ASOS Spring cravings (rabatkode)

Dét sker i Odense… i marts

Hvis jeg havde en 10’er for hver gang, at jeg har hørt en sige “der sker aldrig noget i Odense”, så kunne jeg nu trække mig tilbage på en lille tropisk palme ø og aldrig røre en finger igen. Og det gør mig irriteret – mest af alt fordi jeg ikke synes det er rigtigt. Der er masser af fede koncerter, events osv, men jeg er til gengæld enig i at arrangører og byen generelt er dårlige til at få gjort reklame for det der sker. Folk opdager simpelthen ikke alle de fede tilbud der er! Jeg kan på ingen måder dække alle de ting der sker i byen (vi snakker jo efterhånden om en by med 200.000 indbyggere), men jeg vil fra nu af hver måned finde de 7-10 bedste events.

I skal være MEGET velkomne til at tippe mig om fede ting der sker. Det kan både været noget I bare er faldet over eller også kan det være I selv er med i eller er arrangør af noget som er relevant. I kan sende mig en mail på jeanettdrevsfeldt@gmail.com
Jeg modtager dog kun tips til kommende indlæg. Det vil sige, at nu hvor marts er udkommet i dag, så går jeg ikke ind og ændrer og tilføjer flere ting der sker i marts. I skal dog altid være velkomne til at tippe hinanden i kommentarfeltet!
Hver måned vil jeg i enden af hvert indlæg komme med min anbefaling til hvad man skal vælge/hvad jeg ville vælge, hvis man ikke lige har mulighed for det hele.

Desuden vil jeg gerne anbefale at man holder øje med siden Thisisodense, hvor de hver uge kommer med 5 bud på ting der sker i Odense mandag-fredag. Virkelig cool side!

 

Dét sker i Odense... i marts

Onsdag d. 5. marts // Specialklassen på Kræz

Billetter 100 kr pr. stk
Læs mere HER

Måske kender I allerede Specialklassen, måske ikke? Men det er Impro Comedy når det er bedst! Jeg har faktisk gået på uni med den ene af gutterne (Rasmus), så jeg har set Impro Comedy (også kaldet “teatersport”) i mange år, da Rasmus altid lokkede os ind på Alibi (dengang det eksisterede) for at se dem optræde. Men det er gået godt for drengene og de optræder nu landet rundt med deres Impro Comedy gruppe Specialklassen. De har haft deres eget program på DR2 “Hotel Zimmerfrei” og har optrådt på TV2 Zulu. Det er virkelig skægt og har I ikke prøvet det før, så skal I virkelig gøre jer selv den tjeneste at bruge en aften i deres selskab. Jeg lover, at I går derfra med virkelig rørte lattermuskler 😉

Fredag d. 7. marts // Shaka Loveless koncert på Posten
Billetter 170 kr i forsalg. Køb billet HER

Læs mere HER

Shaka Loveless er kendt for hits som “Ikke mere Tid” og “2 mod Verden”, og nu udsender han sit andet album.

Dét sker i Odense... i marts

Lørdag d. 8. marts // Melodi grand prix (det danske) i Arena Fyn
Billetter fra 455 kr. Køb billet HER

Inden vi skal dyste mod alle de andre europæiske lande engang i maj, så skal den danske sang udvælges og det sker i år i Odense. Det er fantastisk og jeg tror det bliver en sand fest! Nogle af de kendte som i år dyster er Anna David og Basim, men der er selvfølgelig også flere vi ikke kender. Og vi så jo sidste år, at det ikke nødvendigvis er givet på forhånd at en allerede-kendt løber med sejren.
Der er stadig få få billetter tilbage, så man skal snart slå til hvis man vil til grand prix fest i hjertet af Danmark <3

Søndag d. 9. marts // OB – FC København på Odense Stadion
Billetter 150 kr. Dog kun 50 kr hvis man møder op i kamptrøje (OB)
Køb billet HER (eller ved Danbillet eller ude ved stadion lige inden kampen)

Okay, jeg ved ikke lige hvor mange af jer der går op i fodbold, men personligt vil jeg langt, langt hellere en tur på station end jeg gider at se håndbold, tennis eller batminton. Der er bare en speciel stemning ved fodbold som jeg ikke synes man får hos andre sportsgrene. Lige denne søndag er det yndlings hade-holdet FCK (nu håber jeg ikke lige at jeg mistede alle mine københavnske læsere? Jer elsker jeg stadig! <3) som OB skal møde.

Fredag d. 14. marts // Thomas Helmig koncert i Odense Idrætshal
Billetter 300 kr + gebyr
Køb billet HER

Thomas Helmig gæster Odense i forbindelse med sin forårsturné.

Fredag d. 14. marts // The Eclectic Moniker på Kulturmaskinen/Magasinet
Billetter 140 kr (studerende 120 kr)

Køb billet HER

Fynske The Eclectic Moniker står bag hits som “Easter Island” og “Sports”. De har været P3s Ugens Uundgålige og har vundet flere priser. Og nu giver de koncert i byen.

Dét sker i Odense... i marts

Torsdag d. 20. marts // Carpark North koncert på Posten
Billetter 245 kr
Køb billet HER

Over 5 år skulle der gå fra Carparks Norths sidste album og til de nu udkommer med et nyt. Singlen “32” hitter ret godt lige nu og den (og meget andet) kan man høre denne aften på Posten.

