Tirsdagsønske #37

Update på kropsprojekt

Update på kropsprojekt

Jeg har lovet at holde jer opdateret på min træning, så jeg synes det var tiden til at gøre det nu. Det går godt og jeg kan klart se der sker noget (Tim og et par kollegaer på TV ” Fyn har også kommenteret det flere gange. Det er altså rart når andre end en selv kan se det). Min tøj sidder bedre og jeg kan nu passe et par ting, som jeg for en måned siden ikke kunne lukke. Sejr!

Status på kroppen er følgende:

Mave -6 cm
Arm -0,5 cm
Lår -1 cm
Hofte -2 cm

Det er klart også på maven, at jeg kan se størst forskel. Det var også det område der lagde mest op til rum for forbedring efter at have poppet en baby 😉 At mine hofter har smidt lidt er jeg kun positivt overrasket over, da de fleste der føder almindeligt vil opleve at få bredere hofter. Og det kan jo ikke trænes væk. Men lidt kan der godt smides hos mig, så det er bare rart at se at jeg gør det. Dog regner jeg bestemt ikke med at hofterne når samme mål som før. Maven vil jeg dog godt have ned, men der er 7 cm endnu… armene er til gengæld kun 1 cm fra at være det samme som før og lår er 2 cm fra. Så mine gamle mål er ikke langt væk!

Hvad laver jeg så? Jeg cykler 5 dage om ugen frem og tilbage til TV 2/Fyn. Det bliver til ca. 10 km dagligt, så 50 km om ugen (shit, det lyder af meget!). Det har virkelig også givet et ryk i det hele at jeg er begyndt at cykle. Ville ønske at jeg havde gjort det noget før!
Så løber jeg herhjemme på vores løbebånd, men her er det lidt mere random hvornår. Det bliver ihvertfald til 1 gang om ugen og nogle gange to (her i påsken fik jeg endda løbet 3 gange). Jeg løber typisk 3-4 km med en enkelt pause eller to (i starten var det 3-4 pauser, så forbedring!). Jeg er stadig ikke i god nok form til at løbe i et stræk, men jeg kan mærke at jeg snart ikke er langt fra. Cykling har virkelig forbedret min form og jeg har bedre luft, bedre udholdenhed. Udover cykling og løb, så laver jeg “planke” et par gange om ugen (se her hvad det er). Det har hjulpet til at stramme min mave lidt op – også selvom jeg ikke laver den hver dag eller laver “plank challenge”.

Fremadrettet vi jeg gerne løbe min. en tur mere om ugen (da jeg jo stopper på TV 2/Fyn om kort tid og derfor “mister” de daglige cykelture). Og så vil jeg gerne op og løbe ca. 5 km hver gang. Jeg arbejder mig stille nærmere. Så vil jeg også begynde at træne lidt med vægte herhjemme. Især arme vil jeg fokusere på som det første.

Næste køb: nye løbesko og håndvægte. Er der nogen der kan anbefale nogle gode vægte til herhjemme? Og hvor mange kg skal sådan nogle være på?

I kan se hvad jeg træner i collagen nederst. Skoene er ikke præcis dem jeg har, men samme mærke og de minder rigtig meget om. Jeg er især rigtig glad for mine Nike løbetights. De er virkelig fantastiske at træne i!

An update on my workouts for getting back in shape after giving birth to my daughter. Lost 6 cm alone on my stomach. Click on TRANSLATE in the top menu to get the whole text translated into your own language.

Update på kropsprojekt
1. Nike top £18 HER   2. Nike Performance LEGEND løbetights 449 kr HER
3. adidas sportsbh 249 kr HER   4. adidas Performance VANQUISH sko 399 kr HER

Affiliate

bloglovin

27 kommentarer

  • Anna LS.

    Sådan – sejt gået! 🙂

    Mht. nye løbesko vil jeg råde dig til at få fortaget en løbetest i sportsbutik – ofte kan du få dem gratis ved køb af løbesko – derved sikrer du dig en løbesko, der passer lige til dine behov! (Hvis du ikke allerede har taget en) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      I know, men pt er tiden ikke til det, så køber et par neutrale løbesko for nu. Og tusind tak, det er fedt at se fremgang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Mht. vægte så sørg for at købe nogen du kan løfte nu, og så nogen lidt tungere, så der er mulighed for udfordring og forbedring 🙂

    Antal kg. kommer rigtig meget an på hvilke øvelser du vil lave, og hvad du vil træne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Til maven og taljen kan jeg VIRKELIG anbefale sådan en hullahopring med vægt i 🙂 ofte kan man få dem ret billigt i supermarkeder. Og virkelig sejt klaret forresten, jeg har også selv lige tabt mig en del, og det føles bare fantastisk 🙂 !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg har købt vægte i Tiger. Til den bette sum af 3€ for to kg. Og priserne hernede er generelt en smule højere for Tigers produkter end i DK. De er belagt med gummi, og er lidt ru i overfladen. De glider overhovedet ikke rundt, selvom jeg sveder. Præcis samme kvalitet som dem de bruger i fitness World, hvor jeg trænede i Danmark.

    Nogle gange er det bare idiotisk at betale overpris, når det billige fungerer lige så godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg ville købe et par kettle-bells (google det evt. :-)) De kan bruges både til arme, men også rigtig gide maveøvelser, hvor du fx sidder på numsen, løfter benene fra jorden og fører kettle-bell fra højre til venstre side. Sådan træner du de skrå mavemuskler 🙂 Du kan også benytte den, når du laver mavebøjninger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det sejt gået, Jeanett! Jeg er slet ikke i nærheden af at være motiveret til at træne og spise sundt – selvom jeg synes jeg har brug for det. Jeg håber det hjælper med det gode vejr. Det plejer i hvert fald at virke lidt mere motiverende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Tillykke med de flotte resultater, det er sejt!! (:
    Jeg er vild med de tights, men hvordan er de at løbe i?
    Jeg har nemlig erfaring med, at tights uden uden snøre i livet er svære for mig at holde oppe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg synes de er super! De falder ikke ned på mig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mht håndvægte til at træne armene med, så synes jeg næsten du skal købe et sæt 3kg, 4kg og desuden et sæt med 5kg eller en bodybar på 10kg (evt brugt). Afhængig af hvilken muskel du træner og hvilken øvelse du laver, så kan du altså tage forskellig vægt, og du vil hellere lave øvelser med nok vægt på (ellers skal du bare lave øvelserne oftere hvis der ikke er nok vægt på for at få det samme ud af træningen).. Men hvis du er lige så stærk/slap som mig (dvs nok meget gennemsnitligt), så er et sæt 3 kg og et sæt 4 kg i hvert fald et must (3kg er for lidt nogle gange og nogle gange er 4kg for meget). Held og lykke med træningen og indkøb af vægte 🙂
    – Charlotte http://www.colorfulfunliving.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise R.

    Super godt gået! Hvor kan du være stolt af dig selv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascia

    Super flot, kender alt til det med at kroppen ændre dig efter fødslen! Tog rigtig meget på i begge mine graviditeter men efter min første graviditet brugte jeg 1 år med træning og kost omlægning for at nå normalvægten igen ( dog med en buksestørrelse større pga. bredere hofter – øv) anden gang tabte jeg til gengæld alt og mere til efter 5 mdr. Uden nogen form for motion og kostændringer! meeen kroppen er bestemt ikke som før og bliver det aldrig – og det er også okay. Mht. Løb – har du prøvet at løbe udenfor? Min udholdenhed er meget bedre udenfor end på løbebånd – om det bare er et tilfælde ved jeg ikke, men det kunne være det var det der skulle til for at du kunne løbe hele turen?
    Pøj pøj med projektet – er sikker på du når dit mål 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, jeg har det lige modsat med løb udenfor. Det er også derfor vi har brugt over 12.000 kr på et proff. løbebånd til herhjemme. Jeg har et dårligt knæ og de “stød” man får fra underlaget udenfor fucker det helt op. Desuden er jeg en klovn til at styre mit eget tempo, så jeg brænder af for hurtigt. På et løbebånd kan jeg jo styre min fart helt præcist og det fungerer for mig. Jeg kan løbe meget, meget længere på løbebåndet end jeg kan udenfor.

      Og tusind tak for tiltroen – det er rart at få at vide :9

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Køb nogle håndvægte hvor vægtskiverne kan justeres 🙂
    Det er lettere på længere sigt, da man så ikke hele tiden skal købe nogle nye.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Jeanett!

    Hvor er du sej, at det bare kører sådan med træningen!

    I forhold til håndvægte derhjemme, vil jeg helt klart anbefale dig at købe sådan to her: http://www.loebeshop.dk/lob/redskaber/rucanor-dumbell-bar.html – de er guld værd, da du kan købe vægtskiver til i flere forskellige vægtklasser, og det er egentlig billigere, at du så kan skifte i mellem vægtskiverne og dermed have både vægte til at træne fx bryst, arme og ben, i stedet for at du køber 2×2,5 kg, 2×3 kg og 2x1kg, hvoraf du efter to uger måske ikke får brug for 2x1kg mere. Så hellere købe to dumbells og nogle forskellige vægtskiver! Og du bliver SÅ glad for det, når du begynder at kunne mærke resultater, da du dermed kan blive ved med at udfordre dig selv. Mange køber ofte bare 2×2.5kg’s håndvægte, og kan bruge dem i flere år, og de ser ingen resultater, fordi deres krop har vænnet sig til belastningen. Vil man se resultater og rykke sig, skal man også være klar på at øge i vægt. 🙂

    Derudover kom jeg til at tænke på dig den anden dag, da jeg kom forbi 30 days Shred på Youtube. Hvis du ikke kender det, skal du klart tjekke det ud! Det er perfekt til træningen derhjemme! 🙂

    Kh Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hannah

    Jeg har nogle håndvægte du måtte have. Ellers anbefaler jeg kettlebells.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille

    Mht. Vægte har jeg et sæt fra Harald Nyborg på 5 kg stykket. De fungerer rigtig fint for mig og man kan lave mange forskellige øvelser til at styrke armene. Jeg startede omkring jul med mit lille vægttræningsprojekt hvor jeg udelukkende træner muskel med de ting jeg har herhjemme og jeg kan klart se en forskel. Udover vægtene har jeg en Kettlebell på 8 kg, som jeg bruger til at træne mave, numse og generelt hele kernen og korsettet (som noglesiger er hvad der skal til for at stramme maven op)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Godt gået! Fedt du har dine mål fra før du blev gravid, så du har en ide om hvor du vil hen i forhold til kropsmål.
    Jeg er lidt misundelig på dit løbebånd. Sådan et ønsker jeg mig også, min kæreste synes det er lidt fjollet, da han mener man kan løbe ude. Jeg foretrækker dog også løbebånd, da jeg som dig også bedre kan styre tempo etc. Så jeg ender nok med “selv” at spare sammen til det (dvs skære ned på tøjkøb og så købe det i stedet…). Mht håndvægte blev jeg anbefalet 5-6 kg til hjemmebrug. Det skal dog siges at jeg kan løfte relativt tungt (jeg træner på et hold hvor vi er mænd og kvinder og jeg løfter tungest af os kvinder). Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan du ligger i forhold til styrke, men vi har samme alder, så det kan du måske bruge til noget. (Jeg tænker vi burde være ca lige stærke? Uden at vide noget om det…)
    //B.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg ELSKER også vores løbebånd. Det er virkelig rart bare at kunne gå ned i vores eget rum og træne. Ingen andre mennesker og jeg skal ikke pakke taske, ud i regnen osv.
      Pyh det lyder lidt som en jungle mht hvor meget de vægte skal være på!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • B

      Hvad med bare at gå ned et sted hvor de har et udvalg af håndvægte, prøve dig lidt frem og så vælge dem, som du synes er lidt for tunge. Så giver det noget når du træner og når de så føles lettere at træne med, har du fået mere styrke 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisa

    Super godt gået! Jeg har selv gang i samme projekt men skal love for motivationen er svingende :-
    Mht håndvægte kan man købe nogen der kan justeres med skiver.. lidt ligesom de store vægtstænger i motionscentret og det er altså fedt da det i hvert fald for mit vedkommende er forskelligt hvor meget vægt der skal på til de forskellige arm-øvelser 😉
    Fortsat god fornøjelse med forvandlingen, det er sejt gået!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu er det jo lidt siden du har skrevet det her indlæg, så ved ikke om du allerede har anskaffet dig håndvægte. Selv træner jeg med en kettlebell, og det kan varmt anbefales, specielt når man træner hjemme. Den er nem at bruge, og kan træne mange del af kroppen. Søg evt. på Anna Bogdanova hvis du skulle være interesseret. Min kettlebell er bare fra Rema, de havde en som spotvare 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Hej Jeanett, godt gået:)
    Ang vægte, så kan jeg istedet anbefale dig Anne Becks bog, guide til gudindekroppen, hvor der er programmer til 4 uger med helkropsøvelser i stedet for træning med vægte. Så træner du istedet med din egen kropsvægt, og det giver rigtig gode resultater! Der er også en masse omkring kost osv i bogen, men jeg synes øvelserne er rigtig gode, lette at lave og de kræver ikke andet udstyr end dig og en skridsikret måtte af en art:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville vælge nogle vægte med skiver på, så du selv kan justere vægten. De koster lidt mere, men det er langt mere økonomisk. Altså hvor du har en stang/håndtag, og så kan du selv justere vægten med forskellige skiver.

    Jeg vil foreslå dig at starte med 3-4 kg, men du vil opleve, at nogle øvelser er langt hårdere end andre. Jeg er eksempelvis selv helt slatten på triceps extensions, mens mine biceps og skuldre er forholdsvis stærkere. I sådanne tilfælde er det super fedt, at vægtene kan tilpasses musklerne, fremfor at træningsintensiten må gå ned på enkelte øvelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Aj hvor er det fedt! elsker når man begynder at kunne se og mærke fremskridtene 🙂
    mht. til vægte så er det ret forskelligt, alt efter hvilke øvelser du skal lave. Jeg træner selv med 3 kg. i hver hånd, eller også laver jeg øvelser med en kettlebell på 8 kg. Nu skal jeg selvfølgelig ikke lyde alt for klog på det område, men det fungerer for mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagsønske #37