Året 2013 i outfits

2013s mest læste indlæg

Dette opsamlingsindlæg var også noget jeg begyndte på sidste år, og da jeg synes det er sjovt at se hvad der rykkede hos jer derude bag skærmene, så gør jeg det igen i år; de mest læste indlæg i 2013. Kravene er at indlægget skal være lavet i 2013 og konkurrencer tæller jeg ikke med, da de typisk er indlæg der har ret høj trafik af sig selv.

Her er Top 10:

2013s mest læste indlæg

 1. pladsen: Måned #1
(find indlægget HER)

Jeg er egentlig ikke super overrasket over årets mest læste indlæg. Jeg havde på fornemmelsen, at det nok ville være et af de indlæg, hvor jeg havde taget bladet fra munden og fortalt min ikke-så-rosenrøde oplevelse af den første tid med baby. Til de få bekymrede, så kan jeg berette om, at jeg ikke længere synes det er 90% røv og 10% skønt, da det bestemt er mere skønt nu end det er røv. Men der gik længe inden den tippede til “skønt”s fordel. Måneds-indlæggene har generelt været super populære, men det er uden tvivl det første som fleste af jer har læst (og måske gen-læst?).

2013s mest læste indlæg

2. pladsen: Maven 34+1
(find indlægget HER)

I skreg længe på nye mavebilleder, men jeg gemte mig fra kameraet, da jeg – ligesom mange andre gravide – følte mig som en hval og havde virkelig ikke lyst til at blive foreviget. Men jeg bukkede under for gruppepresset og fik taget disse billeder, da jeg var 34+1 – dvs. en lille måned før jeg faktisk går i fødsel. Ikke nok med at det blev det 2. mest læste indlæg i 2013, så blev billeder også opsnappet af lokalpressen og min kæmpe vom endte derfor i Fyens Stiftstidende.

2013s mest læste indlæg

 3. pladsen: Fødslen
(find indlægget HER)

Jeg er SÅ glad for, at jeg fik skrevet det her indlæg om fødslen. Jeg har netop siddet og læst det igen to gange i forbindelse med, at jeg skulle lave dette indlæg og jeg kunne konstatere at der allerede er ting fra min egen fødsel som jeg har glemt. Jeg synes virkelig, at jeg fik fortalt om min 51 timers lange fødsel på en ærlig, realistisk og ikke-skræmmende måde. Det er nok et af de indlæg jeg er allermest stolt over. Og jeg er glad for at det var et hit hos jer også!

2013s mest læste indlæg

 4. pladsen: Hvide studenterkjoler
(find indlægget HER)

Men det er ikke alt der har handlet om baby i 2013 – heller ikke hos jer, og det er årets 4. mest læste indlæg et bevis på: I var en del der ledte efter den perfekte hvide kjole til når I blev studenter!

2013s mest læste indlæg

 5. pladsen: Bølle B
(find indlægget HER)

Dette var indlægget, hvor jeg præsenterede jer for Baby B for første gang! 5 dage efter fødslen. Jeg kan slet ikke forstå, at hun har været så lille som her. Når jeg kigger på billedet, så føles det som at kigge på en anden baby! Lille nyfødt baby <3

2013s mest læste indlæg

 6. pladsen: Moss Copenhagen åbner butik i Odense
(find indlægget HER)

I maj kunne jeg fortælle jer, at Moss Copenhagen havde lejet Marlene Birger-butikkens gamle lokaler og snart ville åbne op i Odense C. En nyhed jeg også glædede mig over, da jeg inden allerede havde købt fra deres webshop flere gange. I dag er butikken åbnet og going well – ihvertfald at dømme udfra hvor mange mennesker der har været derinde de sidste mange gange jeg har kigget derind.

2013s mest læste indlæg

 7. pladsen: Kærlighed & Kommunalvalg #2
(find indlægget HER)

I oktober-november bloggede jeg om kommunalvalget set fra min side under titlen “Kærlighed & Kommunalvalg” (som også blevet skrevet om i Fyens Stiftstidende HER). Tim jo er lokalpolitiker og medlem af Odense Byråd. Dem tog I rigtig godt imod, men især det af dem, som havde fokus på mode. Nemlig, hvad skulle jeg dog tage på til valgaftenen? Jeg brainstormede, delte ideer og viste jer hvad jeg havde haft på 4 år tidligere til samme begivenhed. Og valget gik jo heldigvis godt – og Tim er derfor også medlem af det nye byråd som officielt gælder fra i morgen.

