haft de tanker, som du skriver om her så har jeg kigget på min bølle baby og tænkt det har været det hele værd, men fuck det har været hårdt! Er stadig hårdt og bliver næppe nemmere med tiden. Så det er rart at vide andre derude har det på samme måde, tak til dig for at du deler det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Selv tak Maria, er glad for at jeg ikke er den eneste der ikke hoppede rundt af glæden da testen viste positiv. Altså, hun var jo 100% planlagt, men da jeg først stod i det var jeg slet, slet ikke klar.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det virkelig godt og ikke mindst totalt ærligt skrevet. Nu har jeg jo ikke selv prøvet at blive mor, og jeg regner da med, der kommer til at gå nogle år før det sker, men alligevel er jeg rigtig glad for, at du har skrevet indlægget. Jeg er sikker på, det kan hjælpe rigtig mange, som føler sig alene. Og måske kan det også en dag hjælpe mig selv – for ja, det bliver helt sikkert en kæmpe følelsesmæssig rutsjetur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Den største rutsjetur du nogensinde kommer til at opleve! Og tak Simone… det gør avs at lægge sig selv sådan til offentlig skue.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hey – det er altså ok, det er helt normalt. Du er squ da en fantastisk mor at du kan se og indrømme det.
    KRAM og <3!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tak… det er fandme sådan noget man har brug for at høre. At det er normalt. Tusind tak tak – også for krammeren <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra Danielsen

    Nøj, et fantastisk indlæg, hvis det om end er muligt elsker jeg din blog endnu mere nu.
    Beundre simpelthen din ærlighed omkring hele dette “baby-eventyr”, jeg har som tidligere nævnt ikke selv barn eller planer om det lige foreløbig, men dette indlæg er stadig guld værd, det giver virkelig stof til eftertanke, eftersom jeg da har tænkt mig at skulle ha’ barn på et tidspunkt:)
    TAK for din ærlighed, Du er for SEJ!!!;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tak Sandra! Mange tak for “kærligheden”. Og jeg håber det kan hjælpe dig, når du engang skal igennem babyeventyret!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sisse marie

    Dybeste respekt! Pisse godt skrevet og dejligt at du bryder tabuet. Tror rigtig rigtig mange har de samme tanker som dig, men tør ikke dele dem med andre. Hvilket bare er synd og skam at man sidder alene og følere Sif forkert uden grund.
    Tak for godt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tak Sisse Marie. Ja, og det var netop derfor jeg endte med at udgive. For at bryde tabuet om at dét at blive mor er en lang lykkelig rejse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pissesejt indlæg, Jeanett, og stor respekt for at du udgiver det. Jeg synes, det har været SÅ forfriskende at læse om dit liv som mor, og selvom jeg slet ikke er i nærheden af at skulle have børn, så har det været enormt lettende at læse, at ikke alle går ind i en lykkelig barselsbobble.

    Thumbs up!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg bliver så glad og varm af at læse dette indlæg.. Det virker måske som den forkerte sætning i denne sammenhæng, men det gør jeg faktisk oprigtigt. Tildels fordi da jeg startede med at læse blogs, gik jeg op i tøj, sko og en masse andre ting. Pludselig blev jeg selv gravid (skal føde til oktober) og mine interesser blev noget helt andet. Jeg ELSKEDE/ELSKER at læse dine hudløs ærlige måneds updates med no go og goes, for om noget så er du oprigtig ærlig omkring hvilke ting der faktisk er hårde, og som man bare ikke kan forberede sig på – men også hvilke der er positive. I modsætning til alle der mener det en dans på roser.

    Jeg nyder min graviditet til fulde ende, min kæreste nyder det big time og synes maven er faktisk. Men det også først kommet nu (2 måneder inden termin). I starten var 8 ture på toilettet for at brække sig næppe en dans på roser, jeg synes bestemt ikke graviditet er den sjoveste kop the, slet ikke i denne sommervarme 🙁 Så jeg kan slet ikke relatere til de power kvinder der er ude og løbe dagen før de føder. Men når det så er sagt, så glæder jeg mig u mådelig meget og jeg priser mig så lykkelig for der findes hudløse ærlige mennesker der gerne laver indlæg og fortæller at selvom de elsker det og ved at det bliver det hele værd. Så er det faktisk også en følelsesmæssig omvæltning.

    Det blev nok til pludder pladder alt dette. Jeg må dog bare give til kende og sige af hjertet tak fordi du kommer med indlæg som dette, og dine månedlige updates som er så ærlige at jeg faktisk godt ved at dette uden tvivl bliver en kamp, men det værd 🙂 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak for din kommentar og velkommen til “eventyret” 😉 Det er det hele værd, men det har taget mig noget tid for at føle at det var det. Jeg er virkelig, virkelig glad for at du kan lide mine indlæg om det og at du kan bruge dem til noget. Det gør dem det værd for mig! Og tillykke med kommende baby… ved du hvad det bliver?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Det er så lidt 🙂 Det kan jeg bestemt. Meget at det du
      laver med månedlige updates hvor man kan læse om både de gode og
      dårlige stunder, er ting som mine to ældre søskende også har sagt –
      men jeg synes et eller andet sted det rart at læse det fra en helt
      “fremmed” om at det skide fantastisk være mor, få et barn etc. Men
      at der også bare findes ting, som ikke gør det sjovt i starten. Jeg
      kan huske da du skrev noget i stil med det var 90% træls og 10 %
      dejligt. Og jeg grinte lidt og tænkte ” Hvor er det vildt hun tør
      sige det” men inderst inde, så det jo nok det en del faktisk tænker
      i deres hoved. Så dyb respekt for du laver sådanne indlæg!
      Virkelig! 🙂 Tusinde tak, vi skal have en lille pige. Så det
      bliver fantastisk! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det var virkelig så lidt. Er glad for at der er nogen der får noget ud af dem. Det er det jeg elsker ved hele blogmediet! At man når ud til folk man ikke kender på den her måde.

      Neeej, en prinsesse mere! Hvor er det fint 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du får lige et kæmpe kram herfra!! 🙂
    er selv gravid i 26. uge og lidt angst for hvad der venter mig (omend jeg GLÆDER mig helt ustyrligt!). Er især blevet nervøs efter jeg indså at jeg altså ikke elsker at være gravid (følte mig allerede som en dårligt mor der) – men helt ærligt det er bare ikke ultra fedt at starte med 20 ugers kvalme + opkast plus følelsen af at man slet slet ikke kender sin krop eller dens signaler længere, at skulle op 2-5 gange om natten fra positiv test, at føle sig som en strandede hval i sengen hver gang man skal vende sig, osv. Når det er sagt så er det da en fantastisk oplevelse og elsker at mærke hende sparke !! Men føler mig skisme ikke mere magisk og feminin end nogensinde før 🙂
    Nå men det var lidt et sidespor 🙂 ville bare sige at jeg synes det er rart at høre om moderskabet fra din synsvinkel! Tak!

    ps Har du læst Julia Lahme’s bog ‘Hvor lagde jeg babyen?’?? Den er virkelig underholdende men tager fat i nogle af problematikkerne du også adressere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ihh tak for krammer! Jeg kender til ALT det du skriver. Sådan havde jeg det også – både fysisk og psykisk. Jeg havde kvalme til uge 19 (derefter overtog 3-4 uger med konstante migræner) og den sidste måned led jeg så meget af sureopstød at jeg vågnede af det om natten. Jeg hadede det. Og jeg følte mig netop også allerede der som en dårlig mor, fordi jeg ikke kunne se magien i det hele (jeg synes også sparkene var hyggelige, men jeg hoppede altså ikke rundt på en lyserød sky). Gjorde det heller ikke nemmere at folk tæt på en troede at jeg overdrev mht kvalmen, da det blev sagt at ingen da havde det så dårligt når man var gravid (så føler man sig virkelig forstået, når man i 4. måned står og kaster blod op, fordi ens spiserør er så fucked til sidst. Så er stilen ligesom lagt).

      Ja, det har jeg – det er en super god bog! Jeg både grinte (mange gange) og følte mig pludselig ikke alene. Den kan virkelig anbefales.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så godt et indlæg, gost du fik postet det. Tror faktisk de fleste har prøvet det du skriver på en eller anden måde. At være mor er så stor en ting og de første 1000 ting msn gør er man bange for ik at gøre det. Godt nok eller gøre det rigtigt. Med tiden lærer msn at msn gør tingene som ms selv synes er rigtigt og derved vokser sig ind i rollen som mor. Men man er usikker på det hele og folks kommentarer eller holdninger kan ryste en helt ud af den når man er usikker den dag de siger noget.
    Ved mit 2. Barn troede jeg at jeg viste hvordan det hele skulle klares men der opstod en masse bøvl med hans mave og med min krop, jeg fik brystnetændelse og det slog mig så meget ud af den at jeg ik ku gøre de ting jeg havde planlagt. Jeg ku ik engang sige fra eller se at der var noget som gik over mine grænser.
    Andre tider har jeg følt det at få børn er såå nemt for mine drenge har hurtigt lært at sove om natten og været så nemme. Men der skal heller ik mere end 2 nætter med forstyrer søvn til før jeg føler mig som fru sur der er en tikkende bombe for raseri udbrud.
    Selvom mine drenge er ældre end din lækre baby så er det nogle dage bare hårdt at være mor. Man arbejder, ordnet hus, lave mad være lækker for ens mand og mor for ungerne. Nogle gange har jeg nok i mig selv nogle gange har jeg lyst til at lukke mig inde og E en film under dynen og ik tænke på andre. Og dagen efter så har jeg fået en times søvn eller det rigtige ben ud af sengen først og så er jeg superwoman igen.
    Børn er en fantastisk gave og jeg vil uden tvivl gøre alt for mine drenge men engang imellem kan jeg mærke jeg bliver lidt væk i det hele og føler det hele er for meget

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, jeg havde virkelig ikke troet at andres kommentarer ville røre mig så meget så meget. Normalt er jeg rimlig kold for hvad andre synes, men som mor ryger det lige i solarplexsus.
      Mht grænser prøver jeg dog at sige så meget fra som muligt – jeg bliver sindsyg, hvis jeg ikke gør det.

      Tusind tak for din kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birgit

      Forstår virkelig ik hvorfor disse ting for mange bliver til diskussion eller tabu. Det er sku da hårdt. Fra msn beslutter til miraklet sker og derfra så kan man ik styre tingene længere. Kroppen ændre sig, og hovedet ka ik følge med. Når der så kommer en lille til verden så er alt forandret vi ser verden på en ny måde og verden os. Nogle gange ka jeg sidde og undre mig over hvordan tingene var før mine drenge og tænke de er så meget min verden. Når de så er på ferie hos bedsteforældre NYDER jeg friheden og at være egoist. Men der er ik noget bedre end at få dem hjem. Faktisk mystisk man ka ha begge følelser inde i sig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg synes det er SÅ godt at du har skrevet dette indlæg, og jeg håber virkelig at folk behandler dig pænt i kommentarfeltet, for du har jo bare sagt det højt, som rigtig mange mødre tænker og føler, men ikke tør sige… Det er så godt, at der findes folk som dig, der tør tale om tabubelagte emner som dette!