Torsdag d. 20. marts // De Klaustrofobiske Kosmonauter på Kulturmaskinen
Billetter 80 kr

Køb billet HER

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Impro Comedy igennem De Klaustrofobiske Kosmonauter for mange år siden. De har vundet DM i Teatersport / Impro Comedy flere gange, og jeg har aldrig set nogen der er bedre end dem. Jeg mener helt seriøst, at I vil få den sjoveste aften i selskab med dem! Do it!

 

Min anbefaling: Melodi grand prix! Det kommer ikke lige igen i næste måned, så det ville jeg tage til. Hvis der ikke havde været MGP, så havde jeg sagt Specialklassen (alternativt De Klaustrofobiske Kosmonauter). Jeg ville ihvertfald nappe noget Impro Comedy. Det er ALT for længe siden jeg har været det.
Er der nogle af disse ting I skal til denne måned?

Awesome things happening in Odense this month! Concerts and comedy!

bloglovin

16 kommentarer

  • Anja

    Fantastisk initiativ!
    Jeg er helt enig i, at der sker en masse i Odense. Men at der ofte er dårlig information omkring det.
    Husk at man hver torsdag fra 17-21 mener jeg det er, kan besøge tidens samling, gratis!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia kristensen

    Fantastisk indlæg! Jeg bor selv i Odense og opdager sjældent tingene før lige i sidste øjeblik, så ser frem til de andre indlæg 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så skønt endelig at få noget positiv omtale om vores lille, skønne, fynske oase (:

    Har selv været så heldig at få billet til halv pris til DMGP (sorry, men det kradser i mine øjne, når folk kalder det MGP – det er ugen efter, og for børn ;)), og jeg fik endda også billetter til Carpark North til min fødselsdag. Glæder mig så meget! Nok mest til DMGP, men der er bare ikke noget federe end et godt brag af en koncert xD

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg er ikke uenig med dig – tror lige jeg ændrer det fra MGP 😉
      Fedt at du skal se showet! Jeg skal være med til at sende live fra den røde løber med TV2 FYN så det glæder jeg helt vildt til!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en god ide, Jeanett! Selvom jeg ikke bor i Odense, så synes jeg alligevel det er ret sjovt at få et indblik i kulturlivet i byen. Jeg er specielt overrasket over billetpriserne. De virker billigere end her i København, men det kan være jeg er helt galt på den :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Uh der skal jeg være dig svar skyldig! Jeg kender ikke så meget til billetpriserne i Kbh udover dem til de der mega koncerter i Parken (Justin T, Gaga osv).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Høg

    Ih, vildt god idé! Jeg flyttede fra århus til Odense i august sidste år og var bange for at der ikke ville ske en skid her, men er helt enig i at det ikke er tilfældet! Har næsten været til flere koncerter og lignende i Odense end i min gamle hjemby. Var til ishockey igår og tager lige en all-nighter til Oscar-event i biffen iaften. 😉 Man skal bare lige vide, hvor man skal søge, men det problem løser du jo så nu! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Præcis – der sker super meget her i Odense. Generelt er der bare dårlig info omkring det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Spændende indlæg på trods af at jeg ikke bor i Odense 😉 Kan du ikke lige lave ligende med Aarhus? 😉 haha, ej jeg synes generelt at jeg er dårlig til at få opsnappet når der sker nogle gode arrangementer her. Tak for god blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Ej, tusind tak Jeanett! Jeg er lige flyttet til Odense for at studere, og har virkelig også mange gange fået den der “æhh.. Odense.. hvorfo?”. Men det er jo en dejlig by med en masse muligheder! Super godt indlæg, glæder mig til de næste måneders indlæg også. juhuu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie-Louise

    Super fedt initiativ du tager (og thisisodense). Håber det kommer ud til mange, fordi byen mangler virkelig information om hvad der sker i odense. Jeg mener seriøst no wonder der er så mange studerende der pendeler (gør jeg selv).
    Boede i Odense i 4 år og nej synes aldrig ‘skete’ noget – var hjemme stortset hver weekend i KBH hvorefter jeg flyttede tilbage dertil. vil helt sikkert fortælle mine odense venner at de skal kigge på siden (thisisodense):)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak, det er jeg rigtig glad for at du synes!

      Dog vil jeg sige, at man aldrig skal tage “hjem” hver weekend… så falder man aldrig til! Men jeg ved selvfølgelig ikke om det var noget du gjorde fra starten eller først efter nogle år 😉 Det er bare en “fejl” jeg ser mange tilflyttere gøre, fordi de hellere vil hjem til det de kender i weekenden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie-Louise

      Nej det var egentlig først efter et par år jeg begyndte at tage ‘hjem’ hver weekend. Fik hurtig venner i Odense men de vidste bare ikke hvad der skete i Odense;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Wagner

    Sikke et super fedt indlæg :-)!! Elsker, når der bliver gjort reklame for hvad der sker og hvad der er af gode ideer her i byen..
    Super skøn by med masser at lave, men du har ret i, at det er sjældent der bliver skabt opmærksomhed om byen!!
    Jeg har allerede planlagt Shaka på posten for noget tid siden, men kan se der også kommer Carpark North – de er jo også for fede – helt klart værd at opleve..
    Kom endelig med flere af disse indlæg eller bare gode ideer, man kunne lave her i Odense (jeg er tilflytter og kender ikke til alt – endnu 😉 )… <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ASOS Spring cravings (rabatkode)