En update fra mig inkl nogle af mine skader
Øverste billede er fra i torsdags en 7-8 timer efter ulykken. Det nederste er fra i dag. Jeg er begyndt, at blive meget blå over alt. Udover det I kan se her, så er jeg lige så blå hele vejen over maven og videre over på min hofte. Jeg har et brændsår på min balde (nok kommet af at jeg er blevet kastet frem og tilbage i selen) og et sår på mit ene ben. Jeg har lidt hudafskrabninger på min ene hånd, men det er i småtingsafdelingen. Af ikke-visuelle skader har jeg rigtig ondt i brystet, i ryggen og nakken.
Vi slapper så meget af som muligt (vi har bl.a. indført fælles middagslur) og får bare snakket rigtig meget om det hele. Især sekunderne hvor vi begge troede, at det var nu vi skulle dø. Jeg når ikke at tænke andet end “Så. Det var det”, men Tim har nået at tænke, at han håbede, at hans krop ville tage det meste og redde Bella, som sad bag ham (jeg kan ikke skrive den sætning uden at få tåre i øjnene). Jeg kommer til at beskrive det hele for jer, men er ikke helt klar endnu.
Vi har haft rigtig gode venner hos os siden. Vi har ikke haft lyst til at være alene. Jeg ved ikke helt hvorfor, men vi har begge haft det sådan. På selve dagen havde vi selskab af gode venner (som også stod klar, da vi ankom på OUH). Om aftenen hentede nogle andre venner aftensmad til os, da vi jo havde tømt alt, fordi vi troede vi skulle være væk indtil i morgen. I går fik vi hjælp til forsikring (få anmeldt skaden – alt det andet kan vi stadig ikke overskue) imens andre hjalp med at handle og lavede lækker aftensmad til os. Hold nu op, hvor har vi bare mange fantastiske venner!
I dag skal vi bare være alene. Jeg tror, at vi er nået dertil nu, hvor vi lige skal bearbejde tingene lidt alene. Jeg forstår det dog stadig ikke helt – og når jeg gør, så tuder jeg. Vi så bilen i går, og det var en lidt hård oplevelse. Jeg havde fx ikke opfattet på ulykkesstedet, at noget af forruden er smadret. Der ligger et billede af den på min Instagram – ellers skal det nok komme herind også. Vi skal nok en tur ned til den igen i dag, fordi vi har kun fået hentet min taske og Bellas dyne.
Tusind tak for alle jeres varme tanker og gode råd. Flere af jer råder os til hurtigt at komme ud at køre igen. Det giver rigtig god mening, men lige nu har jeg det godt nok som om jeg aldrig skal køre på motorvej igen. Og heller aldrig have det kørekort, som jeg aldrig har fået taget. Men med tiden ændrer det sig forhåbentligt.
Just an quick update: We’re still renovering from our car accident on Thursday. We have great friends that are taking good care of us.
Ej, sidder med tårer i øjnene efter at have læst dit indlæg.. Hvor er det godt at I er (næsten) uskadte, og at I er så heldige at have så fantastiske venner:) Men sikke en en frygtelig oplevelse – Varme tanken til jer <3