Outfit of the day #359 (Tinderbox og udsalgskup!)

Mit Tinderbox 2015

Mit Tinderbox 2015

Så er den første Tinderbox festival 2015 nogen sinde slut. Og sikke en oplevelse det har været – lige midt i ens egen by! Det er godt nok en fed følelse (og virkelig fedt at kunne sove i ens egen seng hver nat – det er jeg fan af!).

Jeg har været afsted alle tre dage og i alt slags vejr. Fredag startede jeg derude en time før pladsen åbnede sammen med andre fynske bloggere (har I i øvrigt set den instagram profil, som hedder odensebloggers? De samler et godt overblik over bloggere her i byen. Ret fedt! Find dem HER) og andre influenter. Herefter hyggede jeg lidt med de andre bloggere indtil min søster ankom til øen. Lørdag var godt nok våd, men den var alligevel fed takket være min søsters dejlige selskab, masser af shots, god mad og flere gode musikoplevelser – bl.a. MØ, som snakkede løs om Odense (hun er herfra). Hun sluttede sin koncert med at crowdsurfe og råbe “Vi ses på Boogies!”, haha. Søndag var min søster blevet kaldt på arbejde på grund den nye regering (hun arbejder i undervisningsministeriet), så jeg hægtede mig på lidt forskellige venner i stedet. Ellie Goulding var klart den fedeste oplevelse den dag – også selvom alle andre ævlede løs om Robbie 😉 Tjek lige billedet hvor alle lavede hjerter til Ellie – det var cool!

Maden har været en positiv oplevelse. Jeg har fået lækre bøffer på Lei:Ks restaurant på pladsen, fantastiske burgere fra Burger Anarchy, spist en sindsygt god flæskestegssandwich og rigtig mange banh mi fra det vietnamesiske street køkken der var derude. Jeg har også drukket champagne, god kaffe fra Nelles og masser af gode cocktails, som dark n’ stormy, passions mojitos og meget mere. Det har været så fedt, at festival ikke behøvede at betyde lukne fadøl og tvivlsomme hotdogs. Jeg spottede i øvrigt også Meyers, Barsushi, økologiske luksus hotdogs og meget andet lækkert derude.

Det har været sådan en fed oplevelse og Tinderbox, jeg kommer igen næste år!
Har I været afsted?

EDIT: Der er blevet spurgt til om jeg var sponsoreret. Det var jeg ikke. Jeg var akkrediteret som presse – ligesom alt TV, lokalaviser, magasiner osv var. Dvs. jeg havde adgang til pladsen og presseområde, men har ellers selv betalt for alt andet derude.

I spent my weekend at the Tinderbox festival here in Odense and it was AWESOME! I’m coming back next year!

bloglovin
   

15 kommentarer

  • Malene

    Det lyder som en festival, jeg godt kunne lokkes med til! Jeg har altid sagt, at jeg bare ikke er festivalstypen, da mudder, flere dage uden bad, ulækre toiletter og stank af øl og urin bare ikke er noget for mig – for slet ikke at tale om at skulle sove i telt! Det her lyder lidt mere civiliseret, haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Vi har det helt på samme måde, du og jeg. Jeg har prøvet det der telt og magter det bare ikke. Toiletterne her var virkelig i orden. Der var stort set aldrig kø og de var rene og pæne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Der er virkelig nogle mennesker der har gjort et kæmpe stykke arbejde! Jeg var frivillig og oplevede før festivalen at det virkede som om der ikke var helt styr på tingende – der gik i hvert fald mega lang tid før vi fik vores opgaver og vi skulle allerede mælde meget bindende tilbage i slut januar mener jeg det var. Til gengæld var der ret meget styr på det da vi endelig mødte op og yde vores hjælp – Det var fedt og festivalen var go’!
    Desværre fik jeg en meddelelse om et sprunget korsbånd mit under det hele – øv øv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Nej, hvor ærgerligt med skaden! Håber at du kommer dig hurtigt!

      Og godt at høre, at der var styr på det hele til sidst trods alt. Jeg havde en super festival og I gjorde et fantastisk stykke arbejde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Fed oplevelse. Det eneste jeg kan klage over var manglen på fysisk program og kort. Alt andet forløb perfekt.Det var 3 dages fest.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg brugte deres app til at se programmet og den virkede upåklagelig godt! Eneste minus i en var at kortet ikke var så detaljeret. Men man kunne gemme sine favoritter og lavet sit eget program på den måde og den lavede en alarm på min tlf 15 min før hver favorit spillede. Smart!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det skønt at læse. Odense har brug for succes oplevelser, jeg vil afsted næste år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De glæder os at du kunne lide vores Allo Banh Mi Vi ser også frem til næste Tinderbox Festival

    Mvh

    Dong / Allo Banh Mi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Bare af ren nysgerrighed – har du selv betalt for billetten eller var du inviteret som blogger? Det synes jeg nemlig godt man kunne nævne, hvis nu det var.. ikke fordi jeg har noget imod det 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg var presseakkrediteret. Altså afsted som presse 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Og hov, fredag var jeg inviteret til et arrangement før pladsen åbnede, som var for bloggere, lokale influenter osv. Der blev der givet armbånd til fredagen, men det gjorde jeg ikke brug af, da jeg var akkrediteret i forvejen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      er det så igennem dit arbejde at du blev det eller hvordan?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Nej det er pga bloggen 🙂 Jeg havde selv spurgt efter akkrediteringen. Det er typisk sådan at det foregår til festivaler. Der spørger man selv – det er sjældent de inviterer. Sådan er det fx også til Roskilde, Nibe og mange andre.
      Men der er ikke noget “bytte” af omtale for akkrediteringen. Derfor er det ikke spons eller “betalt”. Aviser og magasiner skriver heller ikke i deres artikler “i øvrigt var hele redaktionen akkrediteret på festivalen”.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit of the day #359 (Tinderbox og udsalgskup!)