Bella befaler: september

Kan man være for meget mor og for lidt mor?

livet-som-mor

… og skal andre overhovedet blande sig i det? Det sidste kender I nok mit svar på. Nej, jeg mener jeg ikke man bør, så længe der ikke er tale, om noget der gør skade på barnet. Måske har I set, at jeg i torsdags var på Berlingske med denne længere artikel. Men jeg vil rigtig gerne tale lidt mere om emnet. Jeg er ret glad for artiklen og jeg føler, at journalisten virkelig fangede mine pointer og budskaber. Stor ros til hende – det er ikke altid, at det går den vej, når man bliver interviewet 😉 Vi er to mødre, som interviewes, hvor vi begge har oplevet en masse kritik af måden, som vi er mødre på. Jeg har fået en del kommentarer på, at jeg ikke er nok mor. At jeg ikke giver mig nok hen til rollen og tænker for meget på mine egne behov. Luna, som er den anden mor i artiklen, har oplevet det stik modsatte; folk kritiserer hende for, at hun simpelthen er blevet for meget mor, at hun ammer for længe og at hun ikke går op i andre ting end hendes børn. I kan godt høre det komiske i det hele, ikke? Lige meget hvad vi gør, så kan vi bare ikke gøre det rigtigt. Enten er det for meget eller også er det for lidt. Hold nu kæft, hvor er jeg snart træt af det. Ja, undskyld, at jeg bander, men det er jeg virkelig. Nu har jeg efterhånden en del debatindlæg, hvor vi berører det her emne og jeg forstår stadig ikke, folks behov for at pege fingre af andres måder at være mor på. Også fordi behovet for at pege fingre af netop mødre, virker større end for at pege på andre ting. Hvorfor er det, at der er så mange, som synes det er okay? I artiklen beskriver jeg også, at lige fra jeg blev gravid, var det som om, at min krop og mit liv blev allemandseje, som alle havde en holdning til. Og her mener jeg ikke i kraft af, at jeg er blogger. Der ved jeg godt, at der helt naturligt er en øget interesse og det er jeg indforstået med (men det betyder ikke, at jeg finder mig i alt, hvad der bliver kastet min vej. Der er stadig grænser!). Det var hos alle mulige, at jeg oplevede, at folk synes det var okay at komme med kommentarer om, hvad jeg spiste, hvor meget jeg tog på, “Er Bella ikke et hundenavn?” til om hun sov hos os, om jeg ammede (og hvor længe), hvornår Bella måtte få sukker, om vi rejste med barn, hvem der tog barsel (og hvor længe), hvor dyrt mit barns tøj er, hvordan jeg opdrager min barn, hvor meget tegnefilm hun må se og jeg kunne seriøst fortsætte i en uendelighed.

Nej, man kan ikke være for lidt mor eller for meget. Man er den mor, som man selv gerne vil være og folk må simpelthen lade være med at tro, at det er okay, at de blander sig så meget. Fordi det er det ikke. Jeg er også ret træt af, at folk bruger argumentet om, at børnene tager skade, som adgangsbillet til at komme med deres uforbeholdende mening. Jeg tror simpelthen ikke på, at den måde hverken jeg eller Luna er mødre på, skader vores børn.
Det er ret nemt at opsummere problemet, men hvordan får vi gjort noget ved det? Al forandring starter med én selv, så vi kunne alle starte med at blive opmærksomme på, om den fordømmende adfærd er noget vi selv gør og så stoppe med at gøre det. Dernæst må vi blive bedre til at sige fra. Sige fra når folk blander sig. Folk bliver nok småfornærmet, når man begynder at sige fra, men det må de selv tænke lidt over. Sidst, men ikke mindst, så må vi stå op for vores medsøstre. Sidder I i en forsamling eller oplever en situation, hvor nogen kommer med underlige kommentarer, så sig fra på deres vegne. Jeg har selv prøvet at sidde i en situation, hvor jeg blev helt paf over nogens kommentarer og jeg fik derfor slet ikke sagt fra. Jeg lod det bare passere. Det kunne have været rart, hvis en anden lige havde sagt “Det synes jeg måske ikke, at du skal blande dig i”.

