Kjoler til bryllupsgæster (de lange)

At starte op efter barsel

At starte op efter barselMig i kjole fra Moss Copenhagen HER – B i sweatshirt fra Mini Rodini (samme sweat, andet print HER)

13 måneder. Så længe nåede jeg at være på barsel. Og let me tell you; det er alt, alt for lang tid. Hvordan selve barslen forløb og hvordan vi fordelte den vil jeg lave et separat indlæg om, fordi I dette vil jeg fokusere på hvordan det er at starte op efter barsel, når man har været væk fra hverdagen så længe. Og samtidigt pludselig skal jonglere de nye og ekstra udfordringer der er ved at man nu har et barn også. Og hvordan er det at “forlade” sit barn?

Jeg har ikke været så glad som nu siden jeg blev gravid. Jeg duer simpelthen bare ikke til at gå hjemme med barn og kun se andre voksne i form af en venindeaftale (og mødregruppe) her og der. Det her er ingen overdrivelse, men jeg var ved at blive sindsyg til sidst. Derfor har jeg nærmest været flyvende siden jeg er kommet ud igen – og det har stortset hele vores omgangskreds bemærket. Tim hentede mig fra TV 2 Fyn de første par uger, og hver dag nævnte han, at han ikke kunne huske hvornår han havde set mig smile så bredt. Han sagde fx. “Når du kommer gående ud mod bilen, så smiler du seriøst som en der har haft den BEDSTE dag… HVER DAG!”. Men sådan har jeg det virkelig også! Det handler selvfølgelig ikke kun om at komme ud, men også om at jeg er et sted, hvor jeg bare elsker at være!
Men jeg har godt nok også været smadret… jeg er på det sidste semester af min uddannelse, men fordi praktik er en obligatorisk del, så skulle jeg ikke kun starte op på studiet igen, – men direkte i praktik på 37 timer om ugen. Jeg har vænnet mig til det nu og går nu igen i seng som jeg plejede før, men den første lille måned var jeg den der faldt i søvn i en film inden kl. 22. Det plejer ALDRIG at være mig.

Og hvad så med B? Inden jeg startede har jeg haft ondt i maven over, at nogle andre mennesker skulle passe mit barn så mange timer om dagen. Og tanken om, at disse samme mennesker ser hende mere i hendes vågne timer end jeg gør har gjort ondt i hjertet. Det er en af de ting man ikke skal tænke på for tit. Men vi prioriterer at hente hende tidligt, når vi kan. I sidste uge var hun fx kun en dag til kl. lidt i 16. Alle de andre dage blev hun hentet inden kl. 15 – og to dage endda omkring kl. 13-13.30. Så i forhold til mange andre børn, så er hun der slet ikke længe. Men der er dage, hvor tingene bare ikke går op og de få dage, så er det svært at bide i sig, at hun har en lang dag. Og man savner hende som crazy.
Jeg troede, at det ville være svært i starten for mig – selve opstarten i vuggestuen. Men jeg tror, at vi var smarte i og med at vi lod Tim have indkøringen. Jeg er nemlig ikke sikker på at jeg ville have haft det lige sådan, hvis det var mig der havde set hende de dage, hvor hun ked af det (bare da han fortalte om det fik jeg ondt i maven). Så på den måde tror jeg virkelig vi har gjort det rigtige.
Desuden skal det siges at B ELSKER vuggestuen. Hun bliver helt rastløst i weekenden, når det bare er os tre, og de dage hvor hun ikke er der så mange timer kan vi godt mærke at hun keder sig lidt. Hun er helt klart glad for at komme afsted! Og det gør det hele en del nærmere følelsesmæssigt. Prøv at tænk hvis man havde haft et barn der bare havde været helt ulykkelig…
Vi er nu begge i princippet på fuldtid (+ jeg har en blog der “koster” et par timer om dagen OG en bacheloropgave der skal skrives løbende. Og Tim har byrådet ved siden af sit dagsjob), så der er dage hvor der giver udfordringer med hensyn at hente og bringe. Vi har kun en gang været i så meget bekneb, at vi måtte bede nogle gode venner om hjælp (og tak for så fantastiske venner!), men ellers får vi kabalen til at gå op. Hos os handler det om kompromisser og at nogen giver lidt den ene dag og så giver den anden den næste.

Gode råd i forbindelse med opstart:

– Hvis det er muligt, så lad far tage indkøringen. Det er både vores erfaring, flere af vores venners erfaring og det råd vi fik i vuggestuen. Far er bare lidt bedre til ikke at være for pylret omkring det hele og det smitter af på barnet – og giver derfor en nemme start.
– Hvis man stadig er på barsel eller lign. så har vi fået følgende råd: hellere afsted meget få timer hver dag end at holde barnet hjemme 2-3 dage om ugen. Børn har brug for faste rammer og rytmer.
– Børn i institution får skrammer. Og det sker tit. Jeg blev lidt forskrækket, da B første gang kom hjem med et sår på fingeren (hun havde selv stukket den ind i munden på en af de andre børn, som så havde bidt hende… det var heller ikke så smart, min datter! Hun har ikke gjort det siden 😉 ), men det er vist noget man godt kan vænne sig til… 😉
– Alle de “dejlige” vuggestuesygdomme også kaldet “vuggestuepest”. B er pt. igang med sin 3. forkølelse (en af dem inkl feber). På snart 2 måneder. Vi troede et kort øjeblik at hun havde fået skoldkopper, men den har vi desværre stadig til gode. Og regn med at I også kan blive hevet med ned. Vi har alle tre ligget med omgangssyge en hel weekend. Sikke en fantastisk weekend det var!

Og så et sidste råd. De dage hvor det bliver mange timer, og den dårlige samvittighed nager på fuld drøn, så husk på hvor mange timer vores generation var i institution. Tim har flere gange været et af de børn der blev hentet som en af de aller sidste . Og han har altså ikke taget skade på nogle måder overhovedet. Jeg tror det er vigtigt at huske på, at begge “poler” ikke er godt for barnet. Nej, det er ikke fedt hvis barnet er 7-17.30 i institution hver dag, men omvendt er det heller ikke sundt at hænge hjemme hos mor og ikke blive stimuleret af andre børn. Lige nu har de en alder, hvor de spejler sig meget i andre af samme størrelser. Jeg læste en artikel (den fra Information der blev skam-delt på facebook for nogle uger siden), hvor en ekspert sagde at det helt optimale var 3-4 timer i institution om dagen (og budskabet var at det var både max. og min.!)
Bare lidt stof til eftertanke når tvivlen nager – i sidste ende prøver vi alle bare at gøre det bedste vi kan. Det eneste man kan gøre er at mærke efter hvad ens barn har brug for og hvad der giver jer alle en god følelse. Jeg er SÅ meget gladere nu end på barsel – og det vil jeg våge at påstå at B også kan mærke. Også selvom vi ses færre timer end før. Det her er det rigtige for mig – og os som familie! Har det været svært for jer at starte op efter barsel?

Og så en sidste tanke; jeg overvejer at skrive et indlæg om hvordan jeg synes at der i vores generation er en tendens til at pakke vores børn ind i vat og bobleblast. Jeg forudser dog allerede et hidsigt kommentarfelt og ved ikke om jeg oooooorker det. Men synes omvendt at emnet er nødvendigt og vigtigt. Måske jeg bare skulle lave indlægget som mit indspark i debatten og så ellers lade kommentarfeltet have sit eget liv? Hvad siger I? Er det et emnet der er spændende eller synes I at der har været nok af den slags artikler?

Thoughts about getting back to “real life” after 13 months of maternity leave. How did it feel “leaving” my daughter in daycare? Click on TRANSLATE in the top menu to get everything translated into your own language.

Affiliate

bloglovin
   

67 kommentarer

  • Julie

    Det her er lige præcis det, som jeg elsker ved din blog! Dine indlæg er så dejlige dybdegående, og det er bare virkelig rart at høre dine tanker og ord, som er rigtig velovervejede. Jeg ville derfor kun blive glad for et indlæg om vores generations børn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Godt indlæg (igen). Vi delte også barsel herhjemme; jeg havde 4 måneder på fuldtid (ikke helt – 1. mdr af vores søns liv læste jeg til eksamen) og far tog de sidste 3 md. Så ja vores søn startede i vugger som 7 mdr og jeg læste på deltid. Dvs han blev afleveret sent, var vågen 1-1 ½ time. Sov så 3 og blev hentet. Til han var mere end 1 år. Det var i øvrigt også far der kørte ind her. Og han afleverer stadig hver morgen.
    Jeg var ikke pjattet med barsel – det er lidt kedeligt.
    Vores søn er i institution mange timer hver dag nu hvor han er 3½ og jeg er ret sikker på at han er glad. Nogle dage arbejder jeg hjemme og henter tidligt eller har ham hjemme. Det samme med hans far. Vi er priviligerede med vores jobs. Men ja jeg var også en af de børn som blev afleveret ved 7 tiden og hentet igen kl.16 og jeg har det altså fint. Jeg var også alene hjemme fra jeg var 7-8 år. Det gik også fint. Så ja vi er måske bare blevet lidt mere pylrede eller hvordan man nu vælger at se på det, i vores generation. Jeg synes fint du kan komme med dine tanker om det – det er rart med lidt indspark fra andre, det giver til tider stof til eftertanke.
    //B

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Mange tak for din kommentar – spændende at høre hvordan andre har gjort det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ida

