Etsy fund #1: Enkle ringe

OOTD #398: Ny Envii-kjole og en politisk holdning

OOTD #398: Ny Envii-kjole og en politisk holdningOOTD #398: Ny Envii-kjole og en politisk holdningOOTD #398: Ny Envii-kjole og en politisk holdningOOTD #398: Ny Envii-kjole og en politisk holdningAnnoncelinks:
Envii dress (HERE) – Line&jo “Miss Ellenberger” earring (HERE) – DKNY “gansevoort” bag (HERE) – Maria Black bracelet – Maria Black ring
Ray-Ban “Erika” sunglasses (HERE) – Gestuz boots (HERE)

Jeg har startet dagen med at få lavet fine shellac negle (se dem på snap: missjeanett), så jeg er klar til stor party i København i weekenden. Jeg glæder mig helt vildt! Resten af dagen står på blogarbejde og så afslapning med serier i aften. Bella og Tim har været syge siden fredag og lørdag, men er begge kommet afsted i dag. Det er rart for os alle tre; det er dejligt at de er raske igen og jeg kan endelig få lavet lidt mere end jeg har gjort hele ugen. Jeg har været på café og arbejde alle dage denne uge, ellers fik jeg simpelthen ingen ting lavet. Nu kan vi komme tilbage i en mere normal hverdag igen. Jeg er dog også på café i dag, fordi jeg er blevet helt vild med at sidde uge. En gang om ugen er slet ikke nok (som ellers bare var mit “mål”).

Min kjole her fra Envii er spritny (det er et minus ved at sætte sig på café – man er omringet af alle butikkerne fyldt med fristelser!). Jeg synes, at printet er så fint og stylen er ret nem at bruge til hverdag. Jeg planlægger også, at den skal med mig til Madeira, da den også vil være fin med bare ben og flade sandaler. Den er lidt lille (over brystet) og kort i størrelsen. Jeg købte den inde i Envii-butikken her i Odense og en af de ansatte derinde fortalte mig også, at flere af dem var gået en størrelse op, for at få mere længde på. Så jeg vil anbefale, at I går en størrelse op. Den er også online her.

Og så et lille, men vigtigt politisk indspark; normalt diskuterer jeg ikke super meget politik her på bloggen. Ikke fordi jeg ikke har stærke holdninger, men fordi jeg ikke orker debatterne (jeg gør gerne med jer, mine læsere, men politiske indlæg tiltrækker mange sære typer, som normalt ikke kommer herinde) og også fordi, at jeg gerne vil have at alle skal føle, at dette er et rart og hyggeligt sted at komme. For meget politik “ødelægger” lidt den hyggelige stemning, synes jeg. Men jeg har omvendt en stor platform og et talerør, og lige nu, er jeg så grundlæggende ked af vores flygtningepolitik. Jeg gider ikke gå i detaljer med det hele, men jeg kan godt forstå det knapt så charmerende ry vi er ved at få ude i verden. Der er tale om mennesker, som har mistet alt, hvad de har og ejede – og tilmed også deres kæreste. Kunne vi ikke byde dem lidt mere end at rippe dem for værdigenstande og derefter tilbyde dem et telt at bo i? Og desuden holde børn fra deres forældre i 3 år (jer med børn – forestil jer lige det!). Vi har så meget – de har så lidt. Øv, jeg er træt af tonen i debatten og håber snart, at den vender. Mit kryds til næste valg, bliver virkelig præget af, hvilken flygtninge politik partiet har. Så. Det var rart lige at få sagt.

In my new dress from Envii: love the print and the drop waist! I think I’m gonna bring it with me to Madeira in a few weeks. And then I wanna say something important: these days Denmark is being talked about a lot in media and press all over the world. I hate the new law that was voted in this week where DK now is allowed to take jewlry from refugees as “payment” for getting into our country. I think it’s horrible. These people has already lost everything. Let’s show more love, less cynicism.

bloglovin

51 kommentarer

  • Mia

    Jeg håber virkelig ikke, du tager denne kommentar alt for hårdt, men.. Jeg synes sgu det er ærgerligt, når der går politik i de på bloggen her. Ikke fordi jeg hverken er enig eller uenig, men jeg kan simpelthen ikke se, hvad det har at gøre med din ellers fine kjole. Tror måske også det der “irriterer” mig lidt er, at jeg føler du laver lidt politiks reklame for din kæreste og hans parti. Hvilket jeg jo i for sig godt kan forstå. Synes bare der virker så ærgerligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg kan forstå irritationen, hvis man bare helst vil læse om kjoler. Men du må lige forklare mig, hvor reklamen for min kæreste (eller hans parti) er lige her? Min kæreste er ikke i landspolitik og jeg er meget, meget uenig at S stemte for det foreslag i denne uge. Endda skuffet, vil jeg kalde det. Handler irritationen måske om, at vi generelt er politisk uenige eller tolker jeg det forkert? (fordi så må du sige til).

      Politik er jo en rigtig stor del af min hverdag og det vil derfor også være en del af bloggen til tider. Det kan ikke undgås. Men jeg går MEGET op i, ikke at bruge min blog til at “præge”, så din kommentar gør mig mest bare ærgerlig, fordi jeg vil føler, at jeg skriver utrolig lidt om politik, i forhold til hvor meget det fylder i mit liv. OG at jeg netop er meget, meget obs på, at jeg ikke skal “bruge” bloggen på den måde. Så jeg kan i hvert fald melde tilbage, at det ikke er det jeg forsøger på – at gøre “reklame” 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia

      Jeg fik skrevet det på en forkert måde 🙂 Jeg er all in for, at du laver flere politiske indlæg! Jeg synes dog det bliver lidt mystisk, at det skal komme som sådan en lidt spydig kommentar til sidst i er indlæg om en kjole. Så hellere gøre det all in. Det gør det mere sagligt. Håber du forstår! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Så forstår jeg bedre hvad du mener. Så det handler om, at du synes, at jeg skal lave det særskilt, ikke? Mode og politik i indlæg for sig selv?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Og min kommentar til sidst var ikke ment som spydig. Mere… Lidt opgivende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia

      Fik også formuleret mig rigtig dumt. Men ja præcis. Det havde klædt det bedre, hvis du havde skrevet det i et indlæg for sig selv og ikke som en “hey P.S”-agtig ting. Hvis du forstår. Og hold kæft hvor er du cool til at svare læsere som mig, der er på tværs. Det er virkelig sejt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg er helt med på, hvad du mener nu! 🙂

      Og jeg synes ikke du er på tværs. Man må gerne være uenig med mig herinde, så længe vi bare fortsat taler ordentligt til hinanden – og jeg synes dine kommentarer er sobre osv, selvom du havde noget kritik. Men den var konstruktiv! 🙂

      Og tak, det er et skønt kompliment at få 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg synes det er fint at du lige kommer med et politisk indslag indimellem. Jeg tror ikke at jeg er i tvivl om hvad din holdning er, men derfor er det alligevel rart at du lige skriver lidt om det. Jeg har haft SÅ ondt i maven det sidste stykke tid over den her flygtningedebat, og jeg kan slet, slet ikke kende mit Danmark for tiden. Jeg har rejst meget og har mange venner i udlandet, som jeg stolt plejer at fortælle om Danmark og vores smukke velfærdssystem, så det her gør oprigtigt ondt på mig, og jeg føler mig langt fra stolt over Danmark for tiden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Vi har det helt på samme måde, Rikke.
      Og tak for dit indspark! Personligt kan jeg også godt lide, når de bloggere jeg læser, en gang imellem lufter lidt politik. Det skal bare ikke være hele tiden og formanende. Men gerne lidt – det tilføjer bare til det personlige ved en blog, synes jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg synes, det er fint, at du engang i mellem berører politiske emner. Måske fordi vi er ret enige politiske.

