Konkurrence: Vind BR trælegetøj

Efterårsferien på Møn

Efterårsferien på MønJeg skulle selvfølgelig se Møns Klint og nøøøj, hvor er det smukt (selv i regnvejr). Jeg er virkelig imponeret over at vi den slags landskab i Danmark

Efterårsferien på MønVejen op og ned er til gengæld noget man kan mærke i benene flere dage efter (nok mest pga. turen op). Der er næsten 500 trin hver vej! Bella klarede det fint, da hun blevet båret hele vejen.

Efterårsferien på MønVi tog en tur til Nyord, hvor vi bl.a. besøgte Noorbo handelens lille butik, hvor man kan købe masser af lækker whisky (og andre typer af spiritus). Jeg var også inde i Nyord Kirke, som er den mindste kirke jeg nogensinde har set! Drengene fik købt lidt forskellige whisky 😉

Efterårsferien på MønOg whiskyen (og rødvin og lemoncello og øl 😉 ) blev indtaget om aftenen i dette vildmarksbad sammen med min veninde og hendes kæreste. Da Bella var faldet i søvn (efter at drengene havde kæmpet en brav kamp med hende!), så synkede vi alle 4 ned i det 37-38 grader varme vand under en fuldstændig stjerneklar himmel. Vi sad der i næsten 3 timer og det var seriøst G E N I A L T. Den fedeste overraskelse af min veninde (og hendes mor, som ejer stedet). Det skal dog lige siges, at det ikke er noget man kan leje, da det er deres private eje. Det var kun fordi vi kender dem 🙂 Jeg gad godt at prøve sådan et vildmarksbad når der ligger sne!

Efterårsferien på MønEfterårsferien på MønBella elsker kastanjer og de blev leget flittigt med (det er hende der har lagt en kastanje på hver brik her). Hendes cardigan er HER og body HER

Efterårsferien på Møn[Indsæt selv idyllisk baggrundsmusik]

Efterårsferien på MønVi besøgte Liselund slot (og den kæmpe tilhørende have). Efteråret viste sig fra sin smukkeste side!

Efterårsferien på MønEfterårsferien på MønImens vi spiste lækker frokost på terrassen oven over, så tog babyprinsessen sig en laaaaang lur (I kan læse anmeldelse af vores klapvogn HER)

Efterårsferien på MønFrisk efter en lur fik Bella både kastet brød og kastanjer (?) ud til ænderne. De satte mest pris på det første. Jakken her er i øvrigt hendes nye vinterjakke – der kommer indlæg om den snarest, men indtil da kan den købes her.

Efterårsferien på MønDer blev også klappet køer (og sagt “muuuuhh muuuuuh muuuuuh”) hos Møn Is. Og selvfølgelig spist is også 😉 (vi købte endda en ordentlig omgang med hjem til om aftenen). De havde en rigtig god lakridsis!

Efterårsferien på MønOg så havde vi også mange dejlige hyggestudender som denne (hvor Bella er ved at ødelægge min nye bog). Der var gulvvarme i vores lejlighed, så der var rig mulighed for at hygge med bare tæer 😉 (hendes sengetøj herfra)

Så fik jeg sorteret billederne fra vores efterårsferie på Møn, og som I kan se, så havde vi en virkelig dejlig tur. Jeg kunne faktisk godt have brugt en dag mere på øen. Vi boede på Tiendegaarden (HER), som min venindes mor ejer (og min veninde er vokset op der). Her havde vi havde lejet en lejlighed med stue med eget tekøkken, stort soveværelse og et lækkert badeværelse. Man kan også få andre værelser, hvor man deler enten køkken eller bad med andre, men vi ville gerne have det hele privat. Udsigten hver morgen var kig udover markerne så langt øjet rækkede og orangegule kastanjetræer med en gynge. Det var så rart og roligt! Prikken over i’et var klart den aften, hvor vi sad i vildmarksbad under stjernehimmelen med et glas whisky i hånden og en sovende baby et par meter væk. Virkelig, virkelig fantastisk oplevelse! Og så er jeg stadig meget imponeret over Møns Klint. Sikke et vildt stykke natur vi har her i lille Danmark! Tim og jeg er helt enige om, at vi ikke har været sidste gang på Møn. Vi vil især gerne opleve øen om sommeren også, så måske vi allerede tager dertil igen til sommer?
Der er lidt flere billeder på instagram – fx. mange flere fra Møns Klint, billeder af hvor vi boede og da vi var ude at spise på Støberiet (virkelig godt kød – de ved hvordan det skal steges, men so-so tilbehør). Jeg har lavet et hashtag derinde der hedder #missjeanettpåmøn og jeg hedder bare missjeanett

Har I været på Møn – eller har jeg endda måske nogle læsere der bor på Møn?

Pictures from our fall vacation on the island of Møn. We had the most wonderfull vacation at Tiendegaarden and I’m amazed that we have this kind of nature here in small Denmark. Have you been there?

bloglovin
   

11 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konkurrence: Vind BR trælegetøj