Juli shopping cravings

 photo juli-shopping-cravings-hvisk-pearl-earrings-orering-kurt-geiger-heels-stiletter-asos-suede-bag-ganni-gold-shimmer-kjole-dres_zpscd7qxauo.jpgReklamelinks:
1/ ASOS taske HER   2/ Ganni kjole HER   3/ Havfrue to-go kop HER
4/ Kurt Geiger stiletter HER   5/ Hvisk øreringe HER   6/ &Other Stories kjole HER

Wuhu, så er jeg på toppen igen! Og hvilken bedre måde at komme sig ovenpå lidt sygdom, end lidt retail theraphy? 😉 Juli er egentlig næsten over, men her er, hvad jeg har sukket over denne måned. Jeg vil rigtig gerne have lidt flere øreringe at vælge i mellem i det daglige og lige nu drømmer jeg om de fine øreringe fra Hvisk. De ville også være fine til min søsters bryllup på lørdag! Jeg har virkelig også svært ved at slå skoene fra Kurt Geiger ud af hovedet. Be still, my glitter heart! Selvom jeg på ingen måder accepterer, at der ikke kommer mere sommer (fordi det gør der! Basta!). Så tænker jeg lidt forud – og de glitter sko ville gøre sig godt til vinter også. Det samme vil kjolen fra &Other Stories, men den ville også kunne bruges nu. Kjolen fra Ganni er virkelig nedsat på udsalget nu HER og den har jeg også allerede skyndt mig at klikke hjem. Igen – den bliver også god til efteråret. Den koster kun 359 kr! Havfrue to-go koppen… behøver jeg at forklare den? Det er en to-go kop med en havfrue på!!! (Psst… der er også matchende madkasser til her).

Yay, I’m sickness-free – and what’s more appropriate than some retail theraphy? 😉 I would love to have the beautiful earrings from Hvisk (they would be perfect for my sisters wedding next weekend) and I can stop thinking about the shoes from Kurt Geiger. And look a the to-go cup with the mermaid… I need it!

Sommersyg

 photo missjeanett-delfin-korfu-corfu-familieferie-med-apollo-rejser-likithos-hotel-village_zpssqb4naaw.jpg

Helt ærligt, hvad sker der for, at man ligger syg om sommeren! De sidste to døgn har jeg været ramt af en “skøn” blanding migræne-agtig hovedpine, let kvalme (nej, jeg er ikke preggo) og ondt i maven. Og så top det lige med utrolig ømme muskler, da jeg startede op med min træning efter 3 ugers sommerpause. Av! Tim var heller ikke på toppen i går, men Bella var selvfølgelig vildt frisk og lidt for fyldt med energi. Det er klassikeren, ikke? Dårlige forældre – lidt for friskt barn!
Jeg har det lidt bedre i dag og har faktisk tænkt mig at kaste mig ud i et malerprojekt. Dog med indlagte læsepauser 😉 Jeg er såååå tæt på at være færdig med bog 3 (Voyager) af Outlander, så jeg sluger ret mange sider disse dage. Den kan altså anbefales, hvis I, ligesom mig, ikke kan vente på at sæson 3 kommer på skærmen i 2017. Bog 4 har jeg allerede liggende klar, så jeg kan åbne den med det samme!

Weekenden skal ellers bare stå på afslapning. Det er den sidste weekend, hvor vi overhovedet ingen planer har. August byder nemlig på noget hver weekend – bryllup, navngivningsfest, venindeaften og fødselsdage. Alle fantastiske ting, som jeg glæder mig til, men det skal alligevel lige nydes, at der ingen planer er i denne. Skal I noget spændende i weekenden? Og holder I stadig ferie? Det er min klare fornemmelse (på min trafik) at der stadig hersker feriestemning blandt jer 😉 Vi har fælles ferie indtil midten af næste uge og så starter hverdagen rigtigt igen.

