Tirsdagsønske #8

Next stop: Como Søen

Next stop: Como Søen

Så er næste rejse besluttet og booket. Vi skal i efterårsferien et smut til den meget, meget smukke sø i norditalien, Como Søen. Vi har faktisk været der før. Alle billederne her er fra da vi var der i 2009, men vi var der kun enkelt dag, da vi egentlig var på ferie i Milano. Så denne gang glæder jeg mig til en hel ferie ved denne smukke sø. Det er virkelig et af de smukkeste steder jeg nogensinde har været. Sidst var vi i den lille by Varenna på den østlige side af søen og denne gang skal vi være i en anden lille by, men på den vestlige side. Så stedet er også nyt. Jeg glæder mig helt vildt! Vi har lejet en privat lejlighed med den sygeste udsigt fra soveværelset – man glor lige ud på søen! Og den view er det første der møder mig hver morgen i 5 dage midt i oktober. Vi har lejet den igennem Wimdu, hvilket vi aldrig har prøvet før, men der er godt nok noget at spare i forhold hoteller. Vi kiggede på hoteller ved søen og hvis man skulle have lignende udsigt, så nærmede vi os 2000 kr pr nat. Her har vi givet ca. 700 kr pr nat. Og så har vi eget køkken og vaskemaskine, som er ret praktisk med en baby. Desuden har jeg en idé om, at vi vil få en mere “autentisk” følelse af byen på den måde. Desuden har Dario (vores vært) allerede skrevet til os og han virker sød, hjælpsom og han har gode anmeldelser af andre gæster på Wimdu (hvor de tipper om et godt pizzaria – det lyder farligt!). Hvis I vil se hvilken udsigt der er fra soveværelset, så kan I tjekke min instagram @missjeanett hvor jeg uploadede et billede for nogle dage siden.
Åh, bliv oktober nu! Nogle der har nogle gode tips til den vestlige side af Como Søen og evt også til selve byen Como? (sidstnævnte snakker vi nemlig om at besøge en enkelt dag).

I kan i øvrigt tjekke Wimdu ud HER

bloglovin

11 kommentarer

  • Ej, i rejser så meget.. Er voldsomt misundelig! Glæder mig til at kunne tage en tur igen selv med baby.. Måske vi skulle overveje det her sted? Ser lækkert ud ihvertfald… Kan man bade der, eller er det mere lækker udsigt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Man kan godt bade om sommeren, men nok ikke i oktober 🙂 Der er vejret mere forårs-agtigt. Men den er ren søen, så om sommeren kan man sagtens bade i den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • http://superskon.blogspot.dk/ please læs min blg <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Milla

    Jeg har selv besøgt Como-søen tilbage i foråret 2010 og det var noget af det smukkeste og mest romantiske sted jeg har set. Jeg var afsted sammen med de mennesker, som jeg deler kollegiumkøkken med og da vi rejste tilbage var der dannet et nyt par mellem 2 af de medrejsende 😉

    Foråret var vildt smukt og de andre tog afsted igen til efteråret (hvor jeg desværre skulle op til en eksamen), og jeg skal helt sikkert også tilbage. Vi besøgte også et kendt pizzaria – Georg Clooneys yndlings – men jeg var altså ikke voldsomt imponeret. Af italiensk mad er jeg måske mere til alt med pasta, men min pizza skal helst laves af den lokale tyrker 😉

    Vi tog en færge(?) henover søen til Bellagio og der var meget tåget. Det var ligesom at sejle ud til en ø og en helt anden tid, fordi husene var bygget i en helt anden stil. Det vil jeg klart anbefale!

    God tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Hey er det ikke det gamle coverbillede? 😀 Shit, jeg har læst længe med så..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Hehe jo præcis! Og fedt du har fulgt med så længe 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er skrevet en god guide til fede steder ved Como-søen her:
    http://christinamelchiors.dk/eat-travel-love/et-ukendt-paradis-i-europa/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    For nogen år tilbage havde vi nogen overnatninger i Como. Da det er nogen år siden, har jeg ikke specifikke steder – men byen er så hyggelig at gå rundt i og snuse. Fine tøjbutikker 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne B

    Smukke billeder! Kan du huske hvad lejligheden hed på Wimdu? Kan du maile mig svaret i stedet for på bloggen? Kan man bo 4 personer i den? På forhånd tak 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagsønske #8