Godt nytår!! (outfit sneak peek)

Godt nytår!! (outfit sneak peek)
ASOS top (HER) – Moss Copenhagen øreringe (HER) – LOVE nederdel

Jeg vil lige hurtigt ønske jer et rigtig godt nytår samt give et lille sneak peek på mit (og baby Bs) outfit til i aften. Vi skal, som nævnt tidligere, holde sammen med Fie, hendes lille familie og en masse andre. Det glæder vi os meget til! Både til godt selskab, god mad og rigtig champagne. Jeg håber ikke, at ungerne bliver for pyldret over alt den bang-bang, men pt ligger B og sover lur udenfor imens det går helt amok med fyrværkerier og hun er totalt upåvirket – så der er da håb!

Og så vil jeg gerne sige tak for i år her på bloggen. Det er ingen hemmelighed, at 2013 har været et umenneskeligt hårdt år for mig personligt. Jeg har kradset i overfladen et par gange herinde overfor jer, men der er meget mere som jeg ikke har delt og jeg ved ikke om jeg kommer til at dele dét. Det er egentlig også lidt ligegyldigt nu, fordi nu ser jeg fremad og vil fokusere på alt det positive jeg tager med mig ud af 2013 og ind i 2014; den smukkeste baby i hele verden, købet af det skønneste hus, dejlige rejseminder, styrkede venskaber og en virkelig sej praktikplads som jeg glæder mig til at skulle starte i her i 2014.

2014 bliver et spændende år; først skal jeg i praktik hos TV2 Fyn og derefter bliver jeg (forhåbentligt) færdig med mine studier til sommer, og skal derfor ud og finde et job. Jeg tjener godt på bloggen, men det er stadig lige præcis for lidt til at jeg kan leve af den (endnu?), så et job må dertil. Men gerne bare deltids, fordi så er der plads til familie og bloggen også. Jeg glæder mig til flere rejser; den første er jo allerede om et par uger til Aruba, men vi snakker allerede også om påskeferie og sommerferie. Så står den også på flere bryllupper og babyer i omgangskredsen, hvilket er fantastisk! Vi skal nok også snart have sat en dato på vores bryllup, men med et huskøb, så bliver det ikke i 2014. Man kan ikke begge dele på en gang og vi prioterede huset i første omgang. Men vi er vist enige om, at 2015 burde være året, hvor det kunne lade sig gøre. Så måske står 2014 også på begyndende bryllupsplanlægning? Og så er der jo lille baby B… jeg glæder mig til at få lov til at være tilskuer og kigge med på sidelinjen i hendes opvækst.

Jeg har ingen nytårsforsæt. Det har jeg aldrig, da man aldrig holder dem og hvorfor starte hvert år med tomme løfter og fiasko? Istedet vil jeg minde mig selv om aldrig at stoppe med at drømme og turde. At gøre det jeg har lyst til og prøve at gøre sig lidt som muligt at det der ikke gør mig glad. Være sammen med dem jeg holder af og dem der holder af mig – det giver mig energi og glæde. Hvorimod negative mennesker, drama og pligtsamværd dræner mig. Så mere af det gode og mindre at det sure. Fortsætte med at rejse meget og huske min lyst til at få set hele verden. Også de dage hvor man bare har lyst til at sove. Blogge en masse, fordi det gør mig også glad! Og det gør I også!

Tusind, tusind tak for i år. Selvom det har været et røvhårdt år, som jeg på ingen måder har lyst til at gennemleve igen, så har der været gode ting og I er helt sikkert en af dem! Jeg er SÅ klar på 2014 – både in real life og herinde! Jeg håber, at I er med mig. Rigtig, rigtig godt nytår alle sammen… jeg glæder mig til at se jer lige om lidt, næste år og kom rigtig godt ind i det nye år.
Jeg instagrammer nok en del i aften, så kom og følg mig på @missjeanett – så kan vi ønske hinanden godt nytår kl. 24.00 i aften!

<3 Kærlighed til jer og 2014 – det bliver godt, det kan jeg mærke!