I’ve been sick the last few days. Who’s sick in Summer?! Unfair! I’m feeling a bit better today. I’m gonna paint our entry hall anyway – and read in my Outlander book 3 “Voyager”. I’m soooo close to being finished so I’m really reading fast these days to get to the ending. And of course, I have book 4 ready 😉

Sommersalat med ærter, nektarin og mozzarella

 photo salat-sommersalat-med-nektariner-pinjekerne-romainsalat-friske-arter-dansk-dressing-opskrift-perfekt-god-til-grill-missjeane_zpsdr3aapfq.jpg

Jeg elsker salat og hvis jeg lige smider Janteloven ud til højre, så er det også noget, som jeg er rigtig god til! En salat jeg har lavet rigtig meget de seneste par uger, er denne her. Salater med frugt er tit noget der deler vandene, men jeg kan virkelig godt lide det. Vi har fået salaten til grill og til kylling på flere forskellige måder. Salaten er nem og ret hurtig at lave. Herunder er hvad I skal bruge.

Salat til 2 personer (hvis det er det eneste tilbehør eller til 4, hvis der serveres andet også):

Salat:
2 stk frisk mozzarella

2 stk romainesalat
1 nektarin
en pose pinjekerner
En lille pose eller en bakke friske ærter
Salt & peber

Dressing:
to spsk olie
1 spsk god bæreddike (jeg brugte hindbæreddike, men solbæreddike ville også være godt)

Jeg har købt alt økologisk, men det er jo op til én selv, om man gør det.

Sæt en pande over til at riste pinjekernerne. De ristes på panden tør og uden fedtstof indtil de har fået lidt farve. Læg dem derefter på en tallerken, så de kan blive kolde.
Pil alle bladene af salaten og skyl den godt. Tør den i en salatslynge eller dup den tør på et rent viskestykke. Skær hvert blad i 2-3 stykker. Fordel salaten på et fladt fad. Skyl nektarinen og skær den i tynde “bådeskiver”. Fordel dem på salaten. Tag mozzarella og “flå” dem i stykker, som fordeles på salaten. Jeg fik engang dét tip i Italien, at bøffelmozzarella faktisk smager bedst og af mest, hvis den flås/rives i stykker fremfor at skæres. Og jeg synes, at det er rigtigt! Pil de friske ærter og ind til at I næsten kan fylde et almindeligt vandglas med ærter. Hæld dem udover salaten. Dressingen blandes i en skål og piskes let med en gaffel, til I kan se, at olie og eddike er tyknet lidt i konsistens. Fordel dressingen på salaten og giv efterfølgende salaten lidt salt og peber. Til sidst drysses pinjekernerne udover.

Velbekomme!

 photo salat-sommersalat-med-pinjekerner-ristet-nektariner-friske-arter-romaine-salat-dressing-opskrift-til-grillmad-grill-missjean_zpsecf9usam.jpg

I love salads and I think I’m actually pretty good at making them! This one has been one of my favorites this summer and it’s very easy and quick to make. Mix romaine, nectarine, fresh peas and pine nuts. Make a dressing of good oil and a nice berry vinegar (I used rashberry vinegar, but blackcurrant would be nice too!).

Min weekend med whisky, zoo og strand

 photo min-weekend-marmar-kjole-skovsoen-is-ved-vaffelis-store-missjeanett-personlig-prikker-dress-sommer-morblogger_zpsojntazvh.jpg photo min-weekend-is-ved-skovsoen-vaffelis-store-sommer-i-odense-missjeanett-blogger-odensebloggers-morblogger_zps0npdakvb.jpg photo weekend-marmar-kjole-prikket-missjeanett-blogger-min-dress-kavat-sandaler-sandals-eco-skovsoen-i-odense_zpsnhpnjcxs.jpg

“Min weekend” har holdt lidt sommerferie de sidste par uger, da weekend og hverdage jo flyder lidt sammen under ferie – som det skal være! Men nu er den tilbage – også selvom min weekend var ret “ferie-agtig” 😉 Vi har dog alle tre stadig ferie. Tim starter først om lidt over en uge og Bella starter nok bare sammen med ham. Jeg har jo altid ferie – eller aldrig ferie. Det er lidt som man tolker på det. Jeg har jo heldigvis en rar chef (mig selv), som giver ferie, når jeg tager ferie 😉

