Min weekend: fede planter, store isvafler og dårlig filmkarma

Man må åbenbart ikke rejse, når man er på barsel… pak misundelsen væk!

man-ma-abenbart-ikke-rejse-nar-man-er-pa-barsel-bland-dig-uden-om0

Dette indlæg har cirkuleret et stykke tid på de sociale medier. Det var egentlig bare tænkt, som et “let” type indlæg, så man kunne smile lidt af og måske lade sig inspirere sig af. Men den seneste uge har jeg pludseligt fået nogle ret voldsomme og meget negative reaktioner på det. Det har både været kommentarer på Facebook og et par sure mails. Og det var bestemt ikke på noget, som jeg havde set komme: folk er simpelthen sure over, at jeg overhovedet kunne finde på at rejse under min barsel. Barsel er ikke “en betalt ferie eller et sabbatår”, som én skrev til mig. Jeg kunne, ifølge samme person, lige med nød og næppe få lov til at på en kort sommerferie (tak for tilladelsen!). Ellers skulle jeg altså passe mit barn! En anden synes, at det var enormt egoistisk af mig at ville rejse. Det har børn ikke godt af!
Undskyld mig, men hvad er det for noget fis? For det første, så talte jeg i indlægget om en rejse på en måneds tid (maks). Ikke et år. Og selv hvis det havde været et år – hvad så? Vis mig den undersøgelse, der siger at børn tager skade af at rejse ud med deres forældre i en måned, hvor barnet har glade overskudsforældre og alle er sammen hele tiden. Hvordan kan det dårligere end at den ene arbejder og den anden er presset? Argumentet om, at jeg skal “passe mit barn” i stedet for at tage på ferie. Altså, barnet skal jo med – så hvis jeg ikke passer det, hvem gør så? Hvem ammer? Hvem bliver vækket om natten? Hvem skifter bleer? Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor at jeg passer mit barn mindre af at gøre det et sted, hvor vejret er bedre end herhjemme. Bella ser heller ikke ligefrem ulykkelig ud her, vel? 😉 Hvorfor må barsel ikke være helt fantastisk, men skal være leverpostejsgrå periode med gylp, skrål og søvnløse nætter? Det er SÅ typisk dansk og jantelovsagtigt, at vi alle skal gøre alt på den samme måde inklusiv den måde vi holder barsel på. Gør nogen noget andet end normen, så er man mærkelig. Børn tager overhovedet ikke skade af at rejse, så længe man selvfølgelig vælger sikre destinationer og sørger for at de er vaccineret mod de sygdomme, der er eventuelt er risiko for i landet.
Nej, barsel er hverken betalt ferie eller et sabbatår, men det er et år, hvor man som familie har mulighed for at finde sig til rette og lære hinanden at kende. Både barnet, men også forældrene i deres nye roller. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor at den tid ikke kan bruges et sted, hvor vejret er skønt. Den holdning lugter langt væk af kontrol og misundelse, hvis I spørger mig.

Og hvad er det i øvrigt for noget fis, når man gør sig til dommer over andre mennesker på den måde? Jeg er fuldstændig ligeglad med, om andre rejser under deres barsel. Det er da noget I, i jeres lille familie, selv skal bestemme. Jeg er også ligeglad med om folk ammer, om baby sover hos mor&far eller for sig selv og om hvor meget barsel andre tager. Men jeg er SÅ træt af, at folk skal pege fingre af hinanden. Og jeg er især træt af, når kvinder og mødre gør det af hinanden. Hold nu op med at være sådan nogle kællinger! Pyh… så fik jeg luft 😉

Glad mor – glad baby!

Hvis I i øvrigt også overvejer at rejse under jeres barsel, så har jeg HER skrevet om at rejse med en baby på 3 måneder, HER om baby på 4 måneder og HER med en baby på 7 måneder. Vi var på Aruba (HER), da Bella var 10 måneder og det var den mest fantastiske ferie. Det er klart nemmere at rejse med en på 10 måneder end på 3 måneder. Og rejser under barsel kan VARMT anbefales!

I’ve gotten some comments on this blogspost about the fact, that I wished I would have travelled more durring my maternity leave. Apparently some people got upset by that and told me that you shouldn’t travel with a baby. Seriously? On what grounds? We’re together and happy.

bloglovin

88 kommentarer

  • Marianne

    Hold da op! Jeg får nærmest troll-vibes af sådan noget der. Ikke i min vildeste fantasi kunne jeg forestille mig, at nogen havde noget imod, at man rejser under sin barsel. Hvor er det skørt. Så må vi vel også hellere genoverveje den skiferie vi har booket i februar, når lillesøster er 6 mdr – for stakkels barn da! Eller…. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Haha ej ja, det må I sgu lige genoverveje. Man kan ikke bare sådan rejse ud og – åh gru – HYGGE SIG på sin barsel. Det SKAL være surt!

      Jeg ville ønske, at det bare var en enkelt troll. Fordi ja, det virker sgu så skørt, at det næsten burde være! Men det er sgu en 3-4 forskellige, som pludseligt reagerede på netop det punkt på listen indenfor en uges tid. Ved ikke om indlægget pludselig blev delt i en gruppe på Facebook eller lignende – det må næsten være sådan noget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    SÅDAN – thumps up herfra på dit indlæg her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siff

    Vi skal ud at rejse en hel måned af vores barsel – hvor vover vi!!! Haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Hahaha ja, hvad i alverden har I dog gang i!! 😉 Ja, jeg tror heller ikke, at jeg havde fået de kommentarer face-to-face 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Folk er virkelig utrolige. Tænk hvis jeg satte mig til at skrive personlige mails hver gang jeg var uenig med nogen!? Jesus! Tror der er nogen, der i den grad trænger til en chill pill derude. Måske er de sure typer nogen, der ikke selv får gjort de ting de gerne vil og bliver derfor smålige. I dont know. Personligt bliver jeg kun inspireret af, at I rejser med baby.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg tror, helt seriøst, også at det enten bunder i misundelse eller et behov for, at vi alle skal gøre alt ens. Især fordi der er intet faktuelt eller undersøgelse der viser, at børn skulle tage skade af at rejse.

      Tak, jeg er glad for at jeg kan inspirere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Øv hvor er det irriterende at folk altid skal blande sig og gøre sig til dommere over hvordan man er den bedste mor. Jeg tænker umiddelbart at der er lige så mange måder at gøre det på som der er mødre – alle er forskellige. Kvinder har det desværre med at være meget fordømmende over for hinanden.
    Min datter er nu snart 9 måneder og jeg ville ønske at vi havde haft modet til at tage hende med ud at rejse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Kvinder er SÅ fordømmende – det er virkelig træls!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Suk!! Føler med dig… Hvor må der altså bare ligge et SÅ stort arbejde i, at mange mennesker pludselig synes, at de skal starte private samtaler med en om ens private liv og private valg – bare fordi man har en blog! Er på en måde glad for, at du og andre bloggere af og til også viser os læsere den slags. Selvom det er super ærgerligt I skal opleve det i første omgang!

    Synes det er så fedt og genialt, at I både havde tid, mulighed og penge til at rejse under barsel, og ja, jeg er top-misundelig, men det behøver jo ikke betyde, at du skal have skæld ud 😉 Vi var to studerende, som fik to børn på én gang, så vi havde hverken penge eller lyst. Håber til gengæld at tage revanche, når vi begge er i job, og pigerne er lidt ældre. Tænker ikke det kan være helt dumt med en indbygget legekammerat på samme alder, når man udforsker verden 😉

    Ha’ en fantastisk dag – fuldstændig uden leverpostej!! 😀

    Kirsten

    PS. Menuen står idag på din svampetoast! Glæder mig – og håber seriøst jeg kan lokke børnene til at smage 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den holdning kan jeg kun støtte op om! Vi har planlagt at rejse i to måneder under vores barsel når vores datter er 7-9 måneder, og har heldigvis kun fået positiv feedback fra vores omgangskreds 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det bliver sådan nogle fede måneder for jer, uden tvivl! Jeg ville have ønsket, at vi var blevet på Aruba længere tid end 14 dage. Det var sådan en god ferie!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Enig! Bliver ked af, når folk gang på gang, dømmer andre på den måde, vi skal have lov til at være forskellige. Så længe man er glad og dem omkring en også er glade. Vel talt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Vi er meget enige! Giv plads til hinanden, så længe ingen gør skade på nogen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Altså jeg kan simpelthen ikke se hvorfor folk bliver så hysteriske 😀 Barnet bliver da ikke “passet” hvis det er med på ferie?! “Passet” er sådan noget bedsteforældre eller barnepiger gør? At være i sine forældres selskab er da hvis bare det der hedder “at leve”? Eller “barndom”?

    Som min mor sagde i weekenden; i dag (nutidens DK) er det jo en sygdom at få et barn. Man SKAL brokke sig, det er SYND barnet vågner om natten og man som mor får forstyrret sin nattesøvn, og alt er bare negativt.

    Og der har jeg det bare sådan lidt; du synes det var 10% lagkage og 90% lort – hvorfor så ikke bare rejse ud, hvis man mener at det kan vende procentsatserne?

    #TeamJeanett

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinna

    Jeg bor i Spanien, med familie hjemme i dk. Når tiden kommer og jeg får børn vil jeg da selvfølgelig rejse med dem.. Meget! Ikke blot for at tage hjem og se familien men da også ferier. Så jeg håber da bestemt ikke, at det ikke er sundt for børnene at rejse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det er overhovedet ikke usundt for børn at rejse. Ja, man skal lytte til sig selv! Det lyder til at dine kommende børn har nogle dejlige eventyr forude!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine F

    Øhh… Jeg er helt paf. For det første er jeg enig med dig i, at folk gør ting forskelligt og man skal ikke gøre sig til dommer over de valg, andre tager. For det andet kan jeg så slet ikke sætte mig ind i, at der skulle være nogen, der mener, det er en dårlig ting, at man som forældre har kvalitetstid med sit barn/sine børn – som det at rejse under barsel jo er. Og når man rejser vil jeg også påstå, at der er mere tid til rent faktisk bare at være sammen som familie end når man er derhjemme, hvor der også skal klares alle de praktiske gøremål.
    Jeg er på barsel med mit andet barn og jeg sidder pt. og surfer efter rejser og rejseinspiration. Vi skal nemlig afsted i november og jeg glæder mig til et par ugers afslapning og oplevelser bare os 4

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg er helt enig med dig. Jeg forstår faktisk stadig ikke, hvordan det kan være noget negativt at rejse under sin barsel. Man er jo netop, som du siger, mere sammen uden sure pligter mm. Det er jo derfor man tager på ferie sammen – for at have kvalitetstid sammen. Og at det skulle være en dårlig ting, dét forstår jeg ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Af og til bliver jeg så forbavset over hvor trist en verden vi lever i – at nogen ligefrem vil reagere på den måde, som du beskriver, på at nogle forældre vælger at tage på ferie med sin baby. Jeg er helt enig i det du skriver – barsel er vel barsel, uanset om det er i Spanien eller i Danmark man befinder sig. Jeg vil mene at har man modet og muligheden for det – så er det bare om at komme afsted ud at opleve noget. Jeg forstår ikke at nogen overhovedet gider have den negative holdning – der må være større problemer at forholde sig til. Jeg syntes det er imponerende at du kan leve med de sure opstød, som der må komme på dine blogindlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Vi, kvinder, skal simpelthen blive bedre til at opbakke- støtte og give hinanden komplimenter, i stedet for altid at pille hinanden ned. Jeg har ikke selv børn, og derfor aldrig tænkt over muligheden at rejse under sin barsel. Men det lyder jo fuldstændig fantastisk. Sol, varme, familietid og masser af kærlighed. Livet er hvad man selv gør det til, og hvorfor ikke vælge de gode stunder? En af årsagerne til at jeg følger din blog er, at det virkelig virker som om du/i har nogle rigtig gode værdier. At I formår at indrette jer efter jeres ønsker og ikke hvad man “bør/skal”. Det er fandme en god enskab at have – at man hviler i sig selv og sine valg. Jeg bakker dig fuldstændig op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tusind tusind tak for de søde ord! Det er virkelig også noget vi prøver meget at leve efter – hvad der føles rigtigt for os, og ikke hvad vi skal og bør. Man bliver ikke lykkelig af at please andre, hvis man ikke selv er tilfreds i situationen.

      Og ja, hold kæft, hvor er vi kvinder oftest stride. Man bliver helt træt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Du har flere gange skrevet, at kvinder er stride og nogle kællinger over for hinanden, og det provokerer mig lidt. For kvinderne gør det ikke nødvendigvis bevidst. Vi er også ofre for en struktur, hvor kvinder konstant er til bedømmelse, kroppe, holdninger etc. Både mænd og kvinder vurderer kvinder. Det er sådan strukturen desværre er. I stedet for at skælde ud på kvinder, bør man i stedet overveje, hvilken struktur de er ofre for og hvordan man kan ændre denne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg er enig i noget af det du skriver. Vi kvinder bliver klart bedømt mere end mænd gør… eller i hvert fald på en helt anden måde. Men jeg synes omvendt ikke, at man kan fraskrive sig ansvaret for – bogstaveligt talt – at være en kælling. Der må man sgu også lige gribe lidt i egen barm og se sig selv i spejlet. De fleste forandringer starter med én selv. Opfører man sig grimt, så er det først og fremmest ens egen skyld og valg.

      Og nej, måske ikke bevidst. Jeg tror nemlig også, at det for nogle kvinder er ren autopilot. Men det gør det ikke mere okay! Jeg tror nemlig også, at det er fordi det er blevet “lovligt” konstant at kritisere hinanden offentligt. Se bare hvor sindsyge tråde på de sociale medier kan være. Det har klart været med til at flytte grænser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      At kvinder der sviner andre kvinder til rent faktisk er de virkelige ofre, er – undskyld mig – nok noget af det dummeste jeg har hørt. Man har sgu stadig et ansvar, for at opføre sig ordentligt – uanset hvilke samfundsnormer, man måtte “lide” under. Det kan sgu da aldrig blive en undskyldning for at bashe andre..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Nej, jeg må indrømme, at jeg heller ikke køber tesen om, at det er samfundets skyld, at vi er nogle kællinger overfor hinanden. Folk må også selv tage noget ansvar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Jeg har ikke lyst til at gå yderligere ind i diskussionen når jeg bliver kaldt dum. Jeg ville blot nuancere debatten lidt, og det håber jeg der er plads til på en blog som denne, der ofte lægger op til debat.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Du skal altid være velkommen til at komme med din mening, så længe den bliver sobert serveret (og det gjorde den). Jeg er personligt bare ikke enig med dig – og det er vel også okay?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Selvfølgelig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    Jeg er også meget enig i at hvis mor er glad – er baby glad! Hvorfor ikke hvorfor folk har ondt i røven over man vil ud at rejse med sin baby under barsel!
    Vi skal ud at rejse med vores datter om en måned så er hun 6 måneder, så jeg skal vist lige have læst dine indlæg om at rejse med en baby 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Folk har bare travlt og ondt i numsen 😉
      Ja, gør endelig det! Vi var ved Como Søen i Italien med Bella, da hun var 6,5-7 mdr, så det er nok den, så kommer tættest på din datters alder 🙂 Og god tur! Hvor skal I hen?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stinne

      Vi skal til Porto i Portogal 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åhh lækkert! Jeg skal også have udforsket mere af Portugal på et tidspunkt. Især efter hvor fantastisk Lissabon var!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Synes du (man) skal lægge øre til meget lort som blogger

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, det må vi desværre nogle gange. Det er heldigvis kun i perioder og mest når et indlæg går viralt (som når man nogle mennesker, som slet ikke kender bloggen og som kun reagerer på overskriften uden at “kende” mig). Men det er utroligt, at folk mener, at de kan tale sådan til folk. De ville jo aldrig tale sådan, hvis de stod face-to-face med mig.

      Og tusind, tusind tak! Sikke et dejligt kompliment at få. Det vil jeg tage helt ind. Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Folk er nogle tumper! Da jeg læste det tænkte jeg, genialt! Hvis vi en dag får baby nr 2, kunne jeg sagtens finde på at rejse alle fire, mens Ais er hjemmet. Der er en sømand faktisk lidt praktisk! Min barsel, jeg bestemmer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      “Folk er nogle tumper!” – så nemt kan det siges, haha!
      Åh ja, det ville da være super for jer med lige at smutte en måned et sted hen. Det skal I da gøre!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vi jyder siger det, som det er

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Og det er fantastisk!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Ah mand, jeg bliver saa fandens misundelig paa mine venner derhjemme, naar du saa skoedelsloest og naturligt skriver, at man har et aar til at finde sig til rette! JA, det er fanme saadan det burde vaere alle steder! Hvor vi bor nu har jeg kun 8 uger og det er en ekstremt priviligeret situation i dette land. 8 uger! Saa skal man overleve bebs til en daycare og tilbage til arbejdet. Min mand har vist intet… eller… et par dage maaske. Danskerne har simpelthen et saa fucking godt system sat op, at man bliver helt paf over, at andre danske moedre kan faa fnidder af, at du netop nyder din barsel paa ferie? Det er som om, at den danske holdning er, at ja, vi har et helt AAR (!), men det skal netop helst vaere graat og haardt. Proev at overvej, hvor pisse fedt et aar man kunne faa, hvis man vendte tankegangen om og indsaa, hvor heldige vi egentlig er at have den tid?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Nu syntes jeg vi skal starte med at lave en regel om at du ikke må rejse uden mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hvor er det bare et fantastisk indlæg – tak for det 🙂
    Vi bor i Grønland, og 3 uger efter vi fik vores datter rejste vi første gang til Danmark for at besøge vores familier som jo alle er bosiddende der.. Efterfølgende var vi i Norge i 4 dage da hun var 8 uger.
    Da hun var 5 måneder to vi på krydstogt i Middelhavet med hende og da hun var 7 måneder var vi 14 dage i henholdsvis Barcelona & Malaga.
    -Da hun var 8,5 måned rejste vi rundt i Danmark med hende..
    Hver gang med flyveturen fra Grønland til Danmark først.
    -Og vi har bare et barn som elsker at rejse, er SÅ nem at have med og det er en sand fornøjelse altid.
    Hun er nu 10,5 måned, min barsel er slut, -men vi har ferie igen til januar hvor vi tager 14 dage til Dubai… Det bliver skønt!
    -Det må være folks egen sag om de rejser eller ej både i og udenfor barsel 🙂
    -Jeg har fuldt ud respekt for de familer som ikke vælger at rejse, bevars, jeg har også haft mine overvejelser og har iøvrigt stadig mange overvejelser inden vi skal afsted, men vi prioriterer den familietid det giver og at hun har os på fuld tid!
    Jeg elsker dine indlæg og syntes det er fedt du står op for os som vælger noget alternativt end hvad normen dikterer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Mange tak Tina og jeres datter er endnu mere berejst end min Bella (som jeg ellers synes er en berejst dame med 3 kontinenter og vistnok 12 lande i en alder af 3 år). Jeg er også overbevist om, at alt vores rejseri har gjort, at vi har et barn der er utrolig nemt at rejse med. Hun har altid været så nem på rejser og det er virkelig fordi hun har prøvet det så mange gange før!

      Og tusind tak for den dejlige ros! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    ….whaaaaat..?!? Er der nogen som får kaffen galt i halsen over dét?! Hold nu kæft altså… Det er nemlig så jantelovs agtigt! Bland jer nu uden om andre menneskers liv og prioriteringer! Og husk! Der er et særligt plads i HELVEDE for kvinder som ikke støtter andre kvinder!
    Så er det sagt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg blev også virkelig overrasket. Det var ikke det punkt på den liste, som jeg lavede, hvor jeg havde forventet at der kunne komme kritik til. Men nogle gange skal der åbenbart meget lidt til, for at træde folk over tæerne.

      Du kan finde et par af dem i tråden her på bloggens facebookside https://www.facebook.com/missjeanett/posts/10154444821892905

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Man skal godt nok ligge øre til meget som forældre! Ammer man for længe, er man pervers og optaget af egne behov. Ammer man ikke, er man afstumpet. Og tillader man at tage på ferie MED sit barn, passer man det tilsyneladende ikke på en korrekt måde! Please somebody giv mig forældremanualen, jeg udfylder åbentbart ikke min rolle på en hensigtsmæssig måde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, det er ikke nem at være en god mor i dagens Danmark – ikke i andres øjne i hvert fald!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Det må helt klart være misundelsen, der taler. Eller manglende mod til at rejse. Vi har været af sted med vores datter, på nu 2 år og 4 mdr og søn på nu 10 mdr, mange gange. Tidligst da vores datter var 5 mdr, og vi fik virkelig mange kommentarer med på vejen. Dig især fra den ældre generation, der synes at det var dybt uansvarligt at tage hende med….
    Jeg forstår på ingen måde holdningen. Vi går bare og venter på at vi har råd til at tage dem med til Asien på backpacker-eventyr. Og du kan tro, at det møder meget modstand, når vi nævner det!…. Men det giver os heldigvis bare mere lyst til at rejse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorrit

    Bliver sgu alligevel nødt til at kommentere her

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • girllll why are you traveling with a baby?!?! who do you think you are?!!

    just kidding. people can screw off judging other’s parental choices. i think it is rad that bella can one day look back on things and see she went to places from the time she was born. destined world traveler <3 love and miss yall

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Haha yeah what the f*ck am I doing? I’m crazy and it’s so bad for Bella 😉 #orsomething

      I think it’s a gift we’re giving her travelling the world like that. She’s 3 yr and she has been on 3 continents already.
      Miss you and love you too. I can’t believe where you’re going next. Sounds amazing!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • thank you!!! it is stressful (but not as stressful as my entire situation of living in germany), but hopefully things will work out sometime soon. miss you <3 <3

      keep bella traveling. she will thank you for it one day.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Do you know where you going after? Will you be going somewhere with Ed?

      Miss you too <3 And I hope she will 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth Boesgaard Mortensen

    synes da det er super I tager afsted … og har været afsted som familie barnet var jo med 🙂 😉 lad nu os kvinder få det bedste frem i kvinder … lad os hylde vores forskeligeheder og lære noget af hinanden og det gør vi kun ved at læse og se at der også findes andre måder at leve på , at rejse er at leve og lære 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Helt enig! Og ja, selvfølgelig ville barnet være med – det ville være pointen med rejsen. At vi var sammen som familie!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor har folk travlt.. Hvor er det sørgeligt, at folk der i forvejen kan være lidt usikre i det at være mor, nu også skal tænke på, om folk får ondt i røven over, at andre ikke synes man skal tage på ferie!
    Nu har jeg ikke børn – men da jeg læste mit indlæg blev jeg ikke et sekund i tvivl om, at sådan en ferie er en god ide, den dag jeg også kaster mig ud i mor-livet 🙂
    Travl og træls hverdag kan sgu man hurtigt få – nyd livet når der er tid til det.. Mor far og barn! Fedt du tør råbe op 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tak søde Pernille! Jeg fik virkelig også følelsen af, at der var nogen der havde lidt ondt i numsen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    AMEN sister!!! Det er så rigtigt og så godt sagt! Novra hvor har jeg manglet et indlæg som ovenstående!! Jeg skal selv være mor lige om lidt for aller første gang og hold nu op hvor er jeg blevet decideret chokeret over hvad andre vil tillade sig at blande sig i! Hold nu op! – der er jo decideret ikke det folk ikke føler de må have en holdning til! Jeg er personligt, præcis som du skriver, fuldstændigt ligeglad med hvordan andre vælger at gøre (så længe vi ikke er ude i noget kriminelt selvfølgelig) – glade forældre, glad baby! Hvorfor kan andre så ikke også være ligeglade med hvad jeg/vi vælger? Jeg synes du rammer noget essentielt vigtigt med det her indlæg! Noget vi virkelig mangler i den der ‘rigtigt og forkert’ debat! Tak for det! :-* P.s. Det er iøvrigt enormt inspirerende at læse om hvordan I har rejst (og haft andre dejlige oplevelser) med jeres pige – det giver sådan en førstegangs familie mod på også selv at springe ud i det! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris b

    Mine forældre tog min bror og jeg med på backpacking i 2 mdr da vi var et par år, det har vi absolut ikke taget skade af. Tværtimod har deres rejselyst smittet af på os begge og givet os så meget med i rygsækken, af oplevelser og mod på at springe ud i nye ting. Jeg kan slet ikke forstå den mentalitet der florerer idag, med at det skulle være i orden at pege fingre af folk bag skærmen, dømme og mene man ved bedre om andres liv og velvære. Hold.nu.op.

    Chris B

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Vi var tre uger i Thailand, da vores datter var 5 mdr. – og det er én af de bedste beslutninger vi har taget som familie. Det var så fantastisk og så givende med tre uger, hvor det hele kun handlede om os som familie – ingen opvask, vasketøj eller hverdagsstress.

    Sikke meget man skal ligge øre til nogle gange. Kan folk ikke bare blande sig uden om, hvad alle andre gør 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Det virker helt absurd at skulle have noget imod det, det kan jeg slet ikke se nogle skulle kunne have noget imod. Det virker helt skørt og fordømmende, og helt nyt for mig, at barsel ikke må være hyggeligt … Jeg er enig med dig i, at det er fordømmende, men jeg er også lidt træt af det prædikat med at kvinder er så fordømmende, der lidt dukker op i kommentarsporet. Det synes jeg er lidt generaliserende? Jeg er ikke mere fordømmende end mine mandlige venner, så vil helst ikke puttes i den boks, selvom jeg er kvinde. Jeg havde faktisk ikke engang tænkt over kønnet på dem der har skrevet kommentarer til dig, før jeg sp kommentarerne. Ja nogle kvinder er sikkert fordømmende, jeg kender faktisk ikke så mange selv. Eks. : selv holdt jeg meget kort barsel, det har jeg faktisk aldrig mødt fordømmende kommentarer om, selvom jeg frygtede det. Nå, lang kommentar for at sige, om ikke vi snart kan stoppe med det der med at stemple en hel gruppe, der er ret divers og udgør 50% af befolkningen, som fordømmende, det mærkat gider jeg ikke have siddende, men jo oftere, man siger det, desto flere adopterer det. Ikke ment som surt opstød, bare en tanke, fordi jeg på din og flere andre blogge har set den der med, at kvinder dømmer kvinder og er fordømmende, men det er altså ikke os alle 😉 Tak for en god blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw, jeg er lidt i chok over at folk kan tillade sig at gøre sig til dommer over hvad I skal foretage jer med jeres datter.
    Ferie er da netop der hvor man slapper af som familie. Hvor man kan nyde hinanden uden lige at skulle sætte en vaske over, ordne tagrender, eller lign.
    Når man er i sit eget hjem, så har man jo en tendens til at lave alle de praktiske ting, det kan du jo ikke når du er på ferie. Så ferie er jo en oplagt mulighed for bare at være sammen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hihi, hvor er det skørt. Det har jeg godt nok aldrig hørt før. Jeg synes da, at det er helt fantastisk, hvis man som familie kan tage på ferie og hygge sig og slappe af – også når man er på barsel. Jeg venter selv barn til januar, og min kæreste og jeg har allerede talt om ferieplaner i vores barns første år. Takker for de gode tips i de andre indlæg, dem vil jeg vende tilbage til, når tid er.
    /Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Velskrevet indlæg! Jeg holder med dig, skråt op med hvad andre tænker og nyd Jeres ferie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Ej men undskyld mig.. Man betaler da selv for sin rejse? Har aldrig hørt noget så latterligt. Man disponerer selv over sit rådebeløb og det er da lige meget om man bruger dem på café latte eller på en rejse, hvor man får slappet af og nydt hinanden. Bliver så provokeret af tankegangen om, at man SKAL have det hårdt på barsel. Man holder barsel for barnets skyld og for tilknytningens skyld. Så kan det vel være lige meget om man gør det i et parcelhus i Herlev eller i en hotellejlighed på Solkysten. Gud fader bevares. Halleluja for dit indlæg, og jeg vil (i trods, ej kidding) selv tage på en skøn lang rejse når jeg skal på barsel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg forstod virkelig heller ikke, hvad problemet lå i. Da jeg begyndte at spørge ind til det, så virkede det mest som om, at der lå noget misundelse over, at have et helt år til sin rådighed, hvor man var “fri”. Jeg forstod det aldrig bedre end det, da alle holdt op med at svare mig, da jeg bad om nogle argumenter for deres holdninger.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    De som har ondt bagi er sikkert de samme, der rejser til Asien med en “forældreorlov” i tasken.

    Folk er begyndt at blive for fordømmende i Danmark.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Helt vildt. Folk har så travlt med, hvad andre foretager sig, at de tit glemmer at se sig selv i spejlet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisa

    Jeg har slet skænket det en negativ tanke!
    Så er virkelig overrasket over at du har mødt negativ respons omkring det..

    Jeg har selv ikke børn og har altid tænkt da i tog afsted med Bella da hun var lille, at i er ekstrem modige at i tage afsted :).
    Fedt at se i hvilede så meget i jeres rolle som forældre at i gjorde det :)!
    Jeg tror ikke selv at jeg ville have det samme mod.
    Måske kan det være det som trykker dem ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Puha så må jeg nok lige melde mig som den dårlige mor, der lige nu er ude og rejse med én på 6 mdr og én på 3 år

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Haha ja, hvad har du dog gang i Louise 😉

      Jeg var også længe om at forstå, om de mente det som en joke eller helt alvorligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shit! Det er fandeme skørt, at påstå man ikke skal rejse med en baby.
    Når jeg engang bliver mor, er jeg mere end inspireret til at tage på ferie. Bl.a. påbaggrund af dine indlæg. Så det tror jeg bestemt jeg vil gøre, og jeg vil synes det er fantastisk, hvis folk gør det samme.
    Tak for dine indholdsrige indlæg som disse. De sætter virkelig vores ‘medsøsterskab’ i perspektiv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, det er virkelig, virkelig skørt! Tusind tak for de søde ord, dem sætter jeg pris på!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Det skal simpelthen stoppe! Har man lyst til, at rejse imens man er på barsel, så gør man det!! Vi var syd på to gang under min barsel, første gang da vores søn var 3 måneder, og anden gang da han var 9 måneder, og det var virkelig nogle gode ture vi havde, og vores søn virkede altså også til at nyde det!! Også er det da bare med at rejse, når det “kun” er far som skal ordne ferie i forhold til arbejdet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Helt enig! Ferier giver nemlig tid til bare at være sammen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Wow… så er jeg en elendig mor! Da min datter fyldte 1 år havde hun fløjet det antal kilometer der svarer til jorden rundt. Kørt på 3 store ferier med mere end 1000 km pr vej og været på 3 kontingenter på 3 uger!
    Hun er nu 2.5 år. Er en haj til at rejse og elsker at flyve. Vi elsker ferie og bor i udlandet og hendes far er fra USA, så rejser er en naturlig del af vores liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Haha ja, du er en voldsomt dårligt mor ;9 #ironi
      Det lyder fandme fedt! Bella er virkelig også god til at rejse og det er jeg sikker på, er fordi hun har rejst så meget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne S

    Go’ stil at du altid svarer på kommentarerne:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tak Anne – jeg prøver! Lige nu er der 30+ u-udgivede kommentarer, fordi jeg ikke helt kan følge med lige nu, da jeg netop gerne vil svare alle! Men jeg må lige tage en tørn med dem i løbet af weekenden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Tak for et godt indlæg!
    Som en anden Blogger skrev, er deleteknappen et glimrende redskab ; -) Ingen skylder uforskammede mennesker noget.
    Må da indrømme at jeg ikke gider læse “glansbilled-historier”, men det er heller ikke min opfattelse her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh altså jeg bliver så træt. Det er så typisk dansk at få ondt i røven over sådan noget. Jeg synes det er fedt i rejste med Bella. Hvorfor ikke gøre det når tiden er til det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Helt vildt! Det er næsten en klassiker 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Der findes desværre så mange online kællinger!

    Man må sgu da rejse lige så tosset man vil i sin barsel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] til om hun sov hos os, om jeg ammede (og hvor længe), hvornår Bella måtte få sukker, om vi rejste med barn, hvem der tog barsel (og hvor længe), hvor dyrt mit barns tøj er, hvordan jeg opdrager min barn, […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min weekend: fede planter, store isvafler og dårlig filmkarma