Om at finde det rigtige navn og “vores” drengenavn

Annoncelinks:
Bluse fra Wheat på udsalg HER

Flere af jer har spurgt, om jeg ikke vil dele, hvordan vi kom frem til Bellas navn. Og jeg tænkte, at det egentlig kunne være ret hyggeligt at have det på skrift. Nu må I ikke blive personligt fornærmet, hvis jeg ikke er/var til et navn, som I eller jeres børn hedder – det er jo en smagssag og desuden har jeg skrevet det hele med et glimt i øjet 😉

Det er en stor beslutning – især fordi man ikke bare kan ændre det eller fortryde. Vi var helt enige om et drengenavn -lige fra vi begyndte at prøve på “Projekt Baby”. Men vi var så uenige om pigenavne, at vi besluttede at skyde den diskussion til vi faktisk vidste, om maven gemte på en pige. Det gjorde den, som I nok ved og derfor havde vi lige pludselig vores sag for. Vi startede med begge at spille vores favoritter på banen; jeg var syg med Belle og Tim nævnte ret hurtigt Kira. Jeg var cirka en femtedel af et nanosekund om at veto Kira. Tak, men pænt nej tak herfra. Belle (jaja, det er Disney – men så fint!) er så yndigt og med fin betydning. Desuden er det fransk og Bella er lavet i Frankrig (på denne ferie). Det passede da perfekt! Tim nedlagde veto og jeg var ulykkelig. Jeg havde håbet, at han ville bløde op i de måneder, hvor vi ikke havde diskutere emnet, men han var faktisk kun blevet mere sikker i sin sag. Han smed så Lola på bordet. Stilhed. Derefter begynder jeg at grine. Indtil jeg opdager, at han mener det sgu! Who are you og var jeg virkelig i gang med at få et barn med dig?? Den røg ud til højre. Jeg behøvede ikke engang at veto. Han fangede det alene på baggrund af min reaktion. Godt, så var der stadig håb for os. Jeg luftede Jasmin, men fik samme tur og blev hvis også kaldt “Disney fanatisk”. Nå, okay – nu måtte vi sgu trække ærmerne op og kæmpe lidt for at finde noget, som begge partner kunne leve med. Vi kunne egentlig begge to godt lide Olivia. Sødt, feminint, kort og passer både til en voksen og et barn. Men det var allerede begyndt at være meget populært og kravlede hurtigt op at Top 50. Vi var begge meget enige om, at navne fra Top 20 og op, dem gad vi ikke. Alle synes jo, at deres afkom er specielt – og så skal man ikke være en ud af 5 der har samme navn på samme stue (på Bellas nuværende stue er der fire (!) der hedder Magnus). Vi lagde Olivia lidt væk, men det var et navn vi begge kunne lide og leve med, så det var en back-up, hvis vi ikke kunne finde andet. Jeg kunne stadig ikke slippe Belle og bragte det på banen igen. Tim nægtede stadig, men fornemmede alligevel, at det var vigtigere for mig end vi begge havde regnet med. Han kom på Annabelle. Vi havde egentlig hele tiden planlagt, at babygirl skulle hedde Anna til mellemnavn (men uden at det skulle bruges i det daglige), da vi begge har haft en oldemor Anna, som betød meget for os. Jeg var faktisk ikke afvisende og synes det var pænt. Især fordi, at jeg tænkte, at jeg ville kalde hende “Belle” som kælenavn i det daglige og derved få det sneget ind 😉 Men det var også et meget langt navn. Meget, meget langt. Og sammen med kombinationen af efternavne, kunne det faktisk ikke stå på fx et sygesikringsbevis. Og det var jeg ikke vild med. Samtidig så det på skrift virkelig bombastisk ud. For at prøve noget nyt i navnejagten, så begyndte vi at analysere på, hvilke typer af navne, som vi begge godt kunne lide. Tim faldt meget for halvkorte navne, som endte på a og jeg havde en fascination af navne, som var meget feminine og piget. Og gerne nogle, som lyder lidt som prinsesser og royale (et par år før vi får Bella, er mine yndlings navne Elizabeth og Victoria, men især sidstnævnte når at blive for populært inden). Tim foreslog Bella, men den eneste Bella jeg kendte til der, var den svenske blogger BlondinBella. Det var fandme for poppet, at opkalde sit barn efter en blogger, så jeg afviser det faktisk hurtigt. Men Bella kommer jo af Isabella, så det var også en mulighed? Vi synes begge, at det er utrolig pænt, men der er en Isabella i Tims nære familie og vi bliver derfor enige om, at det er for weird. Desuden var det langt ligesom Annabelle og, på det tidspunkt, på Top 5 over navne. No go. Vi var ved at løbe tør for ideer og havde kun to “kompromis navne”, som begge kunne leve med, men ingen af os var forelsket i nogle af dem: Olivia og Annabelle. Jeg overvejede Annabelle længe og flere gange, da “Belle”-delen virkelig trak i mig. Det spillede bare ikke 100% for mig. Nok også fordi, at jeg ikke er til dobbelt navne og det er navnet jo lidt. Tim og et par af vores venner foreslog, at Anna jo også kunne laves til fornavn i stedet for mellemnavn. Jeg var bare ikke så frisk, da det både var på Top 5 og det er bare for “almindeligt” til min navnesmag. Selvom jeg egentlig syntes, at det var et pænt navn (som også betød noget for os begge). En aften fandt vi på, i ren desperation, at vi ville prøve en ny metode; vi ville skrive de navne, som vi kunne lide ned og se, hvordan det så ud visuelt med vores efternavne. Vi skrev selvfølgelig både Olivia og Annabelle ned, og der bliver ret sikker på, at Olivia ikke er “vores” navn. Det er et flot navn – også rent visuelt – men det føltes bare ikke rigtigt. Det føltes ikke, som mit barn, da jeg så hele navnet skrevet ned.  Annabelle gav ingen afklaring og vi sad derfor bare begge to og sukkede. Jeg skriver for sjov Belle ned og smiler lidt opgivende til Tim. Han tog derefter kuglepinden ud af hånden på mig og kradser det sidste e i Belle ud og skriver et a. Der stod det. Et kort navn, som ender på a og så tæt på Belle, som det kan være uden at være det. Endda med samme betydning som Belle – bare på et andet sprog (og selvom hun er lavet i Frankrig, så er vi begge to langt mere til Italien end Frankrig). Det ser desuden flot ud med vores navne. Jeg kiggede lidt på det. Tyggede lidt. Jeg kiggede op på Tim og sagde “Det kan godt være, at det faktisk er det”. Der går en uge eller to, hvor vi begge gik og smagte på det inden vi er ret enige om, at det føltes helt rigtigt. Bella lyder også lidt frækkere end Belle. Så lige inden jul, da jeg er 6 måneder henne, har vi et navn! Vi var aldrig i tvivl om efterfølgende, at det var det rigtige navn og vi tænkte heller ikke, at vi lige ville se hende før vi tog beslutningen. Hun var en Bella. Vi kaldte hende det dog ikke inde i maven og jeg mindes kun, at vi fortalte det til den nærmeste familie inden selve fødslen.

Drengenavnet vi havde, var Elliott. Og netop med to T’er, fordi vi syntes at det kunne være sjovt, at have det når jeg også har det i mit navn. Jeg har en stor forkærlighed for engelske drengenavn, men mange af dem fungerer bare ikke på dansk (jeg kan fx. godt lide Eugene også, men forestil jer det lige blive læst op fra klasselisten “Øv-gene”. Det samme med Nathan – det ville komme foretruende tæt på “Satan” på dansk). I dag tror jeg dog ikke, at vi ville vælge Elliott. Jeg kan stadig godt lide det, men er bare ikke lige så forelsket, som jeg var for 3-4 år siden, men jeg har ikke andre navne ellers. Til gengæld er jeg helt head-over-heels med et andet pigenavn, som også passer rigtig godt til Bella. Jeg siger det ikke, fordi jeg er ikke 1000% sikker på, at vi ikke får flere (jeg er dog 90% 😉 ) og det er allerede begyndt at blive mere populært, så det skal helst lige stoppes 😉

Hvordan med jer og navne? Var det svært for jer med børn at finde frem til det rigtige? Og jer andre, som endnu ikke har – har I nogle favoritter klar?

Kjole fra Mini Rodini på udsalg HER

We had a tough time finding the right name for Bella when we we’re expecting. I loved Belle, which Tim hated, but he love Kira and Lola which I hated too. We considered Olivia, Annabelle, Isabella, but ended up with Bella – and it’s perfect. Did you have a hard time finding the right name?