Damernes biografklub: Café Society

Vores road trip rute i Skotland

vores-rute-i-skotland-scotland-roadtrip-road-trip-isle-of-skye-glencoe-crieff-loch-lomond-missjeanett-blogger-travel-iatb-map

Jeg kan lige så godt sige det: Ja, der er fine billeder her i indlægget, men de yder virkeligheden ingen retfærdighed. Ingen. Gang skønheden på dem med en milliard og så begynder vi at nærmer os virkeligheden. Skotland burde være på alles travel bucket list og jeg kan kun anbefale jer at komme afsted!
Efter mange efterspørgelser, er her vores rute rundt i Skotland. Det her er som sådan bare ruten, men også hvilke hoteller vi boede på og lidt praktisk information (for eksempel om rejsetid, billeje mm). Jeg går i dybden med Edinburgh i et separat indlæg og Isle of Skye fortjener også sit helt eget. Jeg har også skrevet om Outlander steder, som man kan se i Skotland HER. Der er tips til denne type ferie med et barn nederst i indlægget.

Vores rute hed: 1. Edinburgh – 2. Glencoe – 3. Portree – 4. Comrie – 5. Edinburgh.

Vi startede ferien med at flyve til Edinburgh. Det tager cirka 1 time og 40 minutter fra Kastrup, hvorfra Norweigan har en direkte rute. Jeg købte billetter omkring 4 måneder før og gav lidt under 3000 kroner for os alle tre (1000 kroner per voksen t/r og Bella lige et par hundrede kroner billigere). Det kan godt gøres lidt billigere, hvis I rejser udenfor skoleferierne (vi rejste i skolernes efterårsferie). Min søster og min svoger var afsted ugen før os og de havde kun givet 500 kroner t/r per mand.

edinburgh

1. Da vi først ankom til Edinburgh omkring kl. 16 (efter venten på bagage og taxatur på 20 minutter fra lufthavnen), så havde vi på forhånd  besluttet, at vi ville starte med en enkelt overnatning i Edinburgh på dette hotel. I finder min guide til Edinburgh by HER.
Turen fra Edinburgh til Glencoe ville tage lidt under 3 timer (uden pauser), så ville det være helt mørkt før vi ankom Glencoe (det blev mørkt kl. 18, da vi var der midt i oktober). Der er INGEN vejbelysning udenfor byerne, når man først kører ud i det skotske land og noget af tiden kører man jo rundt i bjergterræn. Men det var faktisk ikke hovedårsagen til at vi ventede med at køre til dagen efter; vi ville gerne se hele køreturen gennem Glencoe-området i dagslys, da det skulle være helt, helt ubeskriveligt. Det ser man ikke meget af, hvis det er mørkt. Derfor ventede vi en dag. Overvej det i forhold til planlægningen af jeres rute med hensyn dagslys.

glencoe-road-tripglencoe-roadtrip-to-skotland-scotland-outlander-filming-locations-lokationer-steder-i-in-missjeanett-blogger-fall-efterar-ferie-koreferiethe-glencoe-inn-hotel-scotland-skotland-rooms-road-tripthe-glencoe-inn-the-gathering-food-hotel-scotland-skotland-loch-leven-view-lobster-hummer-missjeanettglencoe-inn-the-gathering-food-live-music-skotland-scotland-scottish-missjeanett-road-tripglencoe-inn-loch-leven-view-rooms-hotel-missjeanett-road-trip-i-skotland

