Camel crush

Mit år 2015 – et hårdt år

8Mit år 2015 - et hårdt år

2015 var et utrolig hårdt år hos mig, men jeg sidder tilbage med en følelse af at jeg kom igennem – og jeg kom klogere ud på den anden side.

Starten på året og det meste af foråret var egentlig ret fint. Jeg startede i nyt job, som jeg – til at starte med – var glad for. Det virkede som at alt startede fra en frisk og det føltes godt. Desværre blev der lovet en masse, som aldrig blev holdt og pludselig var ansvaret mit. Der begyndte jeg at søge andre jobs imens, fordi jeg var nået til et punkt, hvor jeg havde ondt i maven, når jeg skulle afsted om morgenen og jeg betvivlede pludselig egne evne mere end nogensinde før. Det hele sluttede heldigvis i juni, hvor jeg efterfølgende gik selvstændig med bloggen – en beslutning som jeg er utrolig glad for i dag. Det er en af de gode ting der kom ud af 2015.

I foråret skete der desværre også noget, som i den grad påvirkede resten af året for mig – vores bilulykke (her) . Jeg følte – og føler stadig lidt – at vi snød døden og at jeg derfor lever på lånt tid. Hvis det giver mening? Derfor fik det også den angst, som jeg har haft siden de tidlige teenageår, til at accelerere og blive mere voldsom, end den nogensinde har været. Og netop angsten tog pusten fra mig i de sidste måneder af året, hvor jeg til sidst fik samlet mod til at kontakte min læge og vi er nu i gang. Det bliver både hårdt, men nok også en af de bedste ting, som jeg nogensinde kommer til at gøre for mig selv. Og det er rart at vide.

Jeg snakkede om året 2015 med Tim den anden dag, og selvom han er enig i, at året sluttede på den hårde note for mig, så syntes han også, at vi skulle huske de gode ting ved. Fordi han syntes bestemt ikke, at det havde været all bad. Og det har han egentlig ret i – jeg skulle bare lige mindes om det. 2015 har været det år, hvor vi har rejst mest siden vi fik Bella og det har været virkelig dejligt. I kan se alle vores rejser for året i indlægget her. Nogle af ferierne har også været nogle af de bedste med barn. Vi var især begge ret glade for vores ferie på Mallorca. Den var både spontan og kort, men den var lige hvad vi havde brug for efter ulykken, vi blev SÅ positivt overrasket over Palma og vi har sjældent spist så godt, som vi gjorde der. Desuden havde vi bare rigtig mange gode øjeblikke – som familie og som kærester – som vi vil huske.

Desuden har 2015 været et år, hvor vi har været meget bedre til at være kærester, og ikke kun et forældre-team, og det er virkelig fantastisk. Og jeg elsker rollen som mor mere end jeg har gjort før. Rigtig gode ting, som jeg vil tage med mig i år.

Og hvad så med 2016? Hvad ønsker jeg mig der? Jeg ved allerede, at 2016 byder på forandringer for bloggen. Jeg deler det snart med jer! Måske allerede i den kommende uge 😉 Det er noget jeg glæder mig til og som jeg nok også har haft brug for et godt stykke tid. Så starter Bella i børnehave og det er også en stor milepæl. Min store lille pige. Jeg vil gerne have en smule mere økonomisk stabilitet i forhold til mit liv som selvstændig. Lige nu er der meget store udsving fra måned til måned. Så vil jeg gerne bruge mere tid med og dyrke mine veninder. Noget som jeg ikke har været særlig god til i 2015.

Slutteligt så vil jeg gerne takke jer for at have været med gennem 2015. Jeg sætter så utrolig megen pris på jeres kommentarer og engagement, og I gør det hele en del sjovere. Så tusind tak for 2015 og jeg glæder mig til at dele 2016 med jer!

2015 was a tough year for me. The year started with me getting a new job, which I was pretty happy about – in the beginning. But I was promissed things that were never kept and in June we went our separate ways. I made the blog my full time job and that is something I don’t regret – at all. In spring we were in a car accident which gave me anxiety the rest of the year. It has been tough, but I’m on the right path now and handling it. On a positive note 2015 was the year, since I became a mother, where I travelled the most (see all the vacations here). And they were all great trips! My boyfriend and I also became better a being a couple again – and not just a parent team. I’m looking forward to 2016 which I already know will have changes for the blog in store. I’m telling you more very soon! Thank you for following – you make blogging more fun, so thank you!

bloglovin
   

13 kommentarer

  • jeg synes det er så fint og modigt af dig, også at skrive om de hårde ting. Stor respekt for det – håber dit 2016 blir’ fantastisk! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tak Louise. Det er oftest faktisk en hjælp for mig selv at “tale ” om det. I lige måde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har selv lidt af angst og jeg kan varmt anbefale psykolog Pippi Sprogøe som holder til nede ved Mageløs i Odense.
    Jeg er angstfri idag – pga hende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Sikke en anbefaling! Hun er hermed noteret, hvis der ikke er kemi med den første. Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Godt nytår, Jeanett. Tak for dine ærlige indlæg. Godt at du gør noget ved det der gør ondt!
    Alt det bedste i 2016 til dig og din lille familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Husk vi altid er her ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Kære Jeanett

    Tak for en dejlig blog! Jeg håber, at det nye år vil bringe dig en masse godt.

    Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan din angst viser sig – kommer det i anfald, eller hvordan påvirker det dig?
    Jeg er nemlig bange for, at jeg selv er ved at udvikle angst, og selv med en mor, som er psykolog, er jeg bange for at gå til lægen med det. Det er dejligt, at du åbner op.

    Rigtig godt nytår!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone Storm

    Godt nytår til dig og dine Jeanett 🙂 Jeg elsker at følge dig på bloggen, og du skriver om mange gode ting.

    Dejligt at du har Tim til at minde dig om de gode tider. Kender udemærket det med at fokusere på det negative, men har heldigvis en dejlig kæreste som også minder mig om de gode stunder 🙂

    God fornøjelse med at få bearbejdet din angst. Det er det eneste rigtige at gøre at arbejde med den 🙂 Taler af erfaring 🙂

    Det bedste til dig og dine i 2016 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er smadder glad for, på dine egne, at du endelig er ved at få snakket med lægen om angst. Det er simpelthen så vigtigt, at man tager psykiske problemer i opløbet, så det ikke ender med et sammenbrud. Så stort held og lykke med det!
    Desuden mange tak for, at dele så mange personlige ting, fra en personlig vinkel. Det er en stor inspiration og læse med.

    Lad 2016 blive et godt år for alle 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Helt enig og mange tak! Tak fordi du læser med! Vi satser stort på 2016 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] år, da 2015 gik på hæld, sagde Tim til mig, at selvom 2015 havde været et hårdt år, så skulle jeg huske på, at der […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Camel crush