    Personligt er jeg også imod flygtningepolitikken, men.. Jeg kan ikke sige det offentligt, fordi jeg har simpelthen ikke et svar på, hvordan vi ellers skal klare den økonomisk og integrere flygtninge.
    Mit højeste ønske er, at man på en eller anden måde, får skilt dem der vil intregeres og dem der ikke vil intregeres, men hvordan aner jeg simpelthen ikke. Jeg krydser virkelig bare fingre og håber på det bedste for alle parter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tak Anne for dit indspark 🙂 Jeg har heller ikke alle svarene, men synes fx det er underligt at sænke afgifter på (dyre!) ikke-miljøvenlige biler, mens man siger, at vi ikke har råd til at hjælpe mennesker i nød. Så skal man sige, at man prioriterer andre ting – ikke at vi ikke har råd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Det med at sænke afgifterne er også det mest forfærdelige, jeg nogensinde har hørt om. Værst er, at jeg kender mange, der har stemt på LA udelukkende af den grund. Det er så egoistisk og usmageligt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg må indrømme, at jeg synes det virker lidt mærkeligt at du udtaler at du ikke vil gå i detaljer med flygtningedebatten – men er det ikke lidt dumt når du så alligevel kommenterer på det og tydeligt markerer hvad din holdning er? 🙂 Bare en tanke.. Derudover så synes jeg det er lidt underligt at nævne bloggen som platform og talerør i den forbindelse – hvorfor? Ligesom Mia giver det lidt følelsen af, at du forsøger at “markedsføre” eller pådutte læserne en bestemt politisk holdning, og det synes jeg personligt ikke har noget at gøre på en blog som din, hvor du netop selv også siger at du afholder dig fra store politiske debatter. Tingene hænger bare ikke helt sammen for mig må jeg indrømme. :/
    Jeg vil lige skynde mig at sige, at det altså ikke har noget at gøre med hvorvidt jeg er enig i dine udtalelser eller ej. Jeg er meget uenig med dig, og synes de ting der bliver luftet er præget af en lidt naiv tankegang, men dét har intet med min overordnede kommentar at gøre. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Vi er bare meget uenige – I stort set det hele 😉 Jeg synes fx sagtens, at man kan ønskes sig en mere human flygtninge politik uden at behøver at blive kategoriseres som naiv 🙂
      Jeg må indrømme, at jeg er meget overrasket over at flere ser det som om jeg pådutter og markedsføre. Hvis min kæreste ikke var politisk aktiv, ville du så have det på samme måde? Mine holdninger er ikke hans og hans er ikke mine. Vi er to forskellige mennesker og vi er overhovedet ikke enige om alt herhjemme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      For det første: Jeg græder over den totalt inhumane menneskeopfattelse, flygtningepolitikken i DK er præget af. Det skærer mig i hjertet at se (uønskede) mennesker på flugt, så mange usikre skæbner og fortvivlede børneøjne, og det gør kun perspektivet så meget mere grotesk, når jeg i samme nyhedsindslag skal se folketingspolitkere juble over, at grundskylden i Nordsjælland nu endelig er sænket. Pyh, så kan jeg sove roligt om natten! 😉

      Dernæst: ja, debatten er grim, usaglig og til tider meget unuanceret, men jeg mener vitterligt ikke, man kan forsvare beslutningstagernes standpunkt med, at debatten ikke er gennemskuelig; det handler om én ting: mennesker! Og hvis jeg én gang mere skal høre argumenter om stram økonomi eller manglende omsorg for vores ældre og hjemløse, eksploderer jeg muligvis – og skal så i øvrigt være den første til at forslå at smække vores dyrt indkøbte F-16 fly på DBA! 🙂

      Inden mit blodtryk bliver farligt, synes jeg næsten det mest interessante ved reaktionerne i kommentarfeltet her er, at flere læsere har et lidt forskruet billede af “magtforholdene” her på bloggen. En blog er i sagens natur personlig, og uanset at Jeanett som udgangspunkt har lagt en linje, hvor det primært er nyindkøbt tøj eller hyggelige cafebesøg, der fylder, er det da helt og holdent hendes univers og dermed hendes dagsorden, der skal sættes herinde. At hævde, at et indlæg som dette ikke har noget at gøre på denne blog, er i min optik et tydeligt udtryk for en misforstået opfattelse af bloggen som medie. Og selvom jeg lyder mavesur, skal det altså ikke forstås som et angreb – jeg synes bare, det er tankevækkende, at vi læsere måske begynder at føle et lidt mærkeligt ejerskab i forhold til bloggernes platform og agenda?