Godt nytår!! (outfit sneak peek)
H&M body – ForKids nederdel (HER) – Sophie Giraf eller “Raffer”, som hun hedder herhjemme (HER) – Jellycat Kanin aka “Ninus” (HER)

Affiliatelinks

bloglovin

2013s mest læste indlæg

Dette opsamlingsindlæg var også noget jeg begyndte på sidste år, og da jeg synes det er sjovt at se hvad der rykkede hos jer derude bag skærmene, så gør jeg det igen i år; de mest læste indlæg i 2013. Kravene er at indlægget skal være lavet i 2013 og konkurrencer tæller jeg ikke med, da de typisk er indlæg der har ret høj trafik af sig selv.

Her er Top 10:

2013s mest læste indlæg

 1. pladsen: Måned #1
(find indlægget HER)

Jeg er egentlig ikke super overrasket over årets mest læste indlæg. Jeg havde på fornemmelsen, at det nok ville være et af de indlæg, hvor jeg havde taget bladet fra munden og fortalt min ikke-så-rosenrøde oplevelse af den første tid med baby. Til de få bekymrede, så kan jeg berette om, at jeg ikke længere synes det er 90% røv og 10% skønt, da det bestemt er mere skønt nu end det er røv. Men der gik længe inden den tippede til “skønt”s fordel. Måneds-indlæggene har generelt været super populære, men det er uden tvivl det første som fleste af jer har læst (og måske gen-læst?).

2013s mest læste indlæg

2. pladsen: Maven 34+1
(find indlægget HER)

I skreg længe på nye mavebilleder, men jeg gemte mig fra kameraet, da jeg – ligesom mange andre gravide – følte mig som en hval og havde virkelig ikke lyst til at blive foreviget. Men jeg bukkede under for gruppepresset og fik taget disse billeder, da jeg var 34+1 – dvs. en lille måned før jeg faktisk går i fødsel. Ikke nok med at det blev det 2. mest læste indlæg i 2013, så blev billeder også opsnappet af lokalpressen og min kæmpe vom endte derfor i Fyens Stiftstidende.

2013s mest læste indlæg

 3. pladsen: Fødslen
(find indlægget HER)

Jeg er SÅ glad for, at jeg fik skrevet det her indlæg om fødslen. Jeg har netop siddet og læst det igen to gange i forbindelse med, at jeg skulle lave dette indlæg og jeg kunne konstatere at der allerede er ting fra min egen fødsel som jeg har glemt. Jeg synes virkelig, at jeg fik fortalt om min 51 timers lange fødsel på en ærlig, realistisk og ikke-skræmmende måde. Det er nok et af de indlæg jeg er allermest stolt over. Og jeg er glad for at det var et hit hos jer også!

2013s mest læste indlæg

 4. pladsen: Hvide studenterkjoler
(find indlægget HER)

Men det er ikke alt der har handlet om baby i 2013 – heller ikke hos jer, og det er årets 4. mest læste indlæg et bevis på: I var en del der ledte efter den perfekte hvide kjole til når I blev studenter!

2013s mest læste indlæg

 5. pladsen: Bølle B
(find indlægget HER)

Dette var indlægget, hvor jeg præsenterede jer for Baby B for første gang! 5 dage efter fødslen. Jeg kan slet ikke forstå, at hun har været så lille som her. Når jeg kigger på billedet, så føles det som at kigge på en anden baby! Lille nyfødt baby <3

2013s mest læste indlæg

 6. pladsen: Moss Copenhagen åbner butik i Odense
(find indlægget HER)

I maj kunne jeg fortælle jer, at Moss Copenhagen havde lejet Marlene Birger-butikkens gamle lokaler og snart ville åbne op i Odense C. En nyhed jeg også glædede mig over, da jeg inden allerede havde købt fra deres webshop flere gange. I dag er butikken åbnet og going well – ihvertfald at dømme udfra hvor mange mennesker der har været derinde de sidste mange gange jeg har kigget derind.

2013s mest læste indlæg

 7. pladsen: Kærlighed & Kommunalvalg #2
(find indlægget HER)

I oktober-november bloggede jeg om kommunalvalget set fra min side under titlen “Kærlighed & Kommunalvalg” (som også blevet skrevet om i Fyens Stiftstidende HER). Tim jo er lokalpolitiker og medlem af Odense Byråd. Dem tog I rigtig godt imod, men især det af dem, som havde fokus på mode. Nemlig, hvad skulle jeg dog tage på til valgaftenen? Jeg brainstormede, delte ideer og viste jer hvad jeg havde haft på 4 år tidligere til samme begivenhed. Og valget gik jo heldigvis godt – og Tim er derfor også medlem af det nye byråd som officielt gælder fra i morgen.

2013s mest læste indlæg

 8. pladsen: She’s here!
(find indlægget HER)

I var flere der undrede jer over en pludselig stilhed fra min side – og med god grund! Jeg havde nemlig født 1,5 uge før termin og det kunne jeg endelig annoncere i indlægget She’s here!

9. pladsen: Ammedebatten
(find indlægget HER)

Efter at have været vidne til hvordan ammedebatten rasede i de danske medier og derved også på danske blogs, så var jeg blevet træt. Træt af at høre på skingre kvinder der mente det var en menneskeret at hive brysterne frem de steder DE havde lyst til, og at caféejere ikke skulle bestemme over dem (eller deres egne cafeer). Så jeg gav min mening til kende – som ikke er speciel rødstrømpe-agtig, men den er min. Plads til alle – både dem der gerne vil amme og dem der ikke vil se på det. I kan læse indlægget og den fine debat i kommentarfeltet HER.

2013s mest læste indlæg

10.pladsen: Banankage… igen
(find indlægget HER)

10. pladsens indlæg er godt nok random. Det handler om en tilfældig aften i janauar – aftenen før den sidste eksamen inden min barsel – hvor jeg besluttede mig for at bage min gode banankage for at dulme eksamensnerverne. Jeg aner ikke hvorfor det er kommet på min top 10 (fordi det har godt nok mange hits!), men der må vel sidde en masse banankage-fans på google og søge efter “banankage opskrift“. Det er mit eneste gæt? Der var en lille kort debat omkring øko/frilands/buræg i kommentarfeltet, men den var kort (fordi vi alle var så enige, haha!), så tror ikke det er det der kan have gjort udslaget.
Min opskrift finder I HER

Boblerne: De indlæg som var liiiiiige ved at komme i Top 10, men som alligevel ikke nåede det. De var:
Næ, du gravide kvinde – det må du ikke! Om alle de ting man ikke må når man er gravid. Og hvordan jeg havde forholdt mig til alle reglerne, forbud og “gode” råd. Lige HER.
Gravid og motion. Om fortsat at dyrke motion, når man er gravid. Jeg søgte gode råd, da jeg i starten af min graviditet var gået i stå, men inden fødslen gerne ville bevæge mig igen. Lige HER.
Måned #2. Om den 2. måned med Baby B. Om en lille baby der smiler og pludselig gerne vil lege. Og om hvordan det var at få understellet tjekket for første gang efter fødslen. Lige HER.

Nu sidder en del af jer nok og tænker “Hvor er indlægget “Du SKAL elske at være mor“? Det er nok et af de indlæg som jeg har modtaget allermest feedback omkring og det fortsatte længe efter det var udgivet. I var sågar en del der nominerede det til Feminas blogawards (og tusind, tusind tak for det – I er så ubeskriveligt søde!). Om at være mor, men ikke at elske det. Om at man ikke synes man er mere lykkelig nu end man var før barn (endda helt modsat). Men sagen er den, at min Google Analytics (det jeg bruger til at måle min trafik med) gik ned i juli. Lige præcis den måned, hvor indlægget udkom. Alle målinger af min trafik fra juli forsvandt et sted i cyberspace og er aldrig dukket op igen. Så ifølge Google Analytics havde jeg 0 – NUL besøg i juli. Af sammen grund er indlægget ikke på listen, fordi de besøg det har fået er ikke blevet målt. Det har fået rigtig mange besøg efter julimåned også, men ikke nok til en Top 10. Jeg er dog slet ikke i tvivl om at det ville være her på listen, hvis GA ikke var brændt sammen hele juli. Men indlægget er stadig lige HER

Har I et favorit indlæg blandt disse? Var der et der gjorde specielt indtryk på jer?

bloglovin

Året 2013 i outfits

Sidste år lavede jeg dette indlæg, hvor jeg så tilbage på året igennem outfits. Det var I ret vilde med, så jeg tænkte at jeg ville gøre det samme igen i år. Året bærer dog stærkt præg af, at jeg var lang tid om at komme op i omdrejning og igang efter fødslen. Men ved I hvad? Det synes jeg faktisk er helt okay!

Året 2013 i outfits

Januar bød kun på dette ene outfit, som var mit nytårsoutfit 2012/2013. Nøj, hvor jeg glæder mig til i år at fejre nytår uden “badebolden” 😉

I kan se hele outfittet og detaljer HER

Året 2013 i outfits

Dette var det sidste outfit med mave der nåede at komme på bloggen. Jeg kan huske, at jeg havde endnu et maternity outfit jeg gerne ville have vist jer, men min fødsel gik igang 1,5 uge før termin, så det nåede jeg desværre aldrig. Kjolen her var en af mine favoritter i de kolde måneder. Den var behagelig og varm!

Hele outfittet er HER. Og så sælger jeg faktisk støvlerne lige HER.

Året 2013 i outfits

Præcis 1 måned og 1 dag efter fødslen viste jeg endelig mig selv i fuld figur igen på bloggen. I en ny kjole fra SELECTED (og med verdens slemmeste udgroning) – en kjole som jeg var vildt glad for, især i de første måneder efter fødslen var jeg ammede hele tiden.

I kan se mere af outfittet HER
(Og Boozt har stadig kjolen HER)

Året 2013 i outfits

I maj havde vi sindsygt godt vejr og det kan i den grad ses i de outfits jeg havde på i den måned! Nederdelen fra det første outfit købte jeg i flere farver, og dem var jeg SÅ glade for. Dem skal jeg huske at få brugt igen! (de findes stadig HER). Buksedragten fra ASOS var en ammevenlig favorit, da den har lynlås foran. Der er den genial! Den fås stadig HER (endda voldsomt sat ned).
Nederdelen fra outfit nr. 3 sælger jeg dog HER.

Se flere billeder fra de forskellige outfits HER, HER og HER

Året 2013 i outfits

Åh jeg husker godt da vi tog billeder til dette outfit. Det var sååååå varmt. Igen er det Pieces nederdelen der er på spil. De blev skambrugt henover sommeren! Og der er flere tilbage HER

Se mere af outfittet HER

Året 2013 i outfits

I juni var det fortsat mega varmt i DK og samtidigt tog vi 5 dage til Barcelona, hvor det ikke ligefrem var køligere 😉 Jeg tror, at det første outfit skal pakkes og gentages på Aruba nu her. Jeg husker, at det var så behageligt at have på!
Maxinederdelen fra outfit 3 fås stadig HER (nedsat).

De fire outfits finder I HER, HER, HER og HER

Året 2013 i outfits

Hedebølgen fortsatte langt ind i august og vi skred til Nyborg for at være ved vandet – vi kunne ikke holde andet ud! Husker især, at I var en del der var vilde med outfit nr. 2 med Zalando-kjolen. Ganni-toppen fra outfit nr. 4 er iøvrigt på udsalg HER lige nu.

Der er masser af outfits fra august HER, HER, HER, HER, HER og HER

Året 2013 i outfitsÅret 2013 i outfits

Udfra hvad jeg har “dokumenteret” her på bloggen, så ser det ud som om at september var ret skizo vejrmæssigt. Jeg husker den også som rigtig varm i starten, og så kom efteråret pludseligt. Af alle mine outfits i år 2013, så er nr. 2 min klare favorit. Nej, hvor er jeg glad for den kjole. Og så spillede location og lys bare den dag vi tog billeder.
Whiite-kjolen fra outfit nr. 4 kan stadig fås HER, og mine grå yndlings jeans fra outfit nr. 6 HER.

Septembers outfit storm kan I finde HER, HER, HER, HER, HER, HER, HER, HER og HER

Året 2013 i outfits

I oktober var vi på ferien i norditalien ved Como Søen, og det gav mig muligheden for at flashe bare ben en sidste gang her i 2013. Det elsker jeg altså – bare ben og bare tæer. Jeg hader sokker og strømpebukser, men lever med sidstnævnte for at jeg kan dyrke min kjole-fetich året rundt. Outfit nr. 3 er helt klart på min Top 3 over egne outfits fra 2013.
Både strikken (HER) og skoene (HER) fra outfit 4 er stadig til at få fat i. Det samme med kjolen (HER) fra outfit nr. 1 og skoene (HER) også.