Dette øget behov for at blande sig, tror jeg også er kommet i kraft af de sociale medier. Det er blevet så nemt at sige sin mening og at sige den uden filter – fordi det har ingen konsekvenser. Man ser ikke reaktionerne hos modtageren og fordi man ikke kender hinanden, så glemmer folk, at der i den anden ende sidder en person med følelser. Folk er virkelig stride, især på Facebook. Jeg var selv inde og kigge i tråden på selve artiklen, da Berlingske delte den på deres Facebookside. “Hvor er det synd for barnet”, “Hvorfor har hun overhovedet fået børn?” og “Hun er blogger – hun må bare tage det sure med det søde. Jeg kan ikke tage hendes ynk seriøst”, var bare nogle af de ting, som stod derinde. Nogle havde tydeligvis slet ikke læst artiklen, men reagerede bare på overskriften. Jeg håber, at der er noget familie og venner derude, som krummer tæer over folks opførelse i den slags tråde. Hvorfor er der ingen, som siger noget til dem?

Vi har alle sammen lov til at være de mødre, som vi selv vi være. Giv nu plads til at andre gør det på en anden måde end én selv. Der er flere måder man kan gøre det på. Der er ikke kun en måde.

On Thursday I was in this big interview at Berlingske about motherhood. Can you be too much or too little of a mom? No, of course not. You’re the mom you wanna be and people need to stop interfering in things they have no business interfering in.

bloglovin
   

22 kommentarer

  • Cecilie

    Jeg er simpelthen så glad for at du tager det her emne op igen og igen. Jeg blev nogens mor for tre og en halv måned siden, og jeg er chokeret over hvor meget folk tror de kan tillade sig at kommentere på. Jeg har en mand der sætter en fod ned og folk på plads hvis jeg selv bliver for perpleks til at gøre det, men at der overhovedet er behov for det er i sig selv et chok. Jeg synes faktisk at det sværeste ved at blive mor er at stå rank i den shitstorm af andre folks holdninger (både familie og folk jed ikke kender) og tankeløs kritik – ikke de søvnløse nætter, en medtaget fysik og alle de psykiske aspekter af to der bliver til tre.

    De eneste der har sagt at jeg gør det godt i min rolle er min mand, sundhedsplejersken og min mor (efter jeg bad hende sige noget pænt til mig i stedet for noget kritisk). Men jeg ved at jeg gør det godt. Det kan jeg se på min lille dreng <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Puha jeg kan selv huske det. Jeg følte også bare, at alle kritiserede mig og ingen roste mig (andet end Tim). Og det er godt nok hårdt at sidde der, i en ny rolle, og så kun føle sig kritiseret. Jeg tror, at folk mangler at tænke lidt over, hvad alle de der “råd” og kriktiske kommentarer gør ved en ny mor. Også selvom at de måske egentlig mener det godt. De tænker ikke særlig langt.

      Og godt at du har en mand, som siger fra!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camille

    Altså…..ved du hva…..vi må alle sammen lære at passe vores egen urtehave i stedet for at have så travlt med andres urtehaver!!! Vi vælger alle hver især hvordan vi vil leve vores liv, men skiller “man” sig lidt ud fra mængden (hvilket jeg ikke ved om du gør, men det gætter jeg på)) tror jeg det provokerer folk, for så skal de måske til at se på deres eget valg af liv??? og det kan være skide provokerende og så er det nemmere peger fingre af andre!!! Hver gang vi peger fingre af andre kan vi vende den finger ind mod os selv…………så jeg vil egentlig bare sige til dig at det slet ikke handler om dig, det er bare nemmere kritisere andre end at se på sit eget liv og tage ansvar!!! Du skal da være mor lige præcis som du vil og som passer dig og dit barn, det er der ABSOLUT ingen der skal blande sige i ( medmindre vi taler vold, omsorgssvigt osv i den dur)

    Hip hip hurra for forskellighed!!! :0)))

    Kærligst Camille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Mange tak Camille! Jeg tror, at du har ret i, at det er fordi det sætter tanker i gang hos dem selv (nogle af dem, i hvert fald), som de ikke har lyst til at have. Og så er det nemmere bare at slå det hen, som at der er noget galt med de andre i stedet for at se på egne livsvalg.

      Ja, mere plads til forskellighed!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille

      ;0)) værsego ;0)) Ja tak…meget meget mere forskellighed, det gir altså verden kulør :0)))

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camille

    OG så sys jeg for øvrigt også det er TILTRÆNGT vi får nogle flere muligheder, inspiration, (mennesker der står frem og fortæller om deres måde at lev på) til at leve vores eget unikke liv som passer til os!!!! Vi er alle forskellige, og vi behøver altså ikke alle sammen leve som en gennemsnitsdansker, med sovs og kartofler i mundvigen, 8-16 job, 2.4 børn, pensionsopsparing osv i den dur vi har ALLE et frit valg!!!! 😉 Du er nok en af dem der er med til at ruske op i det, og det provokerer!!! :0))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Helt enig – det har vi brug for og det er også derfor at jeg gør det! Jeg vil gerne vise, at der altså er plads til at være mor på andre måder – som stadigvæk er en god mor!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille

      ja det er jeg virkelig glad for du vil!!!! Det er så djeligt med inspiration til andre måder at leve sit liv på :0)) eller bage kage på, gøre rent på, hoppe på….eller hvad man nu kan inspirere med ;-)))

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har egentlig ikke så meget at sige, udover at jeg synes, du har helt ret i alle dine pointer. Og at jeg vil tage det til mig, til når jeg en dag selv bliver mor. For jeg tror netop, det er virkelig vigtigt, at man formår at sige fra rimelig hurtigt – og det tror jeg egentlig (også) selv, jeg vil være dårlig til. Men nu vil jeg huske på det, for det vigtigste for mig og mit (fremtidige) barn er jo, at jeg ved, at det jeg gør er rigtigt – og at det også føles sådan.

    Desuden vil jeg lige sige, at jeg er fuldstændig overbevist om, du er en fantastisk mor! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tusind, tusind tak – det er dejligt at høre, at der er nogen, som opfatter mig sådan 😉 Det er faktisk ikke noget folk siger til mødre særlig tit – og jeg tror, at vi er en del, som ville synes, at det var dejligt at høre en gang i mellem!

      Og jeg tror, ud fra mine egne oplevelser, at du har helt ret i, at man skal få sagt fra ret hurtigt. Man kan lige så godt trække grænserne op fra starten, så ingen bliver forvirrede. Jeg håber, at du kan tage noget af det med dig, når det bliver din tur en dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Nu arbejder jeg på en familieafdeling, så jeg mener selvfølgeligt at man både kan være for meget og for lidt mor, men her er vi ude i ekstreme tilfælde med omsorgssvigt, triste børn osv. Det er selvfølgeligt ikke tilfælde her, så hvorfor har folk overhoved behov for at komme med en kommentar ? Jeg forstår slet ikke at folk diskuterer andre forældres måde at opdrage børn på, uden faktisk at inddrage børnene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det er vi helt, helt enig i – men som du selv siger, så er der jo der tale om ekstremer. Og ikke om man er karrierekvinde, hjemmegående mor, rejser med sit barn på barsel eller lader det lege med iPad 3 timer om dagen. Men jeg fornemmer at vi er helt enige 😉

      Og nej, jeg forstår det heller ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • ME

      Hvorfor er det, nogen mener, man ikke bør rejse med baby, når man er på barsel? Jeg kan da godt se, at ikke alle rejsetyper og destinationer er lige egnede til babyer, men så længe man har det med i sine overvejelser, tror jeg da, at baby er ligeglad med, om man er ude eller hjemme. Så længe mor og far er glade og afslappede 🙂 Jeg går snart på barsel og regner da bestemt med, at vi skal på ferie mindst en gang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg forstod og forstår det stadig heller ikke! Ja, det er da langt fra alle destinationer, som jeg ville tage en baby med til. Både i forhold til sikkerhed, sygdomme og tilgængelighed. Men hvis man ser bort fra det, så kan jeg virkelig heller ikke forstå det. Baby ER ligeglad, så længe man er sammen og alle er glade.

