Måned #35

Måned #35

Måned #35Reklame:
Kjole fra Hummel (på udsalg) HER – bamse fra IKEA

Der sker så meget hele tiden og alligevel er det måneder siden jeg sidst lavede måneds update på Bella. I kan læse den sidste her og finde oversigten over alle månedsindlæg HER. Siden sidst har den budt på start i børnehave (der kommer et separat indlæg om dette snart), et sprog som er eksploderet og en pige, som helst vil det hele selv 😉 Jeg kan godt mærke, at trodsalderen er kommet og en selvstændighedsfase er igang.

Siden sidst…

  • vil gerne selv bestemme tøj. Det skal helst være tøj med Disney på, men kjole eller tøj med dyr på er også i høj kurs.
  • Jeg har købt denne skammel fra IKEA til hende. Hun har længe haft den hos sin moster i København og hun elsker at kunne være med i køkkenet der. Herhjemme hjælper hun gerne med at røre rundt i alt.
  • er begyndt at kalde os “Mami-mami” og “daddy-daddy”. Det må være noget hun har opfanget i børnehaven. Eller fra Dora “den irriterende” Explorer.
  • Hun har lært nye ord efter hun er kommet i børnehave. Især er ordet “ulækker” ret populært og bruges meget ofte. Og gerne akkompagneret med et “ad” bagefter (og det bruges om alt muligt – også ting hun ikke synes er ulækre).
  • Men også udtryk som “Ti’ stille far” og “gå væk mor” er hyppige herhjemme. Jeg blamer igen børnehaven.
  • Figenstænger har fået den vildeste revival. Hun har ikke gidet dem i over et halvt år, men nu kører hun dem ind på daglig basis (det skal dog være dem med jordbær eller hindbær)
  • Hun elsker at klæde sig ud og især imens hun ser Disney film med prinsesser. Det er mors pige <3
  • Hun har tit nattøj på inden under sit tøj, når hun kommer i børnehave. Hun elsker alt sit Disney-nattøj og nægter at få det af om morgenen, så kompromisset bliver, at hun beholder blusen på inden under det andet tøj.
  • Udover Frozen og andet Disney, så er Doktor McStuffins (som ligger på Netflix) også meget populært. Der sniger sig mere og mere merchandise med hende på ind herhjemme. Jeg vil også langt hellere se dét end den utrolig irriterende Dora.
  • Hun har altid været lidt lille størrelse (hun var 2880 g, da hun blev født). Det har aldrig været et problem – hun er bare lille (i vægt – ikke af højde. Der er hun lang) af statur. Hun har altid sprunget op i størrelser lidt senere end hvad størrelsen egentlig hedder, men jeg tror faktisk, at hun skifter til str. 98 (3 år) snart, så det virker som om, at hun nu er “med”! Hun har kjolen her på i en str. 98 på her på billederne og det er kun ærmerne, som er lidt lange til hende.
  • Bella har fået den idé, at hver gang vi handler, så skal hun have noget (og det skal hun selvfølgelig ikke). Det kan være en bamse, slik, hundelegetøj (?) eller noget andet fjollet. Det kræver oftest (desværre) en kæmpe kamp og voldsomt kreative tricks for at komme ud af den – uden at snotforkæle hende hver gang. I IKEA mener hun hver gang, at der skal en ny bamse med hjem… åh gud, det er træls (hence til hunden her på billedet).
  • At få sat hår er noget af det fedeste. Hun elsker fletning (tak, Frozen!) og er meget stolt, når vi har sat håret pænt. Moster er et specielt stort hit på dette område, fordi de to hygger sig meget med at finde på fine frisure sammen (primært i Bellas hår).
  • Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvad vi skal gøre med hendes eftermiddagslur. Det virker som om, at hun stadig har brug for den, men omvendt kan vi ikke få hende i seng til tiden de dage, hvor hun har sovet. Hvis hun ingen lur får, så falder hun typisk selv i søvn sidst på dagen ved en 16-tiden og er så slet ikke til at få i seng kl. 20 (i weekenden er den nok 21). Hvis hun bliver lagt, så er hun alt for frisk kl. 20 og sover nok først kl. 22 (selvom hun kommer i seng kl. 20). Hvis vi sørger for, at hun slet ikke sover, så er hun mere en kropumulig fra kl. 17 til sengetid. Som i: hyler, græder og råber over de mindste ting. Vi kan bare ikke finde en løsning der passer helt og det virker som om, at vi befinder os lidt i limbo. Hun nægter i øvrigt at sove i børnehaven. Hun har kun sovet tre gange derovre siden hun startede i januar.
  • Hun ELSKER at gå i biografen og ser en hel film uden problemer.
  • Forstår sprogligt SÅ meget og leger virkelig med sætningerne. F.eks. har jeg lagt mærke til, at hun kan vende sætningerne rundt. Ex: “Bella, hedder du lille skat?” – “Naaaaaj, hedder ikke lille skat. Jeg hed Bella!!”.
  • Hun har helt styr på, hvilket køn vi alle er (dreng eller pige) og hvad vi hedder (dog har vuggestuen lært hende, at jeg hedder JeanettE. Pænt træls – men også forvirrende for Bella, da en af pædagogerne hedder Jeanette).
  • Vi er også ved at lære hende, hvor hun bor (adressen) og hendes efternavn.

Måned #35

My big girl is now 35 months (3 years next month!) and she’s very independant and wants to decide everything her self. She loves going to the movies, Frozen (still – sigh!) and Doctor McStuffins and wants to control what she wears her self. Her dress here is from Hummel and is on sale here.

Skriv en kommentar

  1. Hvor er hun bare skøn :-)

    Vi havde også en lidt rodet overgang fra lur til minus-lur, hvor hun gik kold på sofaen kl 16/17, hvis hun ikke havde sovet lur. Og var efterfølgende svær at putte. Det gik over af sig selv efter noget tid, måske nogle uger? Utroligt så hurtigt man glemmer.. Vi gjorde ihvertfald ikke noget specielt for det; tænkte at hun ville finde en rytme af sig selv.

  2. Ej, hvor er det vildt, at de skal blive så store og DYGTIGE! Min dreng er snart 9 måneder, og jeg kan slet ikke forestille mig, at han skal kunne så meget om så kort tid – er sindssygt. ELSKER dine indlæg og børn (Bella). Og er generelt vild med din blog! 😀

    • Åhh tak for ros, Anne! Nej, det går virkelig stærkt og om kort tid kan han dobbelt så meget end han kan nu. Man skal virkelig følge med 😉

  3. Løsningen på skrigeriet i punkt 11 findes ved at skrue ned for punkt 1 og 7. Ville du lære en dreng at fokusere lige så meget på sit eget udseende? Og der er jo ingen som helst tvivl om hvor den adfærd er lært, jvf punkt 7 😉

    Tror forresten at folk er ret tilgivende mht arrige børn i supermarkedet, jeg kan også synes at Netto kl 16 er rimeligt forfærdeligt 😀 Og jeg bliver eddikesur hvis de ikke har det jeg vil have, hehe

    • Jeg forstår simpelthen ikke det første af din kommentar? (altså jeg forstår ikke, om det er kritik eller? De skrevne ord er ofte nemme at komme til at misfortolke). Jeg mener, at det er helt naturligt, at hun nu har holdninger til egen på klædning – det hører til alderen. Og ja, jeg ville købe lige så fine ting til en dreng og gå lige så meget op i, hvad han havde på. Jeg ser intet galt i, at man går op i sit udseende. Jeg lærer hende også mange andre ting; at hun er klog, dygtig og rigtig sød ved andre – det hele en del af en komplet pakke, som gør os til individuelle mennesker.

      • Jeg undrer mig bare. Hele forbrugsræset og fokus på materielle ting var ikke en del af min opvækst. Sjovt nok var jeg heller ikke typen der skreg i supermarkeder. Jeg tror helt sikkert at der er en sammenhæng når forældrene vælger at fokusere så meget på forbrug.

        • Det er jeg så slet ikke enig i. Tiden er også bare anderledes end den var, da vi var børn. Jeg er heller ikke opvokset med stort forbrug (mine forældre vendte hver en øre for at få det til at hænge sammen), men alligevel var(og er) jeg verdens største Disney-fan og kunne ikke få nok. Jeg tror, at det handler meget mere om personlighed og interesser end det gør forbrugsvaner. Så der er vi pænt uenige.

          Bella kan i øvrigt også finde på at skabe sig over, at jeg tager den forkerte mælk i køledisken (hvis hun har en dårlig dag, langt de fleste dage er hun altså sød og velopdragen) og mælk kan jeg ikke lige se have noget connection til Disney prinsesser og forbrugsræs.

        • Jeg tror altså virkelig ikke på, at forbrugsræset har noget at gøre med om børn kan være trodsige i supermarkeder! Tror ALLE børn kan skrige i et supermarked over noget, der i deres øjne er dybt uretfærdigt (fx ikke at må få noget hundelegetøj – du er da en ond mor, Jeanett, haha;) ). Det er virkelig en langt ude kobling i mit hoved. Der er sikkert nogle børn fra velstillede hjem, der er mere forkælede og kan søge grænser i højere grad end andre mere velafbalancerede børn – men det virker virkelig ikke som tilfældet her.

          • Jeg er meget enig med dig og ser heller ikke helt koblingen mellem at være glad for Disney og flippe ud i et supermarked.

            Haha I know, jeg er en forfærdelig mor! Bella er ulykkelig uden hundelegetøj haha!

  4. Altså herhjemme gik min pige overhovedet ikke op i hverken hvad hun havde på, prinsesser eller udklædningstøj og hun havde altså stadig skrigture i supermarkedet, hvis det var noget hun ikke måtte få da hun var de der 2,5-3 år.

    Men ift Bellas lur eller ikke lur, så brugte vi den der med at ligge hende ind og hvile sig i hendes seng/påsofaen og faldt hun i søvn så vækkede vi hende efter en 45-60 min og faldt hun ikke i søvn nå men så havde hun da hvilet sig og slappet af på hendes måde. Børnehaven anvendte samme metode og det virkede faktisk ret godt for både os og vores datter.

    • Ja, jeg tror også mere, at det handler om deres temperament i den alder end det gør materielle ting :)

      God idé. Vi må lige snakke med børnehaven, når vi kommer tilbage fra ferie.

Skriv kommentar