      Det er selvfølgelig også nemt for mig at tage godt imod indlægget, fordi jeg er rørende enig. Hvis jeg forestiller mig at læse et indlæg på en blog, hvor jeg respekterer og beundrer personen bag og pludselig indser, at vi er meget uenige i store politiske spørgsmål, ville jeg nok heller ikke kun frasige mig en følelse af at blive lidt skuffet – fordi man så gerne vil bevare sit gennem-positive billede af pågældende person. Men det er jo lige præcis vores personlige meninger og holdninger – mere end en flot kjole – der gør os til, hvem vi er, og uanset holdning, synes jeg altid, det er rart at mærke noget mere af personen bag bloggen. Det giver substans – men nok også en række stærke reaktioner.

      P.S. Jeg har fuldt din blog i så mange år efterhånden, og en sjælden gang imellem pipper jeg lidt i en kommentar; mest fordi tiden ikke tillader megen bloglæsning, og jeg læser derfor ofte indlæggene ret forsinket. Men vid, at jeg sætter stor pris på din platform, bliver inspireret og underholdt – og “holder af” din bloggerperson! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg har ikke særlig meget at sige til din kommentar andet end jeg er meget enig med det du skriver – og at du er pisse velformuleret! (meget mere end mig).

      Desuden synes jeg også, at dine observationer og tanker omkring “magtforholdet” er ret interessante. Og også der er jeg enig med dig. Det er min blog – det er mig der bestemmer. Men derfor hører jeg nu gerne på folks meninger! De skal bare forstå, at det er mig, som bestemmer i sidste ende. Det er jo ikke “vores” fælles blog sammen. MEN – bloggen ville hellere ikke være særlig sjov at skrive, uden læsernes kommentarer 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ps. Jeg ELSKER ELSKER ELSKER din kommentar om, at vi skal sælge vores F-16 fly i Den blå Avis 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Sjovt, den kjole købte jeg også for nogle dage siden, den klæder dig! Den er så pæææn, og ja nem at style. 🙂 Jeg måtte dog gå en størrelse ned (også ifølge ekspedienten), hvilket undrede mig, men det er nok bare den slags kjole, man er nødt til at prøve først – men jeg har også korte ben og er ret spinkel for oven/over brystet, så måske derfor 🙂

    Flygtningekommentaren har jeg det fint nok med, det generer ikke mig, at du skriver om den slags (heller ikke hvis vi skulle være uenige). Jeg gider bare ikke kommentere på det selv, fordi det selvfølgelig er ALLE vegne, og bliver helt.. Suk.. Hvad skal man gøre, og hvad er det helt rigtige, jeg ved det ikke simpelthen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Hvor sjovt med kjolen! Men menneskekroppe er forskellige – og heldigvis for det! 🙂

      Og tak for din mening ang politik. Jeg kan sagtens genkende den der “træthed” omkring debatten. Man kan nemt for lyst til at opgive lidt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har altid været meget interesseret i politik, men de sidste måneder har jeg taget mig selv i at vende det døve øre til. Jeg kan simpelthen ikke holde det ud, og jeg orker ikke at debattere mere, da det som du siger, bliver så træls en tone! Men jeg går også med en rigtig ked af det fornemmelse i maven, og synes virkelig ikke Danmark viser sig fra sin pæne side mere. Som du siger – vi har så meget ift. dem, så hvorfor ikke vise lidt næstekærlighed?
    Nå men, det er en pisse lækker kjole, og du ser virkelig godt ud! Elsker de lange støvler der til 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg genkender alle dine følelser 100%. Tonen er horrible efterhånden. Og det er endda voksne mennesker, som sætter den an!

