Godt nytår!

outfit-nytar-new-years-blogger-fra-bloggerliv-miss-jeanett-asos-kjole-print-mirror-dress-christian-louboutin-pigalace-black-_zps62886f9e

Der findes ikke lige et billede af mit nytårsoutfit fra i år – endnu! Jeg sidder nemlig stadig i t-shirt og trusser på sofaen med dyner og et glas cola. Derfor får I her mit favorit nytårsoutfit, som mor (se hele outfittet her). Jeg har haft “kriller” på halsen on/off i 4-5 dage nu og det er skide irreterende, at det stadig ikke er forsvundet. Jeg føler mig dog heldigvis ikke “rigtigt” syg – mere bare lidt skvattet. Men jeg er klar på i aften! Som I ved, så elsker jeg nytår, så jeg skal nok få hanket op i mig selv, når håret først er krøllet (jeg går efter samme hår som her) og makeuppen lagt. Bella ryger i bad lige om lidt og så får jeg fundet vores tøj frem imens.

Jeg håber, at I får en dejlig nytårsaften! Tusind tak fordi I læser med herinde. 2016 har været et utrolig fint år for bloggen og personligt har mit eget 2016 været en del bedre end 2015 – men det kommer i min egen personlige nytårstale, som jeg regner med at få skrevet færdig til jer i morgen (nok med lidt ondt i håret, men er de bedste taler ikke skrevet sådan? 😉 ). Igen, tak fordi I har lyst til at klikke jer herinde. Det ville være ret fesent at være blogger-mig, hvis det ikke var for jer. Så det skal I virkelig have tak for. Ligegyldigt om I kigger forbi hver dag, et par gange om ugen en gang om måneden eller hvis det bare har været et par få “hej!” i 2016. I tæller alle sammen i min bog!
Imens I venter kan I eventuelt se, hvilke indlæg der var de mest læste på bloggen i 2016 HER og mine favorit outfits fra året HER.

Tak for 2016 – jeg glæder mig til 2017 sammen med jer! Gad vide, hvad der venter sig der?

GODT NYTÅR!

I have no photos of my New Years Eve outfit from today – yet! So that’s why this one is of my favorite NYE outfit from the past few years. Right now I’m still in a t-shirt sitting on the couch with Bella – watching cartoons. But soon I’ll start curling my hair and putting on my makeup. Thank you for being a part of my blog in 2016. You make it so much more fun being me. Thank you so much for that! I can’t wait to see what 2017 has in store for me and the blog. Happy New Year!
You can see which of my blog posts were the most-read in 2016 here.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

Sådan får du en god nytårsaften

nytrsaften-new-years-eve-miss-jeanett-i-hm-lanvin-kjole-lilla-dress-one-shoulder

Jeg elsker virkelig nytårsaften. Ikke fordi det er “Årets fest” eller nogle af de andre underlige titler folk ynder at give den. Jeg elsker den, fordi man samler folk man holder af med god mad tilsat glitter og glimmer overalt. Desuden er det den aften hele året, hvor det forventes at man drikker champagne. Som jeg også elsker. Undskyldningen for at købe en ny kjole (de undskyldninger har jeg dog mange af; fødselsdage, brylluper, sommerfester, barnedåb og mange flere 😉 ) og man kan give den ekstra gas med hår og makeup. Tilsæt også tossede festhatte og festlir – det hele spiller! Det eneste, som jeg ikke er fan af, er fyrværkeri. Jeg synes, at det er det mest tåbelige i verden at bruge penge på. Tim synes heldigvis det samme. Jeg glæder mig til nytårsaften hver eneste år!

Men jeg kan fornemme, at I sidder nogle stykker ude bag skærmene, som ikke deler min begejstring for nytår. Ja, som faktisk decideret hader den aften. Hvilket også er helt fair! Vi kan ikke alle elske de samme ting. I sidste ende er det også bare en aften og den er hurtigt overstået. Jeg har dog her samlet en liste over ting, som kan være med til at gøre ens aften lidt bedre. Det er i hvert fald tit de ting, som jeg hører folk ikke er vilde med. Lige meget hvad I laver den aften (man behøver jo ikke at lave noget, hvis man ikke kan lide nytår!), så ønsker jeg jer et rigtig godt nytår!

