Tirsdagsønske #7

Tirsdagsønske #7

Granted – Emily kan få hvad som helst til at se godt ud. Men lige netop denne Noa Noa kjole har jeg ikke kunne glemme lige siden hun viste den frem på bloggen. Smukke farver, fint snit og så ser jeg ret mange muligheder i den. Den er fra Noa Noas nye AW13 kollektion, så den er faktisk ikke i butikkerne endnu, men det skulle den være fra d. 3. september. Så vidt jeg husker bliver prisen enten 699 kr eller 799 kr. Den bliver jeg altså nødt til at tjekke ud, når den kommer. Perfekt efterårskjole…

bloglovin

Min sommer

Min sommerMin sommerMin sommerMin sommerMin sommerMin sommerMin sommerMin sommerMin sommerMin sommerMin sommerMin sommerMin sommerMin sommerMin sommer

Sommer er bare en død periode, hvis man som blogger kigger på sine tal. Det indtræffer hvert eneste år samtidigt med at Roskilde går igang og så vender det først tilbage til normalt niveau omkring nu her midt/slut-august. Jeg forstår det virkelig godt, fordi jeg smutter selv udenfor lige så snart det gode vejr er der. Og en del rejser jo også væk. Men nu kan jeg se, at vi er ved at have normal-tilstande og derfor tænkte jeg, at jeg lige ville opsummere min sommer, i form af en billedestorm, for dem af jer der ikke rigtig har fulgt med i løbet af sommeren. Vi startede ud med at tage til Barcelona med Expedia (læs mere HER, HER, HER, HER og HER) så crashede vi nogle venner i sommerhus i Skagen et par dage (læs mere HER, HER og HER) og smuttede efterfølgende ret hurtigt på strandhotel i Nyborg (læs HER) imens der var super varmt. Vi sluttede sommeren af med en miniferie i København, hvor vi lånte min søster og svogers lejlighed. Og så har vi bare nydt Odense. Det er sådan en dejlig og hyggelig by om sommeren. Der er virkelig på dette tidspunkt af året, at mit hjerte kan koge helt over af kærlighed til byen.

En virkelig dejlig første sommer med baby. Hvis jeg ikke havde haft en baby, og hvis vejret havde været dårligt, så havde vi helt sikkert snuppet en udlandsrejse mere. Vi var egentlig også ved at gøre det, men så blev vejret så fantastisk godt herhjemme, at vi næsten synes det var åndsvage penge at bruge.
Nå ja, og så købte jeg forresten lige et hus sammen med Hr. Kæreste også 😉 Vi får nøglerne om en uge. Det er så vildt.

Har I haft en god sommer? Og holder I HELT op med at læse blogs om sommeren eller tjekker I bare færre gange?

Affiliatelinks

bloglovin

Måned #5

Måned #5Måned #5
Noa Noa body (HER) – H&M bukser (HER) – Jellycat kaninbamse (HER) – Sengetøj fra Hollys (HER)

Endnu en måned er gået. Lige i øjeblikket synes jeg tiden flyver afsted. Hun lå igår aftes og legede på sofaen imens Hr. Kæreste og jeg spiste aftensmad. Pludselig så hun bare SÅ stor ud og jeg kunne ikke lige forstå at hun engang har været så lille at hun har kunne være inde i min mave. Crazy. Jeg tager tit mig selv i at føle, at jeg “bare” er hendes babysitter – ment på den måde, at jeg slet ikke forstår at jeg er mor. Der må da snart komme nogle “voksne”? Gad vide hvornår det sådan rigtigt synker ind at man er blevet mor? Det er det ihvertfald ikke her endnu. Når det er sagt, så synes jeg hun er dejlig. Hun bliver nemmere og nemmere, fordi hun er nemmere at underholde nu (se selv med hvad hernede under i mine råd for den sidste måned). Jeg nyder sågar vores morgener sammen. Hun er altid extra glad om morgenen – ved ikke hvor hun har det fra? 😉

Mht hele rejse-tingen, så kommer der et særskilt indlæg om det snarest!

