Mine juleønsker 2013

Morklodsethed

Is that even a word? Det er det i hvertfald nu. Fordi jeg er blevet indbegrebet af det. Jeg har aldrig været en klodset person. Jeg er faktisk en af de mindst klodsede mennesker jeg kender. Jeg har aldrig været hende der konstant spilder (jeg har heller aldrig forstået hvorfor folk er extra “bange” for at have hvidt på?), der falder over sine egne fødder eller som taber ting. Men en anden person har overtaget min krop og hun vælter rundt. Jeg tør næsten ikke at have hende med i byen.

Eksempel 1: Det var i forvejen ikke en specielt god dag. Det var midt under valgkampen og Tim løb fra paneldebat til paneldebat, og jeg var alene med den sure baby som ingenting ville. For at få et sceneskifte og for at være lidt sød ved mig selv, så gik jeg en tur indtil gågaden med baby i klapvogn. Destination: Lagkagehuset. Jeg bestiller netop hvad jeg kom for og en pose af deres store chokoladeboller til at tage med hjem (de kan varmt anbefales. Ikke de små, de er pap, men de store… – uhm!). Jeg har fået sat mine ting over på et bord, hvor jeg også har placeret B i hendes klapvogn. Hun grynter lidt. Hun er ikke helt med på ideen om at mor skal æde kage. Det er kedeligt. Jeg går op og henter min latte, og på vej ned mod bordet sker det så: jeg glider så lang som jeg er, kaster min latte op i luften og ender på røven. Midt i Lagkagehuset. Fyldt med mennesker. Der var latte udover mig, gulvet, min nyindkøbte kage, den brune papirspose med chokoladebollerne og min stol. Det eneste der gik fri? Baby B. Som nu sad og smilede til mig. Perfekt.

Eksempel 2: Fast forward 5 dage fra mit første eksempel. Vi er i Stereo Studie inde i byen og kigger på film alle tre, mig Tim og B. Jeg har lige købt en lakridslatte på Baresso (anbefalesesværdig!) og står og kigger på en film, da den (filmen) pludselig smutter ud af hånden på mig. Jeg når at gribe den igen, men min latte skvulper over og der ryger lidt på gulvet. Tror jeg. Vi kigger på film i ca. 10 min mere, vi møder endda nogen vi kender og så på vej op til kassen opdager jeg, at hele min jakke er dekoreret med striber af latte der er løbet ned af den. Kikset, dét er mig! Da jeg spørger Tim hvorfor han ikke har sagt noget, så svarer han, at han troede det var meningen. Meningen? Er jeg blevet så klodset, at min kæreste ligefrem tror at jeg går og dekorerer migselv med latterpletter MED VILJE?!

Eksempel 3: Igår. Jeg er hjemme med B og vi sidder på sofaen og er igang med at splitte en bolle ad (mest B). Det ringer på døren, og da jeg venter et par pakker, så skynder jeg mig derud med B på armen. Jeg er dog kun iført trusser og en t-shirt, og jeg tænker at det er lige friskt nok at tage imod postbuddet i den mundering. Jeg hopper hurtigt i et par shorts der ligger i nærheden (stadig imens jeg har babyen i den ene arm) og skynder mig at åbne inden ham med pakken smutter igen. (Jeg har dog taget dem på med vrangen ud af, og opdager først dette efter han er gået igen). Vi smalltalker lidt og jeg får kvitteret for pakken. Baby B slutter det hele af ved at kaste sin klamme, halvgnaskede bolle efter ham og sprutter af iver. “Nåååhh, hvor er hun sød”, siger postbuddet. Hvis han er vild med mennesker der kaster med madvarer, så ville han have gået amok over hvor “cute” jeg var på Lagkagehuset for et par uger siden.

Jeg er ikke typen der nemt bliver pinligt berørt, og i alle overstående situationer har jeg godt kunne se det sjove i det (pånær den første… der havde jeg en virkelig, virkelig dårlig dag. Og da jeg sad dér på Lagkagehuset smurt ind i latte og der tikkede et afslag på en praktikplads ind, da måtte jeg bide mig selv i læben for ikke at sidde der og tude). Men helt seriøst, er det her klodsethed bare noget der “comes with the job”, når man bliver mor? Please sig, at jeg ikke er den eneste? Og endnu mere vigtigt; går det væk igen? Er det bare ligesom en børnesygdom?

bloglovin
   

16 kommentarer

  • B

    Jeg kan ikke give dig et svar, da jeg altid har været ret klodset. Det samme er min kæreste og vi har snakket om at vi godt kan forstå hvis vores søn har svært ved at lære at ramme munden med gaflen etc…
    For eksempel lykkedes det mig på vej ud af toget at jokke en mand i hælen. Selvom vi stod stille på daværende tidspunkt og ventede på at døren åbnede. Jeg undskyldte, han smilede bare og sagde “Det er jo hvad der kan ske!”.

