“Undskyld, jeg er arbejdsløs” – om min tid i dagpengesystemet

[youtube ZB4G8nIbMOU 640 360]

Indlægget er sponsoreret af Min A-kasse.

Dagpengesystem og de arbejdsløse har været meget diskuteret i medierne. Og jeg synes oftest at tonen har været meget hård. Dem, som står uden arbejde, bliver oftest fremstillet som forkælet, krævende og dovne. Fordi så svært er det vel ikke at finde et arbejde? Øhhh…. jo!

Jeg har selv en videregående uddannelse, hvor jeg favner bredt indenfor flere felter. Desuden har jeg flere års erfaring med bloggen samt flere freelance opgaver og erhvervserfaring. Og alligevel var det noget af en kamp at finde et job. Det skal så også lige hurtigt nævnes, at der er utrolig få kommunikationsjob på Fyn indenfor sociale medier, men der er rigtig mange om buddet. Når folk i sociale sammenhæng spurgte mig, hvad jeg lavede, så svarede jeg altid “Jeg er lige blevet færdiguddannet” i stedet for “Jeg er arbejdsløs”. Det lyder bare pænere, ikke?
Jeg har prøvet at søge jobs, hvor der var over 400 ansøgere – til et job i Odense, ikke København. Det er derfor ret klart, at man som nyuddannet ryger nederst i bunken, hvis der er 400 der melder sig på banen, hvor der sikkert er nogen, som har mange års erfaring. Jeg søgte også uden for mit felt og “under” mit uddannelsesniveau (uden det på nogle måder skal lyde snobbet), men der blev jeg tit sorteret fra, fordi de tænkte, at jeg ville smutte hurtigt igen, når jeg fandt et andet job. Jeg har mange, mange års erfaring fra butik, så derfor søgte jeg også mange jobs indenfor den brance, men også der “tabte” jeg, fordi de stillede spørgsmålstegn ved om jeg ville blive der længe. Det er ikke noget jeg gætter på – det fik jeg at vide flere gange. Andre gange var det meget tydeligt, at stillingen egentlig var blevet besat, men de skulle stadig opslå jobbet eksternt før det kunne gives væk. Det sker faktisk ret tit – oftere end man skulle tro. Vedkommende er enten fundet internt eller gennem netværk.
Jeg søgte i øvrigt også udenfor Fyn – primært i København – og jeg kom til sidst faktisk også primært til samtaler på dem i København. Det hænger nok sammen med det, som jeg skrev øverst; at der simpelthen er for mange om buddet her på Fyn og for få at den type jobs.

Min situation var ikke unik og jeg ved, at mange andre har det endnu sværere; hvor deres uddannelse er blevet “forældet”, de er ved at være tæt på pensionsalder eller de står overfor en beslutning om måske at skulle flytte landsdel, for at kunne få en relevant job (hvilket er nemmere, når man er ung og “fri”, men en meget stor og besværlig beslutning, når man har hus, mand og børn). Det er de færreste af mine venner, som har haft job første dag de er blevet færdige med uddannelse, men fælles for dem alle har været, at de meget gerne ville have et! Og de har knoklet for at få det! Der er ingen af dem, som er dovne, ikke gider at arbejde eller som har sagt nej til jobs, som de ikke ville have, fordi det ikke “var godt nok”. Så er jeg meget ærgerlig over, at det er blevet sig til, at de arbejdsløse er dovne og vil egentlig helst bare sidde derhjemme. Systemet er så rigid og så kontrollerende, at trust me, ingen har lyst til at være i det frivilligt. Jeg har i hvert fald ikke. Vidste I f.eks. at utrolig mange går ned med stress imens de er på dagpenge? Økonomi og følelsen af ikke at slå til, er de største grunde til hvorfor. Mange føler sig nyttesløse og samtidig føler de, at familiens økonomi skranter på grund af dem – og nyuddannet står lidt i en “samfundsidentitetskrise” (vildt ord?), hvor de ikke kan finde deres plads og “værd” efter at have studeret i rigtig mange år. Og det hjælper nok ikke, at resten af samfundet skynder på dem og gokker dem oven i hovedet.

Har I selv prøvet at være på dagpenge? Var det svært at få job?

Being unemployed is not a choice and it’s hard not having a job. Nobody wants to be unemployed.

Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest

Skriv en kommentar

  1. Det er ikke et problem for mig, jeg har allerede et job ventende på mig…men jeg skal flytte en del de næste fire-fem år. Og jeg må også erkende at jeg slet slet ikke kan forstå dem, der vælger at købe bolig inden de er færdiguddannede (hvor de fleste immervæk har sværest ved at finde job). Det tager lige et par år at etablere sig på arbejdsmarkedet, og der er altid risiko for at man kommer til at flytte en del. Alt flytteriet er også en årsag til at baby bliver udskudt på ubestemt tid. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor stressende det må være slet ikke at vide om der er et job til mig.

    • Well, vi købte faktisk før jeg blev færdig (Tim var til gengæld færdig længe før) og jeg vidste jo, at flyt fra Odense ikke var muligt så længe at Tim er politisk aktiv, da han har bopælspligt. Så der var ikke så meget at rafle om for mig 😉 Og så vil jeg være i Odense. Jeg tror desuden aldrig jeg bliver en som flytter landsdel for et job. Så vil jeg hellere finde noget andet. Der betyder området og dét at jeg har min omgangskreds tæt på meget mere for mig end hvem jeg arbejder for. Desuden vil jeg hellere pendle til fx Kbh end flytte dertil. Jeg har masser af venner der hver dag kører til fx trekantområdet.

  2. årh, det er svært at være arbejdsløs. Jeg blev færdig med min BA i januar og gik ledig i et halvt år, inden jeg startede på min kandidat.. og det var VILDT hårdt! Men jeg var ærlig omkring det.. sagde jeg gik på dagpenge og det bare var det :) Men det var en svær tid. Blev kun tilbudt et job i den tid .. men fik en masse tilbud om ulønnet praktik.. Helt sikkert.. det har jeg jo læst 3,5 år for!?

    • Åh jo ulønnet praktik er der sjovt nok mange som gerne tilbyder – men uden lovning på noget bagefter. Der er virkelig mange virksomheder, som udnytter den ordning.

  3. Jeg har været på dagpenge i fire måneder mellem to uddannelser. Jeg vidste jo længe i forvejen det ville ske, så jeg søgte og søgte og søgte i god tid – uden at få noget som helst. Jeg blev indkaldt til én samtale ud af de over 300 ansøgninger jeg var ude med, og det fik jeg ikke, fordi de gerne ville have en til 6 måneders fast arbejde og ikke 4. Det lykkedes mig aldrig at få noget fuldtids, og jeg tilmeldte mig endda alle de vikarbureauer der var. De ringede et par gange, men tre-fire vagter er jo altså ikke fuldtidsjob.

  4. Jeg er enig i dine betragtninger omkring holdningen til folk på dagpenge.
    Jeg synes, det er så nedladende, at visse politikere ligefrem nedgør mennesker, som står ufrivilligt uden for arbejdsmarkedet. Et arbejde er så stor en del af ens identitet, at det jo ikke kan andet end at påvirke én meget. Det er jo også det første, man bliver spurgt om, når man møder nye mennesker.

    Jeg synes personligt, at det er rigtig svært for “os”, som nu skal til at vælge en videregående uddannelse. Jeg hører ikke andet end, at man ikke skal vælge den ene eller anden uddannelse, fordi det er = arbejdsløshed. Det gør det virkelig ikke betryggende.

    • Det kan jeg virkelig godt forstå. Men jeg synes stadig du skal vælge noget du brænder for. Tiderne kan ændre sig så meget alene mens du læser. Da Tim startede på at læse til lærer, da var alle nærmest garanteret job. 4 år efter lukkede man skoler i hobetal og alle var arbejdsløse. Og det skete bare på fire år!

  5. tak fordi du skriver om din oplevelse. Det er virkelig vigtigt at man også viser hvor svært det er som ledig.
    Jeg er 25 år og har været ledig i snart 3, simpelthen fordi de faste stillinger inden for mit fag forsvandt. Så jeg har været hele smørren igennem og måtte for nylig bestille en tid hos min læge for jeg var på vej ned i et hul jeg ikke ku komme op af, noget af det værste lige for tiden er at jeg hele tiden skal høre på hvor mærkeligt at jeg stadig er ledig i så ung en alder….
    Første år af min ledighed var der 2 jobopslag om ugen på jobindex, den ene er for ungarbejdere, og den anden for højere chefer og direktører.
    Mit andet år af min ledighed, Var jeg igennem to jobkonsulenter, den ene sendte mig i praktik i kasse linjen i kvickly, hvilket resulterede i at jeg måtte slås med ryg problemer, og den anden valgte så at fortælle mig at jeg kun ku uddanne mig som rengøringsassistent eller sosu assistent (med ryg problemer) og ved en samtale hos ham ber jeg om hjælp til at skrive en ansøgning, og hans udmelding er DET HAR JEG IKKE TID TIL MEN HAR DU BRUG FOR INSPIRRATION KA DU GOOGLE DET….
    Her det sidste år har jeg haft flere praktik perioder og en løntilskuds periode fordi en tredje jobkonsulent mente det var korteste vej til job…
    Nu sidder jeg så og mister mine ydelser til april og skal hurtigt finde en løsning….

    Undskyld den lange smørre men står selv i en vildt stresset situation lige nu og jeg blir så ivrig når der endelig er nogen der råber vagt i gevær og fortæller at nu kan de ledige ikke holde til mere trampen.
    1000 tak fordi du vil skrive om det

    • Puha det lyder godt nok også som noget af en tur du har været igennem. Jeg håber, at det snart lykkedes for dig!

      Og ja, jeg mener også at det ville hjælpe med mere kvalificeret eller bedre tilrettelagt hjælp imens man er ledig. De fleste møder jeg var til, følte jeg primært var til for at tjekke om jeg nu søgte det antal jeg skulle.

  6. Åh dagpengeland. Jeg har netop meldt mig “ikke ledig” per 1. Marts – det er STORT! (Men til april er det altså også 3 år siden jeg blev færdiguddannet. …). Jeg har også brugt lang tid på at være frustreret over systemet og tonen i debatten i medierne. For jeg synes jeg har gjort alt rigtigt! Kommet igennem uddannelse til tiden uden sabbatår, gode karakterer, studiejob, gode praktikophold, udlandsophold…. men alligevel: nada. Det hjalp heller ikke at jeg tilbragte 6 måneder i løntilskud et sted hvor de lovede mere end de kunne holde, og bagefter ansatte en universitetspraktikant…. I sidste ende har jeg jer i 2016 (endnu engang) været i praktik, og søreme om ikke det gav pote! Fra 1 .marts kombinerer jeg to forskellige ansættelser a 15timer hver, og glæder mig til at sige adios til dagpengeland ☺

  7. Ja, det er sgu ikke sjovt.
    Blev færdig med et 12 tal som cand.mag i historie og religionsvidenskab i sep. 2012. I januar 2013 får jeg et vikariat i en 40 % stilling – budgettet hænger sammen – og det er bedre end dagpengelivet.
    Så blev jeg gravid og var på barsel indtil 1.juni. Jeg søgte stillinger i gymnasiesektoren alle vegne, hvor de søgte kandidater med mine fag. Selv på Ærø søgte jeg… Trods gode karakterer, erfaring – så kom jeg ikke engang til samtale..
    Jobcenter, ansøgninger og panik (og bedøvende kedsomhed)…
    Jeg er nødt til at læse nordisk sprog og litteratur ved siden af, og derfor har jeg efter endnu et vikariat nu fået en fast stilling. Men det kræver at jeg ved siden af en 37 timers arbejdsuge, studerer på halvtid (så jeg tager en BA på 4 år) og har to små børn. Det er strengt – men er til sommer 2/3 af vejen!! :) :)
    Men kan tydeligt huske, da jeg første gang var på besøg hos en jobkonsulent. Han synes ikke jeg skulle nævne min datter ved samtale eller ansøgning – for at have 1 barn – det betyder man også vil have 2… Altså nu holder du – mit barn er en del af mig.

    • Jeg var også meget i tvivl omkring det med børn, da jeg netop var bange for at de netop skulle tro, at nr 2 var på vej – og det var den jo ikke 😉

  8. Jeg var 28 dage fra at ryge ud af dagpengesystemet… Jeg blev færdig i 2011 og søgte og søgte. Jeg arbejdede i løntilskudsjob for at få erfaring, og det ville stadig ikke lykkes at få job nogen steder. Jeg fik et barn undervejs og havde også nogle vikariater, men jeg følte mig som arbejdsløs i 3,5 år, og det var rent ud sagt skrækkeligt. At være arbejdsløs er det mest skrækkelige, jeg nogensinde har oplevet.

    Jeg følte i den grad, at der blev set ned på én, til trods for at jeg søgte alt, hvad jeg kunne og gjorde alt, hvad jeg kunne for at få oparbejdet nogle kompetencer. Da jeg havde 4 mdr igen på dagpenge (og i øvrigt var MEGET tæt på at gå fuldstændig ned med flaget), fik jeg skaffet mig endnu et løntilskudsjob, som gav mig nogle nye kompetencer. Og takket være dét fik jeg mit nuværende og fantastiske job.

    Det første jeg gjorde efter at have fået opkaldet og jobtilbuddet var at storme ind og købe et par Louboutins 😀

    • Pyh – godt du fik et job til sidst! Jeg ville også have gået ned over det. Haha og jeg kan lide din måde at fejre på 😉

  9. Vigtigt emne! Jeg blev færdig i sommeren 2012 som cand.mag i Litteraturhistorie og fik hurtigt er løntilskudsjob i det offentlige (via kontakter). Jeg havde så også samlet set 2,5 års erfaring fra relevant studiejob og 6 mdrs fultidsprakrik fra k-branchen samt et halvt års studier i Tyskland og et certifikat på at jeg taler og skriver flydende tysk med mig i bagagen. Herudover var mit suppleringsfag internationalt, dvs al undervisning og eksamination foregik på engelsk. I al beskedenhed et rimelig godt CV – synes jeg da selv. At alderen på fødselsattesten sagde 25 år var jo også ret fint (så burde arbejdsgivere ikke bekymre sig om, at jeg skulle have børn lige med det samme – troede jeg! – dette blev jeg i øvrigt flere gange spurgt direkte til. Gad vide om 25-årige mænd også møder den slags spørgsmål til jobsamtalen?) Nå, men der var dælme hårdt at det skulle være så svært. Jeg synes jo selv, jeg havde en del at byde på – men at søge i lang tid kan virkelig tage hårdt på selvtilliden. Jeg søgte i alt 80 jobs på 10 mdr., de 6 af mdr mens jeg arbejdede i det offentlige løntilskudsjob 32 timer/ugentligt og modtog dagpenge. Jeg var til 6 samtaler og endelig 6. Gang gav det pote – jeg fik et barselsvikariat og søgte selv videre derfra inden vikariatet ophørte og fik min nuværende fuldtidsstilling. Jeg er virkelig utrolig glad for mit arbejde – det er spændende, travlt, afvekslende og lige mig – men shit, det er verdens hårdeste job at være arbejdsløs. Kan huske at nogen bemærkede “jamen, hvordan I al verden kan der være at du ikke er blevet ansat et af de mange steder, du har været til samtale?” Tja, det kunne jeg jo ikke svare på – kun sige, at jeg i alle tilfældene havde måttet feje mellem 150-500 andre ansøgere af banen bare for at komme til samtale! Måske folk lige skulle tænke sig om en ekstra gang, før de fyrer sådan er klogt spørgsmål af

  10. Kære Jeanet.
    På den ene side, synes jeg det et rigtig dejligt, at du tør tale om at være ung og på dagpenge. Det er jo ikke særlig sjovt hvis man går og glæder sig til at man kan komme ud og bruge sin faglighed og blive ‘rigtig’ voksen. Og følelsen af rastløshed kan virkelig ramme.hårdt.

    På den anden side savner jeg lidt, at der bliver talt om ens eget ansvar. Generelt er arbejdsheden blandt akademikere ret lav, om end nogen bliver ansat i jobs der ikke tilsvarende deres kompetencer(jeg tror på de fleste hellere vil arbejde), men når man, som dig, uddanner sig i noget, der ikke rigtig er efterspørgsel efter, der hvor du ønsker at bo, er det så ikke lidt selvforskyldt? Nu kan jeg læse længere oppe i kommentarerne om en kvinde, der læser en ny Ba(sejt!), men er det ikke også rigtigt, at mange simpelthen ikke uddanenr sig efter de reelle muligheder på arbejdsmarkedet? Og er det ikke reelt ens eget ansvar? Hvis vejledning og information er for dårlig, er det naturligvis et problem, der bør imødekommes. Men bottomline, selvom det overhovedet ikke er sjovt, så har man også selv Indflydelse på det, når man læser noget, der ikke efterspørges.

  11. Det er et vigtigt emne du tager fat i her!
    Jeg er selv nyuddannet fra SDU med 5 år i bagagen, og har været ledig siden 1/1-16. Det er jo ikke “længe” i forhold til, hvad andre er ude for. Og jeg har dyb respekt for dem, der efter længere tids ledighed kan skabe deres eget job og gøre det hele med et smil. Fordi det tager hårdt på selvtilliden og identiteten det her. Det mærker jeg allerede så tidligt i forløbet, særligt fordi der er så mange andre mindre positive ting forbundet med dagpengeland. Det er svært særligt hvis man vil blive i Odense, som jeg meget gerne vil. Men det skal nok gå, der er vel plads til os allesammen et sted :)

    Tak fordi du belyser emnet ud fra en odenseansk vinkel 😉

    Kh.