    Jeg er sikker på at du vokser med rollen, og jeg er ikke i tvivl om at du er en helt fantastisk mor, på trods af at du ikke føler dig klar..

    Ha’ en dejlig dag Jeanett.. Tak fordi du udgav dette indlæg. Jeg er sikker på at det vil hjælpe rigtig mange! Kram herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Jeanett

    Jeg fulgte lidt med på facebook, og allerede da du skrev at det var et meget personligt indlæg, havde jeg gættet at det handlede om dette emne. Jeg sag virkelig (helt bogstavligt) og krydsede mine fingrer for, at du ville udgive indlægget, for jeg ved at der er MANGE der har det på samme måde som dig (jeg har ikke selv barn, så jeg kan ikke tale for mig selv, men for veninder i min omgangskreds).
    Men jeg synes godt, at man har kunnet mærke, som “gammel læser”, at du ikke har været helt klar – med det sagt er jeg altså ikke et eneste sekund i tvivl om, hvor meget du elsker bølle B. Men jeg synes godt man har kunnet mærke på fx 90/10 kommentaren, at du ikke har været helt klar, og det har jeg ofte været ved at spørge til i kommentarfeltet (fordi jeg ved at det er helt normalt og en del jeg kender har haft det på samme måde, men at det er så tabubelagt at man ikke må snakke om det), men så blev det sku for personligt at spørge om, og så lod jeg være.

    Men virkelig stor respekt for, at du turde at udgive indlægget. Du bliver jo ikke en dårligere mor af at indrømme at det ikke er en dans på roser – tværtimod! Det er bedre at du kan erkende at du måske ikke var helt klar, men stadig mærke hvor højt du elsker din lille bølle!

    <3 til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak for din kommentar Mette! Jeg håber, at der er et par af dine veninder der kan bruge det til noget! Og tak fordi du ikke har spurgt om det med om jeg var klar – fordi det tror jeg ikke selv jeg ville ha’ kunne se på det tidspunkt. Det er først kommet snigende her for nyligt.

      Og nej, der er ingen tvivl om at jeg elsker min smukke datter. Hun er ALT for dejlig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bolette

    Søde Jeanett.
    Du er den SEJESTE mor! Jeg elsker elsker elsker dine indlæg om din datter, fordi du er så ærlig og ligefrem. Hvor er det drøn SEJT at en mor tør at skrive, at gu’ fandme er det pisse hårdt, og at det måske ikke altid er lige fedt.
    Hvor ville vi have et dejligt land, hvis alle var lige så åbne som dig! Så ville sådanne emner ikke være tabu.
    Jeg sender dig et KÆMPE STORT knus!!!! Og så vil jeg fortælle dig, at du i hvertfald har hjulpet MIG. Ikke bare i det her indlæg, men i de fleste af dine baby-indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tusind tak Bolette… fik en klump i halsen, da du skrev at de har hjulpet dig. Sådanne kommentarer gør det hele værd at lægge sig selv til offentlig skue!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg kan så meget følge dig og jeg elsker, at du tager emnet op, for vi er med garanti MANGE herude, som har det nøjagtig lige sådan, men som kun tør dele tanken med andre, hvis vi er sikre på, at den vi deler med har en snert af forståelse for det. Ærgerligt at det skal være sådan og forveksles med fødselsdepression… Men forhåbentlig hjælper dit indlæg bare en lille smule. Når det så er sagt; ja det hele bliver bedre og man lærer at være mor, og om det tager 1 time eller flere måneder er ikke så vigtigt, bare man gør set bedste man kan 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, jeg er ihvertfald blevet rigtig ked af det hver gang nogen har smidt den der “fødselsdepression” i hovedet på mig, fordi det var jeg selv sikker på at det ikke var. Er jo blevet screenet plus at de meste normale “tegn” havde jeg ikke. Men det er som om at det var det eneste folk kunne forstå, hvis altså de skulle finde forståelse for at man ikke syntes den første tid var fed.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Kære Jeanett.
    Hvor er du sej. Fordi du deler de tabuiserede tanker og bringer os en lille smule tættere på det ærlige billede og væk fra glansbilledet, som alle så kan slå sig selv i hovedet med for sig selv derhjemme. Glansbillederne har vi i overflod, men det er historier som din, der gør os klogere.
    Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fint skrevet. Jeg har også syntes, det var pisse hårdt at blive mor. Jeg elsker mine børn over alt, men derfor kan man jo godt samtidig synes, at det er hårdt. Især hvis man mangler forståelse fra nogle af de nærmeste (det gjorde jeg selv, og det endte i store konflikter). Men jeg vil sige, at nu hvor mine børn er 3 og 5, så er det blevet meget nemmere og sjovere at være mor. Jeg er bare bedre til de lidt større børn end del små babyer. Jeg håber for jer at konflikterne I har, bliver bedre. For det kan gøre det endnu sværere at løfte opgaven, hvis man samtidig skal beskæftige tankerne med alt muligt andet ubehageligt. Kram til dig, og tak for et rigtig fint indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Samme her – med konflikterne. Og de lå og lurede allerede fra starten af (altså fra fødsel), så det har fandme ikke gjort det nemmere. Tværtimod. Men nogle mennesker kan bare ikke se udover deres egen næsetip.

      Og tusind tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Øv nej altså. Og man er så sårbar lige efter en fødsel, og
      har bare brug for forståelse. Og uanset om folk forstår en eller
      ej, så skal de bare prøve at vise forståelse alligevel. Jeg bliver
      lidt vred på dine (og mine egne) vegne…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Præcis. Det er nok det mest sårbare tidspunkt i mit liv og så får man bare lort i hovedet. Øv. Og du må godt være vred – det hjælper faktisk! Så er jeg ikke den eneste 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Stor respekt til dig for at dele dine tanker/følelser om et så tabu-belagt emne.
    Jeg venter mit første barn, og jeg føler mig slet ikke klar. Baby er planlagt, men fuck, hvor har jeg overvejet om det overhovedet skulle være nu (allerede)?!
    Også tak for alle dine andre indlæg som omhandler tanker omkring det at være mor – som bare ikke er 100% lykke og glæde – selvom rigtig mange gerne vil gøre det til det…

    TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, sådan havde jeg det også… jeg havde det virkelig som om at måske skulle vi lige ha’ ventet 3-4 år mere.
      Og mange tak Catharina. Jeg håber dog at du får en federe første tid med den lille ny end jeg har haft. Og at mine indlæg ihvertfald i det mindste efterlader dig med en følelse om at du ikke er alene!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Catharina

      Det håber jeg nu også. Fristes virkelig til at få min
      kæreste til at læse dine indlæg. For han virker (desværre) også
      lidt til at have en lidt for rosenrød tankegang omkring det at
      blive forældre. Har bl.a. luftet risikoen for brystbetændelse –
      inspireret af dig – og der var han da lige ved at besvime…
      😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det tror jeg også at min kæreste havde 😉 Det skal så også lige siges, at min omgang brystbetændelse var en del værre end “normalt”.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Super dejligt tekst du her har skrevet!!! Jeg elsker at du uden censur viser hvordan dine oplevelser omkring at blive og være mor er. Og jeg vil give dig ret, du har scoret verdens lækreste bøllebaby!! Hun er bare for dejlig. Jeg syntes du gør det fantastisk, forsæt endelig! Knus og kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søde Jeanett – du SKAL ikke elske at være mor… Man kan
    ikke forlange at nogen SKAL ELSKE – det er noget man selv
    bestemmer! Ja, kærligheden til vores børn er uendelig og
    altomfattende, men helt det er ikke det samme som at elske at være
    mor. Det er sygt hårdt at være mor – folks forventninger om at alt
    er lyserødt og fantastisk! Jeg var skrækslagen de første 4 måneder!
    Virkelig rædselslagen! Alle forventede at jeg var lykkelig og havde
    det helt fantastisk – men hvor man andre steder har ret til at
    fejle er det bare ikke rigtig en mulighed med et lille barn, vel?
    Her skal man være perfekt fra start til slut. Det forventes ligesom
    ikke af farmand, vel? Graviditetstesten kom også bag på mig:
    Eksperter siger jo at man intet må forvente de første 6 måneder, så
    hold fast en overraskelse at der var bonus første gang!
    Fuldstændigt uvirkeligt – og en dyb angst: Hvordan i alverden skal
    jeg lære at blive mor? Jeg er, modsat resten af kvinderne i
    familien, ikke født til at være mor – jeg vil gerne… men jeg er
    bare ikke født til at vide hvad jeg skal gøre! Her 2 år og 35 uger
    senere (sådan ca. ;)) står jeg med en Sputnik på næsten 2, som er
    helt fantastisk. Jeg var så bange for at gøre alt forkert de første
    4 måneder! – men på et eller andet tidspunkt (nærmere bestemt da vi
    startede på grøden) tog mit instinkt og jeg over: Jeg kender min
    dreng – jeg følger mit instinkt og laver grød, som jeg tror han vil
    have det! VUPTI! For første gang: MOR VED BEDST-følelsen! Jeg står
    stadig tit og overvejer: Gør jeg det her rigtigt? Jeg søger stadig
    hjælp hos min mor og søster – sådan skal det også helst være, men
    nu følger jeg mit eget instinkt… Elsker jeg at være mor? For det
    meste… Men der er tider hvor jeg har ondt af min Sputnik – for
    jeg er bare ikke den perfekte mor… Jeg laver nemlig fejl en gang
    imellem – men ved du hvad… Det tilgiver han mig hver gang! – og
    det er mig han kommer til, når han er ked af det, vil vise noget
    eller bare lige ville snakke lidt! Man skal ikke elske at være
    mor… Man skal bare helst elske sit barn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Og det sidste gør jeg bestemt! Har lyst til at æde hende (på den ikke-klamme-kannibale-måde 😉 ) mindst 50 gange om dagen.

      Tusind tak for din kommentar – jeg kan genkende SÅ meget af det!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, jep den følelse kender jeg også! Har nemlig også sådan en lille (ja, han er stadig min lille skat) lækkerbisken!

      Jeg har altid kun set mødre, som var født til det og hold fast hvor har jeg været usikker – og er det stadig! Men jeg kan mærke, at jeg er mere sikker nu og at jeg virkelig begynder at sige “Det er fint at du mener det er den rigtige måde at gøre det på, men jeg gør det på MIN måde!”

      Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg ville nå til det punkt hvor jeg kunne sige “Nu er jeg helt klar til at få et barn” – for kan man overhovedet blive klar til noget ma faktisk ikke ved, hvad indebærer? Hvordan kan man vide at man er klar til et af sit livs største udfordringer?

      Det er ikke let at blive mor – det er sindssygt hårdt og frustrerende… Men ved du hvad… Jeg synes det er blevet lettere efter at jeg har accepteret, at jeg bliver nødt til at gøre det på min måde! Så mit råd til dig: Gør det på din måde og sørg for at der er Jeanett-tid! (nej, ikke mor-tid…)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det er så godt at du har lavet dette indlæg! Du er så sej og helt sikkert en fantastisk mor alligevel!
    Bare af interesse kom jeg til at tænke på hvad Hr. kæreste egentlig siger til at du har det sådan her?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak!
      Vi er rigtig gode til at snakke/kommunikere rigtig meget om tingene. Og han prøver så godt som han kan på at forstå. Men der er nok bare nogle følelser som en mor har som far ikke har. Men der er fuld opbakning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er rigtig glad for at du har skrevet det her indlæg 😉
    Synes det er modigt og sejt at du beskriver sådan et emne der er
    svært at snakke om 😉 Enten bliver man misforstået og folk tror der
    er noget i vejen eller tror folk at der er noget galt. Men jeg tror
    der er mange der har sådan nogle tanker uden rigtig og dele det med
    nogen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Præcis – folk forstår det SLET ikke. Og tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    De ord, kunne ligeså godt være kommet fra mig! Du er ikke
    alene & hvor fedt, at du åbner dig omkring det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Kopp

    Meget rørende og smukt indlæg. Jeg synes du udviser et
    stort mod og rigtig god selvbevidsthed. Og jeg tænker, at det er de
    egenskaber du fører videre til lille B., hvilket gør dig til en
    fantastisk mor – uanset om du har følt dig klar eller ej (hun
    bliver altså en sej lille pige, er jeg sikker på). Ærlighed og
    evnen til at mærke efter i sig selv er så utroligt vigtig. Kæmpe
    respekt for at du deler dine tanker og følelser her. Det tror jeg
    mange andre mødre vil være dig taknemmelig for. Jeg har ikke selv
    børn og ønsker heller ikke børn, så jeg aner intet om, hvordan det
    er at få et barn. Jeg måtte bare give dig stor ros for din indsigt
    og dit mod. Det er hermed gjort 🙂 At du elsker din pige overalt på
    jorden skinner tydeligt igennem på dine Instagram-billeder. Det kan
    ingen være i tvivl om. /Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak Rikke. Nej, fordi mine følelser for hende er der uden tvivl – jeg er bare ikke så vild med hele situationen man står i.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Når jeg engang bliver mor og jeg føler det bliver svært.
    Så vil jeg finde det her indlæg frem og læse det igen!

    Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Det kunne have været mig, som skrev det indlæg. Ikke kommenteret før, men fulgt din blog længe. Men lige dette indlæg rørte dybt, det er total som mig, så tal for det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Selv tak Camilla… tusind tak for din kommentar! Og jeg bliver glad over at høre at jeg ikke er alene.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg har det på præcis samme måde jeanett!! Min søn er 11
    mdr og jeg elsker ham overalt på jorden, men hvor jeg dog savner
    min frihed til at gøre hvad jeg vil, når jeg vil- hvilket nok er et
    tegn på at jeg ikke var klar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åh tak for din kommentar Nanna! Nej det er altså også svært at vide hvornår tidspunktet er der “rigtige”.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Godt gået! Rigtig fint indlæg, som det helt sikkert har
    krævet meget mod at udgive. Vi har ikke børn (endnu), men jeg kan
    næsten heller ikke forestille mig andet, end at det må være enormt
    hårdt – selv når man er klar, og parforholdet kører. Jeg synes, der
    på det seneste har været enormt meget ’super mama’ på nettet,
    særligt på de mange mor-blogs. Hjemmelavet æblekage i rustikke
    syltetøjsglas til mødregruppen, hjemmestrikkede sweatre i økologisk
    alpacauld, babytøjsovervejelser (vil jeg hellere have min baby
    bliver set i Petit Bateau eller Soft Gallery?!) og lignende crap.
    Følelserne er der ikke så mange der tager fat i. Så, kudos! Jeg
    synes, du er temmelig sej;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Og jeg synes din kommentar er temmelig sej 😉 Tusind tak! Dog vil jeg heller ikke spille hellig og sige mig for at jeg også kan finde på at ævle om fint børnetøj en gang i mellem 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Natascha

      Ah, men selvfølgelig kan man snakke om babytøj, man godt
      kan lide, når man har en baby – det er jo ikke så anderledes end
      hvis man snakker om tøj til sig selv, man godt kan lide. Men der
      går lidt cirkus udstillingsbaby i den nogle steder (ikke hos dig)
      af og til, synes jeg, og så kan jeg ikke lade være med at tænke
      ’slap nu af, din baby er sgu da nok ligeglad’ 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Vi er helt enige 😉
      Og jeg prøver også at blande hendes garderobe sammen på den måde at det er mest billigt (men stadig godt!), udsalgskup på lækre ting (har fx lige købt forårsjakke fra Miniaturen til næste år til halv pris) og så nogle enkelte ting som mor bare ikke kan leve uden 😉 Og sidstnævnte ved jeg selvfølgelig godt at hun er røvligeglad med. Det er for mig selv jeg gør det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Super ærligt og godt indlæg! Jeg er ikke mor endnu, men har
    alligevel oplevet det på tæt hold via min svigerinde, som lever
    hele den der Hr og Fru parcelhus Danmark, som får mig til at kaste
    lidt op i munden. Og nu hinter svigermekanikken meget stærkt til,
    at min kæreste og jeg skal gå samme vej. Og neeeej, det får mig til
    at skrige – fordi man kan være mor på SÅ mange forskellige måder!
    Jeg synes, at der er en ærgerlig tendens i vores generation med at
    man går direkte tilbage til alt det, som vores forældre faktisk
    strittede imod? Altså det der med, at man skal lege kernefamilie,
    så snart man får børn, kun tage på all-inclusive rejser, opgive
    eventyr og begynde at læse Femina? Jeg mener, at vores forældres
    generation var totalt kick-ass, der rejste rundt verden, fik et par
    børn hist og her og så nu sidder i toplederstillinger. Men det er
    som om, at vi skal hoppe direkte ned i en moderrolle i en alder af
    25-ish? Fat mod Jeanett, og definer din egen rolle som mor! Man
    behøver ikke at dåne over sit barn, hvor ofte dåner du lige af dine
    forældre?! Man elsker sin kæreste, men altså, nogle gange er han
    også pisse irriterende – samme ting med børn. Nyd livet, som du
    åbenlyst gør og bloker de der pressede mødre ude af hovedet
    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ej hvor jeg elsker din kommentar! Vi har godt nok lige købt hus, men eventyr er ikke slut af den grund! Desuden har jeg mange ideer og projekter jeg gerne vil h søsat når min barsel er slut.

      Dog er jeg netop barn af forældre der lavede hele villa-volvo-vovse nummeret (og på ingen måder lederstillinger osv), så måske derfor jeg selv er så eventyrslysten?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Frisgaard Gunnersen

    Det er super hårdt – vi har også en nem pige, men det
    ændrer ikke ved det faktum at livet som forælder forandre alt. Jeg
    blev gravid i første forsøg – første gang og nu igen anden gang –
    det er naturligvis dejligt det hele fungerer, men jeg var blevet
    “lovet” at det skulle være svært og nærmest et projekt, det der med
    at blive gravid, så der var købt ægløsningstest, masser af
    graviditetsstrips ind… Gennem hele graviditeten med den første
    glædede jeg mig ikke det mindste til hun skulle komme.. Jeg følte
    jeg var blevet snydt for den der spænding.. og nej, så var jeg nok
    heller ikke klar. Men jeg elsker hende overalt og nu 6 måneder
    henne med nr. 2, så bobler kærligheden til hende over – og jeg har
    helt dårlig samvittighed over at vi kan finde på at sætte en til i
    verdenen, så hun ikke længere er centrum i vores liv..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det sidste er jeg sikker på at du overhovedet ikke skal tænke på. Hun får en gave i søskende plus at kærlighed er ikke et glas der tømmes ved at have flere dejlige mennesker i sit liv. Det glas bliver istedet bare større!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Super fedt indlæg.. Jeg sidder faktisk med tåre i øjen, ja
    hvorfor… Jeg kan SÅ meget sætte mig ind i det du skriver, fødte
    verdens dejligst lille søn i maj, og det du skriver rammer så plet
    – har ikke så meget mere at sige… Og som så mange andre skriver,
    startede jeg også med at læse din blog pga. mode osv. men nu læser
    jeg din blog mindst lige så meget pga. din ærlighed og de ting du
    går i gennem – det er fedt og skønt med en blog jeg kan relatere
    til som mor. SÅ tak for en god blog;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] håber, Miss Jeanet har masser af unge kvinder (og mænd) og selvfølgelig også ældre, der læser hendes blog og […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Rigtig godt indlæg. Det er skægt for jeg har faktisk taget
    denne her snak med min veninde, som er ret sikker på at hun ikke
    vil have børn. Hun har igen denne her veninde, som faktisk har
    fortrudt at have fået sine børn. Ikke at det er det du har – det er
    ikke det jeg mener. Altså – Hun elsker dem, men hun føler samtidig
    at de har stjålet hendes frihed og derfor fraråder hun andre at få
    børn. Det er lidt vildt. Og måske der er mere i det, end bare
    børnene who knows.. Selv er jeg i en alder ( er 30 – og jeg sys det
    er sååå vildt at folk midt tyverne får børn – waaaay to early for
    me), hvor det er mere end alm at få børn – men altså, jeg føler mig
    ikke klar. Jeg bliver nok aldrig klar, så det ender nok med at at
    jeg kaster mig ud i det – for jeg har ikke lyst til at ende med
    ingen børn overhovedet. Jeg kom til at spekulere på hvad du mener
    med ikke følelsesmæssigt klar? – Hvad ville du have foretrukket i
    stedet? Og så er jeg ked af at læse det med familiebøvl – det må
    godt nok være hårdt midt i al det andet, der jo endevender ens
    verden. Jeg håber det blir lettere med tiden for jer – mht familie.
    Men skide godt indlæg – det er garanteret super normalt, men ingen
    siger det højt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg har ikke været klar til at opgive det der frihed. Jeg kunne godt ha’ tænkt mig et par år mere med kæresterier, masser af rejser og knap så megen bekymringer. Jeg skal i praktik til februar og det er nu udelukket fx at tage de 3 mdr i udlandet. Jeg kan jo ikke rejse fra en 1-årig i 3 mdr (læs: jeg vil ikke rejse fra et barn i den størrelse så lang tid).
      Og så tror jeg, at hvis jeg faktisk var nået til det punkt hvor jeg slet ikke kunne vente med at få børn og bare glædede mig til det, så havde den følelse kunne hjælpe mig i øv-situationerne. Hvis det giver mening? Men jeg havde som sagt sådan en “shit”-fornemmelse, da jeg testede positiv.