  • Find ud af hvor du skal hen eller hvem du skal være sammen med i god tid. Lad være med at vente til en uge før, da det bare giver stress og man bliver irriteret på aftenen. Nu er det i morgen, så dette råd er til de kommende år!
  • Sænk forventningerne. Hvem er det, som har fundet på at nytårsaften skal være “Årets fest”? Det har jeg aldrig kaldt det! Kan det ikke bare være en god fest? No wonder at man synes aftenen skuffede, hvis den hvert år skal leve op til “Årets fest”. Tag det som det kommer og tænk på at det bare er endnu en fest, hvor der bare er mere pynt og glimmer end normalt (og pynt og glimmer kan vi jo godt lide, ikke?).  Og selv hvis den ikke er årets bedste fest, så kan det stadig være en fest, som man synes er god.
  • Hvis du er vært/værtinde, så gør det så nemt for dig selv som muligt. Det kan sagtens være fedt og lækkert, men nemmere. Uddeleger retterne til andre. Jeg har holdt mange nytårsaftener, som værtinde og vi har flere gange (med succes) uddelt retterne blandt vennerne: et par stod for forretten, et andet for dessert, nogle købte ind til drinks, mens andre sørgede for snacks . Man kan også bestille maden ude fra. Det kan man få så mange steder nu og man kan nærmest ikke lave lige så godt mad for samme penge selv. Vi har flere gange fået fra Brobygaard, men i år skal vi prøve nytårsmenuen fra Styrbæks.
  • Overvej at droppe natmaden og servér chips i stedet for. Natmad slår enhver god fest ihjel, da man pludselig skal samles om bordet igen til en omgang stenet suppe, som man bagefter bliver sløv af og får lyst til en lur – hvorefter man i stedet bare overvejer at gå i seng. Drop natmaden, det giver en bedre fest! Fyr den ekstra op for snacks i stedet!
  • Fokusér på de ting ved aftenen, som du godt kan lide. Synes du, at det er fedt med lækker mad, så gå all in på menuen. Elsker du at gøre meget ud af dit hår eller makeup, så glæd dig over de detaljer. Det handler om at vende hele bøtten rundt og fokusere på de gode ting.
  • Drop at brug penge på fyrværkeri. Jeg har, som værtinde, altid meddelt mine gæster, at vil de have fyrværkeri, så må de selv medbringe. Og 9 ud af 10 gange har ingen noget med. Det er også de mest fjollede penge at bruge, da de bogstaveligt talt går op i røg. Alle andre skyder alligevel af – så kig på det! Det er også vildt skidt på miljøet og dyrene hader det, så man kan også pudse sin egen glorie over ikke at købe den slags.
  • Overvej at lave en selskabsleg eller to – eller hav et sjovt spil parat. Så hænger folk ikke for meget. Tim lavede sidste år en kahoot, hvor folk skulle gætte på ting der var sket i det forløbende år (man får en kode og så logger alle på med deres mobiler – det er vildt smart). Det gav mega god stemning og jeg tror faktisk, at vi laver en eller to igen i år (også selvom vi ikke selv er værter denne gang).
  • Få selskabet i gang efter I har set på fyrværkeri kl. 24. Det er det kritiske punkt i en hver nytårsfesten. Klimaks er overstået og mange har stået og kysset lidt med deres kære. Nu skal der gang i dem igen – og det er vigtigt, hvis festen skal fortsætte. Skru op for musikken og byd op til dans, lav drinks til folk eller start måske en lille leg eller et spil.
  • Hvis det er muligt, så hold nytår i eget hjem. Det er guld værd ikke at skulle ud og jagte taxaer sammen med resten af Danmarks befolkning 😉 Og I kan sætte stemningen og rammerne for hele aftenen.
  • Put børnene. Har man store børn, så vil de nok gerne være oppe til kl. 24, men mindre børn skal altså i seng, så de voksne også kan hygge lidt uden at “være forældre”. Plus at børn ødelægger sgu feststemningen. Sorry, men det gør de altså.

Følger I denne “opskrift”, så er jeg sikker på, at I får en bedre nytårsaften end normalt. Har I et godt tip til, hvordan man får en bedre nytårsaften? Så del det endelig i kommentarfeltet.

I love New Years Eve! Everyone are always more dressed up, there’s champagne and glitter everywhere. I love it! But I know a lot of people who hate it. I have a few tips to make your New Years Eve better: Stop thinking of it as “Party of the Year”. Why does it has to be that? Can’t it just be a great party? No wonder a lot of people are disappoint after if it always has to live up to “Party of the Year”. Have some games ready for the party to play if people are a bit bored. If you’re the host then make it as easy as possible. Maybe get the food from a catering place?

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

Mine favorit outfits fra 2016 (og et som jeg hader)

bina-og-nea-bryllup-missjeanett-soster-karim-design-kjole-fra-paradehuset-kobenhavn-frederiksberg-2016-2017

Det er så sjovt at lave opfølgnings indlæg i bedste “Året der gik”-stil. Jeg plejer at lave en “Mit år i rejser”, “Mest læste indlæg i 201x” og en “nytårstale/mit år”-indlæg. Det gør jeg også i år, men jeg har også valgt at se tilbage på de outfits, der har været i år. Jeg har nemlig været lidt mere flittig til at få foreviget, hvad jeg har gået rundt i her i 2016 end tidligere år. Jeg har faktisk før lavet årsindlæg med mine outfits, men det er nogle år siden nu. Ved ikke, hvorfor jeg har holdt pause med det?

Nå, lad os komme i gang! Jeg havde egentlig tænkt, at køre de forskellige outfits kronologisk igennem, men jeg vil også gerne starte med outfittet her øverst. Det var mit outfit til min lillesøster bryllup i august. Hendes fantastiske kjole var uden tvivl den smukkeste, men jeg var også rigtig glad for mit outfit på dagen i kjole fra ASOS. I kan se hele outfittet HER (og fik I ikke set indlægget med billederne fra selve brylluppet, så kan I se det HER)

jeanettdrevsfeldt-klumme-ugeavisen
Så hopper vi tilbage til januar 2016 og fortsætter kronologisk herfra. Jeg beklager det lidt mindre billede, men jeg billederne på bloggen var små tidligere på året, da jeg satte outfits sammen i mindre collager. Her var jeg i Ganni-kjole grå læder handsker, imens der lå lidt sne rundt i byen. I kan se hele outfittet HER

outfit-brandts-asos-white-dress-tie-navy-leowulff-blue-african-snake-bag-taske-miss-jeanett-bag-odensebloggers-blogger-mommy-life-mor-blog

I januar havde jeg også denne kjole fra ASOS WHITE på. I øvrigt en genial hverdagskjole. Jeg husker dog mest, hvor koldt det var, da vi tog billederne. Uf! Hele outfittet er HER

outfit-madeira-zara-kjole-blue-dress-tunika-missjeanett-blogger-fra-odense-odensebloggers-ray-ban-meteor-sunglasses-solbriller-tortoise-soludos-sandaler-sandals

I februar var jeg på Madeira og åh, hvor var det skønt igen at kunne gå rundt med bare ben og i sandaler. Det savner jeg allerede igen nu. Kjolen købte jeg på ferien (i Zara) og i indlægget HER finder I både hele outfittet og en lille snak om, hvilke farver jeg synes, der klæder mig.

outfit-ganni-georgette-dress-kjole-udsalg-asos-suede-bag-taske-grey-tote-stor-missjeanett-drevsfeldt-blogger-madeira-funchal-plads-ferie-sandaler-ruskind-ghd-curve-wand

Endnu et fra februar og ferien på Madeira. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, men det her er på min egen personlige Top 3 over favorit outfits fra 2016. Jeg kan bare rigtig godt lide det. Ruskindstasken fra ASOS fås faktisk stadig HER. Flere billeder fra outfittet kan I se HER

 

outfit-header-asos-ganni-lace-dress-neck-hals-blonder-sort-missjeanett-blogger-odense-havn-fra-asos-stiletter-dkny-gansevoort-bag-taske-ghd-curl-wand-samsoe-drevsfeldt

Vi springer frem til april, hvor jeg skulle til 30 års fødselsdag hos en god ven. Jeg var iført ny kjole fra Ganni, som var et KÆMPE hit til den fest. Faktisk har den høstet komplimenter i massevis, hver eneste gang jeg har haft den på. Hvilket ikke er nok gange, kommer jeg lige til at tænke på. Den må på igen snart! Hvis jeg skal vælge ét outfit fra 2016, som er min ultimative favorit, så er det dét her. Og det er endda all black, hvilket er ret atypisk for mig! (som I nok kan fornemme på alle de andre outfits her i indlægget). I kan se flere billeder i indlægget HER

outfit-gestuz-asos-trainers-pink-dkny-taske-bag-ray-ban-clubmaster-kjole-stribet-dress-blogger-missjeanett-jeanett-drevsfeldt

I juni flashede jeg både ny kjole fra Gestuz og ny taske fra DKNY – begge dele var udsalgskup. Kjolen fra Gestuz er faktisk sat yderligere ned nu og kan stadig fås i flere størrelser HER.
Hele outfittet kan I se HER

outfit-missjeanett-stribet-asos-kjole-peplum-blogger-fra-odense-odensebloggers-aj-morgan-sunglasses-solbriller_zpsheilomc4

Udover min søsters bryllup, så var jeg i august også til navngivning – hos lille fine Frej. Jeg havde ny stribet kjole fra ASOS og nye solbriller på. Kjolen har jeg brugt SÅ meget efterfølgende. Det var et fantastisk køb! Find hele outfittet HER

outfit-hjerte-heart-print-dress-from-asos-fra-kjole-frill-ray-ban-stige-o-missjeanett-blogger-best-of-odense-jury-i-juryen

September var hot. Vi havde den mest fantastiske indian summer, som varede i virkelig lang tid. September var faktisk bedre end både juli og august, når det kom til vejret. Jeg havde det også ret varmt i lange ærmer, da vi en eftermiddag på Stige Ø tog disse billeder af min hjertekjole fra ASOS. Kjolen kan stadig købes og er sat ned HER.
I finder hele indlægget HER.

outfit-asos-prikket-kjole-tall-missjeanett-blogger-fra-odense-blogs-havn-leowulff-taske-stiletter-biografklub

Oktober var stadig lun og derfor havde jeg bare ben, da jeg en aften var ude med Damernes Biografklub. Først var vi ude at spise bøffer&bearnaise og efterfølgende så vi “Florence Jenkins Foster” (I kan læse min anmeldelse af filmen her). Kjolen er endnu et af de gode køb, som jeg gjorde i 2016. Den har jeg haft på virkelig mange gange og jeg tror, at jeg kender mindst fire i min omgangskreds, som har købt den efterfølgende. Den er nu sat ned til under 280 kroner og fås i almindelig længde HER og “Tall” HER. Outfittet i sin helhed kan I se HER.

outfit-ganni-missjeanett-blogger-odensebloggers-blonde-high-neck-hoj-hals-kjole-dress-odense-havn-fra

Midt i oktober frøs jeg virkelig meget i dette outfit og måtte erkender, at tiden til strømpebukser var kommet (æv!). Kjolen fra Ganni er fra foråret, men de har lavet den igen denne sæson i sort lige HER.

outfit-velour-buksedragt-missjeanett-velvet-jumpsuit-odense-havn-odensebloggers-leowulff-bag

Det her outfit er det også på min egen personlige Top 3 fra 2016. Købet af den buksedragt var det vildeste sats, men hold op, hvor var det et genialt køb! I kan se flere billeder fra outfittet HER.

outfit-tropical-asos-dress-kjole-satin-tall-missjeanett-blogger-leowulff-bag-taske-ray-ban-meteor-sunglasses-solbriller

Det sidste på min liste er faktisk her fra december. Igen var kjolen lidt et sats-køb. Hvem køber kjoler med tropisk print i december? Mig – åbenbart. Den er så rar og behagelig at have på. Kjolen er fra ASOS (hvem ellers? 😉 ) og fås stadig HER (og HER i Tall). Mere af outfittet kan I se HER.

