18 hvide (studenter) kjoler

Min weekend

Min weekend

Hold op, hvor var vejret skønt i går! Stor kontrast til, hvor kold og våd både fredag og hele lørdagen var her i Odense. Jeg vil begynde at dele mine weekender noget mere med jer. Både fordi det er hyggeligt og fordi jeg godt kunne tænke mig at dele, hvad jeg egentlig laver, når min computer er lukket ned – fordi det er den typisk fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Derudover synes jeg personligt, at det er ret rart at få taget nogle hyggelige og lidt mere random billeder fra andre situationer end de mere opstillede. Dem sætter jeg virkelig pris på at få nogle flere af til familiealbummet (okay, pizzaen ryger måske ikke lige i albummet, men I ved hvad jeg mener 😉 ). Jeg håber, at I vil tage godt imod weekend-indlæggene fra nu af. Er det sådan noget, at I gerne vil se mere af? Der er flere af jer, som har efterspurgt mere indblik i “hverdagen”.

Min weekend

Fredag skulle jeg egentlig have været på den nye restaurant “The Balcony” med denne dame, men staklen var blevet syg, så vi har udskudt det til en anden god gang. I stedet for endte det med aftensmad på sofaen, som bestod af pizza fra Della Nonna. Det er de bedste pizzaer i Odense, if you ask me. Gode (og spændende) råvarer, autentiske og så er ejerne 100% italienske. Bundene er så gode, at jeg faktisk gider at spise kanterne – det gør jeg ellers aldrig.
Lørdag stod på polterabend for Tims vedkommende (jeg har brudens til gode endnu 😉 men jeg siger ikke hvornår, da jeg ved at hun læser med herinde, hehe). Jeg havde det ikke særlig godt lørdag (med ondt i maven), så det passede mig faktisk fint, at gommen og flere af gæsterne (inkl. Tim) kastede håndklædet i ringen allerede kl. 22, efter at have været i gang i mere end 12 timer. Vi kan godt mærke, at vi bliver ældre, haha!

Min weekend

Det var jo egentlig 1. maj i går, men vi var faktisk ikke med, da Tim havde planlagt at have grumme tømmermænd efter polterabend (1. maj starter omkring kl. 06, når man er aktiv i partiet). Han var også lidt ramt, men ikke mere end at vi kunne gå en tur over og hente bilen, som stod, hvor drengene havde festet aftenen før. Vejret var jo helt fantastisk! Bella hoppede på sin løbecykel, som hun elsker. Jeg overvejer lidt, at hun skal have en hjelm. Hun kan efterhånden køre ret hurtig på den lille løbecykel! Bagefter tog vi i havecenter (#livetsomhusejer) og hjem i haven, hvor jeg fik plantet lidt i krukker og sludret med naboerne over hækken. Vi har sgu været heldige med vores naboer – de er så skide søde! Jeg kastede en laksetærte og en salat sammen til aftensmad (billedet helt øverst). Den blev virkelig god! Jeg er den der irriterende type, som sjældent laver mad efter opskrifter, men lidt løst opridset så bestod den af: en lille pakke røget laks, et bundt nye (øko) asparges, en gulerod skåret i tynde strimler med sådan en her, lidt spinat, ristede pinjekerne og dækket af en æggemasse lavet på 3 æg, to store gavmilde skefulde cremefraiche, lidt mælk, et halvt finthakket løg, en stor håndfuld revet parmasanost, tørret basilikum og salt&peber. Tærtebunden var sådan en “snyde” en, som man bare køber og putter i formen. Jeg ved faktisk ikke, hvor længe tærten fik, men jeg tog den ud, da det hele havde fået en flot farve. Mit bud er 35-40 minutter. Ved siden af en simpel salat af feldsalat, parmaflager og lidt solbæreddike med olivenolie.
Jeg sluttede min søndag på sofaen i selskab med Tim, et lille stykke chokolade og det nyeste afsnit af “Outlander” (læs min anbefaling af serien her). Dejlig afslutning!

Har jeres weekend været god?

Have you guys had a great weekend? Spring has finally really hit Odense! I’ve had pizza and salmon quiche (not at the same time 😉 ), bought flowers, enjoyed the weather and watched a new episode of my favorite TV series, Outlander.

bloglovin

10 kommentarer

  • Nina

    Det er da SÅ hyggelige indlæg 😊 Meget gerne flere af dem 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ej dejligt at høre – det var også hyggeligt at lave!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg stemmer i med Nina og siger ja tak til flere hverdagsindlæg! Synes det er så hyggeligt at følge med i livet bag skærmen også. Din weekend lyder i øvrigt rar! Min var heldigvis også en af de fine af slagsen med tilpas afslapning, arbejde på blog og familietid 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline Henningsen

    Har du købt eller solgt brugt tøj på internettet? i så fald har jeg brug for din hjælp! I forbindelse med mit bachelorprojekt har jeg udformet et spørgeskema. Det tager maks 4 minutter at besvare og det vil være en stor hjælp:
    http://goo.gl/forms/M7xbFxNoio

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maya

    Selvfølgelig skal hun da have hjelm på… 😤 hun Kan sku da slå sit hoved lige så hårdt med en løbecykel…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det ved jeg godt, hvis hun løber stærkt. Men indtil videre har det bare været trilleri på vores græsplæne, hvor hun nærmest ikke kørte – og vi giver jo heller ikke vores børn hjelme på indenfor, fordi de potentielt kan falde ned af en stol eller sofaen. Hendes fart overraskede mig her i weekenden.
      Kunne du anbefale en god hjelm i stedet for bare at være spydig?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A-K

    Jeg synes godt, du må sige, hvornår brudens er 😉 Jeg siger ikke til nogen, at det er dig, der har sladret

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Hahahahah okay så skidt da 😉 (du er en utålmodig dame ;))

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Nu så jeg lige den anden kommentar, og så kan jeg da lige tilføje, at vi er vildt glade for hjelmene fra CASCO. De er noget dyre, men de sidder bare super godt på hovedet. De har dem bla. hos Design Cykler inde i byen. De er også godkendte som skihjelme, hvis det en dag bliver aktuelt 😊

    Ps. Ja – pizzaerne fra Della Nonna er SÅ gode 😊 Da vi boede i Skibhus købte vi også altid pizzaer derfra (og spiste dem nede på havnen i aftensolen – om sommeren altså😊)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Fedt, Tusind tak for tip! Dem vil jeg straks Google!
      Og ja, Della Nonna er så godt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

18 hvide (studenter) kjoler