      Og virkelig øv med din venindes veninde. Sådan har jeg det ikke – at jeg vil fraråde det. Men jeg vil råde folk til at vente og til at være sikker på at de 1000% vil det før de kaster sig ud i det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Hej Jeanett. Først, 1000 tak for dette ærlige indlæg. Jeg har ingen børn, men ved med sikkerhed, at jeg vil have det på et tidspunkt. Jeg er nu 26 og færdig med min uddannelse om et år. Du og din kæreste har været meget heldige i den forstand at I blev gravide med det samme, da I ønskede det, men jeg tænker ofte på, hvis det nu ikke kommer til at gå så nemt for mig og min kæreste (mine forældre skulle bruge maange år) – er det så bedre at begynde lidt før, end man måske er helt klar?!
      Hvis man venter til man er 1000 % klar, og det så ikke går så let, som man havde håbet, så tror jeg, at man har nogle rigtig hårde år forude med div. behandlinger og evt. adoptionsprocedurer.
      Dette har jeg tænkt meget over, og hvis jeg vidste, at jeg kunne blive gravid på præcis det tidspunkt, jeg ønskede mig, så ville jeg klart vente nogle år, men det er denne usikkerhed der får mig til at tænke på, om det måske kunne være en ide at begynde “i god tid”?
      Glæder mig til at læse dit svar og igen, tak for en god og personlig blog!
      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åhh jeg synes det er svært at råde andre til hvornår DE er klar. Jeg tror det handler om en mavefølelse. Hvornår er du klar til at dit liv skal vendes fuldstændig op og ned , og – for en længere periode – gå lidt i stå?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Hej Jeanett. Først, 1000 tak for dette ærlige indlæg. Jeg har ingen børn, men ved med sikkerhed, at jeg vil have det på et tidspunkt. Jeg er nu 26 og færdig med min uddannelse om et år. Du og din kæreste har været meget heldige i den forstand at I blev gravide med det samme, da I ønskede det, men jeg tænker ofte på, hvis det nu ikke kommer til at gå så nemt for mig og min kæreste (mine forældre skulle bruge maange år) – er det så bedre at begynde lidt før, end man måske er helt klar?!
      Hvis man venter til man er 1000 % klar, og det så ikke går så let, som man havde håbet, så tror jeg, at man har nogle rigtig hårde år forude med div. behandlinger og evt. adoptionsprocedurer, som kan være rigtig frustrerende, fordi man netop er SÅ klar.
      Dette har jeg tænkt meget over, og hvis jeg vidste, at jeg kunne blive gravid på præcis det tidspunkt, jeg ønskede mig, så ville jeg klart vente nogle år, men det er denne usikkerhed der får mig til at tænke på, om det måske kunne være en ide at begynde “i god tid”?
      Glæder mig til at læse dit svar og igen, tak for en god og personlig blog!
      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lika

      Ahh ok, så forstår jeg det fuldt ud. Det er nok der jeg selv havner – mere eller mindre – men jeg tror måske det nok blir skræmmende alligevel. I starten.. Fordi man aldrig helt ved hvordan det er før man selv er inde i det. Men jeg forestiller mig det er hårdt, rigtig rigtig hårdt. Men man er jo to om det, heldigvis og får en masse igen den anden vej når de er blevet lidt ældre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lika

      Hov, nu ved jeg ikke om min sidste kommentar forsvandt – men ville tilføje, at om nogle år – så hååber jeg at du får en mere. Jeg har altid ønsket mig en søster eller bror – det var bestemt ikke sjovt at være enebarn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Villum

    Jeg elsker din blog! Ganske enkelt! Virkelig et flot
    indlæg. Rigtig fedt at du tager et emne op andre ikke tør. At du
    kigger indad og anerkender dine følelser også selvom de måske er
    tabu. Meget imponerende skrevet, har den dybeste respekt for dig 🙂
    Jeg er sikker på at du er en helt fantastisk mor 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det skal være sådan et tabu, men jeg ved, at det er og derfor tager jeg hatten af for dette indlæg du har skrevet! Ikke alle vil forstå det, og du kan nok forvente nogle forskellige reaktioner på det, men du er ærlig mod dig selv og andre og det er sådan man bevæger sig fremad. Alt er hårdt i begyndelsen og det gælder da især også dét at blive mor. Du er for sej og du skal nok finde til rette i rollen, det er jeg sikker på!
    Kæmpe kram herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Jeanette, Jeg sidder her højgravid – 8 dage til termin,
    og bliver nødt til at takke dig for din ærlighed. Jeg håber på, at
    jeg kommer til at elske at være mor, men skulle jeg få det som dig
    (… og rigtig mange andre), så har du lige lovliggjort de
    følelser, som jeg godt kan forestille mig, at omverdenen har
    virkelig svært ved at håndtere. Jeg er sikker på, at Bølle-B ikke
    kan få en bedre mor end dig, og det at du kan være så hudløs ærlig
    over for dig selv (.. og os andre) gør dig kun til en endnu
    stærkere mor. PS. Tillykke med huskøbet. Hvor skal Bølle-B så vokse
    op? (altså område-mæssigt)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg håber også at du kommer til at elske det! Ellers så ved du at du ikke er alene 🙂
      Og tillykke! Det er spændende her til sidst!

      Vi bliver i Odense C – nærmere betegnet Skibhuskvarteret 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Jørgensen

    Genialt indlæg siger jeg bare! Jeg er SÅ træt af at man
    bare for alt i verden,IKKE må sige et eneste negativt ord om
    motherhood, graviditet eller alle de andre ting der kan være svære
    og irriterende. Sidder selv i “saksen” gravid i uge 31- de første
    22 uger var med opkast og kvalme hver dag- nu er det bare angsten
    for fremtiden, forholdet, og det hele. Hvorfor skal man stemples
    som utaknemlig osv? Dont get it! Jeg er glad for jeg kan få børn,
    men jeg ikke glad for at vi kvinder ikke kan være ærlige overfor
    hinanden omkring det. Jeg lægger ikke selv fingre mellem, når folk
    spørger ind til om ikke bare graviditet er det fedeste/sjoveste/
    romantiske i verden. Tak for du bringer et ALT for tabubelagt emne
    på banen. SEJT GÅET(:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åh din graviditet lyder som min – det er fandme ikke sjovt! Og ja, alle spørger konstant “neeeej er du ikke bare glad?”. Jo, det var herresjovt i morges da jeg, inden skole, stod og kastede blod op i håndvasken. Vildt morsomt.
      Og når man svarer fx sådan så bliver der stille.. Og så kommer der noget ala “nå ja, alle har lidt kvalme”. Og så har man kun lyst til at svare “luk røven”. Bare jeg havde sagt det et par gange i løbet af min graviditet istedet for at stå og smile sødt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så sejt indlæg!! Virkelig! Jeg er ikke selv mor, men jeg
    synes ærlig talt, at det virker som om at alle er meget
    jeg-elsker-at-være-mor og se-mig-jeg-er-en-overskudsmor… Og ved
    du hvad, jeg tror sgu det er noget os kvinder trækker over vores
    egne hoveder! For jeg tænker da selv, at når jeg bliver mor engang,
    så skal jeg da også være sådan… Men sådan nogle forestillinger
    tror jeg bare ikke gavner nogen som helst!? Jeg har selv en
    veninde, der blev mor som 19-årig, og det var ikke ligefrem
    planlagt, og hun har om nogen kæmpet med at komme overens med det
    hele. At børn så heller aldrig har sagt hende noget, og at hun ofte
    har sagt til mig, at hun ikke kan lide andre børn end hendes eget,
    har ikke gjort det lettere for hende, for som hun siger, så skal
    man åbenbart som mor elske alle andres børn også?! Min veninde var
    faktisk igennem et lignende forløb med brystbetændelse, det var
    faktisk så slemt, at hun måtte holde nogle ugers pause fordi
    lægerne var bange for at hendes bryster ville blive for
    ødelagt…heldigvis ville baby også gerne drikke mælk ved sin mor
    efter den pause. Men hun er så sej, og nu er hende fine datter
    snart 5 år, og jeg har arbejdet i børnehave og vuggestue i to år,
    og jeg kan fortælle dig, og min venindes barn er et helt normalt
    barn(!), også selvom hendes mor ikke kan lide andre børn og også
    selvom hendes mor i starten havde det meget svært ved at vænne sig
    til sit nye liv, for min veninde elsker sit barn, og det er det,
    der er det vigtigste :-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg er helt enig med dig – det er bestemt noget kvinder trækker ned over hovedet på kvinder. De her følelser om ikke at være normal, ikke at slå til og have det svært kommer fra andre kvinder. De kommer sgu ikke fra mændene. Men det er et tilfælde af klassikeren “når kvinde er kvinde værst”.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene Rossen Callesen

    Som “gammel – kriger” indenfor MOR branchen, kan jeg berolige dig, og sige “Du lyder ganske normal” :D.. Med 3 børn på 17, 14 og 11 år, husker jeg tilbage på hver evig eneste graviditet, hvor jeg naivt havde en forventning om, for det første at blive SMUK som gravid…. skete ikke en eneste gang (spærre-ballon hvergang). Næste forventning var den skønne tid, hvor jeg gik hjemme med det nyfødte barn og RIGTIG skulle HYGGE!! Jeg er blevet SÅ uendelig skuffet over den træthed, vasketøj, natlig uro, brystbetændelse med ødelagte brystvorter hvergang, at jeg har JUBLET indvendig, når jeg måtte komme på arbejde, hvor jeg følte jeg slog til :-).. ALLE mine 3 børn, er det aller allerbedste på jord, og jeg ELSKER dem af hele mit hjerte, og føler mig RIG!! Men det er også det sejeste og det “job” jeg er mest stolt af, at kunne magte!! Man er ind imellem på grænsen til sindsyge… smil.. Godt indlæg, unge kvinde!! Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kimmie

    RESPEKT.

    Jeg elsker min baby. Men jeg hader, at MIG-tid (altså mere end en tur i Netto) skal planlægges i flere uger i forvejen. Jeg ville ønske, at jeg bare lige kunne tage en lang pause fra mor-livet, smide mig i sengen, se serier i flere timer uden at skulle tænke på den forpulede babyalarm og hvad der ellers hører til.

    Jeg brugte graviditeten på at forberede mig til det kommende mor-liv, men alligevel er det langt fra som forventet. Selvom mit baby er 5 mdr nu, så bliver jeg stadig skræmt ved ordet ´Mor´. Venter stadig på jeg-er-sgu-MOR-åbenbaringen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Hej Jeanett..

