Min weekend med whisky, zoo og strand

Sommersalat med ærter, nektarin og mozzarella

 photo salat-sommersalat-med-nektariner-pinjekerne-romainsalat-friske-arter-dansk-dressing-opskrift-perfekt-god-til-grill-missjeane_zpsdr3aapfq.jpg

Jeg elsker salat og hvis jeg lige smider Janteloven ud til højre, så er det også noget, som jeg er rigtig god til! En salat jeg har lavet rigtig meget de seneste par uger, er denne her. Salater med frugt er tit noget der deler vandene, men jeg kan virkelig godt lide det. Vi har fået salaten til grill og til kylling på flere forskellige måder. Salaten er nem og ret hurtig at lave. Herunder er hvad I skal bruge.

Salat til 2 personer (hvis det er det eneste tilbehør eller til 4, hvis der serveres andet også):

Salat:
2 stk frisk mozzarella

2 stk romainesalat
1 nektarin
en pose pinjekerner
En lille pose eller en bakke friske ærter
Salt & peber

Dressing:
to spsk olie
1 spsk god bæreddike (jeg brugte hindbæreddike, men solbæreddike ville også være godt)

Jeg har købt alt økologisk, men det er jo op til én selv, om man gør det.

Sæt en pande over til at riste pinjekernerne. De ristes på panden tør og uden fedtstof indtil de har fået lidt farve. Læg dem derefter på en tallerken, så de kan blive kolde.
Pil alle bladene af salaten og skyl den godt. Tør den i en salatslynge eller dup den tør på et rent viskestykke. Skær hvert blad i 2-3 stykker. Fordel salaten på et fladt fad. Skyl nektarinen og skær den i tynde “bådeskiver”. Fordel dem på salaten. Tag mozzarella og “flå” dem i stykker, som fordeles på salaten. Jeg fik engang dét tip i Italien, at bøffelmozzarella faktisk smager bedst og af mest, hvis den flås/rives i stykker fremfor at skæres. Og jeg synes, at det er rigtigt! Pil de friske ærter og ind til at I næsten kan fylde et almindeligt vandglas med ærter. Hæld dem udover salaten. Dressingen blandes i en skål og piskes let med en gaffel, til I kan se, at olie og eddike er tyknet lidt i konsistens. Fordel dressingen på salaten og giv efterfølgende salaten lidt salt og peber. Til sidst drysses pinjekernerne udover.

Velbekomme!

 photo salat-sommersalat-med-pinjekerner-ristet-nektariner-friske-arter-romaine-salat-dressing-opskrift-til-grillmad-grill-missjean_zpsecf9usam.jpg

I love salads and I think I’m actually pretty good at making them! This one has been one of my favorites this summer and it’s very easy and quick to make. Mix romaine, nectarine, fresh peas and pine nuts. Make a dressing of good oil and a nice berry vinegar (I used rashberry vinegar, but blackcurrant would be nice too!).

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min weekend med whisky, zoo og strand