Nat på skadestuen og brækket kraveben

Jeg ved ikke om det skyldes feriehjerne eller hvad det er, men det gik lige op for mig, at jeg ikke har fået fortalt jer om vores uheldige weekend. Sådan er det nogle gange, når jeg har lagt noget op på Instagram, så glemmer jeg lidt, at det ikke er jer alle sammen der også er derinde. Men det var da lige en god undskyldning for, at jeg kunne nævne at jeg synes, at I skal følge med derinde også 😉 Enten lige HER ellers kan I finde mig ved at søge på “missjeanett”.

Fredag aften kl. 23.30 var vi så småt på vej i seng. Bella sov i vores seng, som hun typisk gør indtil vi går i seng, hvor vi så flytter hende over i hendes egen seng. Vi sidder nede i stuen, da vi pludselig hører et kæmpe brag ovenpå. Vi er slet ikke i tvivl; Bella er faldet ud af sengen. Vi løber begge to op ad trappen så hurtigt vi kan – Bella græder fuldstændig uhæmmet. Vi får kigget på hende og hun har en stor bule i panden. Udover det er der ikke noget synligt at se. Efter nogle minutter er det dog klart, at der er et eller andet med hendes hals/skulderområde, som ikke er helt rigtigt. Hun tager sig flere gange til hals, skulder og kraveben, imens hun græder og siger “Bella aaaaav”. Umiddelbart tænker jeg faktisk først noget med vejrtrækning, og bliver super bekymret. Vi bærer hende forsigtigt ned i stuen og gråden stopper ikke. Den tager faktisk kun til i nogle perioder. Hun er helt vågen og frisk, så selvom jeg også når at smide ordet “hjernerystelse” ud i rummet (jeg har selv haft det som barn og det var en noget så ubehagelig oplevelse), så afviser Tim det blankt, da hun slet ikke viser tegn på det (han havde også ret). Jeg ringer til vagtlægen/skadestuen, da jeg helst gerne vil have hende tjekket. Vi får en tid kl. 00.30 og indtil da prøver vi bare at trøste hende så meget som muligt og give hende lidt væske (det var jo åndsvagt varmt). På skadestuen ender vi med at vente over en time før vi kommer til. Bella græder da vi ankommer, men falder hurtigt i søvn på Tim efter vi har sat os i venterummmet. Jeg sidder og stener over filmen “Drive” (måske en liiiiidt voldsomt film i et rum, hvor mange sidder med skader! Haha!), som vises i værelset, og Tim blunder lidt. Lidt i to bliver vi ført hen til et behandlingsrum, men der går efterfølgende over 30 minutter før der faktisk kommer en læge. De er ret pressede og underbemandet, får vi senere at vide. Den sødeste læge kommer ind og han vil meget gerne have hende i røgent. Bella græder rigtig meget under selve undersøgelsen – hun har ellers sovet det meste af tiden. Lægen synes, at det tyder på et brækket kraveben. Vi bliver sendt videre til røgent og derfra går det ret hurtigt; 10 minutter efter sidder vi ude i venteværelset igen. Damen i røgent har dog allerede fortalt os, at der er et brud. Lægen kalder os ind igen; Bella har et brækket kraveben, men ved små børn gør man intet, da de heler så hurtigt. Hun skal hverken i slynge eller andet. Hun vil desuden begrænse sig selv efter hvilke bevægelser, som gør ondt, så vi behøver ikke at være dem som begrænser hende. Derudover må vi give hende smertestillende i form af Panodil. Efter ca. 10 dage vil hun ikke længere mærke noget til kravebenet, men det kan tage op til to år før det faktisk er helet helt igen. Kl. 3.30 lå vi hjemme i vores seng.

Det har været så hårdt at se hende så ramt. Det første døgn lå hun fuldstændig stille på sofaen hele dagen. Hun rørte sig nærmest ikke og var konstant badet i sved. Det var også den dag, hvor det var allervarmest! Som resutalt er hun så nu sat ind i varmeknobber på hele overkroppen (hvor længe varer sådan nogle? Det er 3. dag, og de er der nu). Den lille stakkel. Både Tim og jeg har skiftevis flere gange gået ind i et andet rum, hvor vi har fældet en tåre, fordi det har været så hårdt at se hende så skidt. Vi har fået at vide, at det ikke er noget problem at tage på ferie på lørdag, så det er stadig planen. Desuden kan vi mærke, at det for hver dag går fremad. Nu klager hun kun over smerter, hvis det er fordi hun skal skifte stilling. Den første dag var det non-stop. Hun vil også gerne selv flere ting; hun har været i karbad, i badebassin og går rundt og leger – hun bruger bare ikke rigtigt sin venstre hånd så meget.

Nå, nu synes jeg altså vi fortjener lidt held i sprøjten! Synes godt nok at de sidste tre måneder har været drøje på mange måder. Og gerne ikke flere fysiske uheld nu, tak! Vi har købt 4 skrabelodder den sidste uge, fordi vi mente, at der måtte være noget held til os et eller andet sted 😉 (Vi har vundet 100 kr og i alt købt for 200 kr – flot!). Hvis jeg skal vende det til noget positivt, så har vi virkelig været meget sammen og det har været ret hyggeligt. Det har været familietid af højeste kvalitet! Nu krydser jeg bare fingre for, at hun er endnu mere frisk lørdag, når vi flyver mod Samos.

Late friday night my daughter fell out of our bed and broke her collarbone. Poor thing! We spent most of the night in the ER. She’s alright, but is still in a lot of pain. The doctor told us that we can still go to Samos, Greece on Saturday, so that’s lucky!