12 blå skjorter

Måned #17

Måned #17Måned #17
 Adlinks:
Kjole fra Mini Rodini (HER) – bObles limited gul ælling (HER) – legehus “Salon Bella” fra RICE (HER)

Først så vil jeg godt lige give et shout out til det legehus på billedet. Hvor sejt er det lige, at RICE har lavet et, hvor der står “Salon Bella”? Og det er ikke engang lavet på bestilling! Vi har det stående i stuen og det er genialt til, at smide legoklodser og deslige op i. Selve taget fungerer som låg, så man kan lukke det i. Genialt fundet på af det odenseanske firma 😉
Bøllen er virkelig en bølle for tiden. Der er smæk på attitude, meninger og temperament. Vi er slet ikke i tvivl, når der er noget hun ikke har lyst til eller når der er noget hun gerne vil have. Men der går ikke en dag, hvor jeg ikke bare bliver mere vild med hende <3

– hun roder heeeelt vildt. Jeg rydder op i stuen hver aften efter hendes sengetid og alligevel ligner det at en bombe har sprunget i vores stue.
– jeg kan fornemme, at det især er i hendes sprog, at udviklingen kommer til at være det næste stykke tid.
– de nye ord hun siger er zebra (se-baah), skål (skå – uden L), iPad (iBiii!) og tallene to og ti (tjo/shjjiii)
– og hun vil netop gerne skåle sig igennem hele aftensmaden. Vi skal konstant hamre vores glas sammen og siger “skå!”.
– hun vil lege “2-10” (som vi kalder det herhjemme), når vi er færdige med at spise. Det er en leg fra vuggestuen, hvor man skal tælle til tolv og så kommer der en trold (og hver gang er det så en speciel slags trold… kyssetrold (som laver kysselyde), grinetrold (grinelyde) osv. You get the point 😉 ). Hun beder om at lege den ved at sige to-ti (tjo-shjiiii). Så…freaking…cute.
– efter over et halvt års farsyge (siden de var på barsel sammen), så er det nu mor, der er den hun kalder på og helst vil trøstes af <3
– hold nu kæft, hvor er det kedeligt, at bruge penge på regntøj og gummistøvler. Vi endte med dette regnsæt fra Hummel HER og disse gummistøvler fra Bisgaard HER. Vi mangler dog stadig overtøj og fodtøj til vinter…
– hun har altid sovet ovenpå sin dyne og hvis vi har lagt den ovenpå hende, så er den blevet sparket af (også i søvne). Men de sidste par uger har hun pludselig gerne ville have den på.
– hun vil nærmest kun have leverpostej på sin rugbrød i madpakken. Vi har forsøgt med torskerogn og forskellige smørreoste, men det spiser hun bare ikke. Jeg er imod skiveskåret pålæg (på grund af de uhyggelige mængder aalt + E-numre), så har I bud på hvad vi kan prøve? Jeg tænker bare, at det må være røvsygt med 6 stykker med leverpostej hver eneste dag.
– Vi er ved, at indset, at vi bliver nødt til at have ny klapvogn. Den gamle kan ikke mere. Den har så også været med på 10+ flyrejser, ferier og været skambrugt siden hun ikke gad barnevognen mere.
– hun bliver virkelig hidsig for tiden. Især når man stopper hende i noget hun ikke må, så kaster hun sig på gulvet og skaber sig helt vildt. Er det alderen?
– Vi har vist fundet en ny yndlings tegnefilm – Junglebogen! (Pænt rart med en pause til Frozen og To på flugt). Det er faktisk den, som hun er helt fanget af på det øverste billede.

My daughter is now 17 months (how time flies!).

bloglovin
   

26 kommentarer

  • sara

    Hun ser dejlig ud! Vi bruger forskellige postejer til vores døtre. Fx bønnepostej, vegetarisk postej. Køber dem i super brugsen. Det er også en god måde at få sneget lidt grøntsager i dem på 🙂 Vi mangler også snart en ny klapvogn. Vil du ikke lave et indlæg om det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hvor er hun altså bare sød! Og sikke stor hun er blevet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Årrh, jeg elsker Babyindlæggene. Jeg er 21. Men jeg bliver så skruk når du skriver om søde B! Hun er så nuttet!

