Glædelig jul!

Office Christmas Party

office-christmas-party-trailer

Clay Vanstone er chef for Chicago-afdelingen af firmaet Zenotek. Og det går ikke særlig godt. Clay er mere kendt for gak og løjer end for at være en chef, der skaber resultater. Til gengæld elsker hans ansatte ham! Men fordi afdelingen ikke leverer dét, som den skal, så kommer Clays uptight søster, og Zenoteks CEO, Carol (Jennifer Aniston) på visit og deler nyheden om, at hun har tænkt sig at lukke afdelingen ned, hvis de ikke vender skuden rundt inden jul. Det vil sige, at de har to dage. De må desuden ikke bruge penge på “unødige ting”, som den årlige julefest eller de planlagte julebonusser. Men der er faktisk en enkelt potentiel kunde, som kan vende det hele, da en kontrakt med dem er på 14 millioner dollars – nok til at redde afdelingen og alles jobs. Problemet er bare, at kunden er glad for fester – rigtig gode fester. Så selvom at Clays søster har forbudt dem at feste, så planlægger Clay (T.J. Miller), chefen for den tekniske afdelingen (Jason Bateman) og firmaets seje programmør (Olivia Munn) det største brag af en julefest for at imponere den potentielle kunde. Og den fest stikker selvfølgelig helt, helt af… indsæt selv: kidnapning, prostituerede, stoffer, ambulancer, orgier, bilræs, ganstere, børn (!), Jesus, ret meget smadret inventar og listen fortsætter!

office-christmas-party-movie-the-hangover-anmeldelse-review

Min anmeldelse: Jeg må indrømme, at jeg havde lidt høje forventninger, da mørket sænkede sig i biografen og jeg sad klar med popcorn. Ikke forventninger ala Årets største filmoplevelse, men forventninger om, at der nu skulle grines rigtig meget igennem. Jeg havde flere steder set medier kalde Office Christmas party for juleudgaven af The Hangover, og sidstnævnte grinte jeg utrolig meget under. Måske var det de høje forventninger eller fem damer i utrolig godt humør (som denne gang udgjorde Damernes biografklub), men jeg gik fra biografen med uindfriet forventninger. Jeg grinte ikke nær så meget, som jeg havde troet at jeg ville og på ingen måder lige så meget, som under Bad Moms, som jeg så i efteråret (den kan nu lejes og varmt anbefales – se den gerne sammen med nogle veninder! I kan læse min anmeldelse af den HER). Der er bestemt sjove øjeblikke og jeg var fint underholdt, men de store grineture lod vente på sig. Den stikker helt aldrig af på samme måde som The Hangover gjorde, men skal I i biografen her i juledagene, så kunne den være et sjovt indslag. Den er ikke dårlig – den er bare ikke lige så sjov, som jeg havde forventet!
Jeg giver Office Christmas Party tre stjerne ud af seks. Den skulle have været sjovere for at den skulle have mere herfra. Alle damerne i biografklubben var i øvrigt enige; sjov, men vi havde alle forventet lidt mere. Desuden nævnte flere af dem, at filmen var sjoveste i starten end til sidst (hvilket jeg er enig i). Hende her sagde, at det var synd, at filmen ikke gik “hele vejen”. Men at Jennifer Aniston er genial, som den sure søster (det er jeg også enig i!). Jeg vil var også vild med Olivia Munn, men hun er også et af mine celebrity girl-crushes 😉

Har I set den eller overvejer at se Office Christmas party her i julen?

I kan se traileren til filmen HER

A few weeks ago I went with my Ladies Movie club to see Office Christmas party. I wasn’t as big of a fan, as I thought I would be, but I did have high expectations before going in. It’s funny, but not that funny. I was expecting a Christmas version of The Hangover and it isn’t. I would have loved if it was even more crazy! I’ll give it three stars out of six. Have you seen Office Christmas party?

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

2 kommentarer

  • Cecilie

    Jeg var ret skuffet og ville faktisk ikke anbefale at bruge biografpenge på den – så hellere vente til den kommer på TV3 eller på en af streamingtjenesterne. Jo, jeg grinede ind i mellem (også højlydt), men oftest var det som den eneste i biografen, eller meget kort.. Og faktisk var det lidt som frygtet; At traileren mere eller mindre havde alle de sjove optrin kogt ned til tre minutter og så var resten af filmen bare fyld.. Jeg tror kun at det var Anistons kick-ass-scene der ikke “made it” til traileren, som jeg syntes havde potentialet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg kan godt forstå dig! Jeg var heller ikke imponeret og havde forventet at jeg ville grine mere.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædelig jul!