OOTD #397: Arbejdsdag, Tim i fjernsynet og min kjole på udsalg

One girl down

One girl down

Klokken lidt i seks listede Tim ud af døren og forsøgte stille at låse, så hans to piger ikke vågnede. Jeg gjorde desværre bare og jeg kunne også høre, at Bella lå og gryntede lidt inde i sin seng. Normalt plejer Tim ikke at tage afsted på sådan et umenneskelig tidspunkt, men han skulle i radion og interviewes angående det her. Det er en vild dag i odenseansk politik og jeg forventer faktisk, at resten af dagen bliver travl og spændende. Jeg er selv blevet citeret i denne artikel (nederst). Man bliver bare så træt af tonen i debatter på sociale medier.
Nå, men tilbage til min morgen. Jeg når at falde i søvn igen, inden klokken 6.40, hvor Tim er tilbage og kan derfor nå at få Bella op og aflevere – dejligt, så skal jeg ikke op og ud i kulden. Men han kommer straks ind til mig og siger, at Bella er utrolig varm. Hun bliver båret ind i vores seng og hun er rigtigt nok ret varm samt helt stoppet til i næsen. Det bliver til en sygedag til Bellamus. Vi falder begge i søvn hurtigt, men vågner (begge), da Tim kører på arbejde. Bella bliver stiktosset, da svaret på “Hvor er far?” er et “Han er taget på arbejde skat”. Hun skriger, sparker og vrider sig. Når hun er mest skidt, så er det kun far der dur 😉 Jeg får dog distraheret hende med en glas vand, som hun bunder og derefter falder hun i søvn mens jeg nusser hende på maven. Sådan sover vi en times tid, indtil hun vågner og insisterer på at kravle ned i mellem mine fødder (?), og sove videre der. Hun ligger helt ude på kanten og det får jeg altid noia over, da det jo var et fald ud af vores seng, som gjorde, at hun brækkede et kraveben sidste år (læs her). Men vi falder begge i søvn (den ene mellem mine fødder) og kl. 9.45 synes Bella det er tid til at stå op. Bestemt et lækkert tidspunkt at sove til – hvis jeg ikke var blevet vækket fire gange (!) siden kl. 05.50.

Vi ligger nu med dyner i sofaen. Jeg blogger og besvarer mails – og Bella ser Netflix på iPad’en. Det bliver en sløv fredag med noget nem aftensmad, men ved ikke hvad? Gider ikke take away, det har vi fået lidt rigeligt denne uge. Men aftenen skal ellers bare stå på X Factor og et glas vin. Hav en skøn dag!

Fun fact: Bella ser tegnefilmen “Over hækken” på Netflix (som er rigtig god – og den har et godt soundtrack!). Jeg glæder mig til en dag, at kunne fortælle hende, at da filmen udkom for mange år siden, gik hendes mor rundt ude i Bilka i et kæmpe kostume, som en af figurerne, og hilste på børn og fik taget billeder. Jeg havde en promotionjob og selvom jeg primært var på natklubber, så fik jeg en gang i mellem også sådan nogle “skæve” vagter. Det var vildt sjovt og ret varmt 😉

Ps. Jeg smutter på posthuset senere, så skal I have noget med fra min Tictail, så er det inden kl. 15. Besøg den HER.

bloglovin

7 kommentarer

  • B

    Jeg har godt hørt Tim i radioen, på P4. Min kæreste insisterer på at vi tilhører det segment nu. Jeg har faktisk også set Tim på tv. Vores Tv2play er af uvisse årsager indstillet til Tv2 Fyn (vores lokale /regionale? Tv2 er ellers øst) og jeg skal på en computer for at ændre det og glemmer det altid. Så vi er altid opdateret på Fyns nyheder.
    Mht de sociale medier undrer det mig til stadighed at man overhovedet gider skrive sine kommentarer, som lidt virker som ligegyldige, sure, ukonstruktive udbrud. Og når det så ovenikøbet bliver direkte ubehagelige undrer det mig endnu mere…
    Som du selv nævner er det jo reelt nok at være uenig. Men sig det dog på en ordentlig måde.
    Nå men god weekend og god bedring med Bella.
    //B

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Vi er helt enige mht de sociale medier – jeg fatter ikke, hvordan folk kan få sig selv til at udstille deres egen dumhed og uvidenhed til offentligt skue 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    “Men vi falder begge i søvn (den ene mellem mine fødder) og kl. 9.45 synes Bella det er tid til at stå op. Bestemt et lækkert tidspunkt at sove til – hvis jeg ikke var blevet vækket fire gange (!) siden kl. 05.50”

    Uh dejligt at have et job, hvor du heldigvis selv bestemmer og kan krybe i seng igen til ud på formiddagen – også selvom du er blevet vækket et par gange i løbet af morgenen (i stedet for hele natten).
    Min mor står op 5.30 hver(!) morgen for at nå sin første klient på sit arbejde klokken 8, og hele efteråret har min lillesøster været syg og ind og ud af hospitalet, men min mor er i gang med et vigtigt forskningsprojekt og kan derfor ikke blive hjemme, så flere uger i træk var hun (mere eller mindre konstant vågen) på hospitalet med min søster indtil klokken 6, hvor hun skulle videre på arbejde til klokken 17 (og så tilbage til hospitalet osv. osv.)…….. bare for at sætte det lidt i perspektiv! 😉

    Men rigtig god bedring med smukke Bella!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg har faktisk ikke nævnt den detalje, at jeg desuden kom i seng kl. 01.30, fordi jeg arbejdede 😉
      Jeg ved bestemt godt, at jeg ikke kan klage, hvis man sammenligner det med dem som har det værst i vores samfund. Men derfor kan jeg godt synes, at det var en lidt hård morgen ovenpå en lang aften i den anden ende 😉
      Men respekt til din mor – det kræver sin kvinde at gøre det hun gør!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Det er også helt i orden! Jeg ville også bare sætte det lidt i perspektiv, så du måske kunne nyde, at du trods alt kunne blive i sengen med din skønne datter til klokken 9.45 uden at skulle bekymre dig om at skulle ud i kulden og på arbejde.

      Men tusind tak – er også stolt af min mor! Som belønning har min søster og jeg givet hende en biograftur og middag med vores far, og imens vil vi nyde en masse lækre nachos til X Factor…. evt. en idé til jeres aftensmad også? 😉

      Hav en dejlig weekend og tak for en skøn blog!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Perspektiv er sundt ofte at få 😉 Og det er bestemt skønt selv at kunne styre min dag!

      Åh det er virkelig sødt af jer! Hmm ikke en dårlige idé! Det er i hvert fald hurtigt at lave!

      Tusind tak – og rigtig god weekend til dig også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Tusind tak for dine meget søde tilbagemeldinger – det sætter jeg stor pris på. Uden at ville udstille nogen synes jeg desværre, der er en tendens til, at nogle bloggere enten ignorerer kommentarer eller straks går i forsvarsposition, hvis man retter “kritik” eller stiller undrespørgsmål, hvilket er rigtig ærgerligt.

    Respekt for at svare så positivt på min kommentar, som måske kunne misforstås eller tages som kritik. Det er en god egenskab!

    Hav en skøn aften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD #397: Arbejdsdag, Tim i fjernsynet og min kjole på udsalg