    Først og fremmest er du den sejeste mor for at du tør stå frem og sige at ikke alting er en dans på røde roser når man bliver mor. Jeg var dengang jeg blev gravid så glad og glædede mig til vi skulle være forældre.. Men vi fandt også ud af at det kræver hårdt arbejde at være forældre. Kan huske jeg nogle gange stod med en grædende baby og tænkte “puha det her er for hårdt for mig”. Og når manden kom hjem måtte jeg lige ud og tælle til ti..
    Men når det er sagt så elsker jeg at være mor men det kræver hårdt arbejde fra alle parter involverede.. Nu har jeg lige født nr 2 og har en anden ro omkring motherhood – nemlig at det nogle gange sucks, men alle de dejlige stunder er det værd 🙂
    Sender et kram din vej og ønsker dig al held og lykke med jeres guldklump 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det her indlæg – det indkapsler så fint grunden til at du er og bliver i min personlige blogtop – og jeg har altså fulgt dig i ret mange år efterhånden 😉

    Jeg elsker at du altid er ærlig og altid formår at vise os dine meninger/oplevelser osv. på en god måde. Om det så drejer sig om den seneste trend, modeblogpriser eller motherhood.
    Især ifht. det at være mor beundrer jeg dig. Det her indlæg er særligt fantastisk – ærligt og smukt og din kærlighed til din datter brænder stensikkert igennem.

    Du er faktisk en af grundene til at jeg ikke helt føler jeg har så travlt med at få baby endnu – i starten af året var jeg sikker på jeg gik ud af år 2013 med bebs i maven, det kan jeg mærke nu jeg slet ikke er klar til endnu – og det er særligt den med at give slip på min frihed jeg ikke er klar til, for alle rammerne er der ellers – vi har pladsen, både i vores forhold og i vores hus. Så af hjertet TAK for det kære Jeanett. Og god vind til dig og din lille familie. Jeg nyder at følge jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Hold da op, hvor er det modigt, at du tør sætte ord på disse følelser og dele dem med andre. Jeg har kæmpe respekt for din måde at nuancere livet som nybagt mor på og selvom jeg endnu ikke er i baby-fasen af mit liv, så læser jeg gladeligt med på bloggen stadigvæk, fordi du ikke glorificerer livet som mor, som så mange andre – men er ærlig.
    Meget inspirerende tilgang til emnet og jeg er sikker på, at når det en gang bliver min tur til at være mor, så vil jeg kigge tilbage på dette indlæg og trøste mig ved, når tingene bliver svære.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Mange tak Stephanie! Og ja, jeg prøver bare at være ærlig. Ikke at få det til at lyde rosenrødt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er jo helt enig med dig 🙂 og sikke fine kommentarer du har fået. Dejligt at slippe for den der nedslagtning, ikke?

    At være mor er det hårdeste job – EVER. Og nu ynder min svigermor jo gerne, at fortælle mig at jeg BESTEMT ikke kan tillade mig at kalde det for et job. Men jo, det er det sgu. Og jeg elsker det heller ikke skide højt altid. Faktisk vågner jeg hver morgen og tænker ‘jeg glæder mig til jeg kan sove igen i aften’ eller glæder mig til ungen sover til middag, så jeg kan få bare en HALV time til mig selv. Til at spise. Til at gå på wc. Til bare og være mig!!

    Men jeg elsker mit barn mere end noget andet i verden. Men det betyder jo ikke, at jeg deponerede mig selv på sygehuset da jeg fødte ham. Jeg eksisterer jo stadig. Og jeg har stadig behov der skal dækkes, udover de mest basale. Og når der ikke er plads til det, så er det man ikke elsker det hele så meget …..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jo, jeg havde lidt frygtet nogle negative kommentarer! Så det er bestemt dejligt at undgå!
      Shit, hende svigermor lyder som en der en gang imellem godt kunne trænge til en flad 😉
      Og vi er helt enige – jeg føler nemlig også at der ikke er plads og tid til MIG. Og det er satme hårdt og fusterende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er utroligt som man nogle gange kan fortryde at man fik barn, men alligevel elsker sit barn så højt at man ikke kan leve uden. Jeg blev også virkelig overrasket over alle de følelser der fulgte med det at blive mor…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, det er jo helt vildt som man bliver ramt hårdt i ansigtet af overvældende følelser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig godt og meget ærligt indlæg! Og så kan jeg kun sige, at jeg selv kender følelsen – og rigtig mange af mine veninder, der er mødre, gør det også, så helt unaturligt er det ikke. Læs fx min veninde Louises ærlige beretning om hendes oplevelse her: http://floedebollen.blogspot.dk/2007/05/artikel-fra-vores-brn-62009.html

    Det har været noget forskelligt, der udløste det for os hver især – for mig handlede det især om at miste magten over mit eget liv, at jeg følte, at en anden (babyen) bestemte, hvad jeg skulle hvornår nat og dag, og det førte til magtesløshed og et enormt tab af frihed (nå ja, og så havde jeg også problemer med et barn, der ikke ville spise, men det var bare en lille bi-ting i det store hele). Men jeg har hørt alle historier om, hvorfor folk synes moderskabet er svært – fra hende, der var ultraklar til at få børn til hende, der fik det for hurtigt, fra familiegnidninger til problematiske børn. Jeg kender meget få, for hvem det at blive mor har været en helt igennem fantastisk oplevelse (og alligevel er vi alle blevet mødre flere gange…. tsk tsk!) Og faktum er, at børn vender op og ned på ens liv på måder, man slet ikke kan forestille sig. Det ER svært at være mor. Visse ting bliver lettere – men det bliver aldrig helt som før.

    Men bag det hele er kærligheden, der gør det hele umagen værd. Så længe du har den og modet til at tale om dine følelser, kan det ikke gå helt galt. Og det ser ud som om du har det….

    Pøj pøj med det – til jer alle tre!

    mvh
    Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det er et helt fantastisk indlæg Jeanett og jeg er fuld af beundring for dit mod og din ærlighed. Jeg kan bruge dit indlæg virkelig meget og jeg har tænkt mig at tage det med i min min mødregruppe og håbe de har lyst til at tale om det. Hvis mødre og kvinder generelt var lige så pisse seje og ærlige som dig, så tror jeg det ville være nemmere at være mor, der ville være færre skilsmisser og børnene ville være gladere. For det er jo sygt hårdt og nogle gange savner man sit gamle liv og sin frihed. Jeg savner at tale med voksne mennesker og nogle gange så savner jeg sgu bare at kunne være i fred. Hvis man talte om hvordan det OGSÅ er at blive mor, så kunne vi måske alle sammen være lidt bedre forberedte og give hinanden lidt flere klap på skulderen de dage hvor alt bare er røv. Uden at sige noget om fødselsdepressioner. Folk der går og “diagnosticerer” nybagte mødre, fordi man ikke knuselsker sin manglende frihed, de skulle simpelthen have dumflade.

    Det blev langt – der er meget at sige om det her og meget ros der skal gives til dig. Gode mor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Smukt og rørende skrevet. Jeg er ikke selv mor og er ikke i
    nærheden af det, men forstår og synes det er godt at du tager fat i
    de både positive og mindre positive ting ved at blive forældre. Tak
    for et virkelig tankevækkende indlæg. En solskinshilsen fra
    København.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak Christina! Er glad for at du alligevel fik noget ud af det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så modigt og samtidigt nødvendigt… For det er sq okay
    ikke at elske ALLE ting ved det at blive forældre. Synes det er så
    inspirerende at du ikke kun maler det at blive mor lyserødt, men er
    ærlig omkring hvilke udfordringer det fører med sig
    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg synes det er SÅ modigt at tage dette emne op i så offentligt et forum. Fedt at høre om dine tanker. i det hele taget fedt at følge og sammenligne vores udvikling som mødre. Jeg synes det er helt normalt at kæmpe med forskelligrettede følelser. Det er jo en kæmpe rutschetur at blive mor.
    Jeg har selv en lille størrelse på 3 måneder. Jeg tror ikke at jeg kæmper med helt det samme som dig, har heldigvis en omgangskreds hvor vi kan tale ærligt om alt det svære. Men har dårlig samvittighed når jeg nyder at være alene, når andre passer baby, når jeg er lettet over at han sover. Der skal ikke ret meget til før jeg føler mig som en mindre god mor.
    Så tak for din ærlighed. Må det hjælpe dig at få støtten her.
    Kh Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Mine veninder har heller ikke syntes det er rosenrødt, så jeg har egentlig haft nogen at snakke med om det – heldigvis!
      Og det der med at ha’ dårlig samvittighed over at glæde sig til at hun sover kender jeg ALT for godt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil bare sende dig et klap på skulderen og kæmpe thumbs
    up for det her indlæg. Er ikke selv mor, men jeg har respekt for,
    at du tør udtrykke dig hudløst ærligt og erkende, at du nok ikke
    var helt klar. Sejt gået at skrive det her indlæg og at have
    selvindsigt nok til de ting, du skriver her 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er intet forkert i det du føler. Det føler alle
    kvinder. Og i min omgangs kreds er det ingen hemmelighed at det
    nogle gange SUCKS at være mor. Når det er sagt så bliver det
    virkelig bedre. Jeg har virkelig også ønsket min lille skrig banan
    hen hvor pebret gror op til flere gange, men idag hvor hun er 19
    måneder og kommer løbende hen i mod mig mens hun siger mor, så
    smelter mit hjerte x 1 mio, og lige pludselig er det det hele
    værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg kan bestemt også mærke at der er lys for enden af tunnellen – det bliver bedre i takt med hun giver noget den anden vej.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Hvornår – eller hvordan – ved man om man er klar til et barn? Og bliver man nogensinde klart til det – sådan RIGTIG klar? Og hvad er egentlig “klar”? Jeg er spændt på hvordan jeg vil have det med det hele, når det engang er min tur til at komme igennem møllen. Tak for dette indlæg, der bidrager med nye vinkler og perspektiver. Helt klart tiltrængt!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annea

    Puh, søde Jeanett, jeg fik helt tårer i øjnene af det indlæg! Selvom jeg ikke er mor endnu, kan jeg kende det, dit indlæg dybest set handler om, nemlig at føle sig alene og misforstået. Først og fremmest vil jeg lige – selvom det nok ikke har den store værdi fra en fremmed bag en skærm – give dig verdens største og længste, virtuelle kram. Jeg tror på, at når man pludselig får et ekstra menneske at give så meget kærlighed, har man også ekstra brug for det selv fra andre steder – for selvom lille B absolut ser en favorit i sin mor, kan hun jo ikke i den forstand udtrykke kærlighed endnu.

    Jeg har som sagt ikke selv børn endnu, men er et sted i mit liv, hvor jeg brændende ønsker mig det, samtidig med at jeg overhovedet ikke tør tage skridtet og forsøge. Og det er ikke så meget pga. alt det praktiske med, at vi bor i en lille lejlighed, eller at jeg først afleverer speciale om en måned og kun kender mine jobsmæssige udsigter for det næste år. Det er mere tanken om, hvad det vil gøre ved mig og min kæreste. Nu kommer jeg nok til at lyde lidt forkælet og irriterende, men i løbet af vores 4,5 år sammen har vi haft det så helt vidunderligt og udramatisk (men på den ikke-kedelige måde ;)) sammen, og selvom vi virkelig har oplevet mange svære episoder i vores familier, har vi aldrig rigtigt prøvet hinanden af i specielt pressede situationer. Som det absolut må være at få en baby. Men det er en sindssygt svær balancegang, fordi man aldrig finder ud af, hvornår det rigtige tidspunkt er. Du ser retrospekt, at du måske ikke var helt klar, mens jeg måske ender med igen og igen at udsætte det, der kunne være det helt rigtige for mig. Jeg tror på, man kan blive klar til at være mor. Men ikke før man har været det et stykke tid. Giver det mening? For i min verden er det et eller andet sted logisk, at uanset hvor ønsket barnet er, kan man jo ikke forberede sig på det eller øve sig i at være noget for det, før det er der! For nu lige at blive lidt lavpraktisk lærer man jo heller ikke at cykle ved at se Tour de France. 😉

    Vi lever i en verden, hvor man helst skal hashtagge hvert andet instagramindlæg #eatclean, men til gengæld aldrig må udtale sig om alt det, der er svært, og derfor er der ikke noget at sige til, at du vil modtage et par rynkede bryn. For du krakelerer garanteret det glansbillede, mange forsøger at opretholde af sig selv. Men som du allerede kan høre i kommentarfeltet, er der mange, der deler din opfattelse – jeg tror, jeg gør det lidt på forhånd også. 😉

    Til sidst vil jeg sige, at det allervigtigste er, at folk forstår, at der er stor forskel på at elske sit barn og elske at være mor! Jeg er ikke tvivl om, at du gør det første ubetinget, og det andet skal nok komme – men når det kræver tilvænning, er det jo også, fordi du har haft det godt før. Og det må blandt andet falde tilbage på din kæreste og jeres forhold.

    Du skal nok blive en rigtigt glad mor, men du er allerede en god en af slagsen! <3

    Beklager den lange smøre, men alle mine ord er ment som verbale knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • christina W

    Hvor er det smukt og ærligt skrevet, og hvor er det bare et vigtigt emne at tage op. Jeg har ikke selv børn, så jeg kan ikke relatere til det du går igennem. Men jeg synes det er så vigtig, som du selv påpeger, at bryde tabuet og vise andre, at de ikke står alene. At vise det er ok at blive overvældet af det hele, og at det er en følelsesmæssig rutsjebane at blive forældre. Jeg har stor respekt for dig, og for det at du tager emnet op. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har ikke prøvet at blive mor – og der går nok nogle år før kæresten og jeg kaster os ud i den del, men hvor er det bare super fedt at du åbner op for den knap så rosenrøde del af det at blive forældre.
    Jeg har lidt gået og “frygtet” den dag jeg skulle være mor, fordi jeg i bund og grund tror, at jeg vil være en af dem der måske synes det er knap så fedt en pæn del af tiden, samtidig med at alle andre nonstop har hylet op om hvor fedt det er at være gravid med 1., 2. eller 3. barn.. Så af hjertet TAK! Når det en dag sker at jeg skal have børn, så er det dejligt at vide, at det er okay ikke at udstråle glæde udafbrudt. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Selv tak Sara! Men håber for dig at du kommer til at elske det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er stadig und og ikke klar til at få børn men i min familie er tendensen til at blive forældre inden man fylder 22 meget udbredt, derfor har min mor altid brugt mange kræfter på at fortælle mig at hun elsker os børn men at det var hårdt at få børn så tidligt for hun var ikke klar. Lidt den samme situation, det er fantastisk at du står frem med dine følelser og gør det nemmere for andre at acceptere at det ikke bare er en dans på roser.
    jeg håber på det bedste for jer alle tre og så længe bølle baby ved at i elsker hende og er der for hende, vil hvor hårdt det var være ligemeget 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Mange tak Simone! Og jeg håber en dag du får en nemmere start end mig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Her skriver en mand der har ét stort barn i forvejen og er “startet forfra” med en ny førstegangsmor.
    De førstegangsmødre som siger de “æææælsker det” og aldrig ever har en nedtur. De lyver. Ligesom mænd der siger de ikke ser porno og kvinder der ikke bekymrer sig om deres vægt. That’s it.
    Hvis ikke du af og til tænker “nu kyler jeg den skiderik af en unge ud af vinduet” så er der for alvor noget galt med dig som forælder.
    Der er desværre, måske i takt med så mange andre perfektionsmål i samfundet, opstået den konsensus at det ikke er tilladt at erkende at forældreskab slider og at hvis man mener det gør, så har man som du skriver, sikkert en eller flere behandlingskrævende diagnoser.
    Det synes jeg er bekymrende, fordi det indsnævrer normalbegrebet helt urimeligt og et stadigt smallere normalbegreb fører til mere pres på både børn og forældre. En god sætning fra ham der er far til to og som kan anvendes i stort set alle situationer: “Rolig nu, det er helt normalt.”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      “Ligesom mænd der siger de ikke ser porno” – hahahaha! Tak for din skønne kommentar, Søren! Vildt fedt at høre det fra en mand også. Du har jo så evigt ret. Og hils Kristina 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Det er så i orden det der!! Jeg synes, at det er fedt, at du “tør” stå frem! Sådan burde det jo ikke være..
    Det er helt klart et emne, som er belagt af tabu. Jeg husker tydeligt det afsnit af Sex and the City, hvor Miranda ikke jubler lige så højt, som alle andre da hun finder ud af, at hun venter en dreng, og se hvor god en mor hun blev (ja ok, mærkeligt at sammenligne med en serie)
    Synes det er fedt at forberede os andre på, at ikke alle får den der “Wow, jeg er født til at blive mor” følelse. Ingen af os ved jo hvordan vi har det med ‘motherhood’ før vi kommer så langt.
    Det vigtigste i det hele er jo, at du elsker din underskønne baby (og det er der vidst ingen af os læsere, som er i tvivl om!!).
    Jeg har i hvert fald stor respekt for, at du åbner dette emne og jeg ved, at når jeg om nogle år selv forhåbentlig får æren af at blive mor vil vide, at det er i orden, at jeg ikke har det som alle andre, men får det som jeg kommer til at få det, if you know what I mean??
    I hvert fald, stor respekt og tak!!
    Det her indlæg styrker din troværdig som blogger med 110%!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie lillegaard

    Hvor er det sejt, at du skriver sådan et vigtigt, modigt og bundærligt indlæg i en tid, hvor Instagram, Facebook og… well, Blogland flyder over med billeder og ord om det smukke forældreskab – og ikke ét ord om dets skyggeside. Som jeg nægter at tro, at alle ikke oplever i den ene eller den anden grad. Kudos til dig for at sige (eller skrive) det højt. Jeg kan huske, jeg kiggede mig forvirret om efter en mor, når nogen kaldte mig for mor, da Robyn var lille. En mor var noget man havde, sgu da ikke noget, man var?! Det tog mig ret lang tid at blive dus med the M-word. Jeg er klart vokset med opgaven. Men selv efter to børn og snart fire års mummyhood kan jeg stadig synes, det er svært. Og dejligt, bevares, det er jo slet ikke fordi jeg ville bytte med noget. Men en gang imellem gad jeg godt bytte med en kold Corona og en flad mave bare et lille-bitte øjeblik.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Haha jeg har haft det nøjagtig som dig når nogen har omtalt mig som nogens mor. Det virker SÅ underligt. The M-word.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Kæmpe ros til dig, kære Jeanett. Jeg synes du fortjener en enorm respekt for at bringe et så personligt emne op i et åbent forum, hvor en masse fordømmende øjne også læser med bag skærmen. Dette indlæg bekræfter mig i hvorfor at jeg engang for længe siden valgte at følge din blog som min allerførste og har hængt ved lige siden. Nemlig fordi du har sådan et stort mod, er brutalt ærlig og har et kæmpe hjerte. Det er ok at fælde en tåre hvis det hele bliver for overvældende og det er også helt ok at sige fra over for ting, så længe du også husker at bede om hjælp når du har brug for det. Tusinde tak, fordi du udvikler dig, men ikke ændrer dig – det gør det meget spændende at følge med, selvom villa, volvo og vovse ligger langt ud i fremtiden for mit vedkommende 🙂 <33

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thomas Hovgaard

    Det er dét, som er så fantastisk ved at blive forældre. Ikke fantastisk, som i at “juhuu, nu er alt bare lykke, og jeg kan slet ikke få armene ned”, men som i at “hold da op, hvor er det vildt; lige dele skræmmende og fascinerende, at man fysisk og især følelsesmæssigt kommer så langt ud i yderkrogende, lige fra total magtesløs, opgivende, jeg-har-lyst-til-at-koste-nogen/noget-ud-af-vinduet agtigt og så til altoverskyggende lykke, kærlighed og en følelse af, at der er noget, som er større og vigtigere end én selv. Jeg omfavnede sidstnævnte med glæde og taknemmelighed og tog den modsatte side som en test eller prøvelse/”udfordring”..; som du selv skriver, hvis man kan klare det her, personligt, såvel som i parforholdet, så er man fandme sej, og kan klare alt!!! 🙂
    Tanker herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg tror bare at mange ævler lidt for meget om den “altoverskyggende lykke” end om de sure dage. Og det giver rigtig, rigtig mange førstegangsforældre det fejlagtige billede af at sådan SKAL det være. Og hvis ikke, så er det fordi der er noget “galt”.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne V

    Kære Jeanett,
    jeg har kun en eneste anke imod dette indlæg og det er at det ikke er skrevet for et halvt år siden;-) så var jeg måske sluppet for at føle mig så unormal!!:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Haha sorry sødeste Anne! Men for et halvt år siden var bøllen ikke født (men det ved du jo godt 😉 ). Og som du kan se her i (det fantastiske) kommentarfelt, så er vi ikke alene! Glæder mig til næste omgang mødregruppe!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du siger det nu meget godt.

    og tak for inspirationen: http://trinesrablerier.dk/?p=2209

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Hvor er det altså stort at du bryder dette tabu, Jeanett. Jeg har fulgt din blog i maaaange år og elsker den endnu mere nu hvor du skriver om BølleB. Selvfølgelig fordi jeg kan relatere til dig, fordi jeg selv har en baby. Men også fordi at det er fedt at bloggen ændrer fokus (lidt) i takt med blogejeren.. det er jo en slags dagbog, så alt andet ville være mærkeligt. Desuden er det din blog, så du kan skrive hvad du vil – skidt med hvad andre tænker. Og at du tør tage sådan et ømfindigt emne op, som dette – gør bare din blog endnu bedre. Hatten af for det og kæmpe respekt! At du tør og at du gør er det er SÅ sejt.