    • Det tager SÅ hårdt på selvtilliden. Jeg havde tit en følelse af, at jeg var uduelig efter et jobafslag. Man føler virkelig, at man ikke bidrager!

      Og selv tak, det er fedt så mange af jer finder indlægget interessant!

  12. Jeg endte selv med at være på dagpenge i ca. 3 år (ja, det er lang tid) Men i Aalborg-området var det bestemt ikke nemt at finde job indenfor mit felt (grafisk design, marketing, kommuniktation mm.)

    Det står klart, at det folk som allerede er i arbejde, som ser det som nemt at finde arbejde – for ja, burde vi alle ikke kunne finde et arbejde i Bilka hvis det hele skulle gå galt? Men nej, det er desværre ikke virkeligheden lige for tiden, det er benhårdt at finde et arbejde, både inden- og udenfor sit felt.

    Jeg oplevede at skulle søge stillinger udenfor mit felt og vi var over 1000 mennesker, som søgte en “alm.” salgstilling i en YOGO butik – så er det altså ikke nemt.

    Jeg var pludselig heldig at finde det helt rigtige job til mig. Men det tog også sin tid. Og jeg pendler også en time hver vej, hver dag – men det stopper mig ikke.

    Det er benhårdt at få sin ansøgning igennem hos virksomhederne og endnu svære at komme igennem til en samtale. Så det er ikke ok at se ned på arbejdsløse, når vi er en hel del som er godt uddannet, kvalificerede osv. Men som bare er uheldige, ikke at komme igennem mængden af mange tusinde ansøgere.

    Jeg priser mig også lykkelig hver dag over, at jeg til sidst fandt et godt job. Det er nemlig ikke en fest, at være igennem dagpengesystemet.

    • Det lyder til, at kommunikationsjobs bare er svære at finde i provinsen – vildt ærgerligt!

      Og tusind tak for din historie!

  13. Jeg kunne heldigvis fortsætte i mit studiejob, da jeg blev færdiguddannet, så jeg har heldigvis aldrig selv prøvet det.
    Lidt i samme boldgade – kunne du ikke tænke dig at fortælle lidt mere om, hvordan det er at være fuldtidsblogger? Hvor meget arbejder du f.eks?

  14. Jeg var selv arbejdsløs i en 3 mdr efter jeg blev færdig som multimediedesigner. Jeg er fra København, jeg blev tilbudt en del job sidst i min arbejdsløshedsperiode, primært indenfor telefon service eller salg, fordi jeg har en masse erfaring derfra fra mine tidligere studiejobs. Endte også med at arbejde i et år i et job som jeg egentligt hadede, som ikke havde meget at gøre med multimediedesign, og som derimod fik mig til at gå ned med stress. Det var simpelthen umuligt for mig som nyuddannet at finde noget indenfor mit felt. Så jeg startede i skole igen efter det år, for at videre uddanne mig, forhåbentligt til et bedre job denne gang!

    Chris B

  15. Jeg er selv færdiguddannet cand.jur. om 5 dage, og det er jo fantastisk, men jeg gruer også for, hvor længe jeg kommer til at gå ledig, inden jeg finder et job. Spændende indlæg!

  16. Jeg gik ledig i 7 måneder efter jeg havde fået min B.Sc., og det var så hårdt. Jeg følte at jeg endte i et system, hvor undertonen hele tiden var “hvis ikke du har fået et job, må det jo være fordi alt du gør er forkert”; og et system hvor “du skal bare” flosklerne var mangfoldige, uden videre vejledning i hvordan man “bare” skulle overvinde personlige grænser. Det var hårdt og jeg græd mange tårer og mistede en hulans masse selvværd.
    I sidste ende fandt det rigtige job mig, ikke omvendt, og jeg føler i den grad at nogen har givet mig en gave i et fantastisk job, hvor jeg gør nytte; og det ligger slet ikke i det fagområde jeg troede jeg skulle være i – men vi passer så godt sammen, mit job og jeg.
    Jeg mødte meget lidt fordømmelse når jeg sagde at jeg var jobsøgende, men jeg brugte også meget “jeg har lige afsluttet en uddannelse” i stedet. Det var ligesom den nemmeste måde at forklare hvorfor jeg ikke havde et job. Det der ofte slog mig var folks tagen-for-givet at man da måtte have haft et studiejob, hvor man kunne blive fastansat – den mødte jeg mange gange.

Skriv kommentar