Dagens outfit til bryllup

At rejse med baby: 7 måneder og miniferie i Europa

At rejse med baby: 7 mdr og miniferie i Europa
Der er så smukt ved Como søen og stortset hvor man kigger hen, så har man en udsigt som denne! I øvrigt nok også et af de mest idylliske billeder jeg nogensinde har været med på

Da Bella var knapt 7 måneder gammel, tog vi til Como søen i norditalien. Det var vores 3. ferie med barn, men kun den anden rejse, som inkluderede en flyrejse med hende. Både Tim og jeg havde været ved Como søen før (dog på den modsatte bred), så vi kendte lidt til området, men ikke byen vi boede i. Jeg synes generelt, at det var langt nemmere at rejse med hende, da hun var 7 måneder, som på denne rejse end da vi var i Barcelona med hende nogle måneder tidligere. Om det var på grund af varmen på første rejste, at hun ammede non-stop eller om jeg bare slappede mere af i min nye rolle som mor på denne rejse – det ved jeg ikke. Men det var en mere behagelig rejse for os alle tre.

At rejse med baby: 7 mdr og miniferie i Europa
Så kan man næste ikke bede om en bedre udsigt på en restaurant, vel?

Baby 7 måneder gammel på miniferie i Europa (Como Søen i norditalien):

Vores tanker inden: Jeg var nervøs omkring flytur efter vores ferie til Barcelona, hvor hun skreg på den ene tur i 15 minutter. Det lyder måske ikke af særlig lang tid (og ud over de 15 minutter snorksov hun), men for en nybagt mor (og for mig), var det 15 meget, meget forfærdelige minutter. Jeg følte mig magtesløs og jeg var bange for, at alle på flyet hadede mig, fordi jeg var hende med den skrigende baby. Jeg var opsat på, at det ikke skulle stoppe os fra at rejse, og Tim var slet ikke nervøs, men det var jeg.

Pakning: For første gang skulle vi have legetøj med – og meget af det. I Barcelona var hun så lille, at det var meget begrænset, hvad der var behov for der, men det var der klart her! Desuden skulle vi have pakket små snacks og babymad (mos på glas og pulver til grød). Jeg ammede stadig, men flere af hendes måltider bestod nu af grød og mos, så det fyldte godt i kufferten. Vi vidste, at der var langt til indkøb (cirka 20 minutter i bil til byen Como), så vi blev nødt til at have pakket til de første par dage, mindst. Desuden tog vi også vores klapvogn med, så vi kunne gå ture med hende og hun kunne sove i den om eftermiddagen.

At rejse med baby: 7 mdr og miniferie i Europa

Rejsen dertil og hjem: Det gik virkelig perfekt. Al min nervøsitet omkring flyveturene var ubegrundet og hun skiftevis legede og sov bare. Vi nød desuden godt af, at vi kunne bruge vores klapvogn i begge lufthavne og først skulle aflevere den ved gaten. Især fordi vi skulle flyve ret tidligt både ud og hjem, og derfor småsov Bella i den indtil vi gik ombord på flyet begge gange.

Det fedeste ved ferien: Det var ren afslapning og vi havde med vilje ingen planer overhovedet. Det passede så godt til en ferie med et barn på 7 måneder. Desuden gav de smukke omgivelser med en konstant vild udsigt en ro, som ikke kan beskrives. Det var perfekt! Como søen er virkelig en god destination til rejser med små børn, der endnu ikke kan gå selv.

At rejse med baby: 7 mdr og miniferie i Europa

Det knapt så fede: Selvom  byen vi boede i, kun var på 500-og-nogen indbyggere, så havde de selvfølgelig deres egen Michelin restaurant. Det havde været ret oplagt at besøge den i løbet af ferien, men den åbnede først sent om aftenen (kl. 19 eller 19.30), fordi det var udenfor sæson. Og tidspunktet var lige præcis, hvor Bella skulle sove, så vi kom aldrig på den. Hun var i en periode, hvor sovetider skulle overholdes ret meget ellers så havde man en ret skrigende baby. Det var derfor lidt bittert, at vi ikke nåede det, men omvendt er vi begge enige om, at vi gerne vil tilbage, så den må besøges engang. Vi boede i lejlighed og kunne derfor selv lave mad, men indkøbsmulighederne i Sala Comasina var begrænset til små bagere og en enkelt delikatesseforretning, som havde lidt pasta, mælk og skinke. Vi skulle derfor til byen Como, hver gang vi skulle handle rigtigt (cirka. 20-25 minutter derfra i bil).

Tanker efter: Jeg vil helt sikkert gentage denne ferie igen –  og gerne i den præcis samme lejlighed og også gerne i enten efterårsferie eller i løbet af foråret. Det er den perfekte getaway i Europa for en familie med lille baby. Der er ro og den største attraktion, er at kigge ud af vinduet – hvilket man kan gøre selv med en sur baby. Vi så også lidt forskellige ting (blandt andet tog vi en dag i byen Como og besøgte også en botaniskhave i en by nord på), men man kan sagtens have den mest fantastiske ferie uden at lave det helt store.

At rejse med baby: 7 mdr og miniferie i Europa

Gode råd: Bil er absolut nødvendigt til en ferie ved Como søen. I skal alligevel fra lufthavnen i Milano til byerne ved søen og det kan godt lade sig gøre, til enkelte byer, med tog, men det er besværligt med oppakning og et barn. Desuden er der langt fra togforbindelser til alle steder ved søen. Man kan for eksempel ikke komme til den by vi boede i via tog. Det er også svært at komme rundt ellers uden bil, da de offentlige transportmidler er ret dårlige i det område. Jeg vil desuden anbefale jer, at finde et sted at bo, hvor I kan lave mad selv eller et hotel, som har roomservice. Med det barn på (omkring) de 7 måneder, kommer I til at have brug for en af delene.

I kan se flere billeder og læse mere om vores ferie i Sala Comacina, Como Søen HER og HER

How to travel with a baby that’s only 7 months old! When Bella was 7 months old we spent 6 days at Lake Como in a apartment in the small town of Sala Comacina. And it’s was a truely perfect holiday! It’s a very relaxing destination where the biggest attraction in the area is the views – just look outside the window!

At rejse med baby: 7 mdr og miniferie i Europa

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens outfit til bryllup