      Og tak! De der støvler bliver bare ved at være en af mine personlige favoritter 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg har ikke noget klogt input ift. debatten herinde. Ville bare lige sige, at jeg synes du ser suuuuper fin og stilet ud i den kjole!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Jeg er meget enig med dig, Jeanett. Jeg fatter hat af hvorfor man overhovedet har fokus på lige præcis sådanne ting. Hvordan man kommer til at kunne hjælpe disse her mennesker på den bedst mulige måde er det, der burde være i fokus i stedet og ikke hvorvidt de har 5 eller ti ringe. Jeg forstår det slet ikke.

    Og kjolen er virkelig fin til dig. Jeg synes faktisk, at denne og så den der blå blazer, du engang havde på til noget tyrkis (meget gammelt indlæg, så husker det ikke præcist) er nogle af dine aller fineste outfits til dig, da de klæder din kropsfacon 100%. Lækkert 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    En blog er personlig, så du må skrive lige, hvad du har lyst til! Og jeg synes det er dejligt med lidt politik en gang imellem 🙂 Jeg er ikke enig med dig i alt, men her er vi helt enige! Det er så trist..
    Jeg interesserer mig ikke voldsomt for dine tøj-indlæg, men politik, familieliv, tips om Odense: bring it on 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Mange tak Johanne! Og vi ser på konceptet om en blog på den samme måde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Jeg synes flygtninge debatten er unuanceret for tiden. Læste på information i dag det slet ikke er så slemt i dk relativt til andre lande, måske skulle du slå forbi der. Dk var vist endda bedre end det moralsk korrekte Sverige på mange punkter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det er for mig egentlig ligegyldigt, hvordan andre gør. Det handler om, om det vi gør/vedtager er i orden og det synes jeg ikke det er. Både mht smykker, generelle stramninger og at uledsagede børn skal vente 3 år på at kunne få deres forældre herop. 3 år er alt for lang tid for et barn og så er det mig ligegyldigt, om man venter 4, 5 eller 6 år i andre lande.
      Og så skrammer den såkaldte “hverdagsracisme” mig. Grænser for hvad der er blevet okay at sige til og om folk af anden etnisk herkomst rykker sig hele tiden og bliver værre og værre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Synes det er helt cool du kommenterer, selvom du ikke er særlig politisk på bloggen generelt, så plejer du at ‘speak up’ når du der er emner der provokerer/rører og vækker tanker. Jeg er meget enig ift. Flygtningepolitikken, jeg har ondt helt ned i maven (blanding af raseri og tristhed) over at man kan synes det er ok at lade børn vente 3 år. Og så træt af tonen i debatten. Suk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tak for din kommentar, Charlotte!

      Ja, det med børn synes jeg også er fuldstændig forfærdeligt og jeg sidder med samme følelse i maven som dig 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kære Jeanett,

    Jeg synes faktisk, at det er FEDT med en kvindelige blogger der ikke er bange for at give sine politiske meninger til kende.

    Politiske tilkendegivelser på en livsstil blog som din (ved ikke om du mest selv betragter bloggen som livsstil eller mode eller midt i mellem måske?) synes jeg faktisk fungerer ret godt, fordi det netop er i et mere atypisk politisk forum du taler ind i. Det synes jeg virkelig er forfriskende, og håber meget du vil forsætte med det fra tid til anden.

    Jeg synes på ingen måde at du pådutter dine politiske holdninger eller gør reklame for Tims parti. Det er sådan et argument, der er lidt for let at bruge, synes jeg, hvis man tilfældigvis er partner med en politiker. Selvfølgelig fylder det meget i ens hverdag, når man er sammen med en politiker (og selv har stærke politiske holdninger). Jeg synes, at det er ærgerligt, folk er lidt politik skræmt. Det er ihvertfald det indtryk, man får. Respekt for dem der ikke ønsker, at høre om det, men så er der jo andre blogs at læse, hvor politik slet ikke berøres. Blot min personlige mening.

    Det her er jo din blog, og derfor har jeg som læser fuld forståelse for at du poster, det der fylder i din hverdag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw Jeanett! Den her kjole er simpelthen SÅ flot til dig! 😀 Jeg har allerede været forbi bloggen tre gange for at se den, haha! Jeg havde set den på instagram inden, og også besluttet mig for, at jeg skal have den, men efter at have set den på dig er jeg endnu mere sikker! 🙂

    P.s. Jeg synes, jeg har “problemer” med at mange af mine kommentarer ikke bliver udgivet? Og at kommentarer der er skrevet senere end mine bliver udgivet. Så måske de altid ryger i dit spamfilter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åh TAK Emma! Jeg kan også anbefale den!

      Jeg skal nok holde øje med mit spamfilter – det er RET hidsigt og tager tit mange af jeres kommentarer med derinde. Det er vildt irriterende. Hvilken en har du sidst kommenteret på, som ikke kom frem?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Hm, sidst var det vist det indlæg med Bellas navn? Jeg synes ikke umiddelbart jeg kan se min kommentar 😀

      Jeg har bare tænkt over nogen gange, at min kommentar ikke kommer frem, men så går der et par dage, og så glemmer jeg det, så kan ærlig talt ikke huske de andre indlæg 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg kigger lige efter den 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Jeg synes det er helt OK at der kommer et politisk indspark ind imellem – det er jo trods alt din blog, og dine holdninger til forskellige emner er jo da en del af dig.

    Så længe du så også kan tåle, hvis man ikke er enig med dig. Jeg er foreksempel årelang følger, men kun til dels enig i dit synspunkt med hensyn til flygtningene. Mest fordi jeg har set, hvor forfærdeligt nogle af vores gamle har det på plejehjemmene. Jeg ved godt, at det virker lidt kynisk, men jeg synes altså vores gamle fortjener hjælp først. De har bygget det her land for os, og så får de så dårlig mad og pleje? Ej, det er altså ikke OK. Jeg synes også man skal hjælpe flygtningene, men jeg vil bare så gerne have, at man prioriterer vores gamle først. Det synes jeg virkelig vi skylder dem!

    Nå, men altså. Jeg har måske et lidt andet syn på visse politiske emner end du har, men jeg synes altså ikke din blog bliver mindre attraktiv, jeg synes ikke mindre om dig fordi du ikke er enig, og jeg har det fint med at snakke politik, så længe dem jeg snakker med kan acceptere, at alle måske ikke er enige. Jeg synes, der er så grim en tone i politiske debatter, at jeg egentlig helst holder mig ude.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Alles meninger er velkomne – så længe at tonen er ordentlig. Kommentarer hvor jeg bliver kaldt naiv og uoplyst (eller værre), det gider jeg ikke!

      Hvis du læser Anne utrolig velformuleret kommentar, så nævner hun også de ældre – bare ikke på samme måde som dig 😉 Jeg synes, at det er et lidt tomt argument og det er rigtig, rigtig ærgerligt for alle de svageste samfundsgrupper, at de bliver “sat op” mod hinanden på den måde. En klassiker er også at utrolig mange nævner vores hjemløse – og at de skal hellere hjælpes før flygtningene. Undersøgelser på undersøgelser viser bare, at danskerne hjælper ikke de hjemløse mere “istedet for flygtninge”. Det er tom snak.

      For mig er det ikke enten-eller. Vi kan sagtens begge dele – og med en så stor humanitær katestrofe (som krigen i Syrien er – den har ikke været større siden 2. verdenskrig), så kan vi ikke vente på at det andet bliver ordnet først. Vi skal holde op med at støtte flygtninge op mod pensionister, kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse mm. og i stedet kigge på dem som har mest: hvorfor skal grundskylden fastfryses (jeg er selv husejer), hvorfor køber vi F-16 til milliarder (som bidrager til mere krig og folk på flugt), hvorfor får de store virksomheder skattelettelser, hvorfor skal jeg have en ligegyldig skattelettelse som giver mig 160 kr mere om måneden, hvorfor skulle vi sænke afgiften på store, dyre ikke-miljø venlige biler (det er tab af indtægter til staten) osv osv. Der er så mange steder, hvor der kunne hentes SÅ mange penge ind og som ikke ville gå ud over samfundets svageste og give penge nok til at vi kunne hjælpe plejehjem, børneinstitutioner og masser af flygtninge.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Åh hvor er jeg enig i meget af det du siger lige der! Altså, når jeg siger vi skal tænke på de ældre først, så går jeg ud fra situationen som den er nu, hvor det ikke lader til, at der er råd til begge dele. Problemet med behandlingen af de ældre har også været slemt i årevis inden flygtningene for alvor kom ind i billedet. Så egentlig er det ikke flygtningenes skyld. Men jeg mener, at hvis staten har så få midler, så burde de gå til vores gamle, og så må vi hjælpe flygtningene så godt vi kan med det der er tilbage.