    Jeg er jo selv lige blevet mor fornyelig og er ved at finde mig til rette i min nye rolle. Og ja, det er skisme hårdt – jeg mangler især min fulde nattesøvn – og selvom jeg har fået en dejlig, smuk, og forholdvis nem baby, er livet bare ikke det samme mere. Men det er også fantastisk og skønt og alt muligt andet (I ain’t seein’ nothing yet!) og ligeså meget det er det, er også hårdt at livet er så forandret og fokus er flyttet. For vi er skisme nogle egoister, før vi får børn (manden og jeg var i hvert fald!) og det var altid os først. Det kræver altså noget tilvænning og det bør ok at sige højt: “Jeg elsker ikke altid at være mor.” Men så bliver man straks sat i bås – “Du elsker ikke dit barn…” bla, bla, bla.
    Men jo, det gør vi – vi fortæller bare sandheden, som mange kender. De tør bare ikke sige det højt…

    TAK for dit indlæg – flere af dem 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak Ann! Og tillykke med baby 🙂
      Ja, jeg kan jo så faktisk ikke klage over nattesøvnen – hun har sovet igennem siden hun var 1,5 mdr gammel, så det er dejligt. Jeg får 7-9 timer sammenhængende søvn hver nat, så det er ikke rigtig noget jeg kan klage over!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mira Skovløkke

    Hej Jeanett,
    herlig og ærlig historie. At blive forældre er bare så hårdt på flere måder, personligt, for forholdet, for den øvrige familie. Personligt har jeg fået mere respekt for fx. enlige forældre… Jeg kunne ikke undvære min mand og hans fantastiske forældreevne en eneste dag.
    Nu har jeg to krudtugler (og der kommer ikke flere) Og Isabel – min ældste datter på 2,5 år var en kæææææmpe udfordring fordi hun er for tidlig født, og vi kæmper stadig. Og det er ektremt opslidende. Og da jeg opdagede at jeg ventede Max (nu 5 mdr) sagde jeg bare fuuuuuuuck mand (ikke glad) For jeg/vi var langt fra klar til nummer to allerede fordi Isabel stadig vågner flere gange om natten osv. Graviditeten var en øv-graviditet uden sammenligning med opkast/kvalme/plukveer/ligamentsmerter/bækkenløsning/galdestensanfald/betændelse i bugspytkirtlen/umenneskelige smerter/ operation med fjernelse af galdeblære/ og det gik derefter galt/ 3 mislykket kikkertoperationer/indlæggelse til aflastning osv… Meeeen når alt dette er sagt og jeg nu har det godt igen… Så var det fanme nemt med kun een unge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Wow. Shit en omgang du har været igennem. Vidste slet ikke at man lavede operationer på gravide. Nøj, hvor må du ha’ været fysisk udmattet efter sådan en graviditet. Respekt for at du står oprejst!
      Og nej, sådan har jeg også fået det mht enlige forældre. Jeg forstår slet ikke at de kan gøre det alene. Jeg synes det er hårdt når vi er to om det, så kan slet ikke forstå dem der får enlig forældre-tilværelsen til at se overkommelig ud.

      Jeg er heller ikke sikker på at jeg skal ha’ flere. Jeg synes simpelthen det er for hårdt på alle måder. Og så vil jeg hellere bare være ekstra glad for hende jeg har.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker at være mor. Ca 50% af tiden. Der er en aldersforskel på 5 år mellem mine to drenge. Det skulle gå så lang tid at komme over den hårde fødsel og tiden efter. Jeg har smughadet det og tænkt hvad fuck tænkte jeg lige på. Men nu nyder jeg det. Det tog sin tid, men har elsket mine drenge helt fra starten. Det er vigtigt at have det i baghovedet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg tror heller ikke der kommer flere her. Og hvis der gør, så går der nok også så mange år. Jeg skal ha’ alt det her på MEGET lang afstand før jeg er klar igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria N

    Jeg tænker at alene mængden af kommentarer her viser, hvor vigtigt og alment menneskeligt et emne det er du har berørt – så også herfra en stor tak. Jeg er selv psykolog og gravid med mit første barn, så jeg læser mest med som kommende mor og lidt som fagperson – og ærligt talt, jeg bliver ÅH så ærgerlig over, når almindelige følelser stemples som sygelige og behandlingskrævende. Til tilknytning (som den der opstår mellem mor og barn) hører også frustrationsperioder og testning af fysiske/psykiske grænser. Og som gravid, kommende mor har jeg også dage hvor jeg overvejer hvad jeg egentligt har begivet mig ud i, at jeg nok i grunden aldrig bliver klar, angsten for at falde totalt igennem i mor-rollen, osv. Så tak fordi du er dig – et åbent og ærligt menneske – ud over også at være mor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak for din fede kommentar Maria! Ret sjovt at høre det fra en psykolog!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er gravid i 17. Uge og allerede nu har jeg mødt mange fordomme ift den indstilling, som andre åbenbart mener man bør have som vordende mor. Og jeg kan ikke helt finde ud af, om de er galt på den eller om jeg måske ikke var helt klar til her.

    Men jeg kan heller ikke helt tyde dit indlæg, for på den ene side skriver du, at det er okay ikke altid at elske at være mor, men på den anden side skriver du, at du måske skulle have ventet nogle år med at få barn. Jeg kan følge dig i det første, man kan sagtens være en god mor og elske sit barn uden, at man synes det hele er rosenrødt og det bedste i verden. Men når du så skriver, at du ikke var klar, mener/tror du så, at du ville have haft det anderledes, hvis du havde ventet nogle år?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Rigtig godt skrevet. Blev selv mor for knap et år siden til
    den dejligste lille drenge. Jeg elsker ham over alt på jorden, men
    synes også det kan være hårdt at være mor. Hårdt fordi man altid er
    på, og man skal hele tiden tilsidesætte sine egne behov, og det er
    altså rigtig svært. Har nogen gange tænkt, om det er fordi, jeg er
    for egoistisk, at jeg har det sådan, men nej, jeg er kommet frem
    til, at jeg bare har et stort behov for at have noget ¨mig¨tid. Min
    søn begyndte i vuggestue for knap 2 måneder siden, og selvom det
    var svært at aflevere ham i starten, så nyder jeg ikke at være på
    barsel mere, for det syntes jeg virkelig var enormt ensomt og
    trivielt. Tror det er vigtigt, at vi mødre holder op med at slå os
    selv i hovedet med, at vi ikke lever op til et bestemt mor-ideal,
    hvor vi bare 100 % hengiver os til moderollen. Det er ok at sige,
    Ja jeg er mor, men jeg er også så meget andet. Og det er ok at
    sige, at man godt kan savne det liv man havde før sin babys
    ankomst, både den tid man havde for sig selv og sammen med sin
    kæreste, det betyder overhovedet ikke at man ikke elsker sit barn.
    Kan ikke forstå de mødre der siger, at før de fik et barn havde de
    ikke noget liv, og det er først nu som mor at de forstår hvad
    meningen med livet er. Jeg havde et liv før min søn, og jeg elskede
    det liv, nu har jeg et liv sammen med min kæreste og min søn og det
    elsker jeg også, men det er ikke altid en dans på roser, og det er
    ok at sige højt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, og især det sidste du skriver – at jeg også havde et liv før og ELSKEDE det liv. Jeg elskede det mere end det liv jeg har nu. Fordi du har også få evigt ret i at barsel er ensomt. SÅ ensomt. At Hr. Kæreste har så lang pause fra arbejdet lige nu er fantastisk, men jeg bliver allerede ked af over at tænke på at han skal tilbage til jobbet om 2 uger igen og så står jeg igen alene med alt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så rigtigt og jeg kan selv se mig selv i de ting du føler/skriver. Det er som om hele følelsen det at blive mor første gang kommer op i mig igen. Det er hårdt og ikke en dans på røde roser altid. Men hold kæft hvor er det hele det værd. Vær tålmodig – det bliver så godt når bølle pigen bliver lidt ældre 😉

    Knus, Chau

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Af og til er det bare ikke fedt at være mor. Dem der påstår noget andet, har ikke børn – eller også lyver de. Vi er kun mennesker!

    Som Miranda fra SATC siger: “No, he’s not sick. He’s not hungry, he’s not teething, he just wants to scream. I’m doing everything I can but I can’t please him. If he was 35 this is when we would break up.” 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Jeanett Sikke et fint indlæg! Jeg kunne have skrevet
    præcis det samme, da jeg blev mor for første gang for seks år
    siden. Shit jeg syntes det var hårdt. Og netop ikke så meget alt
    det fysiske arbejde og den manglende søvn (selvom der ellers var
    virkelig mangel på den herhjemme!), men alt det følelsesmæssige, og
    at man ikke længere bare kunne forsvinde fra jordens overflade et
    par timer. Jeg talte faktisk med en del om det og blev både mødt at
    stor forståelse og respekt for at sige det, men også at folk, der
    troede jeg græd af glæde, når jeg fx fortalte, at jeg havde tudet
    en hel dag… Jeg kan huske en bekendt sagde, at jeg kunne
    forvente, at det blev nemmere ved 3, 6, 9 g 12 mdr og hun fik SÅ
    meget ret! MOR får heldigvis mere og mere frihed og det er jo den
    vi savner! Og så kan det jo pludselig blive ren jubel at skulle på
    arbejde igen… ;o) Og så vil jeg lige tilføje at det med barn nr
    to – som vi fik efter 4 år – var en totalt anden oplevelse! Og
    sikke en gave at kunne opleve, hvordan det er for alle dem, der fra
    start af æælsker at være mor. Så fedt! Og faktisk er det jo nok
    netop fordi, at det er det følelsesmæssige, der er det hårdeste for
    mig, og nu har jeg jo efterhånden vænnet mig til, at det med
    friheden er gået lidt i vasken… ;o) Selvom man jo har meget mere
    frihed igen med et barn på fire, så ER det bare slut med spontane
    par-ture efter kl 20… Kram og tanker herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åh jeg håber du har ret i at nr 2 er en anden oplevelse – og nemmere. Så kan det være jeg vil overveje til om en 3-4 år.

      Og så er det helt rigtigt at det blev nemmere efter de første 3 mdr. Så jeg håber på at det er rigtigt med 6, 9 og 12 mdr også 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Flot at du orker at tage dette emne op.. Det er virkelig tabu.
    Jeg er blevet uventet gravid som 24 årig med 1 år tilbage på studiet. Noget af et chok (!!), men vi har valgt at beholde det – og det er da også ret spændende og vi glæder os! Men hold da op alle de holdninger folk har, pludselig er man et helt legitimt samtaleemne, plus at alle har riiigtig gode råd til – også de der var gravide for, hvad skal vi sige, 30 år siden? Ej det var nemt for 30 år siden.