2. Efter en nat i Edinburgh tog vi hen og hentede vores lejebil. Vi havde lejet igennem EuropCar og det gør vi ikke igen. De havde ingen bil til os (vi havde lejet den på forhånd hjemmefra) og vi endte ude i lufthavnen igen, da de sagde, at hvis vi bare tog derud, så havde de en bil til os der. Det havde de så ikke. Vi kom 5 timer senere afsted end bilen var bestilt til og vi har stadig ikke afsluttet vores klage imod dem. Næste gang napper vi et andet firma, det er sikkert. Nå, men afsted mod Glencoe kommer vi. Som sagt, så tager turen fra Edinburgh til Glencoe lige under tre timer uden pauser. Vi holdte kun en enkelt pause og prøvede bare at nå til Glencoe før solen gik ned. Det gjorde vi lige præcis – 15 minutter før solnedgang. Hele dagen havde vi kunnet se, at landskabet blev mere og mere bakket – og utrolig smukt. Men efter vi kører forbi et vejskilt, som byder os velkommen til The Highlands, så stikker det helt af. Undskyld, men hold nu kæft, hvor er det smukt. Hvis man skal opleve turen, som vi gjorde, så skal man enten komme fra nord mod Glencoe eller modsat fra syd. Kommer man fra øst, så får man ikke turen gennem området. Selve “byen” Glencoe er virkelig lille og det er ikke den man skal køre efter – det er turen derhen, som er hele oplevelsen. I Glencoe boede vi på The Glencoe Inn (HER), som ligger utrolig fint ud til en af Skotlands mange smukke søer (den hedder Loch Leven). Hotellet ligger også rigtig praktisk, da det lå præcis på vejen, hvor vi alligevel kørte – og også skulle videre fra dagen efter. Da vi ankom lige til spisetid, så skyndte vi os at finde noget aftensmad. Heldigvis lå The Gathering lige ved siden af hotellet og det fik vi varmt anbefalet af den unge skotske fyr i receptionen. Det er også et sted, hvor de lokale kommer og det plejer at være et godt tegn. Der var ægte pub-stemning på The Gathering, hvor en skotte sad og spille livemusik, i mens vi fik serveret lokal cider, øl, fish n’ chips og hummer fra søen (som var billig: en hel hummer til under 200 kroner). Jeg følte flere gange, at vi virkelig var kommet til Skotland den aften. Det var perfekt! Hvis I bor på The Glencoe Inn, så vil jeg virkelig anbefale jer at spise på The Gathering (og prøv også deres isdessert med en friturestegt banan).
Værelserne på hotellet er ikke store og sengen er ret lille. Normalt har vi bare Bella liggende hos os, når vi er på ferie, men den her seng var alt for lille til det. Jeg kunne sagtens finde på at booke hotellet igen, da det ligger utrolig praktisk på ruten og prisen var fair. Men næste gang vil jeg se, om de ikke har et større værelse med en større seng mod lidt ekstra betaling (eller med en ekstra seng til Bella). Til gengæld havde vi en fantastisk udsigt fra vores værelse, hvor vi næste morgen kunne se solen stå op over søen, som I kan se på billedet her oven over. Morgenmaden var inkluderet i prisen og det fungerede sådan, at man bestilte hvad man ville have fra et ala carte kort og det var super fint.

I kan booke The Glencoe Inn HER

five-sisters-of-kintail-missjeanett-road-trip-i-skotland-view-the-highlandseilean-donan-castle-slot-skotland-scotland-highlands-road-trip-missjeanettisle-of-skye-view-road-trip-missjeanett-i-skotlandportree-isle-of-skye-harbour-view-havn-udsigt-hotel-missjeanett-road-trip-i-skotland-in-scotland

3. Efter en overnatning i Glencoe kørte vi mod Portree på Isle of Skye. Åh det var noget af det, som jeg glædede mig allermest til på hele ferien. Isle of Skye er MAGISK og det er bestemt et must, hvis man tager på road trip i Skotland. Turen fra The Glencoe Inn til Portree tager præcis 3 timer (uden stop) og det er når man kører hele vejen. Man kan komme til Isle of Skye på tog måder: tage færgen over eller kører lidt mere nordpå og kører så over The Skye bridge. Vi gjorde det sidste, da det er det hurtigste. Tager man færgen, så tager det omkring en time mere. Fordi vi droppede færgen, så kørte vi også gennem bjergområdet Five Sisters of Kintail, som er næsten lige så vildt, som området ved Glencoe (min søster mener det omvendte, altså at Five Sisters of Kintail er vildere, men Tim og jeg holder stadig mest på, at området ved Glencoe giver det største sug i maven). Five Sisters of Kintail giver dog utrolig meget en Ringenes Herre-feel. Hele området ligner noget fra Mordor. Efter Five Sisters of Kintail og lige inden at man kører over på Isle of Skye, der ligger Eilean Donan Castle, som vi stoppede for at se. Slottet er kendt fra flere film, men især fra Highlander, The World is not enough og Elizabeth – The Golden Age. Samtidig var slottet i sin storhedstid et centrum for den skotske klan McKenzie. Slottet ligger utrolig smukt ud til vandet (et sted, hvor hele tre søer faktisk mødes) og inden i er det indrettet, som det ville have været, da det blev brugt i 1700-tallet. Et besøg kan anbefales og eventuelt bruges som en pause på ruten – det var hvad vi gjorde. Efter Eilean Donan Castle kørte vi over Skye Bridge og op nord til Portree, hvor vi tjekkede ind på The Royal Hotel, som ligger helt fantastisk ud til byens havn. Vi havde en skøn udsigt og et dejligt stort værelse. Der kommer mere om Isle of Skye, hotellet og spisesteder i Portree i et indlæg for sig selv, men indtil da kan I finde hotellet HER.