Det var mine favoritter fra 2016! Hvilke kunne I bedste lide? Og hvis jeg skal pege på et, som jeg nu ikke synes fungerede – overhovedet – så er det dét her. Det spiller bare ikke og det meste af tøjet sidder heller ikke pænt på mig. Det får mig til at se væsentlig større ud end jeg er.

Hvis jeg ud fra antallet af klik på de forskellige indlæg, skal tyde hvilke der var jeres favoritter, så var dette nr. 1, det her nr. 2 og det her nr. 3 i 2016 hos jer. Passer det meget godt?

Looking back on my own favorite outfits from 2016. All of these I really liked. If I look at the number of visits on each outfit then this was the no. 1 most popular outfit of 2016 with you guys. This was no. 2 and this one was no.3 Which one was your personal favorite?

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

Ganni udsalget er netop startet!

ganni-udsalg-trenchcoat-strik-bordeaux-mohair-badedragt-sko-vinter-drop-waist-dress-kjole-skjorte-missjeanett-blogger-rabatkodeReklamelinks:
1/ Mercer v-neck HERE + HERE   2/ Rin swimsuit HERE   3/ Rogers dress HEREHERE
4/ Duncan trenchcoat HERE   5/ Miku Georgette dress HERE   6/ Maxwell shirt HERE + HERE   7/ Masami pumps HERE + HERE

Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg, at Ganni har haft en fesen sæson. Faktisk næsten et helt år 2016. De kører lidt i ring med deres design og der er utrolig mange gentagelser i print og modeller. Dét kombineret med, at jeg synes, at de har pumpet priserne ret meget op efterhånden. Måske skyldes en stigning i priser den store internationale succes, som de har haft? I don’t know. Jeg har kun købt denne kjole og denne hårbøjle til fuld pris denne sæson. Jeg har så til gengæld været utrolig glad for begge dele og især hårbøjlen har jeg brugt usandsynligt meget. Måske husker I, at jeg tøvede lidt med at købe den, fordi jeg syntes at det var meget for en hårbøjle? Det er det også, men til gengæld har jeg brugt den helt vildt og den har virkelig fået mange komplimenter med på vejen. Den var også på deres udsalg i går, men det går så hurtigt, at den faktisk er væk nu.

Nå, men fordi jeg synes at priserne har været alt for høje denne sæson, så har jeg en del på min “Den-napper-jeg-på-udsalg”-liste. Og nu er udsalget her endelig! Jeg havde egentlig en smuk silkekjole på listen også, men den røg lige for næsen af mig i går. Det går som sagt hurtigt, hvis man har forelsket sig i nogle ting, så skal man ikke tøve. Jeg lurer lidt på disse overstående sager. Jeg skal bestemt ikke have det hele, men jeg skal lige beslutte mig for hvilke. Jeg har hele tiden haft et godt øje til kjolen nr. 3, men har syntes, at prisen var alt, alt for høj. Nu er den på udsalg, så nu er den en del mere spiselig. Strikken nr. 1 er også smuk og ret anvendelig (også flere år frem), men billederne hos Boozt gør mig lidt i tvivl. Her i collagen ser den løs ud i modellen (det er Gannis eget billede), men hos Boozt her ser den kropsnær ud. Jeg er kun interesseret i den, hvis den er løs, som hos Ganni. Er der nogle af jer, som har den eller har prøvet den – som måske kan opklare “mysteriet” for mig?
Jeg har nogle steder linket til både Ganni selv og til Boozt. Nogle steder er tingene nemlig billigste det ene sted og med andre hos den anden.

I honestly think that Ganni have had a less fortunate year when it comes to their designs. I haven’t been in love as I normally are. That and the fact that they have risen their prices a lot means I have a lot “I might buy it on sale”-items on my list. Right now I’m considering these things above (I’m not gonna buy all of them – just looking 😉 ). I really like the dress no. 3 and the knit no. 1.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

Bloggens mest læste indlæg i 2016

 

body-update-4-kilo-forskel-pa-krop-missjeanett-bikini-vagttab-weight-loss-before-after-for-efter-work-out-pictures-photos

Nr. 10 – En ny bodyupdate: Hej mavemuskler!
Vi starter fra nummer 10 og arbejder os så hen mod nr. 1 – en klassisk countdown! På pladsen her finder vi min seneste “body update”, som jeg lavede i november. Der var sket en del siden juli!
Indlægget finder I HER

Let’s do a count down to see the 10 most read blog posts on here on the blog in 2016. No. 10 is my newest body update that I did in November. A lot has happend since July! Find the post HERE.

bina-og-jens1

Nr. 9 – Min søsters bryllup
Det 9. mest læste indlæg i 2016 er indlægget om min søsters bryllup. Det var også en helt magisk dag! Det er stort at se sin lillesøster blive gift.
Indlægget om min søsters bryllup (med masser af billeder) kan I læse eller genlæse HER

No. 9 is the post about my sisters wedding – with loads of photos! Find it HERE

getuz-red-silk-silke-rod-kjole-miss-jeanett-blogger-leopard-stiletter-asos-fra-heels-dkny-taske-gansevoort-odense-blog

Nr. 8 – Mit år 2015 – Et hårdt år
På ottende pladsen finder vi faktisk min “nytårstale” om 2015. Det havde ikke været et nemt år på mange punkter, men især vores bilulykke (læs den beskrevet HER) satte sit præg på resten af året, da den fik min angst til at gå helt bananas. Jeg skrev om, hvordan 2015 havde været HER. Min nytårstale i år er heldigvis lidt mere positiv! Den kommer snart 😉

No. 8 is my New Years speech about 2015 which was a tough year. We were in a car accident (here) and it gave me really bad anxiety. My New Year speech about 2016 is a bit more positive, luckily 😉 Read the one about 2015 HERE.

holder-jul-alene-missjeanett-outfit-tropical-print-blogger-leowulff-taske-asos-tall-kjole

Nr. 7 – Status på min jul i år og om at sige fra overfor tvangsjul
Det var ikke mange klik der skilte nr. 8 og nr. 7 – kun fem styk, for at være helt præcis. På syvende pladsen er et indlæg, som er skrevet her i december. Det er nok friskt i hukommelsen hos flere af jer og er dette her, hvor jeg gør status på min jul i år. Jeg kan forstå på kommentarer og mails, at I er flere, som synes at julen er en svær størrelse og som står klemt mellem at gøre, hvad man selv har lyst til og så at please andre. Og det er også svært og måske derfor, at så mange klikkede ind på indlægget.
Indlægget finder I HER.

No. 7 is a fairly new blog post. It’s this one from this month where I talk about my Christmas and why we won’t spend our time trying to live up to other peoples needs during Christmas. And that’s why we just celebrate it alone: Me, Tim and Bella. Read more HERE.

bella-wheat-tunika-london-le-pain-quotidien-victoria-station-miss-jeanett-blogger-orange-juice-organic-barn-med-pa-cafe-rejse-med-3-aar-ar-kan-man-det-prikker-gul-stylepit

Nr. 6 – Om at finde det rigtige navn og “vores” drengenavn
Det sjette mest læste indlæg i 2016, er indlægget om, hvordan vi blev enige om Bellas navn, hvilke andre navne vi overvejede og hvad Bella skulle have heddet, hvis hun havde været en dreng.
Det hele finder I HER – og der er også rigtig mange gode bud på navne i kommentarfeltet, hvis I står og skal til at vælge 😉

The next post on my list – number six – is a post where I tell how we came up with the name Bella (and which other names we considered). I also reveal what name Bella would have had if she had been a boy. Read it HERE

mahis-cabin-mit-fine-odense-guide-missjeanett-blogger-anbefalinger-odenses-bedste-cheesecake-citron-canadisk-canadian

Nr. 5 – Mit fine Odense: Bedste cheesecake i Odense
Der var utrolig mange, som gerne ville vide, hvor man finder den bedste cheesecake i Odense. Så mange, at indlægget er det 5. mest læste i 2016 her på bloggen. Den (cheesecaken) kan i øvrigt stadig varmt anbefales 😉 Vil I også vide, hvor den findes henne, så kan I læse det i indlægget HER.
Indlægget er en del af min “Mit fine Odense”-serie HER, hvor I kan finde gode anbefalinger til min fine by.

