Pointy diamond flats

Brylluppet i lørdags

Brylluppet i lørdags

Ihhh det var simpelthen sådan et skønt bryllup vi var til i lørdags! Det føltes så intimt og hyggeligt – der var bare så god stemning! Jeg var virkelig fyldt op med glæde, da vi omkring kl. 23 måtte indse, at vores datter ikke ville sove derude og vi derfor måtte tøffe hjemad. Hele brylluppet var kommet i stand ret hurtigt pga. ny arbejdssituation for den ene af dem, og jeg er ret imponeret over hvad de har nået på de få uger! Gommen havde kun haft to krav; at Tim skulle vie dem (det kan han jo, når han sidder i byrådet) og at der skulle være all-you-can-eat is (som blev fra il gusto – spørg lige om jeg var in heaven?!). Han fik begge dele! Tim viede dem nede i Eventyrhaven og jeg måtte virkelig synke et par gange for at undgå at stå at flæbe, da søde Nanna kom gående hele vejen ned af trappen, over broen og ind i cirklen med springvand og blomster til os andre. Der stod Damoun og ventede på hende. Tim gav den sødeste, og personlige tale til dem, inden han lovformligt viede dem. Efterfølgende kørte alle til et forsamlingshus, hvor der var kæmpe kagebord og champagne (Bella åd 3 romkugler… hun overfaldte dem nærmest som I kan se på billedet til højre i midten). Da vi nærmede os aftensmad blev der tændt op i en kæmpe grill, smækket kød på den og derefter spist til vi revnede. Desserten var, som nævnt, alt hvad man kunne spise af il gusto is (jeg fik lavet den højeste isvaffel set den aften!… jeg kom ikke helt igennem må jeg desværre indrømme). Der blev derefter lavet drinks og danset, og lidt efter smuttede vi med Bella. Det var den skønneste dag med de skønneste mennesker, og jeg er så glad for at de fik hinanden.
Og så glæder jeg mig til, at vi skal til endnu et bryllup nu på lørdag! Tim er i en firkløver af gutter som har holdt sammen siden gymnasiet (den ene har han endda kendt siden børnehave!), og det var den ene fyr der blev gift i lørdags og en af de andre der skal giftes på lørdag. Så vi skal til bryllup med flere af de samme mennesker, hvilket er skønt! Åhh hvor jeg elsker bryllupper…

Jeg har forrresten lagt en masse op på min Tictail. Klikker I noget hjem inden i morgen (onsdag) kl. 13, så sender jeg det i morgen! 🙂 I kan besøge den HER

Pictures from the wedding we attended last weekend. It was so lovely, with lovely people and good food! I love weddings!

bloglovin

11 kommentarer

  • Line E

    Generelt – men lige på det søde billede med romkuglen, er der så meget “Lotte fra Spektakelmagergade” over jeres datter! 😀 -Altså tv-serien over Astrid Lindgrens fortælling

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Hvor sjovt… den tror jeg slet ikke at jeg kender? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh hvor lyder det dejligt! Elsker bryllupper!
    Hvor er smukke bellas fine kjole frs? Hun er vel nok kær!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg er også bare en sucker for bryllupper! Den er desværre en ret gamle sag fra H&M Conscious. Det er en hun har “arvet” fra min venindes datter. Den fandtes også i mørkeblå, kan jeg huske.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhr hvor ser det vidunderligt og eventyrligt ud. Nu kan det godt være at det bliver lidt for personligt (lad bare være med at svare i så fald) :), Men blev dig og Tim egentlig ikke forlovet før Bella kom? Har I snakket om hvornår/om I skal giftes? Håber det er ok jeg spørger. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jo, Tim friede 2 mdr før jeg blev gravid 🙂 Ja, vi snakker om det, men det er økonomisk liiidt svært både at få barn og købe hus, hvis man så også skal spare 100.000 op til et bryllup ved siden af. Og vi er samtidig ikke villige til at gå ned i leve standard dvs vi vil stadig gerne rejse osv. Så vi har aftalt at vi sætter en dato, når jeg har et fast job. Ikke før 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow, det ser ud til, det var en helt fantastisk dag! Du får mig til at drømme om frierier og bryllupper med de lækre indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det en virkelig, virkelig dejlig dag! 🙂 Hehe alle kan altid bruge et lille frieri 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hvordan kan det være, at du er begyndt at kalde din datter ved hendes navn her på bloggen? 🙂 Jeg bemærkede blot at du for nogle måneder siden henviste til din instagram hvis man ville spotte hendes navn, siden det ikke ville komme på bloggen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det er meget længe siden jeg begyndte på det 🙂 Flere måneder! Tror du tænker på noget jeg har sagt for et år siden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke skønne billeder

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pointy diamond flats