Hektiske, men fantastiske dage

Outfit of the day #288 (og om frokost med Dronningen)

Outfit of the day #288 (og om frokost med Dronningen)
Selected FEMME dress (HERE) – ZARA bracelet – Marc by Marc Jacobs groove bag (HERE) – Stella McCartney heels

Torsdag middag var jeg, som Tims ledsager, inviteret til frokost på Odense rådhus i forbindelse med at Dronning Margrethe og prins Henrik var i Odense på deres sommertogt med Kongeskibet. Jeg havde om formiddagen været nede på havnen, da Kongeskibet ankom i havnen, da jeg skulle være “modeekspert” på live TV. Jeg skal nok lige finde udsendelsen frem og få den delt med jer, fordi jeg synes faktisk det gik ret fint. Nå, men på TV, så lige spotte Dronningen der gik i land, og så hjem for at skifte til frokosten på rådhuset. Jeg havde valgt min nye Selected FEMME kjole, da jeg synes den fin, sommerlig og jeg havde lyst til at have noget lyst på. Jeg hoppede i mine Stella McCartney hæle og havde Zara armbånd og Marc by Marc Jacobs taske som accessories. Tim kom hurtigt hjem for at hente mig (han havde inden været på rådhuset, hvor han havde mødt og givet hånd til både Dronningen og Prinsen. Prinsen havde sågar grint af en af hans dårlige jokes…) og derefter skyndte vi os ind på rådhuset. Vi havde dog ikke behøvet, at skynde os så meget, fordi der var god tid, men man vil bare ikke risikere at dørene bliver lukket lige foran én, fordi man er late. Ikke når der er til en royal frokost. Da vi ankom stod der lidt pressefolk foran rådhuset, som spurgte rundt om hvilke forventninger folk havde til frokosten, og om alle af os også var inviteret til middagen om aftenen. Vi gik ind, fremviste vores invitation, blev krydstjekket at vi nu var på listen, fik nummeret på det bord vi skulle sidde ved og så fik vi lov til at gå op imod festsalen. Folk var begyndt at ankom, men der var stadig en halv times tid til at frokosten skulle begynde, så vi måtte ikke tage plads i salen endnu. I stedet blev vi budt på noget at drikke og fik smalltalket med mange af de andre indbudte. Efter lidt kom vi ind i salen, hvor vi fandt vores bord, og på vejen lige fik hilst (/kindkysset) venner, bekendte osv. Det er selvfølgelig ikke tilladt, at sætte sig ned før Dronningen ankommer, så ventetiden foregik stående i mine drabeligt høje sko. Vi kunne oppe fra salen holde øje med, hvornår de ankom til rådhuset oppe fra vinduerne. Dronningen havde inden blandt andet været på Brandts for at se på kunst og i den røde Infoboks for at høre om hele byomdannelsen og se fund der er gjort under udgravningen på pladsen ved siden af boksen. Prinsgemalen havde været på Odense Marcipan og på varmestue, hvor han havde drukket kaffe med de hjemløse. De ankom begge endelig til salen, og efter at de begge havde sat sig, så fik vi lov til det samme (mine fødder var glade!). Ret hurtigt blev frokosten serveret (billede nede under), som bestod af små lækre retter. Dertil var der vin. En times tid efter fortrak Dronningen og prinsen til de royale rum inde på rådhuset (det har de vist på de fleste rådhuse i Danmark), hvor de ville få en lille pause og en kop kaffe. Vi fik serveret kaffe og lækker chokolade, da de havde forladt rummet. Vi blev siddende en kvarters tid mere og så smuttede vi, så vi kunne nå at hente Bella lidt tidligt, så hun kunne blive overdynget med kys inden vi igen skulle afsted om aftenen. Fortsættelse af dagen følger… stay tuned! 🙂

Min kjole kan fås HER

Thursday I had both lunch and dinner with the Queen of Denmark. This is how I looked at the lunch which was held at Odense Cityhall. Get my dress here

Outfit of the day #288 (og om frokost med Dronningen)

Affiliate

bloglovin
   

10 kommentarer

  • .

    Hvornår kan man forvente at få de ting man har bestilt på din tictal?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg sender indenfor en uge (det står også inde på min tictail). Mangler du noget så skriv til mig på min mail jeanettdrevsfeldt@gmail.com
      Jeg har lidt svært ved at se hvem du er og hvad det er du evt skulle have bestilt (hvis du har det?), når du er anonym her og emailadressen ikke eksisterer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Sikke en eventyrlig dag! Det må virkelig være en mindeværdig oplevelse sådan at mingle med de royale. Jeg ville blive totalt starstruck. Glæder mig til at høre mere.
    Jeg er vild med hele outfittet. Du ligner sgu en ægte VIP 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åh tusind tak! Dejligt kompliment! Der var også nogle amerikanske turister som begyndte at tage billeder af os der, fordi de troede vi var kendisser, haha! Jeg lod dem blive i troen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som helt fantastisk dag! Det må have været en kæmpe oplevelse. Og fedt at du beskriver det så grundigt. Man føler jo næsten man er der 😉 Bortset fra at jeg sidder med tæppe om og stadig med morgenhår, mens jeg læser til eksamen, haha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det var det virkelig også! Glæder mig til at fortælle jer om selve middagen om aftenen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra D.

    Super fint outfit:)

    Må indrømme at jeg er grøn af misundelse over at du sådan bliver inviteret til frokost og middag med regentparret!, jeg er nemlig selv royalist og svært glad for vores kongehus, så det er noget jeg næsten vil give min højre arm for at opleve (næsten;))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg er også stor fan, så jeg har også syntes at det hele er en mega oplevelse!
      Og mange tak Sandra 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Smuk som altid 🙂 og var da kun lidt misundelig… Ved ikke hvorfor, er ikke royalist, men hvor tit møder man en ægte dronning?

    Du nævnte ikke det vigtigste sted de var inden frokosten: Universal Robots 😉 der arbejder Michael, så han fik også set Margrethe og Henrik, men han glemte lige at fortælle mig, at vi godt måtte komme ud og stå ved indgangen og se dem ankomme – Grrrr…

    Glæder mig til at høre om aftenen!

    – Maj 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tak søde Maj 🙂 Og noooooo… jeg er total royalist, så jeg ville have været bitter over at have fundet ud af det senere!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hektiske, men fantastiske dage