    (dog er jeg glad for, jeg også har læst om dine første par måneder, jeg lover, der er længe til jeg skal have en! 😉 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Hehe der er heller ingen grund til at kaste sig ud i det før tid 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Det er bare fedt når de når den alder hvor de får så meget temperament 😉
    Ang. pålæg er det vigtigste E nummer at undgå E250, det er nitrit som på alle måder er skadeligt for kroppen. Men nogle E numre er jo også uakyldige ting som citronsaft eller lign. der ligger bag det – men du kan slå dem om på nettet, så får man hurtigt et idé om hvad man skal holde sig fra.
    Ellers køb økologi, så er du sikker på at der ikke er alle de “forkerte” E-numre i, fx laver hanegal en lækker kyllingepølse som ungerne her er vilde med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Kyllingepølsen netop fra Hanegal bruger vi, men den er jo heller ikke skiveskåret – den skal man skære selv 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil sådan set bare gerne vide, om i har fundet ud af hvad det der “ti-bøøøh” betød?

    For øh, det er næsten pinligt, men det har jeg tænkt uhyggeligt meget over 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Haha nej desværre! Vi havde en teori et par dage om at “deeeet bøøg” kunne være “let it gooo” fra Frozen? Men pt siger hun det ikke særlig meget

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida Tanita

    For pokker hun er blevet stor 😀 Og så skide sød ..

    ang. pålæg kan man (hvis man har tid og overskud) lave noget selv. Evt. frikadeller (fisk, kylling og svin) eller f.eks. salater (æg, kylling og tun) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da jeg arbejde i vuggestue, var der ofte nøddepostej som alternativ til leverpostej og dem der ikke spiser svinekød. Og ellers var der sildepostej, men det lugter simpelthen helt vildt. Smørepølse var måske også en mulighed?
    Det lyder helt vildt hyggeligt med trolde-sangen, haha. Også et levn fra min tid i vuggestue 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det lyder lækkert. Du ved tilfældigvis ikke hvor det kan købes?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sildepostej har jeg vidst set i SuperBrugsen og måske også Netto. Er ikke sikker. Og Højer Pølser har en god smørepølse, som kan købes i de større supermarkeder (Føtex har i hvert fald Højer Pølser). Nøddepostej kunne jeg også forestille mig de større supermarkeder har. Håber I finder nogle alternativer til leverpostej 🙂 Vi havde faktisk også nogle gange avokado og banan til børnene, som de var ret glade for som pålæg, fordi de er forholdsvis bløde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Og torskerogn!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke skønne, skønne, skønne billeder! Hvor er hun altså bare dejlig i den fine kjole 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne w

    Hvis du kommer forbi en Rema 1000, så har de skivepålæg, leverpostej (svine, kyllinge og vist og okse), kødpølse i rulle.. Lækkert, økologisk, uden alle de E-numre og ikke mindst BILLIGT – prisen er få kroner højere end normal prisen 🙂
    Jeg er ved at overbevise manden om at han meget gerne må købe dette i stedet for det andet, selvom jeg bestemt ikke er fanatisk, synes bare man lige så godt kan bruge de sundere alternativer når de nu er der 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Rugbrød med avocado, æg eller banan? Smørbart tunpålæg kan mine børn også godt lide:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Steffensen

    Forskellige vegetariske smørepålæg, såsom tartex og streich. Kan købes i Helsmin og Naturkost.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det en skøn blog du har – er lige kommet tilfældigt forbi. Jeg blogger selv, og for det ikke skal være løgn har jeg også ført “dagbog” over de forskellige måneder i min lille piges liv. Hun må være tæt på jævnaldrende med din (fra marts 2013).
    Anyways, det jeg ville spørge om var, i hvor høj grad din datter bruger den gule Bobles? Er vild med den gule farve og har virkelig overvejet at købe ællingen, men har ingen andre erfaringer med Bobles (andet end at de selvfølgelig har det i vuggeren) – så tænker på, om det er investeringen værd eller ej i forhold til, hvor ofte det bliver brugt 😉

    Amanda

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak Amanda – håber du kigger forbi igen 🙂

      Og vi bruger bObles mere og mere! Lige nu bruger hun mest de små, fordi hun synes de er sjove at bære rundt på. Men elefanten kan så meget! Den er næsten den bedste. Lige nu bruger hun også den gule ælling 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] luftede for noget tid siden i dette indlæg, at vi var på jagt efter ny klapvogn, og jeg fik efterfølgende mange tilkendegivelser om, at I […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

12 blå skjorter