    Det er virkelig indlæggene, hvor du lægger op til debat eller deler meget om jeres liv/dine tanker, som her, jeg læser med størst glæde – så jeg ville elske et indlæg om at pakke børn ind i vat og bobleplast!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg synes denne type indlæg er rigtig gode og glæder mig til indlægget om barsel. Jeg er selv gravid og mine tanker om den forestående barsel er blandede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Er I i tvivl om hvordan I skal dele den?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Min mand har tre måneders betalt barsel som han tager i forlængelse af mine ca. 9 måneder regner jeg med. Men jeg er i tvivl om evt. overlap, hvornår vi skal lægge vores ferier osv. Mener også at du har skrevet at de 14 dage efter fødsel er for kort tid, så overvejer også om man skal planlægge at han har mere tid hjemme der. Men det er godt nok svært at planlægge det hele, når man ikke ved hvilken slags baby man får og hvad man synes om barselslivet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg vil bestemt anbefale jer at tage mere i starten. 14 dage er slet ikke nok. Vi har snakket om, at hvis vi kunne gøre det om, så havde vi taget en måned til Tim i starten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Min mand lagde sin barsel samtidig med min de første 3 måneder af vores søns liv fordi jeg stillede op til et valg. Selv havde jeg 4 uger “under radaren”. Vores søn viste sig heldigvis at være en sød udadvendt baby med klare signalerom hvad han vil. Selv med sådan en vvelsignelse er det svært for os at forstå hvordan fædre forventes tilbage på arbejdet efter 14 dage. Hvis du kan planlægge længere tid sammen den første månede så gør det! Det tager tid at lære at komme ud af døren med kun to hænder og en baby.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida Tanita

    Jeg syntes HELT sikkert det er en vigtig debat at tage.
    Jeg har dog ikke selv børn, men er under uddannelse til pædagog, og jeg er dybt rystet over hvordan forældre kan pylre og pakker deres børn ind.
    Vores generation fik ofte skrammer på legepladsen, og vi døde jo ikke af det, så ja. Meget vigtigt at tage en debat om! 😀

    Rigtig god blog forresten 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Vores generation er sååå pylrede. Jeg forstår godt hvis pædagoger og skolelærere er ved at blive idioter af nutidens forældre! Curlingbørn, wtf.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida Tanita

      Ja præcis! Jeg tænkte bare det var en joke da jeg hørte om curling børn første gang, for hvem gør dog sådan noget!?

      Men jo for pokker, skriv det indlæg, så folk måske kan få øjnene op for at de gør deres børn en bjørnetjeneste ved at pylre sådan om dem 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Du har ret! Det skal skrives 🙂

      Og jeg har mange rigtig grumme eksempler på curlingbørn – som jeg selv har været vidne til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida Tanita

      YES! Det vil jeg glæde mig til at læse 😉

      Uha .. Det bliver spændende læsning kan jeg næsten gætte mig til 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg gad vildt godt læse mere om dine tanker om børn og barsel, lige meget hvad du synes. Det er så mega forfriskende at få forskellige syn på det der med at få børn, og det gør mig bare mere reflekteret til når jeg selv skal have børn engang – om jeg så ender med den ene eller anden holdning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Der kommer et indlæg om hvordan vi har delt vores barsel. Og så tænkte jeg på at lave et andet hvor jeg kommer ind på den nye generation af curling børn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A startede i dagplejen 10 1/2 måned gammel og han var så klar til at starte, det var svært at underholde ham her hjemme. Jeg startede 3 uger senere og det er skønt at komme ud igen, arbejde og være sammen med sine kollegaer. Tidspunktet har været perfekt og dagplejen er det helt rigtige sted for ham. Vi har nu haft ferie i en uge og jeg må indrømme at jeg glæder mig til hverdagen igen, jeg glæder mig til at mit barn igen skal lege med jævnaldrene børn og passes. Her burde vores dreng pakkes ind i bobleplast, ferien har givet buler og nogle slemme nogen. Sådan er livet med børn.
    Jeg elsker dine indlæg om børn, barsel og familieliv. Så kom du bare med flere indlæg af den slags 🙂
    Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Mange tak Line! Jeg tror at jeg vil kaste mig ud i det andet indlæg også 😉
      B var også klar til vuggestue, da hun startede. Hun havde længe været meget klar til at være sammen med børn på hendes egen alder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    ja til flere indlæg om børn! Der er jo ingen facitliste til de der børn, så det er godt at høre andres erfaring.
    Min datter er 5 dage yngre end din, og jeg synes det var vanvittigt at starte på arbejde igen. Jeg var gerne blevet hjemme lææææænge. Men det handler måske mere om mit arbejde end om mit barn:)
    Personligt kunne jeg godt tænke mig at arbejde på nedsat tid, og f.eks. have en ugentlig fridag. Det tror jeg ville passe rigtig godt til os.
    Har du allerede planer for hvad du skal, når du er færdig i praktik?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Hehe ja, det kan være at arbejdet ikke trækker så meget 😉 Jeg elsker at være på TV 2 Fyn – det har selvfølgelig nok også noget at sige!
      Jeg har noget jeg håber på, men der ligger ikke noget fast endnu. Planen er selvfølgelig at jeg skal have et job.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Lige for at spørge om noget helt andet… – Hvor er din mega flotte læbestift fra? Looking good!! ;D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Uh jeg har 3 eller 4 røde, så jeg kan ikke huske præcis hvilken en af dem denne var. Men jeg tror at det er den fra Wet N’ Wild der hedder “Salsa lessons”. Det er ihvertfald den jeg bruger oftest!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denise