highlands-road-trip-missjeanett-i-skotland-scotlandcomrie-the-four-seasons-hotel-in-i-scotland-skotland-missjeanett-road-trip-loch-earn-views-udsigt-room-withbeef-wellington-lamb-lam-comrie-the-four-seasons-hotel-missjeanett-road-trip-i-skotlandloch-earn-hotel-the-four-seasons-view-over-missjeanett-road-trip-i-skotland-scotland-blogger-comrie

4. Efter et par overnatninger på The Royal Hotel og et par helt fantastiske dage på Isle of Skye, så skulle vi mod syd igen. Denne dag var vores længste i forhold til, hvor længe vi skulle køre. Vi havde mere end 4 timer foran os – og det var igen uden pauser (hvilket blev nødvendigt flere gang). Vi skulle kørte fra Portree på Skye mod den lille flække Comrie, som ligger lige før byen Crieff. Det var en lang dag, men også en smuk dag, da vi igen fik lov til at opleve hele turen ned ad Skye, Five Sisters of Kintail og turen gennem Glencoe – all in one day. Det er næsten så store oplevelser hver og en, at det er for meget på en dag. Man sætter ikke pris på det på samme måde, som når man får det delt op. Det fungerede bedre, da vi kørte fra Edinburgh mod nord, hvor vi fik delt alle de oplevelser og views ud på to dage. Men ender med ikke at sætte pris på det, på helt samme måde, når den ene ting bare overtager fra den anden. Desuden synes jeg (og Tim), at det var en lidt for lang dag helt generelt. Men så ved man det til næste gang! Hotellet The Four Seasons Hotel i Comrie var egentlig bare et stop på ruten, så vi ikke skulle køre hele vejen til Edinburgh samme dag. Det havde været alt for langt, så vi stoppede der, for at bide rute over. Sjovt nok, så var det faktisk det bedste hotel på hele turen, men også det dyreste. Værelset var KÆMPE stort – og det samme var sengen. Personalet var utrolig servicemindet og meget imødkommende. Værelset havde en fantastisk udsigt ud over søen Loch Earn (I kan sagtens fornemme vandet i vinduet på billedet af værelset) og vi spiste også i hotellets restaurant, som var rigtig god. I finder hotellet HER.

5. Det sidste stop var Edinburgh igen og modsat dagen før, så havde vi en meget kort kørertur foran os. Fra Comrie til Edinburgh er der kun lidt over en time, da der er motorvej en del af vejen (det er der stortset ikke andre steder i Skotland andet end omkring Edinburgh og de nærmeste byer i syd). Vi var dog lidt længere om at komme til Edinburgh, da vi tog os et par “Outlander stop” inden (dem kan I læse om i indlægget her). Vi overvejede også at stoppe i Stirling, som er en af de større byer i Skotland og som er kendte for Stirling Castle, men jeg tror, at vi gør det næste gang. I Edinburgh ankom vi til et par dage i byen på dette hotel, inden vi skulle retur til Danmark to dage senere. I finder min separate Edinburgh Guide HER.

Hvad ville jeg gøre anderledes næste gang? Jeg ville undgå bykørsel i Edinburgh og bare leje bilen ud fra lufthavnen og aflevere den der igen. Hvis vi skulle til eller fra Edinburgh, så ville jeg tage en taxa til lufthavnen. Det er ikke vildt sjovt, at køre inde i byen i Edinburgh og slet ikke, når det er venstrekørsel. Næste gang vil jeg også køre afsted med det samme fra lufthavnen og ikke tage en overnatning i Edinburgh inden. Jeg vil hellere se mere af landet næste gang. Og så vil jeg tage en dag mere på Isle of Skye. To overnatninger var slet, slet ikke nok.

Tips generelt: I Skotland kører man i venstre side af vejen, så tag jer god tid, overhold fartgrænserne og kør forsigtigt. Og jeg mener det faktisk – kør forsigtigt! Ude på landet og især i bjergterræn er der mange pludselige og skarpe sving, så det er ikke sjovt, hvis I kommer for hurtigt ind i dem (hverken for jer eller de andre bilister). Brug tid på at planlægge en god rute hjemmefra. Book hotellerne på forhånd. Stort set alle hoteller vi var på var fuldt booket. Jeg hørte flere gange, flere steder folk komme at spørge efter et værelse samme nat, hvor de blev afvist. Betal gerne lidt ekstra for hoteller og værelser med udsigt. Det er udsigten, som er den store attraktion i område, så nyd den!
Og lad være med at planlægge for lange dage. Måske virker det ikke langt, når I sidder med et kort og gør det i km, men I skal tænke på, at der nærmest ingen motorvej er andet en i det sydlige Skotland (omkring Edinburgh, Stirling og Glasgow). På vores rute var der ikke mere motorvej efter Stirling. Resten er landevej, hvor man de fleste steder kører 50-60 km i timen og nogle steder langsommere, da vejene er for smalle til andet eller for snørklet. Så hav respekt for terrænet I kører i. Lej også bilen på forhånd hjemmefra, hvis I vil være sikker på at få en. Jeg synes personligt, at mere en 3 timers kørsel på en dag er for meget, men der er vi jo forskellige. Det kræver utrolig stor koncentration både at køre i bjerge og i venstre side af vejen, så tre timer i det vilde terræn føles måske som seks timer på dansk flad motorvej. Tim var i hvert fald mørbanket efter den dag, hvor vi kørte 4,5 time.
Sørg for at tanke op i lidt større byer. Især i Highlands kan der gå langt i mellem en tankestation. Sørg også for at have lidt snacks og drikkelse med jer. Der er heller ingen McDonalds eller kiosk, hvor man lige kan stoppe.
Vi brugte i øvrigt Google Maps på vores telefoner til at finde vej hver dag på ruten.

Tips til køretur med barn: Generelt var Bella bare så sød på turen, men hun har bare altid været rigtig god at rejse med. Hun tog lidt lurer og ellers havde vi forskellige underholdning med til hende: iPad (hvor vi havde brugt Viaplays “offline” funktion, hvor man kan gemme ting, så man kan se dem, når man ikke har internet), malebøger, legetøj, snacks og så havde vi lavet en playliste på Spodify med børnesange, som vi kunne høre fælles i bilen. Husk at sætte iPad i oplader hver aften, så den er klar til dagen efter!
Det var kun den lange dag, hvor vi kørte mere end 4,5 time, at hun var lidt gnaven den sidste halve time, men ellers gik det super fint. Husk at holde nogle små pauser og forkæl ekstra meget, så alle i bilen er glade.

I finder alle mine Rejse Guides og mere Skotland HER

A lot of you have asked about our route we drove in Scotland. We had one week and it was spent like this: one night in Edinburgh (at this hotel), then to Glencoe for a night (at The Glencoe Inn), to Isle of Skye (Portree at The Royal Hotel) for two nights then back south to Comrie (at The Fours Seasons hotel) for one night and back in Edinburgh again for two nights (at Apex Grassmarket hotel) before going home to Denmark. We flew from Copenhagen to Edinburgh (and back) with Norwegian. I would recommend not driving more than 3 hours a day. It’s hard to drive in the mountains. Book hotels and car before going – I heard to the hotels tell guest at almost every hotel that they had no spare rooms available. Make sure to experience the drive through the Glencoe area (it’s insane!) and if you drive north to Isle of Skye then take the route through Five Sisters of Kintail (it reminds me so much of Mordor!) and after stop at Eilean Donan Castle, just before driving over the Skye Bridge to Isle of Skye. Isle of Skye is MAGIC, but I’m doing a separate post on that island. See my other travel guides HERE.

bloglovin

15 kommentarer

  • Christina

    Åh Skotland står bestemt også på min bucket list, og dine indlæg om jeres tur gør ikke lysten mindre. Hver gang vi er tæt på at tage afsted, så er der noget andet der vinder, fordi vi begge stresser lidt over tanken om venstrekørsel. Tog det lang tid at vænne sig til, eller virker det ‘naturligt’ nok så snart man er i det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det skal I slet ikke lade jer skræmme af! Det tog Tim en enkelt dag at vænne sig til og derefter var det helt fint. Og mest stressende i byen. På landet går det hele jo bare lige ud 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Tusinde tak for gode tips. Min kæreste og jeg skal derover på roadtrip to uger til sommer, så det er rart at vide, hvad der er værd at se 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Milla