      Jeg synes så til gengæld, at staten køres rigtig råddent. Det er som om, at der ikke er nogen der har en skid styr på økonomi. Hvis man mangler penge til de ældre skal man sgu da ikke købe kampfly, give støtte til nye fodboldstadioner når der er et udmærket i forvejen, bruge penge på tilskud til alle mulige ting, som ikke er nødvendige. Det duer altså ikke! Man må prioritere, og jeg vil altså mene, at både ældre og flygtninge kommer før kulturtilskud, nye fodboldbaner og kampfly. Det er jo mennesker det her!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Vi er helt helt enige!!! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Synes det er værd at bemærke at forlængelsen “kun” gælder dem der har midlertidig beskyttelsesstatus (cirka en 10. del af flygtningene). Det er stadig en stram linie, men ind imellem synes jeg simpelthen også debatten bliver usaglig (nazisme, vielsesringe etc. for bare lige at nævne et par stikord i den forbindelse). Det er bestemt ikke en kritik af dig, jeg synes ikke du er usaglig, måske bare lidt unuanceret, men det er også svært at være andet i sådan en kort bemærkning 🙂 I øvrigt forstår jeg slet ikke kritikken af at du ikke bør skrive om politik på din blog?! Det er vel netop DIT forum og dem der kun vil læse om kjolen var vel allerede advaret i overskriften…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tak for din kommentar, Louise! Jeg er enig med dig i, at det både er min platform og at jeg netop også tænkte, at folk var “advaret” i overskriften. Kommentaren til sidst burde i hvert fald ikke komme som en overraskelse 😉

