Tirsdagsønske #22

Bloganbefaling: Nomadic Danes

Bloganbefaling: Nomadic Danes

Forestil jer, at sælge alle jeres ting, stoppe studier og leje jeres lejlighed ud – og så tager I ud i verden! Det er netop hvad Celia og Jonas har gjort, og samtidigt lader de os alle sammen følge med på deres blog Nomadic Danes. Jeg er afhængig. Det er en af de 2-3 blogs, hvor jeg i øjeblikket bare sluger ALLE indlæg de smider afsted råt.

Ideen er, at man lever som såkaldte “digitale nomader”. Det vil sige, at man har jobs som kan udføres online, men som ikke kræver at man dukker op fysisk nogle steder. Og derfor kan man rejser imens. Man skal bare kunne komme på internettet forholdsvis ofte.

Celia og Jonas har besluttet at de vil se hele verden på denne måde i løbet af de næste par år. Det er nu de er unge, frie – så hvorfor vente med at ville se hele verden til man er gamle? De startede ud i sommers, hvor de tog på en længere cykeltur igennem Europa. De startede i Danmark, så Tyskland, Holland og videre ned igennem Europa til de nåede deres slutdestination: Rom. De bloggede undervejs, hvor man konstant blev opdateret om hvor langt de osv. Jeg elskede det! I kan læse om hele deres cykeltur her.
Efter deres cykeltur var de kort hjemme i DK, men tog hurtigt en måned til Portugal. Så kom de hjem til DK igen, da de skulle forberede deres næste helt store tur: USA, mellem- og Sydamerika. De tog afsted lige før jul til Florida og lige nu er de i Mexico (i Playa del Carmen, billedet nederst til venstre). Planen er vist ikke fuldstændig fastlagt (jeg prøver at overbevise dem om at de skal befinde sig på Aruba om et par uger 😉 ), men ideen er at de vil bevæge sig sydpå herfra og muligvis med Belize som næste destination. Og denne gang vender de først tilbage til Danmark til august.

Som I kan høre, så er jeg fuldstændig opslugt at Celia og Jonas’ eventyr. Jeg synes, at det er SÅ inspirerende og det er SÅ meget mig. Hvis jeg ikke havde et barn, så ville jeg lige nu være igang med at plage Tim om at vi skulle gøre dem kunsten efter! Det er så livsbekræftende at folk tør at drømme og endda også gøre noget for det man drømmer om. Jeg tror, at rigtig mange har en tendens til at skubbe drømme lidt væk og tro de kommer dumpende ned i skødet på én, når man bliver ældre. Det gør de bare ikke. De bliver opfyldt, hvis man gør noget for det. Og det gør Celia og Jonas!
Min største drøm er, at blive betalt for at rejse… hvor ville det bare være det ultimative! Hvad er der med os rejsegale odenseanere? Celia er nemlig også oprindeligt fra Odense 😉

I kan følge Celia og Jonas’ blog Nomadic Danes lige HER
(Man kan hele tiden se hvor de er lige nu ude til højre på deres bloggen)

Elsker I at læse blogs om rejser? Og kender I nogle gode rejseblogs?

bloglovin

29 kommentarer

  • Det lyder rigtig spændende.. Vil da lige tjekke deres blog ud:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • TUSIND tak for det fine indlæg, sødeste Jeanett! Det er vel nok fint, og jeg er MEGET rørt. <3 🙂

    Og du har helt ret, ens drømme bliver kun opfyldt, hvis man satser. Det er pisse angstprovokerende, men jeg har den stærke overbevisning, at det nok skal gå! Og så er det for fedt at kunne inspirere lidt i mens. 🙂 Haha, jeg kunne virkelig godt tage til Aruba lige om lidt! De Caribiske øer ser alt for vilde ud. Hvis vi ikke når det, så kan du tro, at jeg kommer til at sidde og trykke "refresh" herinde, så jeg kan få alle dine fede tips, historier og billeder! Yay.

    … Og så skulle jeg måske sende dig nogle links til digitale nomader MED børn? 😉 Jeg ved sgu ikke, om vi nogensinde kan stoppe det her, børn eller ej, verden har godt nok meget at byde på!

