Vi har været ude for et biluheld

En update fra mig inkl nogle af mine skader

En update fra mig inkl nogle af mine skader

En update fra mig inkl nogle af mine skader

Øverste billede er fra i torsdags en 7-8 timer efter ulykken. Det nederste er fra i dag. Jeg er begyndt, at blive meget blå over alt. Udover det I kan se her, så er jeg lige så blå hele vejen over maven og videre over på min hofte. Jeg har et brændsår på min balde (nok kommet af at jeg er blevet kastet frem og tilbage i selen) og et sår på mit ene ben. Jeg har lidt hudafskrabninger på min ene hånd, men det er i småtingsafdelingen. Af ikke-visuelle skader har jeg rigtig ondt i brystet, i ryggen og nakken.

Vi slapper så meget af som muligt (vi har bl.a. indført fælles middagslur) og får bare snakket rigtig meget om det hele. Især sekunderne hvor vi begge troede, at det var nu vi skulle dø. Jeg når ikke at tænke andet end “Så. Det var det”, men Tim har nået at tænke, at han håbede, at hans krop ville tage det meste og redde Bella, som sad bag ham (jeg kan ikke skrive den sætning uden at få tåre i øjnene). Jeg kommer til at beskrive det hele for jer, men er ikke helt klar endnu.

Vi har haft rigtig gode venner hos os siden. Vi har ikke haft lyst til at være alene. Jeg ved ikke helt hvorfor, men vi har begge haft det sådan. På selve dagen havde vi selskab af gode venner (som også stod klar, da vi ankom på OUH). Om aftenen hentede nogle andre venner aftensmad til os, da vi jo havde tømt alt, fordi vi troede vi skulle være væk indtil i morgen. I går fik vi hjælp til forsikring (få anmeldt skaden – alt det andet kan vi stadig ikke overskue) imens andre hjalp med at handle og lavede lækker aftensmad til os. Hold nu op, hvor har vi bare mange fantastiske venner!

I dag skal vi bare være alene. Jeg tror, at vi er nået dertil nu, hvor vi lige skal bearbejde tingene lidt alene. Jeg forstår det dog stadig ikke helt – og når jeg gør, så tuder jeg. Vi så bilen i går, og det var en lidt hård oplevelse. Jeg havde fx ikke opfattet på ulykkesstedet, at noget af forruden er smadret. Der ligger et billede af den på min Instagram – ellers skal det nok komme herind også. Vi skal nok en tur ned til den igen i dag, fordi vi har kun fået hentet min taske og Bellas dyne.

Tusind tak for alle jeres varme tanker og gode råd. Flere af jer råder os til hurtigt at komme ud at køre igen. Det giver rigtig god mening, men lige nu har jeg det godt nok som om jeg aldrig skal køre på motorvej igen. Og heller aldrig have det kørekort, som jeg aldrig har fået taget. Men med tiden ændrer det sig forhåbentligt.

Just an quick update: We’re still renovering from our car accident on Thursday. We have great friends that are taking good care of us.

36 kommentarer

  • Nadja

    Ej, sidder med tårer i øjnene efter at have læst dit indlæg.. Hvor er det godt at I er (næsten) uskadte, og at I er så heldige at have så fantastiske venner:) Men sikke en en frygtelig oplevelse – Varme tanken til jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak Nadja. Jeg kunne heller ikke selv skrive indlægget uden uden tåre og klump i halsen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh søde, jeg håber I kommer jer.. Både over de voldsomme mærker, men også over chokket.
    KH!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tak Johanne. Mærkerne skal nok hele – jeg tror det er psyken der kræver det meste arbejde

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ak

    Da jeg lige havde fået kørekort, gik der 3 måneder også kørte jeg galt i det meget glatte vinterlandskab. Jeg havde min bedste barndomsveninde og mine kusiner med i bilen. Jeg nåede også bare st tænke det her går galt. Bilen fløj 5 meter ud i en mark, vi landede heldigvis på de højre hjul og væltede så ned på de andre. Den eneste der blev mærket af det var min veninde. Hun har kunnet mærke det i sin ryg, længe efter. Men har også fået afvide at det måske kunne være undgået hvis hun havde været opmærksom på hvad der skete på vejen- hun sad og smsede og opdagede måske for sent at der var fare på færde.
    Jeg er evigt taknemlig over der ikke skete mere med os – bilen smadrede. Men jeg blev tvunget ud i en bil efter en uge, jeg havde det mega dårligt. Men i dag kan jeg mærke det var super godt at blive tvunget til det! – men jeg tror altid det kommer til at sidde lidt i kroppen!

    Jeg håber i kommer godt over på den anden side! Og sikke en dejlig venneflok!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det må have været en frygtelig oplevelse.
    Jeg håber på, at i kommer jer hurtigt igen – både fysisk og over de spor der må sætte sig i sindet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Åh altså! Hele min familie inkl mig selv har været ude for en kæmpe bilulykke som vi heldigvis alle overlevede. Min mor kom rigtig slemt til skade og har stadig mén .. Men her 17 år efter har vi det alle godt og kan indimellem stadig bruge lang tid på at snakke det igennem. Ville bare lade dig vide at din måde at håndtere det hele på er den helt rigtige – det var også sådan vi havde det .. Alle kører bil igen og har det godt 🙂 Så bare en kærlig hilsen om at det bliver godt igen og at i gør al det rigtige .. Rigtig go bedring til jer alle sammen! Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Hvor er du sød! Tak for din historie. Det er underligt nok rart at høre om andre der har været igennem noget der minder om.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma S

    Uha, dit indlæg gav mig tårer i øjnene (jeg som ellers virkelig sjældent bliver rørt til tårer af at læse om noget/se noget på film). Man kan virkelig mærke dine følelser, og du skal bare skrive så meget ud, som du føler for. På nettet, på papir, på din telefon, bare ud med det. Jeg er så glad for, at I kom igennem det nogenlunde helskindede. Alle mulige gode tanker og ønsket om en fin påske til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Puha, jeg fik seriøst tårer i øjnene, da jeg læste det Tim havde tænkt!
    Det er så svært at fatte, hvor hurtigt tingene kan tage en uventet drejning, og hvor er jeg lykkelig på jeres vegne, at nogen har holdt hånden over jer – så kan hele, og den kan dem på psyken også, men det tager bare tid, og mere tid!
    Michael var også involveret i en bilulykke som ung, hvor han sad fast i bilen, der gil ild i hans bukser og blev forbrændt på hele det ene ben. Han fortalte, at der gik flere år, før han turde lade andre køre den bil han sad i, og hvis han var passager, så var han ikke rolig før han var ude igen! Sådan et traume er ikke sådan at kimse af!

    Alle de bedste tanker til dig, Tim og Smukke Bella!

    Kram Maj

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Puh det lyder også som en forfærdelig ulykke han var i! Er han helt ovenpå i dag? Og tusind tak søde Maj <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maj

      Han er helt ovenpå igen, og har heller ingen problemer med at lade andre køre bilen i dag, men der gik en del år, før den nervøsitet lagde sig! Men han taler stadig om det, og den skræk man fik efter at have prøvet det, men som mange skriver, det er bare så vigtigt at få sådan noget bearbejdet – heldigvis er du et stærkt menneske, og der skal mere til at knække dig!

      Kram og helende tanker fra os!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Reher

    Har læst indlægget 3 gange nu, med klump i halsen.
    Bare kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mari

    Puha:-(
    Der er så mange ting der bliver ligegyldige og få ting der bliver mere end vigtige efter sådan en “oplevelse”.
    Håber alt det bedste for jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, det gør det virkelig! Havde flere ting som jeg gik og bekymrede mig om inden og de virker SÅ ligegyldige nu!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Åh, fik helt kuldegysninger af Tims udtalelse <3

    Hvor er det dejligt I har så gode venner!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Me too. Begyndte at græde da han fortalte mig, at han havde tænkt sådan. Og ja, der er vi virkelig heldige!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    jeg vil virkelig også råde jer til hurtigt at komme ud og køre igen. Jeg er selv blevet påkørt på cykel og var faktisk nødt til at cykle videre lige efter det skete. Det er jeg simpelthen så glad for, den dag i dag. Der er snart gået et år og jeg tør stadig ikke cykle i mørke (det skete på højlys dag) og jeg tør ikke cykle hurtigt eller cykle på Nørrebrogade hvor det skete. Jeg tror aldrig jeg var kommet op på en cykel igen, hvis jeg ikke havde været tvunget til det efter ulykken..
    Så lige så snart i har mod på det, skal i ud og køre. Måske i begge skal sidde på passager sædet i første omgang, men i må ikke vente for længe og lade frygten vinde..
    God bedring til jer alle!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg tror, at du har helt ret – vi skal ikke vente for længe! Lige nu har man godt nok bare ikke lyst. Tak for din historie!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Puha, sidder med tårer i øjnene efter at have læst dit indlæg. Det lyder virkelig til at I tackler det på den helt rigtige måde for jeres familie lige nu. Men giv tid og giv plads til reaktioner der kan komme om nogen tid. Især når ens børn er involveret. Jeg har selv været der for 6 år siden. Alle de bedste tanker herfra. Tanker og knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Mange tak Anja. Hvor længe efter oplevede du reaktioner?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anja

      Jeg kan jo kun tale for mig selv, og ja undskyld at jeg ikke fik præciseret det før, jeg tror jeg hæftede mig ved følelsen af at det med at have døden helt tæt på, som om den puster en i nakken. Ja, det var nok det som jeg hæftede mig i dit oplæg. Min oplevelse var under min fødsel af min datter, og jeg var overbevist om at hun var død. Ingen sagde noget om hun var levende eller ej. I ca 5 min. Det virker måske som lidt men for mig var det som en evighed. Min pointe er bare, og jeg håber du kan bruge den selv om din oplevelse er et biluheld, er at der kommer reaktioner i ryk. Når man bliver udsat for et traume hvor ens kære er involveret kommer det i bølger. Mit ‘varede’ i år. Jeg var konstant bange for at hun skulle dø. Jeg fik først løst op hos en psykolog. Så selv om I selvfølgelig skal være så glade for at I slap så vær ikke bange for at bede om hjælp hos professionelle. Ja undskyld det blev så langt et svar. Jeg håber det giver lidt mening. Din oplevelse har rørt mig dybt. Måske fordi jeg kan kende træk fra min egen historie. De bedste tanker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Puh det lyder heller ikke rart! Jeg tror helt sikkert også at vi skal have snakket med nogen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie L

    Puhha får helt ondt i maven af t læse dit indlæg.
    :142:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Du skriver at du har ondt i nakken – af bitter erfaring, vil jeg kraftigt råde dig til at være meget opmærksom på dette, og af forsikringsmæssige årsager komme til læge. Et piskesmæld kan sagtens komme snigende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sabrina

    Det gør mig virklig ondt at læse om jeres oplevelse. Jeg blev selv påkørt for flere år siden med mine 2 ældste i bilen, Da det gik op for mig at jeg ikke kunne forhindre på kørslen slap jeg rattet og vendte mig om og holdte om mine børn i forsøg på at lette trykket for dem som sad fast spændt bag i bilen. Min datter pådrog sig epilepsi efterfølgene på grund af det chok hun fik og var ind og ud af sygehuset de næste par år – det var super hårdt. Jeg fik også det råd at komme ud og køre hurtigst muligt og det fulgte jeg, i dag har vi lagt ulykken helt bag os – heldigvis. Jeg har 2 råd til jer, benyt jer af den krisehjælp i kan få, det er super at i kan tale om det med hinanden, men jeg tror også at det kan være vigtigt at takle hver for sig, måske få en børnepsykolog ind over Bella, jeg ved godt at hun ikke er så gammel, men hun har stadigvæk oplevet det samme som dig og Tim, men jeg formoder ikke at hun har nok sprog til at kommunikere det ud??. Der næst skal du passe meget på din nakke når den giver dig smerter nu, du har muligvis fået et piskesmæld og sådan et kan give de værste kvaler hvis det ikke får den rette behandling og ro.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak for de gode råd. Vi har snakket om at vi begge to gerne lige vil snakke med en professionel snart. Og vi holder øje med vores nakker begge to! Er glad for at høre, at I slap fra jeres ulykke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    det er absolut frygtindgydende at have været involveret i en bilulykke – prøvede det sejlere selv for nogle år tilbage, dog knap så voldsomt som jeres ser ud til at have været. Håber I hurtigt kommer ovenpå igen! Selve chokket og det ukontrollerbare omkring sådan en hendelse synes jeg var det værste. Man kan bare prise sig lykkelig over at være i live.

    De bedste tanker herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, jeg synes også pt det er chokket jeg stadig kæmper mest med. Især fordi det bølger op og ned konstant! Det ene øjeblik føler jeg, at jeg da er helt ok! Det næste sidder jeg så og tuder over noget man normalt aldrig ville græde over… Varede det længe hos dig?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha, det er en virkelig grim oplevelse I har haft jer. Godt I får slappet af sammen og har så mange gode venner, der er der for jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Hvor er det bare godt at I alle 3 slap næsten uskadte derfra, og at I har hinanden og gode venner omkring jer.

    Ønsker jer alt det bedste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak Johanne! Ja, der er vi virkelig heldige!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi har været ude for et biluheld