Du har for 7672 kroner brugt guld derhjemme!

Lidt om mere “Når man ikke elsker at være mor”-debatten og mig i TV tre (!) gange

 photo outfit-samos-pythagorion-hm-boho-bluse-hvid-blonde-vero-moda-palme-guld-gold-peach-lyserod-shorts-dkny-miss-jeanett-blogger-_zpsryfjwji9.jpg Se hele outfittet HER

Hold nu op! Jeg havde forventet stor response for jer og jeg vidste også godt, at trafikken nok ville stige lidt på dagen for indlægget her. Men at indlægget stadig lever sit eget liv på Facebook og Twitter – og at medierne har vist kæmpe interesse for det, dét havde jeg alligevel ikke regnet med. Det er godt nok overvældende! Det gør også at jeg får besøg på bloggen af mennesker, som er knapt så pæne i deres retorik, hvilket jeg synes er ærgerligt, da jeg normalt synes, at vi er så gode til at være flinke overfor hinanden herinde, selvom vi er uenige. Men jeg siger bare fra, da det ikke er noget jeg vil finde mig i. Og det ved jeg også, at I faste læsere forstår 100%. Men jeg må nok lige finde den hårde hud frem (endda måske et ekstra lag), fordi jeg er i fjernsynet ikke mindre end tre dage de næste par dage. Det starter med TV 2/News nu på søndag morgen et sted mellem 8 og 9. Derefter er det de klassiske TV 2/Nyhederne kl. 19 søndag aften og så slutter jeg af med GO’ Morgen DK mandag morgen kl. 07.11. Indslaget søndag aften er allerede optaget. Det var der et hold forbi at gøre i tirsdags (Bella er også med i det), så det er bare at vente på at det bliver sendt. De andre to er til gengæld live, så det er lidt mere nervepirrende. Jeg skal nok dele klippene herinde, hvis jeg kan finde det frem til jer efterfølgende.

Jeg synes, som jeg har nævnt før, at debatten er rigtig vigtig. Min drøm er, at rykke lidt ved normerne, så der er plads til os alle sammen. Plads til at man kan elske at være mor, plads til at man ikke elsker det – og alt det midt i mellem de to. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg ikke HADER at være mor og jeg har ikke fortrudt at jeg blev det. Og at jeg selvfølgelig elsker Bella mere end noget som helst andet. Jeg kunne ikke forestille mig mit liv uden hende.

I skal være velkommen til at følge med på mine sociale medier de næste par dage, hvor jeg vil opdaterer, især snapchat, når jeg er igennem mediemøllen 😉 På snapchat er jeg missjeanett og instagram HER. Åh jeg er spændt (og har lidt tøjkrise)!

Tusind tak for jeres opbakning og for alle jeres kommentarer!

This blog post has made everyone talking and now I’m going to be on TV 3 (!) times the next few days. Two times on sunday and once monday morning.

bloglovin
   

17 kommentarer

  • Natasha

    Jeg kunne godt tænke mig at høre om dine overvejelser i forhold til din datter. Frygter du ikke, hun bliver ked af det, når hun bliver større og måske læser artikler og ser klip om netop dette? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det bliver jeg spurgt om i alle tre indslag de næste dage, så det kommer der svar på. Det korte svar er dog; jo, jeg frygter det, men jeg tror det ikke. Fordi hvis folk tolker det som om, at der er manglende kærlighed til hende eller det har noget at gøre med min relation til hende, så misforstår de det jeg siger og hele min pointe. Og jeg har tiltro til, at jeg nok skal sørge for at Bella vil føle sig elske. Jeg ser det som om, at jeg giver hende en gave ved forhåbentlig at være med til at rykke debatten. En gave der er, at der forhåbentligt er mere plads til forskellighed i morrollen.

      Jeg håber, at det svarede på dit spørgsmål?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg synes begge indlæg har været super gode, velskrevne og interessante! Sejt gået, og glæder mig til at følge med i medierne!
    Noget helt andet, jeg håber du på et tidspunkt får mod på at skrive om relationen til dine forældre, og hvorfor du har valgt at de ikke skal tage del i dit liv.
    Kæmper selv meget med at finde ud af hvilken plads mine forældre skal have i mit liv. Og nej, man skal ikke finde sig i alt fra familiens side.
    Jeg har her på det sidste også haft store konflikter med mine svigerforældre. En dag stod jeg ude i deres have og undrede mig: Hvordan er det kommet hertil, at de tror de har ret til at behandle os sådan, og blande sig sådan i vores liv? Dybt grænseoverskridende!
    Det er nogle gange svært at finde rundt i de der relationer. Men min kæreste og jeg har besluttet, at vores familie istedet udgøres af en masse dejlige venner.
    Tænker du forstår?
    Kh Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg forstår SÅ meget Anne og vi er meget, meget enige. Der er nemlig en grænse – også for familie! Der kommer helt sikkert et indlæg om det på et tidspunkt, men jeg kan ikke rigtig svare på hvornår, da det skal føles rigtigt. Men du må gerne sende mig en mail, hvis du har brug for at vende nogle tanker 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg er ikke fast læser, men fast tilhænger af folks ret til at sige deres mening om deres eget liv. Derudover så har Danmarks kvinder godt af at høre om ‘uperfekte’ liv. Ikke fordi din holdning eller oplevelse er uperfekt, men fordi vi alle sammen tror, vi skal føle noget helt bestemt for at være perfekte, særligt som mødre. ‘Pling’ så er du mor, og så giver livet mening. Virkeligheden er nogle gange en anden, og det er helt ok. Jo mere vi anerkender det, des nemmere bliver det også at have en ærlig snak. Også når det gør ondt. Og jo mindre bliver presset på dem af os, der endnu ikke har fået børn. Min kloge mor, der er småbørnspædagog, sagde engang til en af mine venner: “Det er helt okay og naturligt, at du engang imellem har lyst til at smide barnet ud af vinduet, når det græder – jeg bliver først bekymret, hvis du ikke siger til nogen, at det er sådan, du har det”. Så hatten af for, at du tager snakken og debatten. Jeg tror, du kan hjælpe nogle mindre ressourcestærke kvinder, der sidder derhjemme og føler sig utilstrækkelige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tusind tak for din kommentar Julie! Vi er meget enige! Det bliver nemlig nødt til at blive italesat, så en masse kvinder ikke går og føler sig alene med det her (og forkerte!) – fordi det er de slet ikke. Og hvis vi ikke taler om det, så ved ingen jo, at der er masser der har det sådan. De her ting skal ikke ties ihjel!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Jeg synes det er så fint at der kommer fokus på det her. Glæder mig til at se det, jeg er sikker på, at du kommer til at gære det godt live:)
    Det er klart, at når man stiller op for at debattere, så må man forvente en vis uenighed, men jeg fatter simpelthen ikke, at folk ikke kan være uenige på en pæn måde. Desuden er jeg ikke sikker på, at man som sådan kan være uenig i det her emne – nogle kvinder elsker ikke mor-rollen, og hvis det virkelig er sådan de har det, så ændrer det sig jo ikke, bare fordi folk synes de er mærkelige? Dårlig retorik får højst folk til at blive bange for at tale om deres følelser, og det hjælper i hvert fald ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Vi er helt enige om, at uenighed må vi – og jeg – bare acceptere og det gør jeg også! Folk må gerne sige “det kan jeg virkelig ikke sætte mig ind i” og “jeg forstår slet ikke, at du ikke elsker det”. Men at folk bliver decideret modbydelige og at en (på Facebook) kaldte mig forrykt og en anden kastede psykiske diagnoser efter mig, det er godt nok langt, langt over stregen. Jeg kan nemlig heller ikke, som du netop så fint beskriver, forstår hvad det er der gør de her (primært) kvinder så gale ved at jeg ikke elsker det? Jeg ændrer nemlig ikke mine følelser, fordi nogen siger at jeg er mærkelig. Det får mig bare til at føle mig endnu mere forkert!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • thomas

    Hej
    Altså man kan ikke få børn og så samtidig tro at man kan realisere sig selv! De to ting går bare ikke hånd i hånd. Man BLIVER nød til at sætte sig selv til side!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Hvorfor kan man ikke det? Hvem er det, som har lavet de regler? Dig? Samfundet? Jeg tror, at alle mødre sætter sig selv til side (hvilket jeg også gør), men man behøver altså ikke at glemme sig selv!
      Det du siger, er godt nok en gammeldags tankegang. Hvad så med fædrene? Må de heller ikke realisere sig selv? Eller gælder dit syn kun os kvinder?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er simpelthen dybt uenig Thomas. Siden jeg for 6 mdr siden kom tilbage efter barsel, er jeg blevet forfremmet to gange. Det samtidig med, at min plan om kun at arbejde 4 dage de første 15 mdr efter barsel er er blevet holdt.
      Jeg bliver faglig udfordret og, jeg har tid til at være mor. Det alt sammen med en mand som sejler.
      Og jeg er altså ikke sejere eller mere overskuds agtig end alle andre mødre. Rigtig meget kan gøres fra arbejdsgiver side. Vi har feks flekstid, så vi kan møde senere eller gå tidligere, når det er nødvendigt. Og de har kunne se fordelen i at få mig tidligere tilbage, selvom det er på nedsat tid. Til gengæld får de en glad, motiveret og loyal medarbejder.
      Jeg blæser ikke og har mel i munden på samme tid, men jeg har sammen med min mand og min arbejdsgiver fundet en balance, hvor tingene kan gå op. Og det er ikke den enkelte mors ansvar. Det er lige så meget faren og samfundets. Vi har ganske enkelt ikke råd til andet

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg er så enig med dig! Og du er for sej!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra Danielsen

    Hold nu op hvor er du sej og modig! 😉
    Jeg er ked af at sige det men du kommer sikkert ikke til at undgå at få nogle, måske endda meget grimme hug for, at stå offentligt frem og komme med sådan en udtalelse
    Men det er SÅ fedt at på trods af at du godt ved dette så gør du det alligevel, or det er virkelig en debat der er brug for, så TAK, mega respelt herfra! 🙂
    Jeg skal helt sikkert se med i aften og i morgen tidlig…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Mange tak Sandra! Nej, jeg ved godt, at der nok kommer nogle sure mennesker – og det tager jeg med. Men jeg håber også, at der er mange som tager positivt imod debatten.

      Og igen, tusind tak for dine søde ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lona

    Hej Janett:) Du er stærk. Bliv ved med det. Din datter vil elske dig for det:)

    knus – lona

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tak Lona – det både håber og tror jeg også, at hun vil. Tusind tak for opbakning <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • lonnie

    Jeg tror simpelthen ikke jeg forstår problematikken. Du elsker, elsker, elsker ikke at være mor, du hader det heller ikke, men du elsker stadig din datter til månen og tilbage igen. Er det ikke bare sådan størstedelen af alle mødre (og fædre) har det? Eller har jeg fuldstændig misset pointen?
    Jeg er i tvivl om jeg lever i en anden verden, siden debatten er så heftig og jeg slet ikke forstår det, for i min omgangskreds, er det ikke noget, der bliver diskuteret. Hele det der “alle har en holdning til mit moderskab” genkender jeg slet ikke. Vi hverken hader vildt, elsker vildt eller bliver puttet i kasser. Vi er bare mødre. På godt og ondt, hvor vi griner, græder og bander dem langt væk indimellem.
    Altså forstå mig ret, jeg anerkender fuldt ud, at du og andre har disse her oplevelser, men jeg kunne godt tænke mig en uddybning af, hvornår det er, at andre får dig til at føle dig forkert som mor? For jeg forstår nok ikke helt, om det er dig selv, din familie, samfundet eller en helt fjerde ting, der er årsag til dette.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du har for 7672 kroner brugt guld derhjemme!