    //B

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sisse marie

    Undskyld, men hold op du fik mig til st grine.
    Jeg har selv oplevet at det kommer i perioder. Jeg har nogle uger hvor alt går galt. Også kan det gå laaaang tid inden det sker igen.
    Mit mest pinlige var en tur ind og shoppe efter en dag på arbejde.
    Først går mit snørebånd op mens jeg cykler. Det vikler sig ind i pedalen og det tager mig 10 minutter at få det viklet ud. Mens jeg sidder fast til cyklen, og skal balancer po et ben.
    Kommer fri og sætter cyklen ved fisketovet.
    Glider i noget smat lige i døren i H&M. Bang så sidder man på numsen. Temmelig pinligt.
    Jeg tager en dyb indånding og shopper videre. For at slutte turen af går jeg på Barraso. Da jeg har fået min ultimative icebelend med orange knas. Laver jeg en tanke torsk af de store. I stedet for st gå af bshtrappen for st komme ud i Vestergade igen. Går jeg hendes til den lille rulletrappe dpm man jo køre op med. Min hjerne er total blank, så prøver at stige ud på den fordi jeg sikker på den køre ned… Jeg får overbalance og laber nogle mærkelig stunt for st komme fri.
    Det lykkes. Men hele min iceblend ender på gulvet/ rulletrappen…. En del også i mine poser med ny indkøbt tøj.
    Jeg bar ved at giv mig til at hyle.
    De var så søde så de gav mig en gratis ny.
    Også gik jeg hjem.
    Værste shoppe tur evner.
    Så du ikke alene:-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • JanniChristiane

    Dejligt indlæg! Måske er du bare ved at blive mere menneskelig med alle os andre mennesker, der engang imellem er temmelig klodsede 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gülsah Nielsen

    Hahaha! Sidder til familie og arverets forelæsning ude på uni, med selve manden der har skrevet bogen, og bryder ud i grin på bagerste række over at baby B kaster bollen i hovedet på postbuddet! Hvor kender jeg godt at Ollie på 2 år, tit MEGET insisterende, kræver at folk skal smage de ting han typisk har gnasket godt og grundigt i forinden, faktisk til det punkt at han bare propper det i munden på folk, også folk som ikke er hans forældre hahahaha! Jeg griner stadig, fuck:) der hvad man får ud af at læse blogs mens man har forelæsning ! God weekend 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iris

    Jeg er blevet mindre klodset – mystisk…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • haha, åååh jeg kan ikke lade være med at grine.. Ved godt man ikke må 🙂 men hvor er du dog uheldig…
    Jeg har ALTID været klodset, og spilder eller snubler mindst en gang om dagen, så håber virkelig ikke det bliver værre fordi jeg er blevet mor 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Hehe man må gerne grine! Er kun glad hvis mine små uheldigheder sprædder lidt godt humør herinde 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså, jeg har altid været klodset og da jeg blev mor så blev det helt åndssvagt. Her lidt over 3 år efter så er det bare som normalt.

    Jeg er dog blevet ekstremt glemsom efter jeg blev mor. Jeg glemmer ALT inkl. at tage sko på på arbejde… Og her 3 år efter så er der vidst ikke meget håb om at det forsvinder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åh ja, glemsomheden. Don’t even get me started on that one. Jeg har altid kunne have mine aftaler i hovedet, men det kan jeg godt nok ikke mere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahahahaha. Altså, det jeg personligt udleder af hele denne her snak, er, at du er blevet klodset, efter du både har skulle lære at jongle barn + latte konstellationen. Jeg forstår det godt, man har kun to hænder! Tricky business!

    Hahaha, sidder og griner højt på arbejde..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Haha ja det er sgu for dårligt at man ikke længere kan drikke sin latte i fred 😉

      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, åhh, det er som at læse om mig selv! Det hører SÅ meget med jobbet – jeg er også blevet mega klodset. Jeg har altid været lidt, men nu går det bare helt galt. I går gik jeg ind i først en lygtepæl og senere en dør. Spørg mig ikke hvorfor – de var åbenbart bare i vejen…

    Jeg kan i øvrigt toppe din historie med postbuddet. Jeg skulle liiige sætte nogle tomme flasker ud på bagtrappen en morgen, hvor vi havde lidt travlt, så åbnede bare splitternøgen. Og ja, der stod en nabo. Jeg nåede ikke at se hvem, og jeg ønsker heller ikke at vide det!

    //Caroline

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      HAHAHA hvor er det sidste bare ALT for sjovt!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan trøste dig med at klodsetheden går væk efter en tid. Jo flere børn, jo hurtigere kommer du ud af det. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Åh.. din overskrift er meget rammende! Har en baby der er ca. 1 måned yngre end baby B og kender det alt for godt! (både akavede besøg af pakkeposten og spildt latte….)

    Men når man bruger næsten 24 timer i døgnet på at tage sig af/tænke på et andet lille menneske så må det næsten også gå ud over både hukommelsen og koordinationsevnen. :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sus

    Åh ha, jeg kender SÅ godt de der situationer.. Jeg er pænt klodset selv, og har åbenbart ikke motoriske færdigheder til at spise noget som helst uden at spilde på mig selv, bordet, gulvet og dem ved siden af mig.
    Jeg formåede engang at falde af hesten – i skridt! (Den langsomste gangart, hvis nogen er i tvivl). Det var under opvarmning til en konkurrence, og ikke nok med at jeg helt umotiveret skvattede af, så revnede mine ridebukser sgu også fra skridtet og hele vejen op over bagdelen til taljen .. Nogen jeg ikke selv opdagede før EFTER jeg havde været på banen. Så samtlige tilskuere fik lige udsigt til mine fine mormortrusser.
    Jeps, jeg ville egentlig bare gerne grave mig ned den dag ..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine juleønsker 2013