    Nu er jeg “kun” 18 år, så jeg kan ikke komme med de helt vilde forældreråd. Men jeg var altid hende, der blev afleveret først og hentet sidst i institutionerne… Og jeg elskede det! I min verden var der ikke noget bedre end at være i børnehave m.fl. Plus når man er den første og den sidste, får man lidt tid hvor man er det eneste barn, og man skal dermed ikke kæmpe for at få opmærksomhed!! Jeg ELSKEDE det!! Så I skal slet ikke være nervøse. Tænk på det sådan her: Når B er i institution er hun sammen med sine venner, og tid sammen med vennerne er noget af det bedste! 😀
    Håber du kan bruge mit råd til noget 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Barsel kan være hårdt! Det samme kan det at få hverdagen til at gå op i en højere enhed. Men det lykkedes!
    Mht at nutidens børn bliver pakket alt for meget ind i vat og bliver curling børn. Jeg ville lade den ligge 🙂 Personligt ville jeg i hvert fald ikke gide kommentarfeltet 😉 Det er en vigtig debat som alle forældre har holdninger til. Men alle vil jo deres børn det bedste, og vi er alle forskellige og gør det på forskellige måder. “deres” kan være lige så rigtig som “vores”. Og det er aldrig rart når nogen stiller spørgsmålstegn ved vores måde at være forældre på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Men kan det sidste ikke nogle gange være nødvendigt? Hvis jeg skriver et åbent indlæg så er det jo ikke personligt rettet mod en bestemt (jeg er enig med dig i at man ikke skal gå hen til en person og lige belære dem med hvad man synes om deres opdragelse)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • katrine

      Jo måske det kan være nødvendigt, men personligt synes jeg der er rigeligt af den slags indlæg i tiden 🙂
      Du skriver meget åbent, ærligt og direkte og måske især det sidste vil kunne pisse nogle unødvendigt meget af..? Læser garanteret dit indlæg hvis det kommer, men der er så mange. Og når alt kommer til alt, hvem ved så hvad der er det rigtige for vores børn?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg kan godt følge dig på nogle områder. Der ER mange lignende indlæg og artikler derude for tiden. Det er nærmest en trend pt. Jeg synes bare at emnet er spændende og så synes jeg der er en klar overvægt til den modsatte holdning end den jeg har, og derfor ville jeg gerne give det lidt modspil 🙂 Det skal jo ikke menes som om jeg siger til alle at det de gør er forkert, men i stedet et indspark i debatten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt og relevant indlæg, da jeg står med en datter der skal i vuggestue om et par måneder 🙂
    Og go for det indlæg om vores generations børn.. La’ bare kommentarfeltet have sit eget liv, det går nok 😉

    http://mamanam.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, hvis det stikker helt af i kommentarfeltet, så må jeg lade det have sit eget liv!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor kan jeg bare nikke genkende til det du skriver! Og det er det fedeste at få glæden og energien tilbage.. Jeg kan huske at jeg var ved at tro at jeg bare havde mistet min energi og glæde da jeg gik hjemme med Aya, og derfor valgte vi denne gang at jeg startede på job da Alvin var de 9 mdr og også var startet i vuggestue. Til gengæld arbejder jeg 28 timer og får barsel for de resterende og det er helt perfekt! Og børnene trives. Synes det kunne være er spændende indlæg omkring bobleplast børn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      I hear ya! Hvis jeg havde haft muligheden for at starte en måned før mod så at gå på lidt nedsat tid den første tid, så tror jeg også at jeg havde gjort det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skriv, skriv, skirv…..jeg er i hvert fald med dig hele vejen, jeg kunne have skrevet alt det ovenstående:-) Det lyder som om vi har ret ens børn, men det lyder også som om, vi har ret ens tilgang 😉 Jeg er i hvert fald meget enig i alt og kan afsløre at jeg flere gange har overvejet selv samme indlæg, som du åbners svagt for nederst, men ja, jeg indrømmer det, jeg orkede helt ærligt slet ikke alt balladen bagefter. Jeg tror dog, du kan gøre det diplomatisk, det plejer du, og i hvert fald vil jeg nyde at læse det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Taaaak loui – ja, jeg har efterhånden på fornemmelsen, at vi er ret ens på mange punkter (kom så til Odense og æd brunsviger i påsken, nå! 😉 ). Paven og B virker også, som du nævner, ret ens også! (vi måtte vække B to gange i sidste uge for at Tim og hende kom afsted så de ikke kom for sent, haha!). Jeg hælder mere og mere til at skrive indlægget. Synes både det er nødvendigt, men samtidigt kunne det være ret spændende også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] og skrive indlæg, men kunne ikke lade vær. Det må jeg takke Jeanett for, der med sit indlæg om at starte op efter barsel, fik mig til at trække på smilebåndet, for jeg kan jo nikke genkendende til meget af det hun […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har ikke børn selv, men elsker at læse dine indlæg om det at være forældre, da din holding til opdragelse m.m. reflekterer min. Jeg er 35 og har derfor en vennekreds med masser af børn hvis opdragelse jeg har været vidne til. Nogle er jeg mere enig med end andre, lad os bare sige det sådan. Men min begrænsede erfaring med opdragelse, er at de børn der hurtigt blev socialiseret med andre børn (og voksne) er meget mere harmoniske og nemmere at være sammen med, end de børn hvor forældrene har pylret, for det viser sig på den grimmeste måde med meget opmærksomhedskrævende børn der for at sige det lige ud, blive lidt a pain in the arse. Min fætters eks kone, skulle tilbage på job efter 3 måneder og deres datter er simpelthen verdens nemmeste, og har været det fra hun var baby.
    Og ja, jeg var sgu også et af de børn der blev afleveret tidligt, hentet sent, var alene hjemme og jeg synes sgu jeg er blevet rimelig normal. Mere normal end førnævnte curlingbørn, der har ingen forståelse for verden omkring dem.
    Så giv los, og så skal jeg nok bakke dig op hvis der er nogle der får et føl på tværs.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg kan kun erklære mig enig mht. curlingbørnene. Det er vanvittigt, og det værste er, at det jo ikke stopper, når børnene bliver voksne. Man hører jo f.eks. om forældre, der ringer til universiteterne på deres børns vegne, for at høre om deres barns undervisning ikke kan flyttes, så barnet lettere kan nå i skole til tiden (!!!). Hvis den tendens fortsætter, bliver de kommende generationer nogle hjælpeløse stakler, der aldrig lærer at klare sig selv og aldrig kommer til at kunne klare modgang i livet. Men ja, spændende debat!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg er helt helt enig. Jeg var så harm da jeg læste de artikler med universiteterne. Hvorfor fanden stopper de unge ikke deres forældre i det der?! Og du aner ikke hvor mange gange jeg har tal på at forældre er kommet ind i Gina Tricot (da jeg arbejdede der) og har søgt om et job – på deres barns vegne! Gæt lige hvor mange af dem der lod mooaaar aflevere ansøgning for dem der fik et job 😉 Hvis de ikke tør at tale med mig, så går jeg ud fra at de heller ikke tør at tale med kunderne? Og det er lidt et problem 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kikki

    Jeg er en af dem der stortrives med at være på barsel. Her slut april er det 3 år siden at jeg sidst var på arbejde udenfor hjemmet. Jeg har 4 børn (9 år, 5 år, 2 1/2 år og 1 år). Jeg har med de 2 sidste barsler forlænget med 14 uger og nu har jeg taget orlov til og med juli. Herefter hedder det igen arbejde med skiftende arbejdstider (jeg er sygeplejerske).
    Vores barn nr 3 har jeg haft hjemme hele tiden sammen med barn nr 4, og springer derfor vuggestue/dagpleje over og starter direkte i børnehave. Jeg har nydt hvert sekund af tiden hjemme med mine børn. Nydt at den store kunne komme hjem efter skole til mig, at ham der nu er 5 år bare har kunne holde fri fra børnehave uden at skulle tænke på mit arbejde. Jeg har nu også prøvet det modsatte. De to ældste børn var begge 9 mdr, da de kom ud og blev passet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Vi er jo alle forskellige og derfor er det der er rigtigt for mig ikke nødvendigvis det der er rigtig for andre. Jeg aner ikke hvordan dine børn har det, hvordan de trives osv, men studser bare over at du skriver “jeg har nydt det”. Hvad gjorde I jer af overvejelser omkring at jeres barn først er 3 når det kommer ud og har en hverdag med andre børn (udover søskende)? Dette er ikke ment som et angreb – men et spørgsmål, fordi jeg er nysgerrig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tillader mig lige at komme med en kommentar her for det er en virkelig interessant debat vi har gang i her.
      Jeg er jo en af dem der er overbevist om at børn har bedst at at tilbringe tid hos mor de første 3 leveår. Hvis behov er det lige der bliver dækket af at sende en 10 måneder gammel baby i en vuggestue blandt fremmede mennesker? I hvert fald ikke babys, men nutidens forældre der har travlt med at gøre karriere. En interessant dokumentar omkring emnet er DR’s “sådan er det bare” der netop viser at børn ikke har godt af at blive overdraget til institutioner i så ung en alder…
      Dette skal ikke menes som et surt opstød men blot en tanke om at man kan se det fra forskellige vinkler 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Men det er jeg ikke enig i. Jeg tror netop at det er godt for barnet at komme ud og få social kontakt på dagligbasis med jævnaldrene. B var SÅ klar og det var tydeligt at vi ikke kunne aktivere hende på den måde hun havde behov for til sidst. Men børn er forskellige og det kan være at dit barn ikke har haft samme behov lige så tidligt! B har altid været meget social og har tidligt opsøgt meget kontakt med folk.

      Jeg er enig så langt, at jeg ikke tror at et barn har godt af at være 8-9 timer i institution hver dag. Men omvendt tror jeg ikke det er godt for et barn kun at hænge ud med mor de første 3 år. Jeg var selv et barn der var hjemme hos min mor til jeg var 4 år, og det vil jeg ALDRIG gøre selv. Jeg havde det svært ved at overskue mange mennesker i sociale sammenhæng. Og helt op igennem min folkeskoletid “overloadede” jeg meget nemt socialt. Og det er jeg slet ikke i tvivl om har haft noget at gøre med at jeg så sent er kommet ud. Desuden var jeg så kun afsted tirsdag-torsdag, da jeg endelig kom ud helt indtil at jeg startede i skole. Og det er satme lidt. Jeg kan huske at jeg synes skolestart var forvirrende. Desuden synes jeg alle disse valg gik mere på at min mor havde et behov for at vi var hjemme end det var et valg der var taget for vores børns skyld. Og det skal man huske at skille ad!
      Til det med at gøre karriere så er jeg enig med dig i at det bestemt godt kan tage overhånd og det i dag da helt klart er noget folk gør mere end tidligere. MEN – som jeg skriver i mit indlæg så handler det altså også om at alle er lykkelige. Jeg ville seriøst være bundulykkelig som hjemmegående og det ser jeg ikke hvordan det kan være til gavn for mit barn. Hellere lykkelig mor end ulykkelig mor.

      Jeg kan godt lide at blive udfordret på min holdninger, men lige præcis den “dokumentar” du henviser til synes jeg var MEGET ensidig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nu springer jeg også ind her, for jeg er på Pernille og Kikkis hold.

      Jeg sætter mit arbejdsliv på pause og passer selv min søn. I hvert fald til han er 2 år. Og guess what? Vi skal ikke bare sidde hjemme i stuen og se hinanden dybt i øjnene. Fordi jeg fravælger vuggestuen betyder det ikke at jeg (og alle de andre hjemmepassende forældre jeg har hørt om) fravælger samværet med andre børn. Tvært imod!

      Jeg vil lige slå fast, at jeg er helt overbevist om, at hjemmepasning kun fungerer hvis forælderen også synes det er en fed løsning. Og selvfølgelig hvis økonomien er til det. Så jeg har alt i verden til overs for at DU havde brug for at komme ud og have en “voksen-hverdag” igen – og på den måde gavner det B at komme i institution fordi hendes forældre så er gladere. Det er det valg der virker for jer, og derfor er det det rigtige!!
      Men jeg synes ærlig talt det er en total klaphatte-agtig holdning at have, at påstå at børn har brug for at blive passet af andre end deres forældre eller nærmeste når de er så små. Det giver ingen mening, for det er jo noget samfundet har opfundet inden for de sidste 50 år – inden da var der jo ikke noget der hed vuggestue endsige børnehave, og folk havde sgu da fine sociale færdigheder alligevel?
      Jeg siger ikke de små tager skade af det. Men de har ikke behov for det. For så var vi som race jo for længst gået tabt!

      Den helt store fejl hos jer der er modstandere af hjemmepasning (ja, nu skærer jeg dig og “alle de andre” over én kam for nemheds skyld) er at I tror at det at passe sit eget barn går ud på at være alene hjemme med barnet. For ja, hvis det er sådan det foregår får vi understimulerede børn der røvkeder sig og forældre der er dumme som pap fordi de andre veksler ord med andre end småbørn, ud af det.
      Før vuggestuerne blev opfundet gik kvinderne hjemme med børnene. Men det gjorde alle de andre kvinder jo også, så kvinderne havde hinanden, og børnene lige så. Og sådan er det også i dag. Os der har valgt at passe selv bruger hinanden i ekstrem høj grad. Min søn har 2 faste legegrupper og byen er fuld af legestuer, legepladser og lignende hvor det vrimler med andre børn som han kan spejle, skændes med, stå i kø med og så videre.
      Hjemmepassede børn mangler ikke samvær med andre børn. De har risikere bare ikke at skulle sidde i kø til trøst, fordi der kun er en pædagog til hvor-mange-det-nu-er børn og de behøver ikke være den med de spidseste albuer for at få voksen-opmærksomhed.

      Sorry. Nu blev det en mindre roman. Og for at opsummere mener jeg ikke at der er noget som helst forkert i det valg du og Tim har truffet, eller så mange andre som jer for den sags skyld. Jeg mener det er forkert at så skrækkeligt mange ikke træffer et valg men bare følger strømmen. Jeg mener det er forkert at forældre fralægger sig alt ansvaret for deres børn, og tror at det er pædagogernes opgave at opdrage, vurdere, give kærlighed nok m.v. Og jeg mener at det er forkasteligt at samfundet har fået opbygget en eller anden bizar forestilling om at børn faktisk har det bedst helt uden deres forældre – for det giver jo ingen mening set på den lange, historiske bane!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Hej Ditte,

      Først vil jeg lige opklare noget som det virker som du har misforstået ved min tekst; jeg mener ikke at barnet har brug for at komme ud og blive passet af andre voksne. Jeg har fokus på at barnet kommer ud til andre børn. Og så tror jeg at separationen i længden er en sund naturlig udvikling for både mor og barn. Men det var ikke det der var mit hoved fokus – det var samværet med de andre børn.