There was a lot of people who wanted to know where you’ll find the best cheesecake in Odense. So many that it’s the fith most read blog post on my blog in 2016. Do you also wanna know then read it HERE.
The post is a part of my “My lovely Odense”-series HERE where you’ll find tips and recommendations about my lovely city, Odense.

samos-glicorisa-beach-hotel-bar-restaurant-pythagorion-pythagoreio-apollo-rejser-med-barn-strande-gode-billeder-af-sten-sand

Nr. 4 – Afgører flygtninge jeres valg af sommerferie?
En sjælden rendyrket politisk debat, men ikke desto mindre var der virkelig gang i kommentarfeltet på den. I forbindelse med at jeg desværre måtte takke pænt nej tak til en pressetur til Lesbos (det passede bare ikke ind i logistikken herhjemme), så kom jeg til at tænke på emnet “Flygtninge og ferie”. Der er nemlig utrolig mange, som de seneste par år har fravalgt bestemte græske øer især, fordi de frygter, at de er fulde af flygtninge fra krigen i Syrien. Det tog jeg op til debat i indlægget HER.
Dog havde jeg på ingen måder regnet med, at det ville blive det fjerde mest læste indlæg i 2016. Og jeg havde slet ikke regnet med trusler på mail fra nogle _meget_ højreorienterede mennesker. Det er fandme sørgeligt. Er det ikke dem, som går så ekstremt meget op i ytringsfrihed? 😉

No. 4 is this blog post which is more political than I normally am on my blog. But after I had to say no to a press trip to Lesbos in Greece (I just couldn’t make it work with our family schedule at home) then I started wondering: Does refugees have an impact on which destinations you book your summer vacation at? In Denmark less people have been going to the Greek islands Lesbos, Kos and Samos because of Syrian refugees. And that’s why I wrote this blog post.

bella-5-mdr-baby-noa-noa-miniature-body-barsel_zpsdpzg0f0e

Nr. 3 – 9 ting jeg som mor ville gøre anderledes en anden gang
Det er lidt sjovt med dette indlæg, fordi jeg husker tydeligt den dag, da jeg skrev det: Jeg var helt tom for ideer og kom hurtigt bare på ideen om at skrive et par ting, som jeg ville gøre anderledes, hvis jeg skulle have flere babyer. At det blev så læst og så diskuteret – dét havde jeg ikke set komme. Det var et af de indlæg, som virkelig overraskede mig i år. Primært blev jeg overrasket over at flere – ikkefaste læsere – på facebook blev meget provokeret over, at jeg en anden gang ville rejse mere i løbet af min barsel. Ifølge dem skulle jeg sidde hjemme og kede mig (det var der seriøst en der sagde) ligesom alle andre. Barsel var ikke en betalt ferie, måtte jeg forstå!
I kan læse alle de 9 ting, som jeg ville gøre anderledes, hvis jeg kunne gøre det hele igen HER. Årets tredje mest læste indlæg.

I remember the day I wrote this blog post: I was having one of those days where I had no idea what to write about and suddenly thought that it would be funny to write about those things I would do differently if I ever had more children. I got some heat from a few ladies because I wrote that I would travel more (with my baby and family, of course) during my maternity leave. Some thought that I should stay home and be bored like everyone else (someone really said that). You can read the whole thing HERE – my third most read blog post in 2016.

miss-jeanett-aruba-palm-beach-with-kids-for-med-barn-baby-hummel-karibbean-caribbean-islands-blogger-travel-blue-water-ocean-best-beach-in-the-world

Nr. 2 – Man må åbenbart ikke rejse, når man er på barsel… pak misundelsen væk!
Og indlægget på plads nr. 3 blev faktisk afsæt til at jeg skrev indlægget, som er på plads nr. 2 over mest læste indlæg i 2016. Jeg blev nemlig utrolig provokeret over meldingen, at nogle seriøst mente, at man ikke burde rejse under barsel. Jeg forstår faktisk stadig ikke argumentet imod at gøre det? Det lugtede langt væk af misundelse og gør stadig. Det er da en helt fantastisk chance for en ny familie at være sammen uden forpligtelser, arbejde, surt vasketøj og alt det trivielle i ens hverdag. Alle er 100% sammen, nyder livet og opmærksomheden går bare på at være glade og kysse på baby. Alle burde have lov til at opleve en rejse sammen under barsel – det kan varmt anbefales!
Min undren i indlægget (og jeg får også kaldt folk nogle kællinger – jeg var vist sur, haha!) Man må åbentbart ikke rejse, når man er på barsel… pak misundelsen væk! kan I læse HER (indlægget vinder i øvrigt nok også prisen for længste overskrift i 2016, haha!)

The post which was no. 3 on this list led me to write the post that’s the second most read post of the year. It all comes together in a nice circle 😉 Some women were outraged that I wished that I had travelled more during my maternity leave. And all of this led me to write this blog post where I told people to mind their own business (I even called them bitches – haha!). Read it HERE

madeira-missjeanett-bornepool-porto-mare-hotel-ferie-med-barn-born-godt-til-vinterferie-vejr-klima-pour-moi-badedagt-swimsuit-blogger-fra-odense-drinks-sol-varme

Nr. 1 – Når man ikke elsker at være mor
Taaa-daaaa! Året ubestridt mest læste indlæg på bloggen er, nok ikke overraskende, mit indlæg om ikke at elske at være mor. Mit statement skal ikke blandes sammen med ikke at elske sit barn – det er to meget forskellige ting og Bella er bestemt meget, meget elsket. Indlægget har været læst over 20.000 gange og efterfødte ture i både Nyhederne, GO’ Morgen DK og flere artikler i forskellige aviser/medier (Vores Børn, Berlingske, tv2.dk mm). Det var åbenbart meget kontroversielt at sige højt, men ikke desto mindre meldte rigtig mange kvinder sig under fanen og sagde, at de har det på præcis samme måde, men turde ikke sige det højt. Og det var derfor jeg gjorde det – sagde det højt – så vi kan få brudt nogle tabuer. I dag (her et halvt år senere) tror jeg, at de voldsomme reaktioner kom fordi, at det netop stikker til nogle gammeldags kønsroller, som vi kvinder stadig skal leve op til: at vi vil have børn og at vi også elsker rollen som mor – mere end andre roller i vores liv. Det forventes stadig og gør man ikke dette (enten får børn og/eller elsker rollen), så er man mærkelig. Underlig. Unormal. De kvinder som har reageret mest negativt på mit indlæg, tror jeg faktisk kommer sig af, at de ikke vil mindes om, at de selv kunne have taget nogle andre valg end dem de selv har gjort. Og måske gerne havde villet, men ikke følte var acceptable. Det er i hvert fald den eneste grund jeg kan komme på, når nogle kvinder mener, at det er okay at kalde mig “psykisk syg” og “kynisk og følelseskold” (?) efter mit indlæg og optræden i TV.
Jeg er på ingen måder overrasket over, at dette indlæg er nr. 1. Der er stadig dagligt mange besøgende inde på indlægget og nr. 2 var nowhere near dette indlæg (der var mere end dobbelt så mange, som har læst dette indlæg end nr. 2). I kan læse eller genlæse indlægget HER

I’m not a all surprised that this blog post is the most read of all of 2016. With the title “When you don’t love being a mom” it spiked some controversy. I also ended up being on the news, on morning television and gave several of interviews in magazines and news papers. You can read the post HERE.

Boblere (dem som var lige ved og næsten): Kan man være for meget mor og for lidt mor?, Oscars 2016 – Bedst klædte, Elsk dig selv: Din krop og dit udseende, Mit fine Odense: Bedste pizza i Odense, Glemmer vi kvinder vores sociale liv, når vi får børn?, Opskrift på svampetoast, Havefest: Min fødselsdag, Kærlighed & kommunalvalg genopstårPå gensyn Skotland (og da jeg næsten mødte Jamie Fraser)
Det meste besøgte outfit i 2016 var dette her.

Det var listen! Og jeg er egentlig overhovedet ikke overrasket over, hvilke indlæg der er på. Det eneste jeg er lidt overrasket over, er at indlægget om cheesecake ligger så højt, som det gør. Især fordi det jo begrænser sig til en enkelt by og det er jo langt fra jer alle derude, som er fra/bor i Odense. Men ellers havde jeg regnet med en del af indlæggene. Er I overrasket? Er der nogle I synes, som der “mangler”?

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

Older posts