Kærlighed & Kommunalvalg genopstår: status på det politiske liv

Min weekend: sushi, Best of Odense prisuddeling og date night

sushi-umashi-odense-tempura-rejer-snack-maki-tusindarsskoven-flammegrillet-laks-min-weekend-imolo-print-blomster-kjole-missjeanett-blogger-fra-odense-min-weekendlouise-roe-vase-jewel-hortensia-missjeanett-bolig-indretning-interior-min-weekendrisalamande-opskrift-fra-umashi-i-odense-hvor-kan-man-kobe-fa-missjeanett-min-weekend-royal-copenhagen-prinsesse-stel

Fredag var alle herhjemme fredagstrætte – på nær mig. Bella og Tim er altid SÅ smadret om fredagen efter en hel uge, hvorimod jeg bliver helt “frisk” af, at det er blevet weekend. Jeg er til gengæld altid smadret midt på ugen – ved ikke hvorfor! Tim ville egentlig have været oppe at træne, men en led hovedpine gjorde, at ham og Bella i stedet krøllede sammen på sofaen til noget tegnefilm (aka Bella så tegnefilm, far småsov). Grundet deres energiniveau, så foreslog jeg sushi til aftensmad og den var de helt med på. Jeg fik dem lokket med ind i gågaden lidt før aftensmadstid, da jeg gerne lige ville have købt nogle nye blomster til min fine vase. Bella lagde sig inden så til at sove i bilen, så det blev mig der gik rundt selv, imens Tim blev i bilen med den sovende pige. Jeg købte de smukkeste hortensia hos Allestedlund (min favorit blomsterbutik i Odense) og efterfølgende hentede jeg glögg hos Nelles, inden jeg til sidst hentede både sushi og risalamande hos Umashi (ja, de har risalamande fra nu og indtil jul!). Vi troede egentlig, at Bella ville vågne, når vi var hjemme igen. Det er noget, som hun tit gør om fredagen – lige tager en powernap, hvis vi kører rundt i bilen. Men hun plejer at vågne, så snart vi bærer hende ud af bilen. Det gjorde hun bare ikke i fredags og det er så synd, da hun ELSKER sushi. Det er faktisk anden gang, at hun går glip af sushi, fordi hun er faldet i søvn. You snooze, you loose 😉 Efter maden rykkede vi over i sofaen med serier og risalamande.

Bellas kjole er fra Molo HER (lige nu på udsalg)

smafolk-bluse-t-shirt-aw16-2016-vinter-missjeanett-min-weekendoutfit-best-of-odense-prisuddeling-show-missjeanett-jury-jeanett-drevsfeldt-kjole-stylenanda-dress-velour-velvetjulelys-i-odense-city-advent-juletra-missjeanett-blogger-fra-min-weekendmimosa-best-of-odense-prisuddeling-vindere-show-missjeanett-min-weekendbest-of-odense-pris-prisuddeling-sommerfugl-ugeavisen-jens-galschiot-skulptur-missjeanett-jeanett-drevsfeldt-jury-2016best-of-odense-pris-prisuddeling-2016-i-juryen-jury-jeanett-drevsfeldt-blogger-missjeanet-fra-stylenanda-kjole-dress-vinderemmoks-helleflynder-missjeanett-restaurant-i-odense-blogger-fra-odensebloggers-anmeldelse-review-anbefaling-af-i