2013s mest læste indlæg

 8. pladsen: She’s here!
(find indlægget HER)

I var flere der undrede jer over en pludselig stilhed fra min side – og med god grund! Jeg havde nemlig født 1,5 uge før termin og det kunne jeg endelig annoncere i indlægget She’s here!

9. pladsen: Ammedebatten
(find indlægget HER)

Efter at have været vidne til hvordan ammedebatten rasede i de danske medier og derved også på danske blogs, så var jeg blevet træt. Træt af at høre på skingre kvinder der mente det var en menneskeret at hive brysterne frem de steder DE havde lyst til, og at caféejere ikke skulle bestemme over dem (eller deres egne cafeer). Så jeg gav min mening til kende – som ikke er speciel rødstrømpe-agtig, men den er min. Plads til alle – både dem der gerne vil amme og dem der ikke vil se på det. I kan læse indlægget og den fine debat i kommentarfeltet HER.

2013s mest læste indlæg

10.pladsen: Banankage… igen
(find indlægget HER)

10. pladsens indlæg er godt nok random. Det handler om en tilfældig aften i janauar – aftenen før den sidste eksamen inden min barsel – hvor jeg besluttede mig for at bage min gode banankage for at dulme eksamensnerverne. Jeg aner ikke hvorfor det er kommet på min top 10 (fordi det har godt nok mange hits!), men der må vel sidde en masse banankage-fans på google og søge efter “banankage opskrift“. Det er mit eneste gæt? Der var en lille kort debat omkring øko/frilands/buræg i kommentarfeltet, men den var kort (fordi vi alle var så enige, haha!), så tror ikke det er det der kan have gjort udslaget.
Min opskrift finder I HER

Boblerne: De indlæg som var liiiiiige ved at komme i Top 10, men som alligevel ikke nåede det. De var:
Næ, du gravide kvinde – det må du ikke! Om alle de ting man ikke må når man er gravid. Og hvordan jeg havde forholdt mig til alle reglerne, forbud og “gode” råd. Lige HER.
Gravid og motion. Om fortsat at dyrke motion, når man er gravid. Jeg søgte gode råd, da jeg i starten af min graviditet var gået i stå, men inden fødslen gerne ville bevæge mig igen. Lige HER.
Måned #2. Om den 2. måned med Baby B. Om en lille baby der smiler og pludselig gerne vil lege. Og om hvordan det var at få understellet tjekket for første gang efter fødslen. Lige HER.

Nu sidder en del af jer nok og tænker “Hvor er indlægget “Du SKAL elske at være mor“? Det er nok et af de indlæg som jeg har modtaget allermest feedback omkring og det fortsatte længe efter det var udgivet. I var sågar en del der nominerede det til Feminas blogawards (og tusind, tusind tak for det – I er så ubeskriveligt søde!). Om at være mor, men ikke at elske det. Om at man ikke synes man er mere lykkelig nu end man var før barn (endda helt modsat). Men sagen er den, at min Google Analytics (det jeg bruger til at måle min trafik med) gik ned i juli. Lige præcis den måned, hvor indlægget udkom. Alle målinger af min trafik fra juli forsvandt et sted i cyberspace og er aldrig dukket op igen. Så ifølge Google Analytics havde jeg 0 – NUL besøg i juli. Af sammen grund er indlægget ikke på listen, fordi de besøg det har fået er ikke blevet målt. Det har fået rigtig mange besøg efter julimåned også, men ikke nok til en Top 10. Jeg er dog slet ikke i tvivl om at det ville være her på listen, hvis GA ikke var brændt sammen hele juli. Men indlægget er stadig lige HER

Har I et favorit indlæg blandt disse? Var der et der gjorde specielt indtryk på jer?

bloglovin

5 kommentarer

  • Super hyggeligt indlæg! Og en rigtig god måde at kigge tilbage på 2013 på. Det er vildt hvor meget der er sket – og hvor mange gode og velformulerede ord der er kommet ud af din hånd. Så fedt at du også tør at lægge op til debat her på bloggen! Glæder mig til at se hvad 2014 bringer her 🙂 Godt nytår til dig, Jeanett!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak, Laura! Du er simpelthen altid så sød til at kommentere her på bloggen. Tak for det!

      Og rigtig godt nytår 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Hoffbeck

    Rigtig godt nytår!

    Du har haft rigtig mange gode indlæg.
    Du er smuk som højgravid:-)
    Og et vidunderligt barn du har fået:-)

    Tina
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Det her er virkelig et godt indlæg – var også vild med det sidste år 🙂 Sjovt at se hvilke indlæg der har været mest populære – og rart lige at få genlæst nogen af indlæggene 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Året 2013 i outfits