Lørdag med juleknas og om ikke at være på toppen

Jeg er på vej i sommerhus for at hygge med gode venner. Den står på brændeovn, julebag og spil. Helt perfekt! Jeg er ikke på toppen for tiden, da min angst (som jeg har haft i mindre grad siden mine teenageår) spasser ubegribeligt ud lige nu. Det er på tiden at få gjort noget ved det. Det er et emne som ligger mig meget på sinde at dele med jer, men ikke lige imens jeg står midt i det. Men det kommer 100% -promiss. Nu vil jeg bare fylde mit bæger op med gode ting. I morgen har jeg både overraskelse til jer og et sneak peek på, hvor vild december bliver her på bloggen.
Hvis I også har lyst til at bage i weekenden, så kan jeg anbefale mine julecupcakes her. Opskriften er HER

Det er meget sjældent, jeg kommenterer på blogindlæg, men i dag kan jeg mærke jeg er nød til det. Først vil jeg sende den allerstørste og varmeste krammer afsted til dig.
Jeg har haft angst fra jeg var 15 til jeg var 30. Svingende fra helt alvorlig angst der fuldstændigt styrrede mit liv og jeg var ude af stand til at arbejde eller studere til mildere grader hvor jeg med små justeringer kunne leve med det. Det er så hårdt at leve med. Jeg var i et langt behandlingsforløb fra jeg var ca. 25 år til jeg var 30 år og det er det bedste der er sket for mig. I dag hvor jeg er 36 år titter angsten kun meget sjældent frem og jeg er blevet god til at håndtere det. Uanset hvor alvorligt din angst er så håber jeg du har mod på at få hjælp. Jeg husker du tidligere har skrevet du har nogle svære familierelationer, men ud fra dine indlæg ser det ud som om du har en rigtig dejlig kæreste og gode venner og at du er ret tæt med din søster. Det betyder, så meget når man har det svært at have gode og kærlige mennesker omkring en. Jeg håber, du får en masse kærlighed fra dem og din datter.
Klem fra Christina