      Ferier under barsel kan også kun varmt anbefales!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Problemet med internettet er, at den dag, det blev opfundet, fik folk også den idé, at det gav dem pligt til at blande sig og ytre sig om alt.
    Og det har man, sjovt nok, ikke.

    Tænk hvor mange ting, man ville blive forskånet for, hvis ikke man hele tiden blev konfronteret med, hvad en eller anden bøv mener, bare fordi han/hun skriver det i en artikel/blog/FB-opdatering…

    Jeg tror der er to løsninger: 1) At vokse noget tykkere hud, så man kan stå model til mere og samtidig træne sig selv op til at sige “Det her behøver jeg ikke at blande mig i” og “Det her behøver jeg ikke lade mig gå på af. Fint nok han mener at vi ser for meget TV. Det må han om. Og det behøver jeg ikke engang kommentere på eller gå i forsvar for”
    og 2) Lære sig selv at flette næbbet. Det er muligt at jeg mener noget om din måde at være mor på, men jeg behøver ikke pådutte dig min mening. Fordi den jo er min. (Og vi taler teoretisk her. Jeg har ikke noget at udsætte på dig som mor 🙂 )

    Min pointe er: Der er simpelthen så meget larm fra så mange forskellige steder for man får sine input fra, at man er nødt til at lære sig selv at lukke ørerne og ikke altid selv tage bolden op som modsvar.

    Der er simpelthen ting, der ikke er til diskussion. Fx måden man indretter sin familie på.

    Så udeover at folk skal lære at passe sig selv, skal man også selv lære at lukke ørerne og også nogle gange lade diskussionen ligge

    Hvem er i øvrigt dommer over, hvordan man er en god nok mor? Findes der en, man kan pege på, som har gjort det “rigtigt” og som alle vi andre kan se op til ?

    Indtil hun findes, så gør man det godt nok, som man gør det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette WK

    Som altid – sikke en god og spændende artikel!! Det er en fornøjelse at høre dine meninger og jeg må virkelig rose dig for din evne til at holde på dit uden at pege fingre af andre. Det er sjældent set.

    Personligt falder jeg ned i en helt håbløs kategori. Jeg elsker ikke at være mor og jeg ønsker mig ikke flere børn end ham, jeg har. Nu hvor min søn er 6 skal jeg ikke rigtigt lægge øre til flere grimme ord angående den sag, den jeg har taget min del: HVORNÅR skal I have den næste, jeg troede bare du gerne ville have flere børn, han bliver ensom/egoistisk/forkælet, jeg kender én der hader at være enebarn… Suk. Jeg har en pæn kandidatgrad og havde også en stilling som PhD-studerende. Men! Min søn har autisme. Så jeg er blevet nødt til at parkere mine egne drømme og de forestillinger jeg havde for mig selv og mit liv til fordel for et liv, hvor jeg rent faktisk kan opfylde hans (store) behov. Det har jeg, sjovt nok, også fået en del kritik for, især da jeg opsagde min PhD-stilling. Spild af evner, du finder aldrig sådan et job igen, du kommer til at fortryde det. Puha, hvad skal man gøre? Jeg elsker ikke at være mor, men jeg elsker min søn og jeg kan ikke leve med det, hvis jeg ikke gør mit bedste for ham. Nu arbejder jeg 20 timer om ugen som administrativ mus i den virksomhed min mand har stiftet og som vi begge ejer, og det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Men det var da et enormt svært valg, som jeg i øvrigt også har fået sjove reaktioner på. Ja, jeg gad fandme ikke se på (indsæt deres mænds navn) hele dagen, er det ikke kedeligt osv. Suk!

    Åha, det var min håbløst lange historie, måske har jeg endda fortalt den før 😉 Jeg synes bare det er så dejligt at du igen og igen sætter fokus på, at der SKAL være plads til alle typer moderskab! Og generelt alle typer af mennesker, tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tusind tak, Mette. Det betyder rigtig meget for mig, at du siger det. Jeg prøver nemlig – såvidt det er muligt – at holde mig fra at pege andre ud. Det er nemlig ikke det der er meningen med mine indlæg og hvorfor jeg gerne vil debattere disse emner.

