Mit hjem har brug for de her ting

Bellas første biotur

Bellas første bioturAdlinks:
Sweatshirt og bukser fra Mini Rodini HER og HER

Jeg holder virkelig søndag i dag. Dagen startede kl. 10.05, da Bella vågnede (ja, I læste rigtigt. 10.05. Jeg elsker mit lille B-menneske). Klokken 11 drog vi mod banegården og biografen, fordi vi havde aftalt at teste om Bella er blevet stor nok til biograf. Der var dog et kæmpe kaos i biografen, da NETs igen-igen var nede (det var de også flere steder i landet i går) og derfor var der lange køer alle steder, både for billetter og for at betale for slik. Bella tog det dog i stiv arm, da hun var lettere fascineret over bland-selv-slik konceptet. Det lykkedes at få samlet slik, chips og cola sammen, og imens Tim stod i kø for at betale, så gik jeg op i salen med Bella. Først ville hun ikke ind i mørket, men da hun fik øje på den kæmpe store skærm, faldt hendes kæbe ned, munden gik op og øjnene blev store. Fuldstændig pareliseret gik hun stille hen mod rækkerne. “Se moar! Se der!”. Allerede der vidste jeg, at det ville blive et hit. Stadig helt zombie-agtig fik jeg hende hen til vores pladser. Jeg glemmer aldrig det lille ansigt imens vi gik. Den situation kommer jeg til at genspille i mit hoved i mange, mange år frem. Jeg er faktisk helt ked af det på Tims vegne, over at han gik glip af hendes første fem minutter i salen. Det var helt magisk at være tilskuer til. Hun var optaget reklamerne, af forfilm og af den lille (iøvrigt, helt fantastiske) kortfilm der var før filmen, om to ensomme vulkaner. Og selve filmen “Inside Out” får både min, Bellas og Tims anbefaling. Bella ville ikke med ud af salen, da filmen sluttede. Jeg havde slet ikke turde håbe på, at det ville gå så nemt og jeg havde ikke regnet med, at vi ville få set hele filmen. Jeg tror, at vi skal i biografen snart igen 😉

Nu står den på afslapning på sofaen, rester af vores biografslik og så kom jeg vist til at love, at vi skal ned og fodre ænder ved søen senere. Næste weekend er jeg på Kreta og kører drinks ned, så det her kunne ikke være en mere perfekt weekend.

Bella er 2,5 år – hvornår tog I jeres børn/niecer osv med i biografen første gang? Og var det en succes?

Today I took Bella to the movies for the first time ever. I thought we would have to leave half way into the movie, but she was so fascinated by the whole thing and she didn’t want to leave when the movie ended. Big success! She’s 2½ by the way. When did you bring your child to the movies for the first time?

bloglovin

14 kommentarer

  • Min søn Oskar er lige blevet 3 år, og jeg tror desværre ikke at han er klar til en bif-tur – selvom moderen bestemt er 😉 Det kunne være så hyggeligt, og jeg glæder mig til at han kan sidde stille længe nok….det må jo komme en dag 😉 mvh Matilde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det var vildt hyggeligt, så glæd dig til at I skal første gang!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Vores Axel var lige fyldt tre, og han var vild med konceptet!
    Det var sidste sommer, og vi så Postmand Per. Siden har vi været afsted nogle gange, og det er et hit hver gang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Fedt at høre, at det bliver ved med at være et hit! Jeg glæder mig allerede til, at vi skal have hende med igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melisa

    vi var inde og se inside out i onsdags (første tur ude sammen siden vi blev forældre for 9 uger siden) den er jo genial – og de to kortfilm – det er derfor jeg elsker Pixar!
    Jeg og min mor havde min mor med inde og se biler da den kom ud dengang – jeg tror han var 2.5 også ca, måske lidt yngre. Han var også tryllebundet fra start til slut. Min niece derimod havde vi med i biffen sidste år og se sådan træner du din drage 2. Hun var 6 – og var klar til at gå efter 10 minutter. Det er sjovt sÅ forskellige børn er

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja det var da “sjovt” så stor forskel der kan være! De fleste af vores venner har ventet et halvt års tid længere end os, men vi fornemmede at hun var klar. Og heldigvis havde vi ret!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ikke selv børn, men vil bare lige sige, at jeg elsker indlæggene med Bella og generelt dine skriverier om det at være mor. Det er simpelthen altid så hyggelig læsning, og jeg glæder mig helt til selv at få børn engang 🙂 Min kæreste og jeg skal i øvrigt i biografen snart og se “Inside Out”, så skønt at høre, at den også er noget for voksne.

    – Linnea // linneabl.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tak det er jeg virkelig glad for at høre. Jeg tænker tit på og frygter lidt, at alle jer uden børn ikke gider at læse de indlæg som handler om barn, familie og moderrollen. Så tak for din kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Lyder som en rigtig hyggelig tur ☺️ Og hvor ser hun bare sød ud i det tøj ☺️ Min datter på 26 måneder interesserer sig slet ikke for film og fjernsyn endnu. Hun vil nogen gange gerne se lidt Rasmus klump, men ikke mere end højst 2 min af gangen. Så hendes første biotur bliver nok en gang om mange år ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Sjovt som de kan være så forskellige. Bella har elsket TV fra hun var knapt et halvt år. Kan også huske at hun var fascineret af Tour de France den første sommer (mere end hendes forældre er),

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Ih, tak for det her indlæg! Jeg sad i dag og tænkte at jeg ville tage min kusine med i biografen og se inderst inde, i morgen, men mig og hendes mor blev enige om at hun nok var for lille til netop den film, og hun er på alder med Bella.. Kunne Bella godt forstå den, eller synes hun bare at den var sjov at se uden at det gav så meget mening?
    Nu får jeg jo helt lyst til at give det et forsøg, selvom jeg ikke er sikker på at det vil blive lige så stor en succes 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg ved ikke hvor meget af en historie Bella forstår, men hun forstår scener – det er helt tydeligt på hendes reaktioner. Men selvom hun ikke forstod hele filmen, så havde hun en fed dag! Hun var også ret fascineret af den store skærm.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har ingen børn, men til gengæld har jeg lige haft et lånebarn med inde og se filmen.. Vi var virkelig imponerede over selve filmen, men syntes forfilmen var så dårlig, sjovt med forskellige opfattelser. Men filmen var virkelig virkelig fed, og jeg er ellers ikke til tegne- og animationsfilm, for jeg har aldrig set den slags.
    Måtte ikke se disney sjov som lille osv, så det siger mig intet, og synes, at alle de Frozen, Toy Story, Løvernes Konge osv som alle andre gik helt amok over, var røvkedelige. Også da jeg var yngre. 😀
    Men denne her faldt jeg for!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Den med vulkanerne? Sjovt, den synes jeg var helt, helt fantastisk og jeg blev helt rørt over den!
      Men ja, Inside Out er super god!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit hjem har brug for de her ting