I kan se mere til oktobers outfits HER, HER, HER, HER, HER og HER

Året 2013 i outfits

November er bare altid en måned, hvor jeg ikke er super produktiv når det kommer til outfits. Det var det samme året før. Ved ikke hvad det er med mig og november. I 2012 var det fordi jeg havde det topdårligt i min graviditet samt allerede var ved at bukke under for en kæmpe eksamensopgave. I år var det helt bestemt pga. valgkampen, da min “fotograf” jo havde travlt med andre ting. Men disse to blev det til! Og sjovt nok begge outfits fra Gina Tricot. Det sker ellers ikke så tit længere efter jeg holdt op med at arbejde der (hvilket jeg faktisk tit savner).

I finder dem HER og HER

Året 2013 i outfits

I årets sidste måned var vi for første gang ude uden baby og derfor fik jeg endelig mulighed for at dulle mig op igen. Og jeg tror faktisk, at outfittet med den røde Ganni kjole var et af de mest populære i år blandt jer. Jeg følte mig også rigtig godt tilpas i det den aften.
Flere af disse ting kan man stadig få; Ganni kjolen HER, strikken HER, tasken HER, stiletterne HER og Baum und Pferdgarten kjolen HER

I finder december outfits HER, HER og HER

Har I en favorit blandt alle disse outfits fra 2013? Mine egne favoritter er nok nr. 1 fra maj (elsker kombinationen af det hvide, grå og de lyseblå flats – synes det går godt til mit blonde hår!), nr. 2 fra september (elsker den kjole!), nr. 3 fra oktober og nr. 1 fra december.

Affiliatelinks

bloglovin

Julegave: Maria Black halskæde

Julegave: Maria Black halskædeJulegave: Maria Black halskæde

Tim har virkelig forkælet mig i år til jul, så der lå ikke mindre end tre gaver fra ham under træet. Det var en der var på min liste her, så den faldt naturligvis i min smag og er allerede blevet brugt mange gange (blandt andet i dette outfit). Jeg er så vild med den! Designet er moderne, men stadig clean-cut og en jeg kan bruge til ALT. Jeg føler, at jeg længe har manglet halskæder til hverdagsbrug og der er denne perfekt.

Den er fra Maria Blacks nyeste kollektion og denne halskæde hedder “Wing”. Den er lavet i oxideret sterlingsølv og koster 799 kr. Jeg ved, at Tim har købt denne i Sofie Schnoor-butikken i Odense, men den fås også online HER.

Udover denne halskæde, så fik jeg denne og disse af ham. Virkelig dejlige gaver, jeg blev så glad! Og jeg gav ham dem her i julegave.  Der lå også nogle æsker under træet fra lillesøster og svigermor, hvor der stod “Royal Copenhagen” på, men det kommer i et andet indlæg 😉

Affiliatelinks

bloglovin

Mine yndlings jeans på udsalg

Mine yndlings jeans på udsalg
Black coated £35 £21 HERE  –  Green £28 £19.50 HERE  –  Acid washed £28 £19.50 HERE  –  Grey £28 £16.50 HERE  –  Electric blue £30 £21 HERE

Jeg vil bare lige tippe jer om, at mine yndlings jeans for tiden, er på udsalg i flere farver på ASOS. Det er ikke dem alle der er lige meget nedsat, men besparelser er besparelser – og det kommer fra mig som gerne betaler fuld pris for dem. De er rigtig gode, behagelige og sidder rigtig godt. De er meget stretchy og meget højtaljet. Jeg har dem i både sort og de grå her øverst. Og jeg bruger str. 30W/32L.

Og så har jeg netop lige bestilt de grønne samt overvejer om de sorte coated også skal hjem til mig at bo. I finder ASOS’ udsalg på jeans HER. Og ellers er der direkte links til selve disse jeans under billedet.

Skal I have et par med?

Affiliatelinks

bloglovin