      Åh jeg kan virkelig, virkelig godt forstå dig. Det må være hårdt – også selvom man elsker sit barn mere end noget andet. Jeg forstår stadig ikke, hvorfor at folk stiller spørgsmålstegn ved ens kærlighed lige så snart at man ytr sig om, at tingene er hårde. Det er mig stadig en gåde, hvorfor man ikke kan elske betingelsesløst, men stadig ikke elske sin situation.

      Og mange tak for din kommentar! Jeg tror faktisk ikke, at du har fortalt din historie før. Så tak for det! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Helt enig! Så dejligt at du sætter ord, og ikke mindst fokus på det, jeg selv føler (og desværre også deltager i – har jeg lige opdaget. SHIT! Det stopper nu!).

    – er det muligt at dele din blogpost på engelsk? I så fald; hvordan gør man?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det var så lidt! Jeg er vildt glad for, at du kunne bruge det!

      Hmmm… godt spørgsmål? Altså der er et kort engelsk resumé i bunden af hvert af mine indlæg, men jeg ved godt, at det ikke er det samme som hele indlægget. Jeg havde før en “Translate” knap, men jeg tror, at den “døde” da jeg flyttede bloggen i foråret. Måske indlægget kan køres igennem google translate manuelt af dem?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett, igen får du mig til at sidde og klappe med mine hævede graviditetsfingre.
    Jeg elsker at du tager bladet for munden og kalder de folk ud som blander sig, og forsøge at opstille parametre for hvordan man er mor, hvordan man er gravid og hvordan normen er.
    Jeg har et ret unikt job, som jeg har kæmpet for at bygge op til den millionforretning det er i dag. Og jeg går på barsel om ca 2 -2,5 måned, min chef har endnu ikke fundet en afløser og jeg har sgu lidt seperationsangst over det. Jeg har sagt at de første 3 måneder efter min datter er født, er jeg off line, og kun tilgængelig i helt særlige tilfælde. Herefter er jeg villig til at arbejde mere, men jeg skal have en assistent der kan tage sig af de mere praktiske opgaver, og så vil jeg tage mig af kunder og lign. Den mængde løftede pegefingre og formaning er jeg har fået pga det er helt tosset. Jeg ved ikke om de tror at jeg vil prioritere mit arbejde højere end mit barn eller hvad det mener, men hvis jeg mener at jeg kan dele sol og vand lige, med overvægt til baby, så er det vel min sag.
    I stort set alle andre lande, kan kvinder sagtens få karriere og hjemmeliv til at hænge sammen, så hvorfor skulle jeg ikke.
    Det gør da ikke en kvinde til en dårligere mor fordi hun også vil associeres med andet end “mor” titlen.

    Så du har min fulde støtte i det du gør, og lad os håbe at sådan en som dig er med til at ændre folks holdning bare en lille smule.

    Kæmpe high5 herfra!

    Betina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åhhh mange, mange tak Betina!

      Jeg kan sagtens forstå dig og jeg er – desværre – heller ikke overrasket over de kommentarer du har fået. Folk har SÅ travlt – argh! Jeg kunne ikke gøre det, som du planlægger med job, men det betyder ikke at jeg synes, at det er forkert eller at det ikke kan lade sig gøre – fordi selvfølgelig kan det det! Du skal mærke efter, hvad der er rigtig for dig og glemme andres holdninger/indblanding.

      Og vi er så enige – man kan sagtens være en skide god mor, selvom men ikke “kun” ønsker at være mor.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Det er det evige bøvl mellem mennesker tror jeg.. “Du er ikke som mig, ergo er du forkert”. Egentlig er det jo bekynrende at vi ikke er kommet videre..
    Jeg har haft min datter i dagpleje hjemme, og det har fungeret rigtig godt for mig og for hende. . Nen uh hvor har vi fået mange kommentarer. Hendes far smuttede tidligt med en anden, så naturligvis har min datter været meget knyttet til mig, men dett er tilsyneladende et stort problem for mange andre.. ahr men så bland jer dog uden om.. nu er hun startet i børnehave og klarer det aldeles glimrende, men stadig er der stikpiller omkring hendes “morsyge”.. Tror måske bare folk ikke har andet at gå op i. Jeg tror det er vigtigt at man øver sig i at få sagt fra..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bella befaler: september