      Jeg er også meget enig med dig i, at debatten er blevet utrolig usaglig. Men jeg synes i den grad, at det kommer fra begge “sider”. Jeg kan nemlig ikke undgå at bemærke, at de to eksempler du nævner, at noget som venstrefløjen har nævnt 😉 Den frygt som der spindes op, af især DF og Støjberg, er rent spind. Desuden har højrefløjen været mindst lige så usaglig. Konceptet med “lukkede grænser” er jo en face uden lige og koster samfundet så utrolig mange penge for noget som ikke virker (der er så mange km grænse, hvor ingen tjekker, så vil man ind i DK, så kan man komme det uden problemer – også selv med grænsekontrol). Det er symbolpolitik af værste skuffe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Jeg er helt enig i at begge sider er “skyldige”! Det var bare to eksempler jeg synes har været meget oppe at vende den sidste tid – var det egentlig ikke også højrefløjen der fik den med nazismen helt kørt op til jødeudrydelse og mere i samme skuffe, selvom ingen fra venstrefløjen havde nævnt det i den specifikke sammenhæng? Der bliver i hvert fald malet fanden på væggen fra begge sider, og hvor er det trættende at høre på. Helt åndssvagt med de “lukkede grænser” der reelt set betyder stikprøvekontrol af biler ved den dansk-tyske grænse. Politikere: stop jer selv og brug tiden på at føre fornuftig politik i stedet for mudderkastning og latterlig symbolpolitik.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Så er vi meget enige 😉 Der er nemlig sådan en forfærdelig trend, dét med symbolpolitik. Fx. også den sag fra Randers om krav om svinekød i institutioner. Spild af tid, spild af bureaukrati og som stiller mistillid til at de skal kan styre det. Desuden er det hele baseret på en misforståelse omkring, at svinekød = at være dansk. Der ligger intet sundhedsmæssigt belæg for, at vi burde spise det eller fylde vores børn med det. Faktisk er det en af typer kød, som er allermest skidt for vores kroppe (både ift sygdomme, produktion samt fordøjelse). Så det er helt hul i hovedet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Jeg kunne ikke være mere enig!! Lad mig afslutte den med at opfordre dig til at skrive meget mere om politik 😉 Når du nu har sådan nogen fornuftige holdninger 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Hahaha! Det er noteret 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Selvfølgelig skal der være plads til politiske holdninger på en livsstilsblog som din Jeanett. Politik er jo en ligeså stor del af vores alle sammens liv som som kultur, indretning, arbejdsliv, mode og familie – det ville næsen være mærkeligt, hvis der var nogle emner af livet, man lukkede helt ude. Når det er sagt, er jeg nu ikke udelukkende uenig i det lovforslag, der blev vedtaget forleden. Lige det med familiesammenføringen på tre år, synes jeg virker som en slags “omvendtverden”, hvor det handler om at hjælpe så få som muligt? Jeg ved godt, at det jo handler om at folk skal søge andre steder hen, men så synes jeg hellere, at man skulle bruge kræfterne på at hjælpe i nærområderne. Tilgengæld synes jeg at det er helt ok, at man som flygtning er stillet på samme måde som fx kontanthjælpsmodtagere i Danmark, der jo heller ikke må eje noget af større værdi. I muslimske lande fungerer bankvirksomhed på en anden måde end vi kender, så det der er helt almindeligt at spare op i for eksempel guldsmykker. Og det synes jeg faktisk er ok, at man sælger for selv at være med til at bidrage til ens ophold.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det argument om naeromraaderne er for mig bare saa letkoebt, naar samme regering skaerer i ulandsbistanden
      Og jeg kunne ikke vaere mere uenige omkring smykkerne. Eller jo, hvis de saa faar samme rettigheder som kontanthjaelpsmodtagerne, men det goer de jo laaaaaaaangt fra. Og heller ikke i form af penge i maenedlig ydelse! Saa de er overhovedet ikke stillet ens.
      Og folk paa kontanthjalp faar IKKE frataget egendele som smykker og lign. Du kan bare ikke eje et hus fx. Men mig bekendt, saa proever flygtningene ikke at krydse den danske granse med et hus paa ryggen

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mathilde

      Nu skrev jeg heller ikke, at jeg mente at man skulle have frataget sine smykker. Kun at man må bidrage til opholdet, hvis man har værdigenstande af stor værdi. Men ærlig talt – hvem har det, når man kommer som flygtning?!. Diskussionen er jo enormt teoretisk alene af den grund.
      Og men hensyn til nærområderne, så synes jeg altså også, at du misforstår mig lidt. Jeg synes bare, at man skal hjælpe, så de folk ikke bliver nødt til at forlade hus og hjem og bruge år i flygtningelejre for derefter at drage gennem Europa og blive mødt af flere telte i Danmark. Selvfølgelig skal man ikke skære i ulandsbistanden som den nuværende regering har gjort. Som jeg skrev. så virker det som en omvendtverden, når politikerne konkurrerer om at hjælpe så få som muligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Vi er helt enige om, at meget af det hele er ren symbolpolitik og ikke noget, som ændrer særlig meget rent praktisk. Men det ændrer bare utrolig meget på vores omdømme ude i verden (og på hvordan mange danskere har det med sit eget land. Det har ændret meget for mig!)

      Jeg forstår ikke helt din kommentar ang deres hjem. De fleste flygter jo, fordi deres hjem er smadret og der er krig hvor de bor – det ændrer penge jo ikke på? Men måske forstod jeg bare ikke din kommentar?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mathilde

      Sådan som jeg forstår det, så har mange af de syriske flygtningene der kommer til Danmark i øjeblikket, boet i flygtningelejre i mange år i Syriens nabolande.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Etsy fund #1: Enkle ringe