    Igen, tusind tak for den fine omtale! Jeg giver sgu en kaffe, når jeg er hjemme i O-town til august! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kunne ikke være mere enig.. Rejser om en uge hjem til dk, efter 4 mdr rundrejse i Asien med min kæreste.. Det har været det vildeste eventyr og glæder mig allerede til næste..:) vi tog et semesters pause efter bacheloren.. Og nu er vi i tænkeboks.. Næste længere rejse skal være 1-2 mdr mens vi skriver speciale.. Og forhåbentlig baby venligt..;) tak for tip om rejseblog.. Og for selv at bidrage med en fantastisk skøn blog..:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Mange tak Line! Og det lyder som en fed rejse I har været på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih, jeg synes virkelig også det er så hyggeligt at følge med i deres eventyr!! Det er fedt at de lukker op for de udfordringer der kan være når man netop har valgt en livsstil som digital nomad – f.eks. manglende internet, hvor skal vi bo næste gang? osv. 🙂 Er helt enig i din anbefaling!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Tak for en super anbefaling – elsker at læse rejseblogs 🙂 Har rejst i 6 lande i Asien og senest i sommers i Mellemamerika med min kæreste og rygsækken. Håber at næsten sommer igen byder på en tur til Thailand med vores lille nye baby under armen 🙂 Dejligt med inspiration og at kunne drømme sig lidt væk her fra vinter DK.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det lyder også som om I har været på nogle gode ture!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Jeanett

    Dette har ikke noget med dit indlæg at gøre, men instagram fortæller mig at du sidst var til frisøren hos moii. Kan du anbefale det? Og er der en bestemt frisør du synes er dygtig (til at klippe)?

    Mange hilsener, Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Yes, det er rigtigt! Den er den frisør jeg bruger mest. Jeg bruger oftest Britt, men ellers er der 25% rabat på deres elev, Louise. Hende har jeg ikke prøvet, men det har min kæreste og han var fint tilfreds! (Og han er endda totalt krævende mht frisørere – mere end mig!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Så bestiller jeg hos dem! Jeg skal giftes lige om lidt og vil gerne være nyklippet men heller ikke FOR nyklippet. Tak for info 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det var så lidt! Håber at du bliver tilfreds! Og tillykke med det kommende bryllup 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk eventyr. God inspiration til at ruske lidt op i tilværelsen. I øvrigt noget jeg også selv har gjort, så jeg bruger pt en 4 mdrs tid på at finde gode og sjove historier fra Alperne på http://www.skireporteren.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg elsker også at rejse! har aldrig fortrudt en eneste krone jeg har brugt på at rejse. Fortryder at jeg ikke at taget en jordomrejse inden jeg startede på uni, men det må vente til senere. Det står i hvertfald højt på min bucketlist. Har dog boet i tre forskellige lande, det har været simpelten så lærerigt.

    Selv følger jeg livingdoll.no, som har ændret hendes blog fra at være en modeblog til en rejseblog. Er vild misundelig over alle de lækre rejser hun får sponsoreret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Wow, ja hun rejser godt nok meget. Men hun ser… lidt scary ud?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hvordan tjener de penge, hvilke jobs er det, de udfører online? Lyder spændende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jonas har sit eget firma. Celia forfatter tekster – fx har hun lavet de tekster der bliver sendt med ud sammen med Goodieboxes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Nanna 🙂 For lige at uddybe det, Jeanett skriver, og som du spørger til. Både min kæreste og jeg har et firma, vi er begge tekstforfattere. Min kæreste har nogle faste kunder, jeg arbejder lidt med at forfatte tekst til diverse webshops, jeg har før arbejdet for Goodiebox, som Jeanett skriver, men gør det ikke mere. Derudover tjener vi lidt på affiliate marketing.

      Der er rigtig mange muligheder for at tjene penge online. Det er hårdt arbejde, men det kan lade sig gøre! Du er altid velkommen til at skrive til os på bloggen eller sende os en mail, hvis du har flere spørgsmål til den del eller andet 😀 Vi deler gerne ud af vores erfaringer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Tusind tak for svar begge to 🙂 Følger jeres blog nu Celia, det lyder godt nok spændende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gud hvor er det inspirerende, ja! Har for sygt udlængsel lige nu.. ååh hvorfor er man født vagabond??
    Jeg elskede at følge med på Green Kitchen Stories mens de rejste verden rundt: http://www.greenkitchenstories.com/category/travel/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg må ikke læse med på den blog, så gør jeg bare noget drastisk. De kære nomader gør lige nu alt hvad jeg har drømt om; jeg vender bare hele mit liv på hovedet, hvis jeg begynder at læse med. Såeh.. et ‘bittert’ tak for anbefalingen til dig, Jeanett 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagsønske #22