1 års fødselsdag

Godt hotel i Rom? (centralt!)

Godt hotel i Rom? (centralt!)
Billedekilder: selectcamp.dk, gislev-rejser.dk og how2cruise.dk

EDIT: Vi endte med at booke dette hotel, som vi var super tilfredse med. I kan læse lidt om mine oplevelser i Rom (og om hotellet) HER

Som jeg skrev i tidligere på ugen, så er sommerferien booket og den går til Italien. Vi flyver til Rom, og det gør vi dagen før vi har huset i vinmarkerne (åh jeg glæder mig!), så vi skal bruge et godt hotel i Rom til en enkelt overnatning. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes bare at Rom er mere en jungle med hensyn til hoteller end jeg synes mange andre steder er?
Derfor skal jeg nu bruge jeres hjælp! Herunder er vores krav til hotelværelset, og det er KRAV… dvs. at det hele skal være opfyldt.

– meget, MEGET centralt. Vi vil kunne gå rundt til de store ting. Vi vil ikke med metro, bus eller lignende. Gerne tæt på Den spanske trappe eller Trevi fontænen.
– restauranter/cafeer meget tæt på, så vi heller ikke skal ud og “rejse” for at gå ud om aftenen (gerne et fedt cafémiljø i området ved hotellet)
– min. 3-stjernet.

Prisen er lidt ligegyldig (indenfor rimelighedens grænser, selvfølgelig 😉 ). Vi vil hellere betale lidt mere for en god beliggenhed. Dog helst ikke over 1000-1200 kr for en nat.
Kender I et godt hotel i Rom, der lever op til vores som krav som I kan anbefale? Og eventuelt nogle gode tips til Rom?

We’re going to Italy this summer and before we get our summer house then we have one day in Rome. But we need a hotel for one night only in Rome. Do you know a great one? We prefer one near the Spanish Stairs or the Trevi fountain. Edit: We ended up with booking this one that we were really happy with.

bloglovin
   

24 kommentarer

  • Lise

    Glæd dig, Rom er dejlig! Det hotel jeg boede på var desværre ikke så centralt, så ingen anbefaling på det. Dog overraskede Rom mig meget mht seværdighederne. Det historiske centrum er fra gammel tid, hvor byerne var små, så det er måske kun to km i diameter, og alt ligger indenfor det! Fik nærmest ikke brugt metroen, fordi man kunne gå til alt uden problemer eller ømme ben (Vatikanet ligger dog lidt længere væk). Hvis I bor omkring de seværdigheder, du nævner, kommer I til at bo tæt på det hele 🙂 Gid det var mig, Italien er så godt!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Boet på Marriott Gran Flora (tror jeg nok det hedder) nogle gange. Fin beliggenhed synes jeg…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille a

    Hej
    Vi plejer at bo i den mest charmerende lille gade lige ved siden af den spanske trappe – via Magutta – hedder gaden, der er flere hoteller, og i flere prisklasser så prøv og se om der ikke er et, der passer til jer:)
    Og nu i er der, -er der den mest fantastiske lille restaurant Osteria Magutta i samme gade, kan både anbefales til frokost og middag, vi har været der om aftenen, hvor vores datter stod og sov i klapvognen lige ved siden af….
    God tur!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • fru clausen

    Herligt med en tur til Rom – elsker byen. Hotel Quirinale ligger 5 min fra banegården og i gå afstand til det meste. Hotellet er ikke helt nyt, men personalet er super søde. Vi bor der hver gang vi er i Rom ( min 1 gang om året) der er både store og små ( meget små) værelser til en overkommelig pris. Håber du får en super ferie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Sørensen

    Åh Rom er fantastisk og så nem at finde rundt i! De fleste seværdigheder ligger lige omkring deres gågade (corso) så finder i den, vil i nemt finde den spanske trappe osv. De gange jeg har været i Rom har vi boet på Hotel giulio cesare( kan bookes via hotels) som ligger centralt, der er 5-10 min gå gang til corsoen og så er det et ret hyggeligt 4* hotel!!
    Husk lige at man i Rom skal betale turist skat, det kommet oveni prisen og betales når i forlader hotellet!!

    PS der er vildt mange Zara butikker, hvis du får tid

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Vi boede på Prestige Guest House i novenber, bestilte over hotels.com: http://da.hotels.com/hotel/details.html?tab=description&hotelId=266099&rooms%5B0%5D.numberOfAdults=1&roomno=1&validate=false&previousDateful=false&reviewOrder=date_newest_first

    Rigtig rigitg fint, og meget centralt beliggende hotel. En sjov lille detalje er at morgenmaden bliver serveret på sengen. Man bestemmer selv hvad tid, og så banker de på døren med en fin morgenmadsbakke 🙂 SÅ hyggeligt 🙂 Du kan se et billede af morgenmadsbakken på min instagram: jlarentoft. Værelserne er så fint indrettet og ikke mindst rene.

    God tur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille a

    Hej, vi plejer at bo i den mest charmerende lille brostensbelagte gade lige ved side af den spanske trappe – Via Magutta – der er flere hoteller i den gade, som mon ikke der er et der passer til jeres prisleje….

    I samme gade er der den mest fantastiske restaurant – Osteria Magutta – toplækker, både til frokost og aften – og man kan sagtens have børn med, vores datter var med da hun var knap 2 år uden problemer….

    God tur:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Italiensekspert, Anders Grøndahl, anbefaler Hotel Delle Nazioni og Hotel Mozart. Jeg vil dog ikke anbefale området omkring hovedbanegården, da det er lidt utrygt om aftenen. Hans bog, Spis med Anders Grøndahl i Rom er i øvrigt SÅ god, og vi spiste os igennem en ferie på de lækreste restauranter. Settimio ved Pantheon havde budgetvenlig og skøn skøn mad. Har også anbefalet en airbnb lejlighed i dit indlæg om at ferien er booket, men den er vist ikke gået igennem?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da jeg for nogle år siden var i Rom boede min veninde og jeg på hotel Sant Angelo, omtrent 400 meter til de spanske trapper. Det ligger på en lille gade med en masse skønne, autentiske Italienske cafeer. Mener det er 4 stjernet. Dem der arbejdede på hotellet var utrolig flinke og gode til at hjælpe og komme med gode tips til den ellers lidt kaotiske by. Vi gik alle steder hen, udover til Colosseum, men metroen går lige fra de spanske trapper og direkte dertil, hvis man endelig vil dertil. Stor anbefaling til sant Angelo herfra 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frede

    Hotel San Carlo

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    “Hotel Trevi” synes jeg er godt – og centralt! hvilket i Rom bare er fedt! Morgenmaden spiser man på øverste etage, hvor man kigger direkte ned på fontænen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    http://www.hotelisa.net/en/rome-italy-hotel-isa-near-vatican-city.html
    Kan virkelig anbefales. Fantastisk udsigt fra taget hvor de også servere den mest overdådige morgenmad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Argh! Rom er så dejlig en by, bliver virkelig aldrig træt af at besøge den!
    Har været der en del gang, og i 2012 var mine forældre også afsted. Og de boede på det lækreste hotel, som lå meget centralt.
    Kan bare ikke huske hvad det hedder! Flot.. Vender lige tilbage (;

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hej Jeanett!

    Nu er du jo en habil rejsende, og derfor tænkte jeg på en idé til et indlæg. Jeg kunne vildt godt tænke mig et indlæg med rejsetips som f.eks. billige flybilletter og hjemmesider, kan det betale sig med pakkeløsninger, hvad skal man huske ift. hvilken slags ferie, hvilken slags taske man skal have med etc. 😀

    For eksempel står jeg og skal bestille rejse til Paris i Maj måned til mig og min familie. Først gik jeg ind på momondo, og der var de alle meget dyre. Så kom jeg ind på flybillet.dk hvor de var billigere, og de selv samme billetter til samme fly på samme tidspunkt var 200 kroner billigere på travelstart.dk, så det kunne være fedt med nogle tips og tricks til noget i den dur 😀

    Du skal selvfølgelig kun lave indlægget hvis du har lyst, tænkte blot at du også havde brug for lidt inspiration til nye indlæg osv. 😀 desuden er det perfekt at man snart bestiller sommerferie osv.

    Venlig hilsen en kæmpe fan af din blog – fortsæt det gode arbejde! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak for roserne, Cecilie! Alle dine gode tips er skrevet bag øret til ideer! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    http://www.accademiahotel.com/en/

    Det er nogle år siden jeg boede på Accademia Hotel, men det var simpelthen så hyggeligt.
    Værelset var pænt og rent og der var hvad man skulle bruge. Og så fandt vi ud af at det seriøst ligger mindre end 5 min fra Trevi og mindre end 10 min fra shopping og den spanske trappe! 🙂 Derudover ligger det tæt på metro, og der ligger restauranter lige ved siden af.

    Kan helt klart anbefales! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda Pons

    Class House lige på Via del Corsa ved den spanske trappe er virkeligt godt! 🙂
    http://www.tripadvisor.dk/Hotel_Review-g187791-d1935951-Reviews-Class_House-Rome_Lazio.html
    Det hører under Hotel del Corso, som også skulle være fantastisk, men som er dyere. Det ligger nogle numre lavere end det andet.
    http://www.tripadvisor.dk/Hotel_Review-g187791-d272485-Reviews-Hotel_Del_Corso-Rome_Lazio.html

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Jeg vil gerne tilslutte mig Hotel Trevi. Ligger fantastisk, man spiser morgenmad med udsigt over hele byen, den bedste issælger ligger lige udenfor. Tip: bed om at få et af de nyrenoverede værelser. De ligger i en bygning for sig, men er helt nye og lækre!! Og min mening er, at I skal undgå ALT der ligger i området omkring banegården. Det er forfærdeligt, ucharmerende og ligger længst væk fra alle de ting man gerne vil se!! God tur:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    http://www.hotelpacehelveziaroma.it/it/galleria-fotografica.html – Dette hotel har jeg boet på, de tre gange jeg har besøgt Rom. Det ligger centralt til Via Del Corso, Trevi og Piazza Venezia. Hotellet er hyggeligt, pænt og med egen altan. Derudover der der en fælles tag terrasse, hvor man kan sidde i solen og nyde et glas hvidvin med udsigt til Peterskirken, Piazza Venezia og den smukke by.
    Kan helt klart anbefales.

    Hvis i kommer for langt ud mod banegården, er der et stykke gang til og fra centrum og derudover der der mange klamme typer. Ikke et sted man vil opholde sig efter mørkets frembrud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Elite Hotel, tæt på den spanske trappe.
    Vi gik rundt til ALT i Rom, derfra. Vi tog kun taxa og bus til lufthavnen 🙂

    Bestil direkte via hotellet – og sørg for at evt. skrive til dem og få det bedste tilbud, og VIGTIGT: bed om et af deres nyrenoverede værelser, de er super fine. Og billige.
    Morgenmad i Rom er ikke noget at skrive hjem om, I kan spise på en café eller på hotellet – uanset får I ca. kun crossaint og kaffe.
    Men Rom er jo verdens fedeste by, efter min mening. God tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Når man booker på hotels eller booking.com, er den pris der står så pr person eller for det antal rejsende, man har søgt på? 🙂 Synes det er lidt forvirrende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det plejer at være for det antal rejsende man har søgt på (per værelse, mener jeg). Det er opgjort i prisen for et værelse – ikke for antallet af personer. Hvis du trykker dig videre i bookingen, så burde der også stå, hvor mange værelser du betaler for.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 års fødselsdag