Fredag tog vi en tur til Skovsøen her i Odense. Det var mega varmt udenfor og det tænkte jeg, skulle dulmes med store isvafler. At jeg så kunne jage lidt pokémons samtidig, var bare en bonus. Jeg er overhovedet ikke hooked på spillet, men går vi en tur, så tænder jeg den lige. Det er meget hyggeligt, men for at “gennemføre”, tror jeg at man skal gå mere op i det end jeg gør 😉 Bella synes dog, at det er mega sjovt, når vi fanger en. Så selvom spillet får på punklen over at medvirke til, at vi alle render rundt med hovedet nede i en skærm, så synes jeg faktisk det er et vildt socialt spil. Hvis man selv gør det socialt! Så selvom jeg, som nævnt, ikke er den store “Pokémon jæger”, så synes jeg faktisk, at det er en genistreg. Og tænkt lige på: hvor mange andre computerspil får faktisk folk til at bevæge sig mere? Det er ikke særlig mange! Hvis I går op i spillet, så kan jeg berette om, at der er flere stop, gyms og en del Pokémons ude omkring Skovsøen. Spiller I?

Og ja, det er flødeskum på min vaffel. Jeg er ikke så vild med guf. Jeg er i hvert fald mere vild med flødeskum 😉 Bella smagte til gengæld guf for første gang og det gled ret hurtigt ned 😉

 photo weekend-missjeanett-odense-zoo-blogger-hm-kjole-ganni-kjole_zpshjteng0j.jpg photo weekend-odense-zoo-missjeanett-legeplads-ny-playground-blogger-odensebloggers_zps8sf2emjv.jpg photo weekend-min-missjeanett-odense-zoo-ny-legeplads-stor-love-odensebloggers-morblogger_zpswz9hmeq2.jpg photo weekend-grill-missjeanett-sommer-royal-copenhagen-prinsesse-stel-blogger-morblogger-duette-rodvin_zps51k0at4n.jpg photo weekend-grill-boffer-missjeanett-sommer-i-haven-danmark-odensebloggers_zpsdfftuo9x.jpg photo weekend-whisky-missjeanett-blogger-i-odense-cadenheads-butik-springbank-william-glengoyne-campbeltown-single-malt_zpsa3vnzvlu.jpg photo weekend-bal-balfad-missjeanett-til-haven-i-odense-blogger-fra-morblogger-sommer_zpsxl3r6vku.jpg

Lørdag tog vi i Odense Zoo, da jeg godt kunne mærke, at Bella trængte til, at der skulle ske noget. Hun trænger virkelig snart til noget børnehave og til at lege med andre end sine forældre. Kedsomheden er begyndt at indfinde sig! Odense Zoo fik for få månederne siden en stor ny legeplads og lige siden da, har det været Bellas favorit ting derude. Fuck spændende dyr – hun vil bare på legepladsen! Jeg tror, at vi var derude i 1,5-2 timer og mindst en time af tiden gik med at lege der. Da vi kom hjem, havde vi fået lavet en spontan middagsaftale med søde venner, som kom hjem til os. Der blev grillet bøffer, drukket vin&whisky, lavet bål og spillet spil. En vildt hyggeligt aften og på grund af varmen, så kunne vi nemt sidde ude uden at fryse.

Min kjole er den nye fra Ganni (HER), som jeg skrev om her. Bellas er en gammel sag fra H&M, men jeg er så vild med den og glad for at hun endelig kan passe den!

 photo weekend-kerteminde-strand-sydstranden-sommer-i-dk-missjeanett-blogger-strandtur-badevand_zpsqjwmjyec.jpg photo weekend-kerteminde-strand- sydstranden-blogger-missjeanett-sandslot-elsa-spand-fra-odense-odensebloggers_zps9gko0r3o.jpg

Søndag havde metrologerne lovet skulle blive rigtig varm, så jeg tænkte straks, at dagen skulle tilbringes på en af Kertemindes strande. Som tænkt, som gjort! Og det meste af søndagen gik med at bygge sandslotte, fange vandmænd (hun fik rørt ved en for første gang!) og slikke sol. Jeg fik også slugt en del sider i min Outlander-bog, så bortset fra Tims rådne humør de første to timer (han ville se OB-kampen live på sin telefon og det ville ikke virke. Hvorfor kan mænd blive SÅ sure over fodbold?), så var det en rigtig dejlig søndag! Den endte på sofaen, hvor jeg, efter en aftengåtur, fik læst endnu mere i min bog. Jeg kunne godt klare 3 måneders sommerferie om året!

I hope you guys had a nice weekend! I surely did! Friday I had big icecream cones at the Skovsøen (“The Forrest Lake”) and chased some Pokémons with Bella. Saturday I tried to entertain Bella – it’s very clear that she has begun to get borred. Apparently 4 weeks of vacation with her parents are not that fun 😉 We went to the Odense Zoo and later that day we had a nice BBQ with friends. We had nice steaks, wine, whisky and made a fire. Sunday was warm and lazy so we went to the beach in Kerteminde.

bloglovin

OOTD #416: Tenniskjolen på Korfu

 photo outfit-selected-femme-stribet-kjole-tennis-missjeanett-korfu-ferie-corfu-soludos-sandaler-dkny-gansevoort-taske-bag-brown-qu_zpscuj1jopm.jpg photo outfit-selected-femme-missjeanett-blogger-korfu-corfu-grakenland-hvor-skal-man-tage-hen-dkny-gansevoort-bag-taske-brown-quil_zpsa2d7xzqm.jpg photo outfit-selected-femme-kjole-stribet-tenniskjolen-soludos-sandaler-sandals-dkny-gansevoort-bag-taske-clubmaster-morblogger-ko_zps6zzfjcsm.jpg

Reklamelinks markeret med *
Y.A.S. dress (HERE* and HERE*) – Ray-Ban “clubmaster” sunglasses (HERE*)
DKNY “gansevoort” bag – Soludos sandals (HERE*
)

Man kan vist roligt sige, at både Bella og jeg gik all-in på striber denne aften på Korfu. Det var faktisk ikke helt med vilje. Jeg havde klædt mig og Bella på, men 5 minutter før vi skulle ud af døren, så ville Bella have en anden kjole på. En der også var stribet – ligesom mors! Åhh det smeltede jeg lidt over. Da knapt så meget, da Tim foreslog, at han også kunne tage en stribet t-shirt på. Der blev det alligevel “for morsomt”. Kunne I ikke lige se Familien Stribet gå ned af grusvejen – looking all like idiots? Så Tim blev holdt udenfor Stribernes Klub 😉 Lidt sjovt at den lyserøde blomst nede til højre minder mig om dette outfit fra Kreta sidste år, hvor jeg står ved samme type blomst. Det må være en klassiker på de græske øer 😉

Kjolen fra Y.A.S. kan stadig fås mange steder, men den er billigst HER*, hvor den er sat lidt ned. De to andre steder er den stadig til fuld pris.

I dag tror jeg, at vi smutter til stranden. Det er med at nyde vejret imens det stadig er så godt! Og jeg skal jo også holde min fine Korfu-kulør ved lige 😉

Me and Bella went all in on stripes this night on Corfu. Bella wanted to wear stripes like me – isn’t that cute? Tim suggested that he wore a striped t-shirt, so the whole family matched. That wasn’t cute though, so we kept him out of the “Club Striped”. My dress from Y.A.S. is still available several places, but it’s cheapest HERE*.

 photo outfit-selected-femme-stribet-kjole-tenniskjolen-missjeanett-blogger-korfu-ferie-corfu-hotel-likithos-village-hm-pige-mor-og_zpslttdqyxe.jpg

bloglovin