10 ting jeg vil lave i januar

Acai bowl opskrift

acai-bowl-skaal-opskrift-missjeanett-blogger-vegan-veganer-morgenmad-min-weekend

Efter at jeg fik denne acai bowl i Edinburgh, har jeg prøvet at lave min egen acai bowl opskrift. Og I har virkelig efterspurgt min acai bowl opskrift og så nu har jeg endelig fået nedfældet ingredienserne til jer. Acai bowl er en virkelig dejlig form for morgenmad, hvor man er mæt på en behagelig måde efterfølgende. Og jeg synes, at det er en mæthed, som holder lige så længe, som havde man spist brød til morgenmad. Jeg laver det oftest i weekenden, hvor der er tid til at nusse med toppings. Det er ikke en billig morgenmad, men det er primært første gang, der er dyr, når man skal købe acai og de forskellige toppings ind. Jeg gav omkring 150 kroner for acai pulver og lidt mindre for kakaonibs, men der er til gengæld til rigtig, rigtig mange acai bowls i de poser. Min acai bowl opskrift her er både vegetarisk og vegan.

Acai bowl opskrift til 1 person:

150 g frosne bær (jeg bruger cirka 1/3 blåbær og 2/3 jordbær)
½ banan (gem den anden halvdel til topping)
1 spsk acai pulver (jeg køber denne her)
1-2 dl mandelmælk (evt lidt mere, hvis det ikke kan køre rundt i blenderen)

Kom alle ingredienserne i en blender og kør til alt er blendet helt. Konsistensen skal minde lidt om is og det skal være iskoldt. Hæld det i en dyb tallerken og put toppings på. På det øverst billeder har jeg brugt (fra venstre mod højre): friske jordbær, en god müsli, gojibær (de røde ovenpå müslien), banan med chiafrø ovenpå, bipollen (de gule kugler), kakaonibs, ristet kokos og kiwi.

I kan lege lidt med toppings, som I har lyst. Man kan også bruge andre slags frisk frugt og nødder ville også være lækkert. Acai pulver, kakaonibs og bipollen har jeg købt i en helsekostforretning. Kakaonibs er rå kakao, så man får den lækre smag af “chokolade”, men uden sukker. Bipollen giver en lækker aromatisk og parfumeret smag, som jeg er vild med. Hvis I ikke ved, hvad acai pulver er, så kan jeg fortælle, at det er et “superbær” fra regnskoven, som man tørrer og laver til pulver. Pulveret har en utrolig flot mørk lilla farve og det er også derfor, at acai bowl oftest har den farve.

Velbekomme!

acai-bowl-opskrift-reciepe-strawberry-blueberry-banan-goji-missjeanett-min-weekend

Ever since I had this acai bowl in Edinburg, I’ve been trying to make my own and here’s my reciepe: 150 grams frozen berries (I used blueberries and strawberries), ½ banana (use the other half as topping), one table spoon acai powder, 0,1-0,2 liters almond milk. Blend everything, put it in a bowl and add toppings of your liking.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

4 kommentarer

  • Anine

    Ved du godt, at man skal koge frosne bær op, før man spiser dem? De kan være sundhedsskadelige ellers..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det handler vist om, at bærene er blevet skyllet i urent vand. Hvis du køber økologisk, så er der skrapere regler. Jeg bruger dem frosne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie Juul

    Fødevarestyrelsen anbefaler at man koger bær, når man laver mad til børn, ældre og syge. Jeg tror desværre ikke at man er dækket helt ind ved at købe økologisk 🙁

    http://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/frugt-og-groent/kog-de-frosne-baer/

    Personligt koger jeg bær, som jeg bruger i mad til gæster, men tager det lidt mere afslappet med mad til mig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg tror heller ikke, at man er 100% dækket ind ved økologi, men mange af de sager, som har været (især med frosne hindbær) har været fordi, at bærene er blevet skyllet i urent vand. I en økologisk produktion, må der jo ikke være ikke-økologiske ting i vandet, som man skyller med og derfor tænker jeg, at der er mere kontrol med, hvad man bruger. Desuden har jeg (7-9-13) aldrig oplevet noget i forbindelse med at bruge frosne bær.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg vil lave i januar