      Jeg er helt enig i at hjemmegående børn ikke nødvendigvis er alene og ikke ser andre end mor. Men jeg kender godt nok lige så mange som seriøst ikke gør noget specielt for det. Og det er hovedsageligt mor og barn der hygger sig igennem ugen. Og som en anden skrev – de børn jeg kender der (jeg ved godt det ikke er en empirisk undersøgelse af basere det på børn jeg kender, men lige her er det det eneste jeg “har”) er godt nok nogle af de mest besværlige, egocenteret børn jeg længe har mødt. De er seriøst uudholdelige at være sammen med i længere tid ad gangen, fordi de er vant til at få deres vilje, ikke skulle tage hensyn til andre børn (eller skulle kæmpe lidt for opmærksom – egentlig noget jeg tror er ret sundt en gang imellem. Vi får alle knubs igennem livet, men hvis vi pakker børnene ind i vat de første 3-4 år af deres liv, så får de bare et slemt chok senere…) og at hele verden drejer sig om dem.
      Igen vil jeg gerne påpege at jeg lige her bare tager udgangspunkt i de tilfælde jeg kender – jeg kender hverken dig eller andre børn, og jeg er sikker på at der også findes mange tilfælde af søde, velopdragende børn som er blevet passet længe hjemme af mor.

      Til sidst vil jeg dog gerne erklære mig voldsomt enig i at det IKKE er pædagogerne (eller lærerenes, for den sags skyld!) opgave at opdrage eller give vores børn kærlighed. Det er nemlig misforstået. Der er jeg helt enig med dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er måske lige så meget et spørgsmål om tro og holdning, som erfaring – men i min optik er børn som er egocentriske og komplet ulidelige at være sammen med, dem hvis forældre uden at blinke arbejder en time længere selv om det er deres hente-dag og som gerne holder fri hver anden fredag for at have “mig-tid” imens ungen er i vuggestue i 9 timer.
      De hjemmepassede børn er så trygge og sikre på deres forældres opmærksomhed, at de ikke behøver at skabe og te sig for at blive set.

      Men hvis et barn passes hjemme af førnævnte type forælder, så er konsekvensen selvfølgelig nok en endnu mere uregerlig og komplet nederen unge, end hvis der i det mindste havde været nogle søde pædagoger inde over i alle dagtimerne. Min erfaring siger mig bare også, at den forældertype ikke vælger at passe hjemme.
      Men som du selv skriver giver vores personlige erfaringer jo ikke nogen brugbare statistikker!:-)

      Hvorom alting er, synes jeg bare det er uhyre vigtigt at holde de to ting adskilt: nødvendigheden af samvær med andre børn og “nødvendigheden” af at blive passet af fremmede. Og det sker sjældent i debatten om hjemmepasning, som ellers raser for tiden.

      Og som en lille slutnote, så er jeg også all in for at barn og mor på den lange bane skal vænnes fra hinanden. Selvfølgelig! Jeg mener bare ikke at det skal (behøver at) ske så tidligt, så pludseligt, i så mange timer og under de forhold som vuggestuer tilbyder!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, det er svært bruge personlige erfaringer som argumenter. Men de uregerlige børn jeg kender er faktisk af meget opmærksomme forældre – men jeg tror problemet er at de er FOR opmærksomme. Og at de ikke kan finde ud af at sige nej til dem, fordi de tror det er en slags misforstået kærlighed ikke at sige nej til sine børn. Jeg oplever også bare at disse børn har svært ved at dele og forstå at når man leger kan man fx godt være flere om legetøjet uden der skal skabes en scene. Problemet er bare at de ikke er vant til at dele med andre i hverdagen. Jeg ved ikke om det giver mening?

      Og enig – der er stor forskel på behovet for andre børn og “behovet” for at andre voksne passer. Jeg hepper på det første i forbindelse med institution – ikke det sidste. Det sidste tror jeg ikke er så vigtigt endnu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh ja – hele flokken af “nej er et fremmedord”-forældrene. Det er rigtigt. Dem glemmer jeg tit i en generel debat, for de er uden for kategori, for det er nemlig misforstået kærlighed ikke at sige nej til sine børn!
      Men det peger jo tilbage på, at forældre skal komme ind i kampen og tage ansvar for at opdrage deres børn. Også når det ikke er sjovt.
      Politiken har pudsigt nok lige en artikel om emnet i forhold til skolen i dag: http://politiken.dk/debat/profiler/jerichow/ECE2257100/taenk-hvis-alle-boern-havde-laest-deres-lektier/

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Haha ja de er virkelig uden for rækkevidde. Men fuck der er fandme mange af dem!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rebekka

      Jeg stårtede også først i institution som 3-årig og dette kun 4 timer hverdanden dag 😀
      Jeg har nu ikke taget skade, men min mor var også god til at tage mig i legestue og ud at lege med hendes veninders børn.
      Dét tror jeg er vigtigt! Mine forældre arbejdede på skift da jeg var lille, så derfor kunne det lade sig gøre på dén måde. Mine søskende – særligt min storebror – har dog gået meget i institution.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • marianne

    Fedt indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Ååååhhh at ramme lige ned i et ømt emne! Jeg er på barsel og har valgt at forlænge. Det føles mest rigtigt i vores familie – fordi det kan lade sig gøre rent praktisk (er imellem to jobs), fordi vi tager os råd og fordi jeg fiseme har det stramt med, at andre har de gode timer med mit barn. Jeg bliver naturligvis provokeret af meget af det du skriver, men det er lige præcis det, som er så fedt ved din blog – du sætter gang i de små grå, og vender tingene på hovedet i mit hovede. Jeg er ikke enig, men det er helt OK. Tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det var virkelig så lidt Mette – og der skal være plads til at være uenige! Der er intet facit her. Og bestemt ikke når det drejer sig om børn. Så dejligt at vi kan være uenige på en sober og respektfuld måde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg er 20 år, mine yndlingsindlæg hos dig er dine indlæg om børn! Flere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine S. W.

