God lørdag fra miskat superhelten

Opstart i børnehave

Om opstart i børnehave

Jeg har ventet lidt med at skrive dette indlæg, da en opstart ikke kan vurderes på den første uge. Jeg ville gerne se, hvordan det gik over en lidt længere periode, før jeg kunne vurdere successenrate helt. Lige efter nytår startede Bella i børnehave. Hun kom fra vuggestue og hun gik det samme sted, som er integreret. Det er et halvt stort sted med mange stuer og meget personale (og egen kok – elsker deres madordning!). Vi har virkelig været glade for stedet, de er fantastiske der.

Bellas gode vuggestueveninde, Alberte, startede i børnehaven et par måneder før Bella gjorde og de savnede virkeligt hinanden. Så det var et lykkeligt gensyn, da Bella endelig “kom over” til hende. De har hængt sammen lige siden gensynet og jeg er glad for, at Bella har haft hende, fordi jeg har lagt mærke til, at de større børn skræmte hende lidt. Men de er altså godt nok også meget større end hende!

Jeg ved godt, at institutionerne er presset på mandskab, men jeg har faktisk aldrig oplevet det med egne øjne, da Bella gik i vuggestuen. Det handler så nok også om dygtigt personale med en skøn positiv indstilling. Eller jo, de var ret presset en måned eller to, da de fik et nyt barn, som kun var 5 måneder gammel. Der gik en hel medarbejder “ud” hver gang det skulle have flaske og barnet kunne heller ikke sidde selv. Jeg vil slet ikke gøre mig til dommer over, hvornår man sender sine børn i institution (der kan være rigtig mange grunde til det), men vores institutioner er ikke gearet til det. De løb godt nok stærkt der. Nå, men tilbage til børnehaven. Der har jeg til gengæld godt kunne se, at nomeringen er helt skæv. Jeg ved godt, at der som koncept er flere børn per voksen, fordi børnene er mere selvhjulpene, men der er stadig for mange børn per voksen. Uden tvivl. Det bliver meget hurtigt hektisk og jeg har kunne mærke, at det for Bella har været for hektisk til tider. Og hun kommer endda fra vuggestuelivet, hvor hun er vant til institution og mange børn – jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville have været, hvis hun havde været i dagpleje – men man siger også typisk, at dagplejebørn har lidt sværere ved tilvænningen i starten end vuggestuebørn. Det er virkelig ikke kritik af vores børnehave, at jeg synes det er hektisk. Jeg synes, at de gør det godt og jeg tror, at de fleste steder er sådan – kritikken ligger politisk. Der skal flere penge ind i de instituioner!
Den hektiske stemning er dog blevet end del mindre efter, at der her i marts var et stort ryk ud, fordi de største børn skulle i forårs SFO. Det har hjulpet meget og Bella er blevet meget gladere for at være der efterfølgende. Men igen, der er godt nok også stor forskel – både fysisk og mentalt – på et barn der lige kommer fra vuggestue og så et der skal starte i skole efter sommerferien.

Bella var på besøg mange gange i børnehaven inden hun startede og dengang elskede hun det. Hun kedede sig med de små børn i vuggestuen og savnede veninden Alberte. Jeg troede derfor, at opstarten ville gå ret smooth, men der har ikke være helt så smooth som ønsket. Den har heller ikke været problematisk, men det er gået lidt op og ned. I starten virkede hun til at syntes, at det hele var sjovt og spændende – og at hun var blevet genforenet med veninde. Men lige så snart der var en dag, hvor Alberte ikke var der, så var hendes humør meget anderledes. Hun har heller aldrig været ked af det, når vi afleverede hende om morgen, men vi oplevede mere end en måned, hvor hun græd og græd, og nogle gange bad hun om at komme ind i vuggestuen i stedet. Åh jeg syntes, at det var hårdt, at hun ikke var helt glad. I dag er hun dog rigtig glad for det – det har bare været hårdt, som forældre, at det har taget så lang tid. Det hjalp rigtig meget, at hun fik endnu en veninde fra vuggestuen op i børnehaven og at de største børn startede i forårs SFO.

Hvis jeg skal give gode råd, så vil jeg råde til tålmodighed og til at mærke efter. Bella har fået lidt flere fridage og hyggedage (et par stykker på månedsbasis) efter opstarten, da jeg har kunne mærke, at hun havde brug for den ekstra omsorg. Gør dagene kortere i starten, hvis det er muligt, da de lange dage kan være ekstra overvældende et nyt sted. Og sidst, men ikke mindst, snak med personalet. Fortæl hvad I oplever og ser, da man så er “sammen” med personalet om at give en god start. De er også interesseret i glade børn!

Hvordan er jeres børns opstart gået?

My lovely Bella went from being with smaller kids each day (where she’s being babysat every day) to moving up to where the bigger kids are (from 3 years to pre-schoolers). She’s happy now, but she wasn’t at first.

bloglovin
   

15 kommentarer

  • Tine

    Hej Jeanette.
    Jeg kommer lige med et lille indspark, som jeg ikke håber, at du tager ilde op. Noget af det stærkeste ved din blog er dine debatindlæg, der er virkelig velfunderet og velformulerede i stærke og sunde meninger. Jeg faldt over denne artikel i information, og kom til at tænke lidt på dig. https://www.information.dk/debat/2015/06/foraeldre-misbruger-boern-medieobjekter
    Jeg vil skynde mig at sige, at jeg synes, at du virker som en virkelig god mor, der altid har sit barns interesser på sinde. Det ses også i ovenstående indlæg, hvor det er tydeligt, at du både læser og lytter til dit barns behov.
    Men det er en tendens, der er stigende, hvor børns liv bliver dokumenteret fra dag et og fra morgen til aften. Det er selvfølgelig ikke kun dig, der er mange forældre, der gør det, og som ikke er bloggere.
    Men jeg ville høre om, der er nogle tanker, som du har gjort dig omkring det, eftersom du er blogger og mor. Bør vi være opmærksomme på børns rettigheder i internettets tidsalder? Hvor går grænsen?
    Hvis du tænker, at det her slet ikke har noget med dig at gøre, eller du tidligere har snakket om det her, så beklager jeg. Jeg følger på de forskellige sociale medier, og kan virkelig godt li at følge dig. Så det er ikke en opfordring om at stoppe, men mere et indlæg til en debat, hvor jeg tænker, at du måske har en mening om. Jeg har ikke selv børn, så jeg er nysgerrig. Anyway… Al respekt til dig og dit gode arbejde.
    Hilsen Tine.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Hej Tine, tak for din kommentar! Jeg synes, at det er et superinteressant emne og jeg har bestemt gjort mig mange tanker omkring det. Netop fordi jeg blogger – og bl.a. om mit barn. Jeg er meget obs på, hvad jeg skriver om hende og deler. Men jeg mener personligt, at det lidt er hysteri, når folk mener man ikke en gang må dele billeder af sine børn på Facebook (jeg siger ikke at du mener dette). Jeg deler fx ikke ting, som hun åbenlyse vil syntes er pinlige om 5 år eller billeder af hende nøgen. Det digitale liv bliver kun vildere og jeg tror, at det digitale liv, som vores børn har, når de er voksne, er noget vi slet ikke kan forestille os. Derfor tror jeg ikke at det gør den store forskel. Men jeg sorterer som sagt meget i, hvad jeg deler om hende og hvis hun en dag kommet og beder mig om at slette noget, så bliver det naturligvis gjort i et splitsekund. Men at nogle er så unaturligt ræd for alt digitalt liv, det forstår jeg bare ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • L

      Jeg vil ikke sige, at jeg er unaturligt ræd for det digitale liv – men jeg synes det bør være mit barns eget valg at komme på fx de sociale medier. Jeg er ikke bange for delinger eller ejerskab af billeder el. lign., men jeg synes det skal være mit barns eget valg en dag, ikke mit.
      Dog er jeg ikke spor fordømmende over for dem, der vælger at dele deres børn med os andre, jeg er faktisk enormt taknemmelig for det – jeg synes, det er fantastisk at få råd og vejledning, deltage i snakke om børn og få del i rare (eller svære…) stunder. Så tak til dem, der deler, men bare fordi man ikke gør, betyder det ikke, at man er bange 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg har også respekt for at alle ikke har det som mig. Man skal gøre det, som føles rigtigt! Mit problem ligger hos dem (som også er dem jeg vil kalde for “digitale ræd”), som fortæller andre, at de er dårlige og opmærksomhedshungrende mødre, fordi de gør. For mig er der meget stor forskel på HVORDAN man deler (og hvor meget).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • L

      Jeg kan høre, vi er enige så – man skal gøre, hvad der føles rigtigt, og virkelig ikke dømme andre for deres valg. Alle forældre gør et bedste de kan, og man kan så være mere eller mindre enig i disse valg. Jeg troede bare din kommentar var rettet mod “sådan nogle som mig” – men det lyder til, at det var den ikke 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det var det slet ikke! Det var ment til dem, som dømmer os andre, som er meget digitale 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Nu fik jeg lige tænkt lidt mere: det er også meget vigtigt for mig, at mine indlæg om hende, er mine tanker og mine oplevelser. Altså at vinklen er på mig og ikke hende. Det føler jeg også gør, at hun bliver mindre “udleveret”. Jeg kunne aldrig finde på, at skrive indlæg om, hvor irriterende enker hysterisk hun kan være, fordi jeg ser ikke hvilket formål det tjener hverken hende eller jeg. Desuden sætter jeg grænsen, rent personligt, ved at oprette instagramprofil osv til hende (altså hvor profilen er hendes og om hende). Der gør man pludselig hende til afsender for noget, som hun ikke selv kan vælge til eller fra overfor.

      Mine oplæg bliver lavet, når jeg gerne vil berøre et vigtigt emne eller når hun er sød, dejlig og sjov. Dårlige sider er private og hun skal aldrig sidde og blive i tvivl om, om indlægget har været andet end af kærlighed. Aldrig. Det er ikke for fame, penge eller opmærksomhed til mig.

      Jeg vil slutte af med at dele en situation, som fortæller meget godt, om hvordan jeg synes det skal være. I efteråret var både jeg og Tim en dag henne og hente Bella i vuggestuen. Hun var udenfor på legepladsen, hvor vi hilste på pædagogerne og derefter tog vi hjem. Samme aften fik jeg en mail fra en kvinde, som havde genkendt både mig og Tim i vuggestuen på legepladsen. Hendes søn havde gået der i næste lige så lang tid, som Bella, men hun havde aldrig genkendt hende og opdagede først at hun gik samme sted, da hun ser os begge. Det var i øvrigt en vildt sød mail fyldt med ros og komplimenter. Men at hun aldrig havde genkendt Bella, men først opdager det, da hun ser os – det siger mig noget om, at så deler jeg hende ikke for meget herinde. Det er nemlig mit valg og derfor også helst mig I skal se mest på (selvom hun er mere cute ;)). Det gjorde mig faktisk lidt stolt den dag.
      Et par måneder efter fik jeg faktisk en lignende kommentar på bloggen fra en anden mor i samme vuggestue, som også havde spottet mig dernede, men heller ikke havde genkendt Bella. Jeg synes, at det er en god indikation.

      Jeg håber, at du kan bruge mine svar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • GitteS

    Elisa kom direkte fra dagpleje til børnehaven, og på dag 3 gad hun ikke have os med mere, og vi blev sendt hjem, og nøjedes med at hente lidt tidligt i stedet. Alt i alt en drømme indkøring 🙂
    Men forskellen ligger til dels i at de i hendes børnehave er inddelt efter alder, så på hendes stue var den ældste 9 mdr ældre end hende. Det har så været en ulempe på andre punkter, men ved indkøring var det absolut genialt, især når man kommer fra dagplejen trygge rammer 🙂

    Dejligt at Bella nu er tryg og glad i børnehaven 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det lyder ellers genialt for de mindre børn, at de opdeler sådan! Det ville Bella havde haft glæde af i starten. Men ja, omvendt er der nogle fordele ved det andet også

      Og dejligt med nem indkøring!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej, vi har som forældre til Alberthe (Bellas veninde) haft fuldstændig samme tanker omkring starten i børnehaven og har ligesom jer også oplevet en lang periode hvor hun bare var ked af det, og derfor glædede vi og Alberthe sig også meget til at Bella skulle starte i børnehaven. Vi er virkelig glade for at de har hinanden de to:) Kh Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ej hvor dejligt at få en kommentar fra dig, Louise! Måske er børnehavestart bare ikke nem – og en lidt svær start for de fleste (også forældre ;)). Ja, de to piger har virkelig bare fundet hinanden – det er så dejligt! Og Alberthe har været meget omsorgsfuld og inkluderende overfor Bella. Næsten lidt storesøster agtig på den bedste måde! Det er vi så glade for 🙂 Dejlig pige I har!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hvor må det være fedt at skulle skrive lidt og gå på cafe, så kan du rigtig nyde at kunne hente din pige tidligt og hun ikke skal have de lange dage i børnehaven, må være så feeedt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Der er bestemt gode fordele ved at være selvstændig og være sin egen chef, men også forbundet med en stor del usikkerhed rent økonomisk. Det kan svinge ret meget fra måned til måned. Men ja, hun har ikke lige så lange dage som mange andre børn 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Og vi kan kun sige i lige måde:)!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

God lørdag fra miskat superhelten