Lørdagen startede med sen morgenmad på sofaen og derefter blev Bella gjort klar, da hun skulle i Leos Legeland med vores venner Mikkel & Ann-britt (og deres børn). Bella skulle i forvejen passes af dem om aftenen, men aftalen blev udviddet lidt, så pigerne havde god tid til at hygge sig sammen. Jeg gik og gjorde mig klar til prisuddeling, og det syntes Tim var ret kedeligt, så han smuttede med de andre i Leos Legeland. Alene hjemme, fik jeg skruet op for musikken, imens jeg lagde make-up og krøllede hår. Sidst på eftermiddagen skulle jeg nemlig til Best of Odense prisuddeling (ala “Bedst i byen” og “Byens Bedste” i Kbh og Århus) og jeg skulle selv overrække tre af priserne, som en del af juryen. Julelysene i Odense by var blevet tændt samme eftermiddag, så der var så smukt alle steder i byen, da vi kørte ind mod mediehuset. Da vi ankom var der rød løber og mimosaer, og jeg nåede lige at beundre de smukke statuetter, som er lavet af Jens Galschiøt (sommerfuglen er Ugeavisens logo). Utrolig smukke! Galschiøt selv var der også og han måtte lige over at pille ved sølv/guld detaljerne på min kjole, da han fandt dem lidt fascinerende, haha. Jeg overrakte, som nævnt, et par priser. Blandt andet for “Bedste kulturbegivenhed” (her vandt Tinderbox – forventet og fortjent!) og til “Bedste børneoplevelse” (som Odense Zoo hev hjem). Bedste restaurant gik til No. 61 (som også vandt Danmarks Bedste Bistro i 2014) og Il gusto for “Bedst til den søde tand”. Også to af mine egne farvoritter! I kan se listen over alle vinderne HER. Da prisuddelingen var slut, udnyttede Tim og jeg, at vi havde fået babysittere og tog på kæresteaften på Mmoks. Mmmm… det var god mad!

Min kjole fra mærket Stylenanda købt HER (der kommer et rigtigt outfitindlæg med det hele i morgen)

mini-a-ture-nattoj-i-med-uld-wool-missjeanett-min-weekendvaffeljern-vafler-opskrift-jul-missjeanett-obh-nordica-min-weekend

Søndag var lige præcis så sløv, som en søndag skal være! Vi sov alle længe og de første mange timer foregik i nattøj. Men pludselig fik Bella og jeg (måske mest mig) den idé, at vi skulle lave vafler. Vi ejede bare ikke et vaffeljern, så vi måtte på jagt. Udfra hvad jeg kunne se online, så måtte vi i Bilka. Et sted jeg ellers helst undgår og som jeg ynder at kalde “helvedes forgård”. Det levede det bestemt også op til igen, men vi kom derfra med et vaffeljern (endda nedsat), så alle var glade. Vi nåede også at smage burgere fra Carl’s Jr, som lige er åbnet derude. Ikke noget at skrive hjem om, hvis I spørger mig. Vi sluttede dagen i køkkenet, hvor Bella hjalp mig med at lave (og spise) vaflerne. De blev gode, men jeg synes ikke, at de sidder 100% i skabet endnu, så jeg eksperimenterer lige lidt mere med opskriften før jeg deler den.

Næste weekend er det 1. søndag i advent og jeg glæder mig helt vildt til at give Bella hendes første adventsgave!

My weekend: Both Tim and Bella was super tired Friday so I surgested sushi for dinner – which they both agreed on right away! On the way to get sushi I bought some new flowers for my new vase. After dinner we watched Netflix and ate risalamande (a type of rice pudding with almonds and warm cherry sauce, that we eat around Christmas time in Denmark). Saturday I was going to an awardshow together with Tim (“Best of Odense” that celebrates the best things in my town) and Bella enjoyed her self at some friends’. I gave out three awards (one of them for “Best Culture event” which the Tinderbox festival won) and after the show was done, Tim and I went to restaurant Mmoks for a lovely date night. The food was super good! Sunday was just super chill with cartoons and me and Bella made waffles.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

5 kommentarer

  • Simone

    Jeg bruger faktisk en opskrift på amerikanske bananpandekager, når jeg laver vafler.
    De bliver så gode! Vafler må jo gerne være lidt tykke og sprøde.

    Jeg bruger den her:
    http://amerikanskepandekager.dk/bananpandekager-opskrift.php
    Jeg putter så ikke sukker i, da jeg synes bananer gør det hele 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tak, det vil jeg lige prøve at teste! De må gerne være tykke, men ikke FOR tykke. Og jeg vil hellere have dem rigtig sprød og tynd end tykke og for “fugtige”.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      Ja, sådan har jeg det også!
      Men det bliver de ikke. 🙂
      (eller jo, hvis du putter for meget dej på jo! 😉 )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Uh så må de testes! Mange tak! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] of Odense priserne. Som jury skulle jeg også uddele et par stykker. Jeg har skrevet lidt mere om selve aftenen her. Jeg var hoppet i kjolen fra Stylenanda, som I har set her før. Den er lavet i lækkert velour og […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighed & Kommunalvalg genopstår: status på det politiske liv