– Vi er startet på grød herhjemme. Sundhedsplejersken sagde, at når hun vokser fint og der er mælk nok, så anbefalede hun at man ventede til Bølle B var fyldt 5 mdr. Med mindre at hun vidste enorm interesse for når vi spiste – og det var/er netop det hun gør. Hun er fuldstændig hypnotiseret og sidder og følger gaffel/ske/glas vi sætter til munden. Hun har også flere gange klasket hånden op i en tallerken mad. For ikke også at tale om da hende og Hr. Kæreste næste kom op og slås om en slushice 😉 Så vi valgte at prøve, da hun var ca. 4,5 mdr. Hun smager på det og der ryger mere og mere ned, men hun spiser langt fra op og vi er stadig kun på en gange grød hver dag (vi fik at vide at man først skal erstatte flere amninger med grød, når hun er i stand til at spise næsten op. Altså at hun får et fuldt måltid af det).
– Når I først går i gang med grød, så må man ikke stoppe igen. Ment på den måde, at man ikke bare må give grød når man “lige føler for det”. Vi gjorde den fejl at da hun havde fået grød i en uge, at springe en enkelt aften over, da vi skulle til koncert på det tidspunkt hvor hun normalt ville få grød. Det skulle vi ikke ha’ gjort. Det var som at starte forfra dagen efter igen. Hun spiste ikke særlig meget – lige som i starten.
– Iøvrigt er favoritten herhjemme Änglamarks økologiske hirsegrød med banansmag (har de bla. i Super Brugsen). Hirsegrød smager af papiropløst i vand – hvis I skulle undre jer.
– Set i bakspejlet så ville jeg nok ha’ ventet et par uger mere med grød. Det er fandme besværligt og hun spiser langt fra op endnu.
– Hun blev målt og vejet for under 2 uger siden og der var hun 66 cm og 7,4 kg. Det er over kurven i både vægt og længde. Vildt at tænke på at hun var lidt lille, da hun blev født.
– Hun er begyndt at rode lidt rundt med hendes søvn. Hun går nu lidt tidligere i seng end hun gjorde for en måned siden. Før kom hun i seng et sted imellem 22 og 23. Nu er den 21-22-stykker. Hun vågner også ca. en time tidligere end hun gjorde før og det betyder nu et sted imellem 07 og 08 (enkelte dage er vi heldige og så er den 8.30). Men hun sover stadig helt igennem uden at vågne.
– Hun sover nu også i vugge. Hun har hele tiden sovet i sin lift fra barnevognen, da hun bare sov bedre når hun var i den (og den slags sætter man pris på som forældre 😉 ). Men hun kan næsten ikke være i den længere, så vi har flyttet hende over i vuggen og det har gået fint. Vi tænker også at det er en god “overgang” til den almindelig tremmeseng vi har stående til når hun ikke længere kan være i vuggen.
– Baby Einstein. Shit, hvor er det genialt. Hr. Kæreste havde egentlig introduceret hende til Teletubbies (åh gru!), men hun begyndte at blive ked af det/græde på nøjagtig samme sted hver gang hun så det + mor her synes at Teletubbies er SÅ creepy, så jeg tog det som et tegn til at jeg skulle finde noget andet. En af jer læsere foreslog på Instagram Baby Einstein og det er G E N I A L T. Hun kan finde på at ligge og se et helt “afsnit” (ca. 15-20 min) på sit legetæppe uden at vi hører fra hende. Og det giver fri hænder til at få sig noget morgenmad eller gå på toilettet. Guld værd! I kan finde Baby Einstein på YouTube. Bølle B’s yndlings er afsnittet “World animals”.
– Morgenerne, de dage hvor jeg er alene med hende, er blevet nemmere. Hun er blevet lidt nemmere, men jeg tror mest af alt at det er mig selv der er sket en forandring med. Jeg er blevet bedre til at lægge hende på legetæppet med legetøj imens jeg fx lige laver morgenmad eller sætter en tøjvask over. Uden at føle mig som verdens dårligste mor, fordi jeg “efterlader” hende (ja, det er “efterlader”-følelsen jeg har siddet med før) få minutter. Før sommerferien gjorde jeg det ikke og derfor var det tit at når Hr. Kæreste kom hjem kl. 14-15 stykker, så havde jeg tit ikke fået noget at spise endnu.
– Det nye yndlings legetøj er: tomme danskvandsflasker og fjernbetjeningen. Og blogger-kanin-bamsen fra Jellycat.
– Desuden går hun pt mest under navnet “rullebaby”, da hun ikke laver andet end at rulle om på maven, når hun ligger ned. Hun kan dog ikke rulle tilbage endnu, så efter 5 minutter bliver hun sur/gal over at ligge der og så må man pænt rulle hende tilbage. Hvorefter ungen så bare ruller tilbage igen få minutter efter… gentag gerne dette “ritual” mange gange hver dag!

Affiliatelinks

bloglovin

Outfit of the day #233

Outfit of the day #233Outfit of the day #233Outfit of the day #233Outfit of the day #233
Ganni blouse (HERE) – Gina Tricot skirt – Line&Jo earring (HERE) – Primark shoes

I husker nok indlægget om det vilde Ganni-udsalg på ASOS, som jeg tippede om for ikke så længe siden. Og jeg kunne heller ikke holde mig i skindet, så der blev klikket et par ting hjem. Den ene ting var denne fine top som oprindeligt er fra deres AW12 (autum/winter). Den er løs og ret rar at have på og falder ret pænt, så den ikke bliver for “telt-agtig”. Lige nu vil jeg bruge den som her på billederne og når efteråret rigtig kommer, så tænker jeg at style den med sorte skinnyjeans og støvler.

I kan stadig finde toppen HER.

Affiliatelinks

bloglovin

Black fall

Black fallBlack fall
1. ASOS top £30 (HER)   2. Zalando Collection taske 549 kr 449 kr (HER)   3. True Decandence kjole £40 (HER)   4. Zalando Collection nederdel 949 kr (HER)   5. ASOS bukser £18 (HER)   6. Zalando Collection kjole 499 kr (HER)   7. Warehouse bluse £55 (HER)   8. Vero Moda kjole 250 kr (HER)   9. Jonathan Saunders top £260 £156 (HER)   10. Jeane Blush kjole 399 kr (HER)   11. Ganni bodystocking £65 (HER)   12. Day Birger et Mikkelsen bluse 1295 kr (HER)

Normalt er sort ikke en farve jeg kan komme helt op og køre over. Det er mere noget jeg køber, fordi det er nemt at style sammen med lækre farver. I år kan jeg dog mærke, at jeg kigger mere efter sort. Det er jo en stilsikker og samtidigt sexet farve, så alle disse 12 sorte ting må godt flytte ind hos mig ASAP! Jeg tænker, at især Vero Moda-kjolen og nr. 3 ville være gode hverdagskjoler. Og Zalando-tasken er ALT for fed. Ved bare ikke om jeg vil få den brugt, da jeg for det meste render rundt med min Marc Jacobs pusletaske.
Jeg kunne virkelig også godt tænke mig en ægte læder nederdel i år. Den fra Zalando er desværre bare gone i min størrelse ellers havde den været et rigtig godt bud.

Hvilke er jeres favoritter?

Affiliatelinks

bloglovin