    Fedt indlæg! Tusind tak! Helt lav praktisk – hvordan lavede du ruten hjemmefra? Via Google maps? Jeg har googlet ret mange online roadtrip-muligheder, men de fleste er USA-venlige og vil slet ikke lade mig taste de mindre, skotske byer ind 🙁

    Med de billeder glæder jeg mig endnu mere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Mange tak Milla! Jeg googlede bare løs, lavede et udkast til ruten et par gange (i forhold til, hvad vi gerne ville se og hvorhen vi cirka ville). Derefter puttede jeg hver “ben” af ruten ind i Google maps (på min telefon) for at tjekke om rejsetiden var okay. Jeg kunne finde alle vores stop på min google maps app. Vi ændrede det et par gange, da vi fandt noget andet, som vi hellere ville fx. Men det var i det store hele, hvordan jeg gjorde. Da vi havde en færdig rute, så begyndte jeg at booke hoteller til hver nat.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Milla

      Tak. Der findes ellers nogle fede sider, hvor man netop kan plotte alt ind og så downloade kortet til mobilen, men som sagt kan jeg ikke få det til at fungere med roadtrip i Europa.

      Jeg er faktisk gået helt old school og bestilt 2 bøger fra Lonely Planet. Jeg har også kigget på Glencoe Inn – også fordi beliggenheden er så god. Jeg havde lidt tænkt på Oban, men når jeg ser dit kort, ser det langt mere fladt ud end området ved Glencoe, så jeg tror jeg prøver lidt andre muligheder af.

      Min chauffør har heldigvis boet 2 år i NZ og helt nede med venstre kørsel 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg har også brugt klassikeren “Turen går til Skotland”, men det var mere i forhold til seværdigheder og egentlig ikke rigtigt til selve ruten.

      Glencoe området er i hvert fald et besøg værd! Og den aften vi havde på The Gathering, følte jeg virkelig var helt speciel! Tim kørte og han har også kørt venstrekørsel før på to andre rejser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dine billeder og indlæg om Skotland er fantastiske. Jeg nød også at følge med på snapchat 🙂
    Skotland er nu på min liste over steder, jeg helt klart skal besøge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tak Tine, det er jeg glad for at høre! Og jeg er helt sikker på, at du ikke vil fortryde en rejse til Skotland!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg håber ikke, at det er for meget at spørge om, men da jeg overvejer, at give min kæreste en lignende tur i 30 års gave, vil jeg gerne spørge dig hvad cirka budgettet for denne tur endte med at være? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg vil helt vildt gerne svare, men jeg ved det simpelthen ikke! Jeg kan svare på, hvad fly + hotel + billeje kostede, men ikke hvis beløbet skal være inkl mad mm. Fordi det sidste holder vi ikke styr på på ferier (vi holder bare øje med, hvad der står på vores kontier). Flyv kostede 3000 kroner t/r (for tre mennesker). Det ville godt kunne gøres billigere, hvis I rejser uden for en skoleferie. Min søster og hendes mand rejste for 550 kr t/r per mand ugen før os. Hoteller har kostet cirka 1200 kroner per nat. så det er omkring 8000 kroner (men man kan godt finde lidt billigere hoteller, hvis man vil spare lidt der. Men ikke meget). Billeje kostede 2000 kroner for 5 dage (de sidste dage brugte vi i Edinburgh, hvor man ikke har brug for bil. Man kan gå rundt til alt). Det er i øvrigt inkl leje af autostol i bilen til Bella og vi havde en “mellem” størrelse bil, fordi vi er tre.

      Så omkring 13.000 kr i alt for alle de praktiske ting – men med det i mente, at vi er tre. Du kan i hvert fald trække 2000 kroner fra, hvis I bare er jer to. I spare jo en flybillet, en autostol og hotelværelser med lidt mindre senge (det betalte jeg ekstra for to steder, fordi hun sover mellem os, når vi er på ferie) i forhold til os.

      Jeg håber, at det gav lidt overblik! Hvis det er for dyrt, så kunne du jo eventuelt give ham flybilletter og et par overnatninger – og så kan I deles om resten?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] kan se vores roadtrip rute HER (inklusiv stop og hoteller) og min guide til Outlander-steder i Skotland HER. Der er også dette […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] indlæg om vores road trip rute fra efteråret kan I læse HER og indlægget om Outlander-steder i Skotland […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Om små 3 uger går vores ferie til Skotland hvor vi i 6 dage skal køre rundt. Men hvor mange kontanter bør vi ha’ med foruden kort…? Og er kontanter nødvendigt ?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Damernes biografklub: Café Society