    Jeg havde rigtig slem kvalme, som endelig nu er væk (22.uge), tabte mig osv, og kunne ingenting.. Det var ret hårdt! Kvalme lyder nok ikke så slemt, fordi man oftest bare har det et par timer el.lign, men i flere måneder! Det ER hårdt. Min stedmor sagde så til min mor at jeg “vist bare var doven, jeg kunne jo godt spise når det blev serveret”.. Altså at jeg simpelthen var så doven, at jeg ikke orkede at lave mad, så derfor fik jeg kvalme og tabte mig. (Min kæreste var på uddannelsesophold på sjælland de første måneder, så jeg var alene.) Det stopper bare helt, så snart man er det mindste… Jeg vil ikke engang kalde det negativ? Bare at det er hårdt nogle gange. Det må det bare ikke være. Og så den der “har i så styr på det hele?”, der svarer jeg bare “Ja, vi har bare helt styr på alt”. Det er jo ikke fordi jeg bare ER sur/negativ/ligeglad med graviditeten og barnet, det er bare en udfordring at være gravid. Men selvfølgelig super fedt – en sætning der følger i røven på næsten alt jeg siger, suk. Det er virkelig overraskende for mig at man sådan skal være påpasselig med hvad man siger, ellers bliver det tolket helt i øst og vest. Kan folk ikke bare sige “ej, det kan jeg sgu godt sætte mig ind i”. Og så er det dét? Føler virkelig tit jeg sidder alene ude på min egen lille ø.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Du skriver om emnet på en helt fantastisk fin måde,
    Jeanett. Det er befriende at få denne her udlægning af moderskabet
    og jeg har kun fået endnu større respekt for dig som menneske og
    mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stærkt!!!!! Og sidder i båden sammen med dig 😉 pissegodt
    indlæg:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Synes det er mystisk at min kommentar ikke er udgivet, og
    jeg er før landet i spamfiltre på blogs (ved ikke lige hvorfor?!)
    så måske er det sket igen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg kigger lige efter i spamboxen, men ellers så er jeg også bare bagud – responsen har været overvældende fantastisk!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Sørensen

    Ej hvor jeg kender den følelse! Jeg kæmper til dels stadig
    med den idag. Jeg er alenemor til en dreng på 2,5 og han er mit liv
    lykke og det bedste der er sket for mig nogensinde. Men Mor rollen
    har jeg svært ved nogle gange. Jeg har svært ved at mit liv er
    tilpasset det at have et barn, at jeg ikke bare lan træne når jeg
    har lyst til det, sove længe osv. Jeg føler mig som jordens
    heldigste at jeg har min søn, men nogle gange misunder jeg vennerne
    som har mere frihed. Heldigvis er det færre dage jeg føler det
    sådan efterhånden som tiden går. Det er mega tabu at indrømme, men
    jeg føler at det gør mig til en bedre mor at indrømme at der er
    tider hvor jeg har det svært. Jeg er sikker på det er helt normalt
    at have det sådan, man er jo kun et menneske 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sus

    Jeg synes faktisk det der med børn er lidt noget sjovt noget. Man SKAL elske at være mor, ellers er man fandeme en rådden forælder/har fødselsdepression/brude aldrig have fået børn. Hvis man ikke bryder sig super meget om børn, så er man et følelsesløst monster. Hvis man ikke vil have børn, så er man sær. Hvis man ikke er klar til at få børn, så er det også forkert. Ej men hvad?
    jeg synes sgu det er OK ikke at synes det er fedt at være mor hele tiden. Eller ikke kan kunne lide børn. Eller slet ikke at ville have nogen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg kan fuldstændigt godt forstå, hvordan du føler og er
    ikke en af dem der vil sidde og hate når du skriver, at det ikke
    udelukkende er en dans på roser, men på den anden side kan jeg ikke
    undgå at tænke, at da i blev enige om at prøve at få barn, så burde
    i jo begge være parate fra da af til at få det, eller troede du
    måske du var parat, men i virkeligheden kunne du godt ha’ ventet
    liiige lidt længere? – set i bagklogskabens lys?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja til det sidste – jeg troede på det tidspunkt at jeg var okay-klar og at det sidste ville komme under graviditet og når jeg endelig stod med min guldklump i armene. Så det er bestemt i bagklogskabens lys at jeg nu kan se at jeg ikke var rigtigt klar den gang vi gik i gang med at prøve.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Amalie

    Det er lidt sjovt, for jeg synes netop, der er kommet en
    tendens til, at man skal hade at være mor. Sådan “ej, det er
    fandeme også så irriterende at have børn, og man sover aldrig”
    osv-måden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Nå den har jeg slet ikke oplevet. Måske er den “tendens” ikke nået til Odense endnu 😉
      Men spøg til side, så handler det jo ikke om tendenser eller trends – men om følelser. Og jeg siger bare lige fra hjertet hvordan jeg har det og hvilke ting JEG har kæmpet med følelsesmæssigt siden jeg blev mor.
      Desuden har jeg vist aldrig brugt ordet “hader” og jeg brokker mig overhovedet ikke over manglende søvn (skriver netop i mit indlæg at det ikke er det). Vores datter sover som en drøm (ca 22-09) så intet brok over søvn her. Jeg snakker kun om følelser. Ikke fysisk træthed osv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Ååååh du kan tro jeg forstår det. Det er brand hammerne mega hårdt at være mor. Og det er helt okay at sige det. Dem som maler lyserøde billeder af moderskabet lyver eller har en fantastisk evne til kun at fokusere på alt et som vidunderligt…..eller også er det bare en god periode. For de er der selvfølgelig også. Jeg læst på et tidspunkt, at en mor skrev, at 90% af tiden er det mega hårdt, det er der mor-noget, men 10% opvejede bare så meget den hårde tid. Og det kan jeg godt være enig i. Måske med en lidt anden procentfordelingen, men noget lignende. Ja, vi må godt sige det højt, faktisk har vi pligt til det overfor andre kvinder og mødre. Vi skal støtte hinanden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det skal vi ihvertfald! Vi får intet ud af at gokke hinanden oveni hovederne eller tabubelægge ting

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg vil blot yderst kortfattet sige dig TAK fordi, du tager emnet op! Jeg er ikke mor endnu, men ja – jeg må sgu sige, at jeg nok også frygter “bagsiden af medajlen” om jeg så må sige. Jeg har efterhånden mødt mange, der har det – eller har haft det – som dig, og som jeg følt jeg forkerte skamfulde og gået med det i det skjulte. Det er ikke forkert!! Det er én ud af flere reaktioner på meget store forandringer i ens liv. Tak fordi du rummer det, og ikke mindst deler det! Jeg er helt sikker på, du hjælper flere end du tror.

    Vh. Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hvor er det bare et godt indlæg. Jeg har aldrig selv vidst,
    om jeg ville have børn eller ej, men min kæreste og jeg besluttede
    os for næsten to år siden for at prøve. Desværre lykkedes det ikke,
    og vi har i dag fundet ud af, at vi skal igennem
    fertilitetsbehandling, før vi får vores egen lille baby. Det er
    selvfølgelig ærgerligt, men det er i denne proces gået op for mig,
    at jeg ikke er klar før nu – og jeg var det absolut ikke for to år
    siden! Jeg kan sagtens forstå, hvor frustrerende det må være ikke
    at føle sig helt klar. Jeg er personligt glad for, at vi først skal
    til det nu, for de følelsesmæssige ture og frustrationer, vi har
    været igennem de sidste par år, har i den grad modnet vores (12 år
    lange) forhold og gjort vores kommunikation og forståelse for
    hinanden bedre, og vi er begge overbevist om, at vi nu kan klare
    alt! Også en opslidende behandlingsperiode…. Tak forbi du altid
    har mod på at bryde et tabu!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det var så lidt – det er mig der bliver glad når I er nogen derude der kan bruge mine indlæg til noget 🙂 Og jeg er ked af at høre, at det ikke er nemt for jer, men jeg krydser alt hvad jeg kan for jer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg ved godt, det er noget tid siden, du udgav dette indlæg, men har gået og tænkt meget på det. Jeg synes, det er et vigtigt indlæg, og altid godt at læse om andres oplevelser, når det kommer til så livsændrende oplevelser som at blive mor, livskriser m.m.
    Jeg er så en af de mødre, der oplevede det som helt fantastisk at blive mor – det kom virkelig bag på mig, hvor dejligt det var, netop fordi man hørte alle skrækhistorierne om, hvor hårdt det var. Jeg elskede min datter fra det øjeblik, hun lå på min mave og syntes, det var fantastisk, at der lige pludselig var noget, der vigtigere end mig selv. Til gengæld mødte jeg så muren, da jeg fik nr 2 (der er tre år i mellem dem). Jeg synes det var så hårdt, og set i bakspejlet var jeg slet ikke klar til det endnu – jeg havde stadig brug for bare at kunne nyde min datter. Alt det med at føle sig mere sikker anden gang, det oplevede jeg slet ikke – tvært imod følte jeg mig meget mere usikker og utilstrækkelig end første gang. Jeg elsker begge mine piger i dag, men det tog meget lang tid for mig at nyde at have to – og der kunne jeg godt have brugt nogle at spejle mig i og læse om erfaringer fra – hvilket du jo af gode grunde ikke kan endnu :-). Men havde bare lige lyst til at komme med en anden vinkel på hele dette her mor-hejs 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] har selv stemt på Miss Jeanetts indlæg om at være mor i hele 4 (!) af de 5 kategorier. Indlægget ramte fuldstændig plet og har skabt mega […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Indlægget kan du læse her. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] synes det er nogle af de bedste og ærligste indlæg nogensinde skrevet i blogland), Miss Jeanetts Du SKAL elske at være mor (her ville jeg meget gerne nominere alle hendes mor/baby […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] http://missjeanett.dk/2013/07/du-skal-elske-at-vaere-mor/ – Godt nok er jeg ikke mor, men jeg har bare så meget respekt for det her indlæg, og det har virkelig fået mig til at tænke mange ting igennem, samt skabt mange debatter hjemme hos mig. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] http://missjeanett.dk/2013/07/du-skal-elske-at-vaere-mor/ – Godt nok er jeg ikke mor, men jeg har bare så meget respekt for det her indlæg, og det har virkelig fået mig til at tænke mange ting igennem, samt skabt mange debatter hjemme hos mig. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Kan se, at det er noget tid siden du skrev dette indlæg. Men er lige faldet over det i min maniske “førstegangsmor-googler-alt-for-at-finde-ud-af-om-baby-mon-fejler-noget”. Du rammer virkelig hovedet på sømmet og det er så rart, at se på skrift, at en anden har følt, det jeg går og føler lige nu. Stor tak og en kærlig hilsen her fra en mor, der nok ikke nyder moderskabet så meget som alle fortæller, at jeg burde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • louise

    Hej 🙂 kan se dette indlæg er et par år gammelt. Men tak fordi du har skrevet det. Lyder til at vi har stået i lignende situationer på nogen planer.og hvor har du ret angående det med parforholdet. Jeg ville ønske at mit eget havde været sundere og at vi dermed havde været mere klar. Men vi har tilgengæld lært noget og kommet videre til noget mere postitivt – men der er stadig et godt stykke endnu. Men tak igen for dit indlæg – der er ikke rigtig nogen som skriver om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] har før også haft emnet oppe i dette indlæg, om at man SKAL elske at være […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Miniferie i Nyborg