Rabatkode 15% til ASOS (tirsdagsønske #66)

Nyt træningstøj

Nyt træningstøjAdlinks:
1/ Adidas by Stella McCartney 599 kr 479 kr HER   2/ Adidas by Stella McCartney 999 kr HER   3/ Adidas by Stella McCartney 599 kr 399 kr HER

4/ Nike Performance 449 kr HER   5/ Nike Performance 949 kr HER   6/ Nike Performance 449 kr HER

Det går – undskyld mig – sk*de godt med træningen. Og hypigheden er nu så god, at jeg tit har svært ved at få vasket og tørret inden jeg skal afsted igen. I hvertfald når man kun har et par træningstights. Derfor bliver jeg nødt til at have et par mere. Dem jeg har er fra Nike, og dem har jeg været så glad for, at jeg bare vil have et par fra samme mærke igen. Jeg tror bare at jeg skal have en størrelse mindre, tror jeg. Dem jeg har er begyndt at gabe lidt ved maven (men det er jo også der jeg har tabt mig mest). Jeg er mest hooked på nr. 4 og nr. 5. De pink er seje, men tror måske numsen skal strammes lidt mere op før jeg lader den render rundt i all-selvlysende neon 😉 (og så er de pink meget dyrere… nogle af jer der kan gennemskue hvorfor?).
Udover et par tights mere, så kunne jeg virkelig godt bruge en rigtig træningstaske. Lige nu bruger jeg lidt forskellige af mine største håndtasker og net, men gad godt at have en kun til træning. Så skal jeg heller ikke altid løbe rundt og kigge i flere tasker efter mine høretelefoner, knæbind, hængelås til skabet osv. Den fra Adidas by Stella McCartney (virkelig stadig et fedt ongoing samarbejde!) er ret så pæn og har en god størrelse!
Og se nu der… det er “faren” ved at lave de her indlæg. Lige nu som jeg sidder her og laver indlægget, så klikkede jeg altså de grå nr. 4 hjem. De er vildt pæne og har nøjagtig samme snit som de andre jeg har. If it ain’t broken, don’t fix it – ikke? 😉
Jeg kommer med en update på mine trænings/kropsresultater meget snart, men indtil da kan I læse den sidste update HER.

Har I træningstøj på jeres juleliste i år?

Husk vores store julekalender åbner en låge hver dag! I dag skal I forbi Mikkel, hvis I vil se hvilken lækker præmie der gemmer sig. Det sker HER

I need another pair of tights for my workouts and a bag too. Ooops… now I just bought no. 4 from Nike Performance!

bloglovin

30 kommentarer

  • Lækre items! Jeg har også fitnesstøj på min ønskeseddel i år. Godt nok kommer jeg kun af sted en gang hver anden uge lige for tiden, men når specialet er ude af verden om lidt, så skal jeg svede igennem på hold og på maskinerne 🙂

    Jeg har nogle tights/løbebukser fra Adidas, som jeg er rigtig glad for. Og ellers er Nike også bestemt mit yndlingsmærke inden for træningstøj. Kender godt problemet med at have alt for lidt i forhold til, hvor ofte man tager i fitness. Og det er bare ikke fedt at sulle udskyde træningen eller krybe i gamle (bomulds) t-shirts, fordi man ikke har fået vasket.

    Heldigvis har jeg en god og rummelig sportstaske fra Nike, ellers kunne jeg være fristet af den, du viser 😉

    /Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åh jeg må også snart have mig en ordentlig taske! Det må stå på min shoppingliste snarest.

      Ja, Nike er bare super godt! Jeg betaler gerne lige lidt mere end fx. træningstøj fra H&M (det er okay, men bliver hurtigt slidt og det er bare ikke lige så godt). Haha jo det er fedt at have “problemet” at man tager for tit i fitness!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det problem glæder jeg mig også til at få igen efter specialet. Især hvis det kan løses med at købe lidt nyt træningstøj frem for at ordne vasketøj non stop 😉

      Jeg har en del fra H&M, og jeg er overraskende tilfreds. Det er dog mest overdele, jeg har derfra. Det ene par træningsbukser jeg har fra H&M og dog holdt overraskende godt. Men Nike er virkelig lækkert og klart en bedre kvalitet. Så jeg ønsker mig altid nyt fitness-/træningstøj fra Nike eller Adidas.

      /Line

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg er heller ikke utilfreds med H&Ms træningstøj! Jeg har trænet i det i flere år, men nu hvor jeg har prøvet fx. Nike, så synes jeg godt nok der er mega stor forskel! Jeg vil hellere nu have mere Nike 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvordan er de grå, når du bevæger dig? Jeg synes nemlig at dem jeg har nu, de hurtigt glider ned under maven og jeg tænker at et nyt par, helst skal være så højtaljet at de når over ”dellen”, hvis du forstår (; Hvordan er de på den front?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      De er netop højtaljet (de går op over navlen på mig), og er derfor rigtig gode! De glider ikke ned på mig. Det er også derfor at jeg elsker den model!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Jeanett!
    super flot træningstøj – dejligt med inspiration. Tak for det!
    Hvordan er reglerne egentlig med hensyn til at bruge billeder af de produkter du henviser til? Må man godt anvende fotos af f.eks. træningstøj på sin blog, som du har gjort det? Jeg syntes det er lidt svært at finde rundt i hvad man må og ikke må. Som udgangspunkt må man jo slet ikke benytte fotos af andre med mindre man har fået deres tilladelse. Men når en blogger laver sådan en collage som du har lavet, skal man så spørge om lov til at anvende billederne af tøjet? Det er lidt svært at finde rundt i. Har du lidt viden du kan dele ud af?
    Mange hilsner fra en der overvejer at starte egen blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Hvis du linker til der hvor du har taget billederne, så er det sjældent at nogle webshops har noget imod at man linker til dem (de får jo mulige salg ud af det). Men hvis det er privatpersoners billeder (eller bloggeres), så er det smart at spørge først. Især fordi i sidste ende kan de faktisk sende dig en regning for brug af billeder du ikke havde ret til. Webshops har jeg dog aldrig hørt klager fra og det gør alle andre bloggere jeg kender også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Mange tak for dit svar!
      Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og din søde familie. Tak fordi vi må være med på sidelinien – glæder mig til at følge dig i det nye år også.
      Mange hilsner,
      Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak, og i lige måde!! Jeg er glad for at I har lyst til at følge med herinde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Fede tights. Dem forstår jeg godt, at du købte. Jeg har også træningstøj (løbetøj) på min juleønskeliste i år. Jeg er SÅ dårlig til at prioritere at købe nyt løbetøj (løber flere gange ugentligt), og sammenlignet med hvor meget jeg løber, burde jeg virkelig investere noget mere i lækkert løbetøj. Men når valget står mellem tøj til hverdag/fest, så synes jeg af en eller anden årsag, at det er “sjovere” at bruge penge på end løbetøj. Når det så er sagt, så når jeg ofte sådan ét tidspunkt hvert år, hvor jeg indser hvor sølle mit løbetøj er, og så stocker jeg som regel op, og køber en masse på én gang. Eksempelvis har jeg for et par dage siden både købt ny løbejakke, langbluse, top og handsker. Og ønsker mig stadig noget mere i julegave. God fornøjelse med træningen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Haha jeg kan sagtens følge dig – det er sjovere at købe en palietkjole end en træningstaske 😉 Dog er der også noget rigtig lækkert ved at tage afsted til træning i noget hvor man bevæger sig godt OG føler sig okay pæn (så pæn som man nu kan føle sig når man træner 😉 ). Jeg trænede førhen i et par bukser fra H&M og jeg blev seriøst chokeret (!) da jeg første gang trænede i mine Nike tights. Jeg følte nærmest at jeg fløj afsted på løbebåndet, fordi man bevæger sig SÅ meget bedre i tøj der er lavet ordentligt til formålet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Haha, ja præcis! Ja nemlig, tit vil jeg gerne overbevise mig selv om, at jeg egentlig er ligeglad med hvordan jeg ser ud, når jeg træner (man træner for at svede og ikke for at fremstå smuk og elegant), MEN har da måtte erkende, at man bare føler sig mere sporty/sej/motiveret, når der venter noget lækkert sportstøj på en, man skal hoppe i. Og ja, det gør en kæmpe forskel for selve træningen at man har noget let og tætsiddende på. Den aha oplevelse havde jeg også for nogle år siden, og den oplevelse burde jeg nok tænke på lidt oftere, for så købte jeg måske også noget mere sportstøj regelmæssigt. God træning 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle B

    De stribede tights fra Nike (nr 6) er også virkelig lækre og forresten på tilbud ved Ellos til kr 359

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Jeg sværger også til Nike træningstøj, og de har de bedste tights – især fordi de har det brede bærestykke foran og bag, der bare giver en god booty samtidig med, at der ikke er en snærende elastik der får en til at ligne en indsnørret skinke. 😉

    Jeg har de stribede, som jeg stadig tror du kan købe på Nikes hjemmeside med ret kraftig besparelse, men ellers har jeg deres basic sorte. De er så behagelige. De pink er løbetights og deres løbetøj er typisk en tand dyrere – og tørrer måske hurtigere eller lignende (tror materialet er tyndere end de andre tights), men jeg synes pasformen af de andre er 100 gange bedre, så for mig er de ikke den ekstra pris værd.

    Derudover synes jeg virkelig godt man kan se forandringer på din krop – især omkring taljen. Du ser smækker ud! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Amen til det første du skriver! Det er netop derfor jeg elsker den model som de grå er i! Det er så godt. Og tak for tip ang de pink. Så holder jeg mig bare til de andre, fordi jeg løber jo ikke som min “primære” workout. Jeg er nemlig vild med pasformen på de andre.

      Og tusind tak <3 Jeg kan godt selv se det på min krop, men det er bare ekstra motiverende når andre også kan! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er jo nogle vildt lækre ting du har fundet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, ikke? Glæder mig også til at tights’ne ankommer 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ellen

    Lidt et luksusproblem ikke at have nok træningstøj, fordi man træner for meget 😉 Men lækkert af høre, du kommer så meget afsted!

    Jeg har selv været meldt ind i fitness, og kender godt til vigtigheden af at ha’ en træningsmakker. Det er virkelig motiverende, både at der er en, man kan konkurrere lidt med og som kan “pushe” en lidt, og også, at når man laver en aftale med en anden person, så binder det altså lidt mere end den aftale, man laver med sig selv! 😉

    Jeg vil lige høre: der var engang, du sagde, at du ikke ville i fitnesscenter, og derfor havde købt et løbebånd. Det virkede til at det fungerede godt for dig, og du talte positivt om den måde at træne på. Hvordan kan det være, det har ændret sig? Hvis du altså kan og vil svare på det spørgsmål 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Hehe ja det er et luksusproblem!

      Du har ret i noget af det du skriver, men ikke det hele. Grunden til at vi købte løbebåndet var ikke fordi jeg ikke VILLE i fitnesscenter, det var fordi det simpelthen ikke hang sammen tidsmæssigt med en lille baby. Jeg kom bare ikke afsted. Og det der har ændret sig er at jeg nu har fået tid for mig selv igen efter at Bella startede i vuggestue tidligere på året. Jeg bruger stadig løbebåndet, men som supplement. Jeg blev simpelthen ikke strammet nok op bare ved løb (cardio), jeg manglede styrketræning for mine muskler! Efter jeg er kommet tilbage i fitnesscenter kan jeg se, at det bare er det sted der giver mig de hurtigste resultater.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • kathrine

    Hej, jeg er ret sikker på, at nr. 5 fra Nike har den pris, som de har, fordi printet er refleks. Og det er nemlig dyrt at lave. 🙂 Men de er SÅ fede! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ahh det havde jeg slet ikke fanget at det var!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yes, som Kathrine skriver er de pink med refleks – en del af Nikes flash serie 🙂 de kunne måske også godt være forede, men det har du måske tjekket de ikke er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    De pinke bukser fra Nike er en del dyrere, fordi ‘mønstret’ på siden er reflekser 🙂 Man kan også få dem i sorte og de er virkelig behagelige.

    Jeg træner også kun i Nike, syntes bestemt de holder pasformen, farven og prisen er også fair. Køber det meste på asos, som jo næsten altid har en rabatkode ude.
    Og hvor er det fedt at træningen kører for dig, altid skønt når man er inden i en god periode 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Manja

    er også vild med samarbejdet mellem Adidas og stella – og mine bedste tights ender jeg også i når jeg tuller rundt hjemme, da de bare er så skønne at have på. Jeg er dog vild med SOC fra stadium i tights da de har en bred elastikkandt – så de er på min ønskeseddel i en fed grå farve

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Også mig! Der er mange lækre ting i det samarbejde ofte!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har et par leggings og en sports-BH på listen, begge fra Moshi Moshi mind. Der ud over ønsker jeg mig trådløse høretelefoner med pulsmåler, men det er liiiiiidt til den dyre side…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Uh det sidste lyder smart – især uden ledning! De irriterer mig altid når jeg løber.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabatkode 15% til ASOS (tirsdagsønske #66)