    Kære Jeanett,

    Dejligt indlæg, og præcis et af den slags indlæg jeg elsker ved din blog. Jeg har selv en lille pige (dog kun 3,5 mdr) og deler mange af dine tanker om at være mor, selvom vi selvfølgelig er ligeså forskellige som alle andre 🙂 Jeg vil meget gerne høre dine kommentarer til vores generation og opdragelse/omsorg, er sikker på, at 95% af debatten vil være frugtbar.

    Derudover vil jeg bare sige, at din datter ser smuk og skøn ud og at du ligner en, der dag for dag finder bedre og bedre fodfæste efter den kæmpe omvæltning det er at blive mor! Misforstå mig ikke, du har set fantastisk ud hele tiden, men det ser nu ud som om du er ekstremt meget hjemme i dig selv og dine roller.

    BH Kathrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • BH

    Jeg glæder mig allerede til indlægget 🙂 Jeg vedhæfter lige en artikel, så forældre/læserer kan se hvor vigtigt det er, at børnene er fysiskt aktive, får lov til at blive beskidte og at det ikke er verdens undergang om de kommer til at slår sig en gang imellem 🙂 Tak for en dejlig og ærlig blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • BH
    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan i debatten om institutioner til små børn godt føle den bliver druknet af mødre med god tid og så hellige holdninger at de ikke kan se problemerne for bar privilegier. Jeg kan godt forstå du er i tvivl om du gider, men det betyder meget at folk med en mere almindelig livssituation hvor der skal brød på bordet også giver nogle nuancer. Work/life balance handler jo sjovt nok også om at tjene penge, leve livet og barnets tarv. Man gør ikke børnene en tjeneste ved at indgyde skyld hos mødre, der som vi er flest

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • … skal tjene penge. Nogle af os er så heldige at vi nyder vores arbejdsliv. Det betyder ikke at vuggestuestart er nemt. Og at noget ikke er nemt betyder heller ikke at det er skadeligt for barnet.

    Egentlig kom jeg herind for at se om du er hoppet med på bukser med svej. Jeg kan se du ikke gør det meget i bukser i det hele taget 🙂 Har du en holdning alligevel? Jeg er igang med at revidere min garderobe med nye tebdebser, til at arbejdslivet efter barsel starter 2. maj for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg er helt, helt enig med dig! Det virker næsten som om det er fy-fy at vi er nogen der nyder at komme tilbage på arbejde og at den perfekte mor elsker at være sammen med sit barn 24/7.

      Svej er nice! Do it. Jeg tror at vi kommer til at se en comeback meget snart. Vi har haft skinny jeans såååå længe nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Steffani

    Hvilken ekspert siger, at børn minimum skal være i institution 3-4 timer om dagen? Hvis det er den Information-artikel, jeg tænker på, så er det sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, som siger, at børn mellem 1-2 år har godt af at se andre børn 3-4 timer dagligt. Der er bare stor forskel på at sige det og at børn SKAL i institution!

    Og så synes jeg ikke, argumentet med at man kender en/man har selv været vildt meget i institution, og har ikke taget skade, holder. Det er den samme type argument som “min mor røg, da hun var gravid med mig, og jeg har ikke taget skade, såå!” Derfor kan andre jo godt have taget skade, og man kan jo faktisk ikke være sikker på, om man har taget skade. Ligesom vi reelt ikke kan vide, om dagens ungdoms mange problemer som fx spiseforstyrrelser, dårligt selvværd osv, kan have rod i en tidlig barndom med for lidt kontakt med de primære omsorgspersoner (som jeg har læst flere psykologer nævne, også i information..
    http://www.information.dk/453075)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det sidste med rygning synes jeg er et plat argument. De generationer der er i institution nu er jo ikke de første, så hvis man så tydelige tegn på at de tog skade af det så var det nok opdaget for mange, mange år siden.

      Og jeg er træt af mødre der prøver at så dårlig samvittighed i de mødre der faktisk bidrager økonomisk til vores velfærdssamfund (så andre netop kan gå hjemme!) for at dække over deres eget behov for at være sammen med deres børn 24/7. Hvis du vil gå hjemme – fair nok. Men lad vær med at kalde os andre for dårlige mødre der efterlader vores børn uden kontakt til voksne. Det er barnligt og selvhævdende.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kjoler til bryllupsgæster (de lange)