Mine favorit outfits fra 2016 (og et som jeg hader)

Sådan får du en god nytårsaften

nytrsaften-new-years-eve-miss-jeanett-i-hm-lanvin-kjole-lilla-dress-one-shoulder

Jeg elsker virkelig nytårsaften. Ikke fordi det er “Årets fest” eller nogle af de andre underlige titler folk ynder at give den. Jeg elsker den, fordi man samler folk man holder af med god mad tilsat glitter og glimmer overalt. Desuden er det den aften hele året, hvor det forventes at man drikker champagne. Som jeg også elsker. Undskyldningen for at købe en ny kjole (de undskyldninger har jeg dog mange af; fødselsdage, brylluper, sommerfester, barnedåb og mange flere 😉 ) og man kan give den ekstra gas med hår og makeup. Tilsæt også tossede festhatte og festlir – det hele spiller! Det eneste, som jeg ikke er fan af, er fyrværkeri. Jeg synes, at det er det mest tåbelige i verden at bruge penge på. Tim synes heldigvis det samme. Jeg glæder mig til nytårsaften hver eneste år!

Men jeg kan fornemme, at I sidder nogle stykker ude bag skærmene, som ikke deler min begejstring for nytår. Ja, som faktisk decideret hader den aften. Hvilket også er helt fair! Vi kan ikke alle elske de samme ting. I sidste ende er det også bare en aften og den er hurtigt overstået. Jeg har dog her samlet en liste over ting, som kan være med til at gøre ens aften lidt bedre. Det er i hvert fald tit de ting, som jeg hører folk ikke er vilde med. Lige meget hvad I laver den aften (man behøver jo ikke at lave noget, hvis man ikke kan lide nytår!), så ønsker jeg jer et rigtig godt nytår!

  • Find ud af hvor du skal hen eller hvem du skal være sammen med i god tid. Lad være med at vente til en uge før, da det bare giver stress og man bliver irriteret på aftenen. Nu er det i morgen, så dette råd er til de kommende år!
  • Sænk forventningerne. Hvem er det, som har fundet på at nytårsaften skal være “Årets fest”? Det har jeg aldrig kaldt det! Kan det ikke bare være en god fest? No wonder at man synes aftenen skuffede, hvis den hvert år skal leve op til “Årets fest”. Tag det som det kommer og tænk på at det bare er endnu en fest, hvor der bare er mere pynt og glimmer end normalt (og pynt og glimmer kan vi jo godt lide, ikke?).  Og selv hvis den ikke er årets bedste fest, så kan det stadig være en fest, som man synes er god.
  • Hvis du er vært/værtinde, så gør det så nemt for dig selv som muligt. Det kan sagtens være fedt og lækkert, men nemmere. Uddeleger retterne til andre. Jeg har holdt mange nytårsaftener, som værtinde og vi har flere gange (med succes) uddelt retterne blandt vennerne: et par stod for forretten, et andet for dessert, nogle købte ind til drinks, mens andre sørgede for snacks . Man kan også bestille maden ude fra. Det kan man få så mange steder nu og man kan nærmest ikke lave lige så godt mad for samme penge selv. Vi har flere gange fået fra Brobygaard, men i år skal vi prøve nytårsmenuen fra Styrbæks.
  • Overvej at droppe natmaden og servér chips i stedet for. Natmad slår enhver god fest ihjel, da man pludselig skal samles om bordet igen til en omgang stenet suppe, som man bagefter bliver sløv af og får lyst til en lur – hvorefter man i stedet bare overvejer at gå i seng. Drop natmaden, det giver en bedre fest! Fyr den ekstra op for snacks i stedet!
  • Fokusér på de ting ved aftenen, som du godt kan lide. Synes du, at det er fedt med lækker mad, så gå all in på menuen. Elsker du at gøre meget ud af dit hår eller makeup, så glæd dig over de detaljer. Det handler om at vende hele bøtten rundt og fokusere på de gode ting.
  • Drop at brug penge på fyrværkeri. Jeg har, som værtinde, altid meddelt mine gæster, at vil de have fyrværkeri, så må de selv medbringe. Og 9 ud af 10 gange har ingen noget med. Det er også de mest fjollede penge at bruge, da de bogstaveligt talt går op i røg. Alle andre skyder alligevel af – så kig på det! Det er også vildt skidt på miljøet og dyrene hader det, så man kan også pudse sin egen glorie over ikke at købe den slags.
  • Overvej at lave en selskabsleg eller to – eller hav et sjovt spil parat. Så hænger folk ikke for meget. Tim lavede sidste år en kahoot, hvor folk skulle gætte på ting der var sket i det forløbende år (man får en kode og så logger alle på med deres mobiler – det er vildt smart). Det gav mega god stemning og jeg tror faktisk, at vi laver en eller to igen i år (også selvom vi ikke selv er værter denne gang).
  • Få selskabet i gang efter I har set på fyrværkeri kl. 24. Det er det kritiske punkt i en hver nytårsfesten. Klimaks er overstået og mange har stået og kysset lidt med deres kære. Nu skal der gang i dem igen – og det er vigtigt, hvis festen skal fortsætte. Skru op for musikken og byd op til dans, lav drinks til folk eller start måske en lille leg eller et spil.
  • Hvis det er muligt, så hold nytår i eget hjem. Det er guld værd ikke at skulle ud og jagte taxaer sammen med resten af Danmarks befolkning 😉 Og I kan sætte stemningen og rammerne for hele aftenen.
  • Put børnene. Har man store børn, så vil de nok gerne være oppe til kl. 24, men mindre børn skal altså i seng, så de voksne også kan hygge lidt uden at “være forældre”. Plus at børn ødelægger sgu feststemningen. Sorry, men det gør de altså.

Følger I denne “opskrift”, så er jeg sikker på, at I får en bedre nytårsaften end normalt. Har I et godt tip til, hvordan man får en bedre nytårsaften? Så del det endelig i kommentarfeltet.

I love New Years Eve! Everyone are always more dressed up, there’s champagne and glitter everywhere. I love it! But I know a lot of people who hate it. I have a few tips to make your New Years Eve better: Stop thinking of it as “Party of the Year”. Why does it has to be that? Can’t it just be a great party? No wonder a lot of people are disappoint after if it always has to live up to “Party of the Year”. Have some games ready for the party to play if people are a bit bored. If you’re the host then make it as easy as possible. Maybe get the food from a catering place?

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

   

3 kommentarer

  • Emma

    Jeg elsker nytår! Også selvom det ikke nødvendigvis er “årets fest”. Men det er jo hvad man gør det til 😀 Fest, lækker mad og gode venner. Det er da slet ikke skidt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Præcis – jeg er helt enig med dig! Den behøver overhovedet ikke at være “Årets fest”. Det kan sagtens bare være en god fest!

      Og godt nytår 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Tak i lige måde! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine favorit outfits fra 2016 (og et som jeg hader)