Tirsdagsønske #56

Date night med The Maze Runner (og Outfit of the day #312)

Date night med The Maze Runner (og Outfit of the day #312)Date night med The Maze Runner (og Outfit of the day #312)Date night med The Maze Runner (og Outfit of the day #312)Date night med The Maze Runner (og Outfit of the day #312)
Adlinks:
ASOS trenchcoat (HERE) – Ganni blouse (HERE) – Ganni skirt (HERE) – Ray-Ban clubmaster sunglasses (HERE) – Marc by Marc Jacobs bracelet
D&G watch – Marc by Marc Jacobs bag – Steve Madden flats (HERE)

En ting som jeg synes er svært at balancere efter ankomsten af Bella, er at man også skal huske at være kærester sammen – ikke bare forældre. Der går utrolig hurtigt praktik og hverdag i den: hvem kommer hjem hvornår, hvem kan hente, hvem handler ind, hvem laver aftensmad imens den anden lige rydder lidt op og så videre, og så videre… Romantikken kan rimlig hurtigt drukne lidt i praktiske gøremål. Og når baby så endelig er lagt, så har jeg typisk en masse med bloggen der skal ordnes og Tim er så træt at han sover 10 minutter efter han har lagt sig på sofaen. Vi er generelt lidt dårlige til at få lavet kæresteaftener og dates. Egentlig ikke fordi vi ikke vil, men fordi vi (grundet vores ikke-tætte relationer til bedsteforældre) ikke har de store pasningsmuligheder i hverdagene. Flere af vores venner har sagt at vi bare skal sige til, men jeg ved ikke… det føles bare lidt som om man stjæler deres tid, når man spørger? Men i søndags var vi afsted! Bella var ved nogle af vores rigtig gode venner og deres datter som er 1 år ældre end Bella. De havde en fest og vi tog i biografen. Vi så “The Maze Runner”, som var så god at jeg nu overvejer om jeg skal gå igang med hele bogserien (især nu hvor jeg lige faldt over dette tilbud for alle fire bøger). Efter filmen tog vi på Gertruds, hvor vi sad udenfor kl. 21.30 (global warming FTW!) og drak god vin med tilhørende citrontærte (den gode slags uden marengs!). Vi bliver nødt til at blive bedre til at tage ud på dates, fordi det er virkelig dejligt bare at være alene uden vi skal være forældre hele tiden. Mit outfit for aftenen var dette… jeg prøver at finde måder at style Ganni-nederdelen på efterårs-venlige måder, så den også kan bruges resten af året.

It’s easy to forget that you’re both parents but also still boyfriend and girlfriend. It’s important to keep dating! We went on a date last sunday and I was wearing this. We went to the movies where we watched “The Maze Runner” – it’s was very good! Have any of you read the books?

bloglovin

30 kommentarer

  • Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det lyder som en dejlig aften! Vi venter vores første barn til feb/marts og flere har allerede sagt at de gerne vil passe?og det er jo dejligt – så er der stadig mulighed for kærestetid! Vi har flere gange hjulpet vores venner der allerede har børn og vi siger jo bare nej hvis det ikke lige passer 🙂 har vi mulighed for det, hjælper vi gerne, da vi er helt vilde med deres søde børn. Sådan har jeres venner det sikkert også, så synes ikke du skal føle at du tager deres tid (selv om jeg sagtens kan følge din tanke), de siger jo bare fra hvis de ikke kan, er slet ikke i tvivl om at de gerne vil hjælpe – Bella er jo alt for dejlig 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åhh hvor heldigt! Kærestetid er så vigtigt! Og du har ret, måske jeg bare skal prøve at lægge den følelse lidt væk… vi vil jo gerne selv passe når vores venner spørger os!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, det lyder bare SÅ hyggeligt! Og dit outfit er virkelig, virkelig godt – jeg elsker nederdelen i kombination med frakken og skoene: Det spiller bare. Godt for jer, at I havde en hyggelig aften. Og nu har du gjort mig helt nysgerrig i forhold til The Maze Runner, måske den alligevel var et biografbesøg værd?

    – Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åhh tak Sara, hvor er du sød! Og jeg synes bestemt at filmen er en tur i bio værd 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg så selv filmen i biografen for en lille uge siden og synes også den var rigtig fed, jeg gik derfor straks i gang med bøgerne og er snart færdig med 2’eren, dem kan jeg klart anbefale dig at læse 😉 og især når der er så godt et tilbud på dem 🙂 (hmm tror jeg kom til at udgive en halv kommentar før, ups :b)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Fedt at høre at bøgerne også er gode! Jeg tror de må bestilles hjem 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mari

    Jeg vil bare sige at dit nye pandehår er superflot til dig:-)

    Og ja, husk at pleje tosomheden -den er nem at glemme, men den giver bare så meget fornyet energi til at klare verden, så husk at dyrke den:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Mange tak, Mari! Jeg er også selv rigtig glad for det 🙂
      Og du har 100% ret!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Hvor lyder det bare dejligt med sådan en date!

    Jeres forhold til barnets bedsteforældre, er det noget der er opstået efter hun er kommet til verden? Hvis man må spørge? Det kommer jo slet ikke mig ved, jeg kan bare slet ikke forestille mig ikke at være tæt med mine egne forældre – men vi er jo alle forskellige og har forskellig baggrund og historier! 🙂
    Vi kommer til at have bedsteforældre, der bor langt væk til den tid, så det bliver også en udfordring..

    Mon ikke jeres venner ville nyde at passe hende? Det ville jeg i hvert fald, det er så hyggeligt at få lov at passe sådan en lille sveske! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det har aldrig været godt og tæt på begge sider, men det er blevet dårligere (det ene er der helt brudt kontakt – deres eget valg) på begge sider efter barn. At alle bliver forældre og bedsteforældre for første gang samtidigt gør noget ved folk… og det kan være både godt og skidt. Men i sidste ende handler det jo om at forholdene ikke har været gode og tætte i forvejen. Jeg kommer fra en familie hvor det udefra ligner en klassisk kernefamilie, men bag facaden har der været rigtig, rigtig megen psykologisk støj og uro.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Da jeg var barn, byttede mine forældre og nogle venner børn, så hvert par fik en kæresteaften hver måned, og omvendt også havde dobbelt op på børn hver måned, jeg husker det som skide hyggeligt, og tror de nød det også. Og på den måde behøver du jo ikke overveje om det er træls for dine venner – du gør jo gengæld et par uger senere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Hvor er det forfriskende og fedt med en blogger, der tør være ærlig omkring sit forhold til sine forældre og svigerforældre. Ikke fordi du bør fortælle mere end du gør, ville bare lige give thumbs up for ikke at være glansbillede-blogger. Det kommer fra en, der selv har svært ved at forestille sig, at sine forældre skal passe særlig meget børn, når den tid kommer. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tak Astrid! Nej, glansbillede-blogger (eller candyfloss-blogger, som de også kaldes) gider jeg bestemt ikke at være. Det er ret så kedeligt at være tilskuer til.

      Jeg synes bare det er vigtigt at belyse at der er mange facetter ved livet og det er ikke alle der oplever det samme. Jeg har ikke noget godt forhold til min forældre, og det tror jeg virkelig også der er mange andre derude bag skærmen der heller ikke har. Forskellen er måske bare hvor mange der finder sig i ting fra dem og det gjorde jeg ikke til sidst – og det kunne de ikke håndtere. Det var lidt den der “deres måde, eller ingen måde”!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • b

      Vil også bare rose dig for din ærlighed! Og så synes jeg det lyder som nogle underlige bedsteforældre. Tænker de overhovedet ikke på at det måske er synd for deres barnebarn ikke at have nogle bedsteforældre?! Jeg er gravid i sjette måned, og en af de største glæder indtil videre har været at mærke al den kærlighed mine forældre og svigerforældre allerede har til det lille menneske i mavsen. Hold nu op, hvor er de bare forelskede i babyen, selv om den ikke er født endnu! Så jeg kan næsten ikke sætte mig ind i jeres situation, men bare rose dig for at du sætter ord på det. Der er sikkert mange der har det som jer, men det er bare lidt tabu, synes jeg. Krammer til dig og din søde pige

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Mange tak! Tjo… jeg tror egentlig mere det handler om at de ikke tænker så meget på mig og mine følelser. Jeg havde det rigtig svært i starten og det var der zero forståelse for. Da jeg så begyndte at sige fra, så flippede de helt ud og “smækkede med døren”. Det hele handlede om dem dem dem.

      Og mange tak! Vær’ glad for jeres gode bedsteforældre! De hænger ikke på træerne! (der er næsten flere i vores omgangskreds der har problemer med bedsteforældrene end som er glade for dem)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Hej
    Syntes lige at du skal vide, at du ikke er alene. Jeg har heller ikke kontakt til familien – og det er en befrielse trods alt. Jeg har brugt en ung (fornuftig) pige til at passe mine børn når jeg en sjælden gang skulle noget. Det stod på over flere år med de samme 3 piger 2 af dem var faktisk søskende og overlappede hinanden og mine unger elskede dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tak, hvor er det dejligt at høre at man ikke er alene om det. Og du har ret i at en del af det også kan være en befrielse – især når der konstant var drama, problemer og konflikter.
      Vi har også snakket om at hyre os en fast barnepige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror lige de ord om Maze Runner fik mig overbevist om at det er den næste film vi skal se herovre i USA 😉 Det er lidt sjovere at se film i biografen herovre, hehe. Og hvor lyder det som en god ide med flere kæresteaftener. Kan godt forestille mig at det er en svær balance =/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det tror jeg ikke at I vil fortryde! Det er hæsblæsende underholdning 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Super fint outfit, den Ganni nederdel lyser da op på de mest grå dage. Ville lige knytte en kommentar til det du siger med at få passet af venner, jeg kan virkelig godt følge dig, men som god veninde til et par som har en lille pige på et, må jeg sige jeg elsker at passe hende. De har bedsteforældre langt væk, men kan heller ikke lide at spørge – men jeg ville ønske de gjorde det, for jeg mener det, når jeg siger at jeg gerne vil passe. Det er rart at kunne hjælpe, så vær ikke bleg for at tage imod tilbuddet i ny og næ.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Mange tak for din kommentar – det er vildt dejligt at høre det fra “den anden side”. Vil virkelig huske det næste gang vi får lyst til at spørge 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Efter Paperback Castles anmeldelse (http://paperbackcastles.blogspot.dk/2014/09/maze-runner-labyrinten-maze-runner-1-af.html), så er jeg blevet lidt lunken.. Jeg tror i hvert fald ikke at jeg ofrer pengene på bøgerne, men skriver mig nok bare op på biblioteket.. Divergent-bøgerne synes jeg heller ikke heeelt var pengene værd, og der lyder Maze Runner bare dét mere overfladisk 🙂 Men hver sine lyster – jeg tror sagtens at den kan være god letlæst underholdning 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Men Divergent filmen var også dårlig! Vildt copy-paste af Hunger Games. Vil dog skynde mig ind og læse hendes fine anmeldelse – hun plejer at være rigtig god 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg vil bare lige sige at hold op hvor ser du bare læks ud på de billeder her, det hele spiller bare 🙂 og så er dit nye pandehår og farven så fin 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den nederdel er så fin 🙂 Og så klæ’r den dig bare godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagsønske #56